Amning eller flaske?

[Pseudobaby]

Hvad har I planlagt, der skal ske mht. fodring af jeres små bæster, når de kommer ud - hvis I overhovedet har tænkt så langt endnu?

Jeg spørger, fordi jeg selv er ret frustreret over det - helt ærligt. Jeg er førstegangsgravid og har (desværre?) en uforklarlig modvilje mod det der amning. Er ked og forundret over, at jeg ikke bare har sådan en "jamen SELVFØLGELIG skal jeg da amme mit barn - det er jo det mest naturlige i hele verden" følelse - for det har jeg bare slet ikke. Inderst inde har jeg bare slet ikke lyst til det, kan jeg mærke, og det får mig (som så meget andet p.t. - men det er en anden historie) til at føle mig helt "forkert". Jeg vil jo denne her lillepige det allerbedste - være den bedste mor, jeg overhovedet kan - men med et bevidst fravalg af amning, føler jeg sgu ikke lige, at omverdenen ser mig sådan. Gruer allerede for at skulle tale med min jordemor om det, når den tid kommer, fordi jeg ved, at hun helt sikkert - som alle mulige andre i babybranchen - vil være klar fortaler for amning. Min modvilje handler på ingen måde om frygt for at være "for" bundet af baby, ej heller noget kosmetisk - ingen frygt for hængebryster (som jo iøvrigt ikke kommer af amning, men af graviditeten i sig selv) - måske nærmere om et mangeårigt anstrengt forhold til min krop, som gør, at jeg har rigtig svært at affinde mig med, at mit barn skal ligge og sutte i mine bryster så mange gange dagligt. Jeg får det simpelthen skidt ved tanken - selvom det lyder helt forfærdeligt, når det er mit eget kød og blod, min datter, min lille baby, det drejer sig om.

Min - og kærestens (han er iøvrigt IGEN helt fantastisk og støtter op om mig uanset hvad) - hjemmelavede plan er derfor indtil videre, at jeg, hvis det er muligt selvfølgelig, skal malke ud det første stykke tid, så tøsebarnet få den der første modermælk, som jeg kan læse mig frem til er ret essentiel - derudover suppleres med MME. Dvs. hun skal have sin mad i flaske og ikke direkte fra mine bryster. Hvis jeg mærker efter min inderste mavefornemmelse og ser bort fra, hvad alle andre måtte mene, er det sådan, jeg har det bedst. Så dette indlæg er vel egentlig ikke så meget et spørgsmål om, hvad I synes, jeg skal vælge, for det har jeg jo i bund og grund allerede besluttet, selvom jeg har lidt svært ved at affinde mig med det kontroversielle i det - er bare nysgerrig efter at høre, hvilke tanker I har gjort jer om fodring?

[Pseudo mamma]

Hvad har I planlagt, der skal ske mht. fodring af jeres små bæster, når de kommer ud - hvis I overhovedet har tænkt så langt endnu?

Jeg spørger, fordi jeg selv er ret frustreret over det - helt ærligt. Jeg er førstegangsgravid og har (desværre?) en uforklarlig modvilje mod det der amning. Er ked og forundret over, at jeg ikke bare har sådan en "jamen SELVFØLGELIG skal jeg da amme mit barn - det er jo det mest naturlige i hele verden" følelse - for det har jeg bare slet ikke. Inderst inde har jeg bare slet ikke lyst til det, kan jeg mærke, og det får mig (som så meget andet p.t. - men det er en anden historie) til at føle mig helt "forkert". Jeg vil jo denne her lillepige det allerbedste - være den bedste mor, jeg overhovedet kan - men med et bevidst fravalg af amning, føler jeg sgu ikke lige, at omverdenen ser mig sådan. Gruer allerede for at skulle tale med min jordemor om det, når den tid kommer, fordi jeg ved, at hun helt sikkert - som alle mulige andre i babybranchen - vil være klar fortaler for amning. Min modvilje handler på ingen måde om frygt for at være "for" bundet af baby, ej heller noget kosmetisk - ingen frygt for hængebryster (som jo iøvrigt ikke kommer af amning, men af graviditeten i sig selv) - måske nærmere om et mangeårigt anstrengt forhold til min krop, som gør, at jeg har rigtig svært at affinde mig med, at mit barn skal ligge og sutte i mine bryster så mange gange dagligt. Jeg får det simpelthen skidt ved tanken - selvom det lyder helt forfærdeligt, når det er mit eget kød og blod, min datter, min lille baby, det drejer sig om.

Min - og kærestens (han er iøvrigt IGEN helt fantastisk og støtter op om mig uanset hvad) - hjemmelavede plan er derfor indtil videre, at jeg, hvis det er muligt selvfølgelig, skal malke ud det første stykke tid, så tøsebarnet få den der første modermælk, som jeg kan læse mig frem til er ret essentiel - derudover suppleres med MME. Dvs. hun skal have sin mad i flaske og ikke direkte fra mine bryster. Hvis jeg mærker efter min inderste mavefornemmelse og ser bort fra, hvad alle andre måtte mene, er det sådan, jeg har det bedst. Så dette indlæg er vel egentlig ikke så meget et spørgsmål om, hvad I synes, jeg skal vælge, for det har jeg jo i bund og grund allerede besluttet, selvom jeg har lidt svært ved at affinde mig med det kontroversielle i det - er bare nysgerrig efter at høre, hvilke tanker I har gjort jer om fodring?

Kæreste K :)

Du skal gøre det lige som du har det allerbedst med. - i mine øjne er en glad mor en god mor.. hvis du "hader" at amme, bliver det ikke hyggeligt, hverken for dig eller det lille mirakel.. :)

- øhm jeg synes du skal fortælle din jordmoder hvordan du har det, fortælle hende at du forestiller dig at malke ud, og at det ikke handler om frygt for hængepatter og give udtryk for at du har behov for hendes støtte og rådgivning så det bliver en god og sund løsning og oplevelse..

- jeg regner med at amme ham. - men forstiller mig på ingen måde at det bliver de anbefalede 6- 12 mdr..

(Synes det er ret grænseoverskridende når de er så store, og tænder er no go)

[SMES]

Super god tråd, havde lige gået at tænkt på at starte den selv...

Min indgang til amning, er at jeg gerne vil amme. Hvis og det syntes jeg er vigtigt, at det er en god oplevelse/stund mellem mig og lillepigen. Har sat mig for at give det en chance og se hvordan det føles, og om det kan fungerer for os.. men har heller ikke lagt skjul på over for andre at hvis det ikke lykkes og ikke er rart, så har jeg det ikke dårligt over det.. jeg syntes man skal gøre hvad der føles rigtig for dig og din baby.. og jeg er sikker på det også gør at man får en gladere baby og et bedre forhold til barnet, hvis det med amning ikke bliver et pres...

Så her tager vi det lidt som det kommer.. :-D

[Pernille]

Jeg fik det gode råd da jeg var gravid første gang at "En god mor sidder ikke i brysterne" og derfor hvis man ikke kan eller vil amme så skal man heller ikke. Jeg er selv flaske barn da min mor var på så meget medicin at hun ikke måtte amme mig og jeg har ikke taget skade ;)

Michela ammede jeg til hun var 9 måneder, men jeg måtte supplerer med MME om aftenen da jeg simpelthen ikke havde nok til hende til natten og det var helt fint med mig. Hellere at hun blev mæt og fik en god nats søvn (hun sov igennem fra hun var 6 måneder) end at have mig frustreret og udkørt fordi min krop ikke kunne følge med både i mælkeproduktion og søvn! Da hun blev de 4 måneder begyndte vi på grød etc og da jeg endelig stoppede med amningen var det kun om morgenen at hun fik lidt, så jeg har ikke ammet fuldt ud, men har ammet det jeg var klar til. Hvis du mener at du ikke vil amme, så skal du ikke lade dig skræmme af ammepolitiet for hvis ikke du har det godt, så bliver det heller ikke en god oplevelse og så er det alligevel dømt til at mislykkes på forhånd.

Personligt synes jeg amningen var nemmest for maden var "næsten" altid klar (såfremt der var gået lang tid nok mellem amningerne) og det var handigt og hurtigt når lillepigen var sulten.. Vi brugte jo også flaske og der er godt nok meget arbejde i at huske alting til denne, men efterhånden blev det rutine. Hvis jeg skal sige noget negativt om amningen så var det at jeg i starten tit mistede en masse samtaler (især når vi var ude) for jeg er rimelig blufærdig og ville helst have ro og ingen stirrende blikke, så ofte sad jeg for mig selv mens jeg ammede, (men det er jo mit valg.. andre svinger bare brystet frem) og så var det lidt svært at komme ind i samtalen igen bagefter. Det er jo det positive ved flaske.. Både far og mor kan give mad og man kan gøre dem mens man holder samtalen kørende..

Med lillebror vælger jeg også at amme og evt supplere med mme skulle mine depoter ikke være nok :wub

[Melas]

Super god tråd, havde lige gået at tænkt på at starte den selv...

Min indgang til amning, er at jeg gerne vil amme. Hvis og det syntes jeg er vigtigt, at det er en god oplevelse/stund mellem mig og lillepigen. Har sat mig for at give det en chance og se hvordan det føles, og om det kan fungerer for os.. men har heller ikke lagt skjul på over for andre at hvis det ikke lykkes og ikke er rart, så har jeg det ikke dårligt over det.. jeg syntes man skal gøre hvad der føles rigtig for dig og din baby.. og jeg er sikker på det også gør at man får en gladere baby og et bedre forhold til barnet, hvis det med amning ikke bliver et pres...

Så her tager vi det lidt som det kommer.. :-D

Jeg har det vist lige som dig. Jeg vil gerne amme, men jeg aner jo ikke om det overhovedet kan lade sig gøre. Tænk hvis lillemanden er elendig til at sutte eller at jeg slet ikke producere nok mælk. Så jeg vil som udgangspunkt starte med at amme og så se hvad der sker.

[kejzer]

Silke var flaskebarn efter 24 timer. Jeg er brystreduceret, så var bestemt forberedt på jeg ikke kunne amme og selv efter 3 kvarter med malkemaskinen kom der måske 3 dråber. Derudover ville hun IKKE tage fat - tror da fanden hun har da godt vidst der ikke var noget at komme efter, så efter nat med en meget ulykkelig trunte ( 9 dage over så er der ingen madpakke tilbage), så bankede jeg i bordet (jm ville at vi liiige prøvede igen og igen) og sagde at nu prøvede vi fandme flaske og hvis hun ville den så var hun flaskebarn. Hun slugte 60 ml med det samme det lille pus.

Så denne gang vil jeg slet ikke forsøge med give flaske med det samme.

Som Pernille skriver, så sidder en god mor ikke i brysterne og man kan give lige så god nærhed, varme og tryghed uden at amme i spisesituationer.

[Mor til K+M+?]

Da jeg fik mit første barn ammede jeg til han var 7-8 måneder helt uden problemer. Da jeg så fik nr 2 var der ikke andet en problemer og smerter forbundet med amningen og efter 7 uger sagde jeg stop mest af alt fordi jeg kunne mærke at det gik udover forholdet mellem mig og min datter. Denne her gang ved jeg ikke endnu hvad jeg vil, eller det ved jeg for jeg vil helst amme men magter ikke alle de frustrationer og manglende overskud til de 2 store der jo oz skal være plads til.

Jeg skal til jordemoder på torsdag og det er en af de ting jeg rigtig gerne vil snakke med hende om.

Den gang jeg stoppede med at amme brugte jeg den her hjemmeside http://www.flaskebarn.dk, syntes den var god at støtte sig op af.

[MissM]

Kære modige K

Igen tager jeg hatten af for dit mod og din åbenhed. Den hjælper mange!

Du er på ingen måde hverken forkert eller alene. Da jeg fik Magnus var min idé at selvfølgelig skulle jeg amme, det gør "man" jo, og min mor havde jo ammet mig (troede jeg).

Amning blev en kamp for mig - ikke pga noget fysiologisk. Magnus var god til det fra første forsøg og jeg havde masser af mælk. Efter 3-4 (ikke særligt sjove) måneder kom han 100% på flaske hvilket nok tildels kan tilskrives at jeg kom i en mødregruppe udelukkende med flaskebørn, så no hard feelings.

Det tog mig rigtig lang tid at sige hvorfor amningen egentlig ikke fungerede. Den egentlige grund var at jeg simpelthen ikke kunne ha' det! Jeg følte mig som én stor sutteklud og følte at jeg konstant var fedtet ind i mælk. Al kontrol som jeg havde kæmpet med at opbygge omkring mig selv og mit liv var fuldstændig væk. Det der lille væsen, som jeg i starten ikke følte jeg fik en dyt tilbage fra, havde fuldstændig overtaget mit liv og min krop. Han bestemte om og hvornår jeg skulle sove, han bestemte hvornår og hvad jeg skulle spise, han havde ændret min krop så jeg nærmest ikke kunne kende den - ikke engang mine bryster kunne jeg have i fred. Jeg skulle endda sidde og finde dem frem alle mulige offentlige steder når han lige synes. For mig var det meget ubehageligt og grænseoverskridende.

Jeg har hørt at det at malke ud er et kæmpe arbejde og slet ikke lettere end at amme... Undersøg det nærmere. Jeg kender flere sunde og raske børn som er 100% flaskebørn - du gør ikke noget skidt for dit barn ved at give det MME.

Denne gang er min tilgang til amning, at det skal prøves. Jeg er trods alt et helt andet sted i mit liv end sidst. Derfor giver jeg det en chance, men kun én. Begynder jeg bare at få antydningen af de samme følelser som sidst, så går jeg til læge og får produktionen stoppet.

Du skal vide at du er helt rigtig præcis som du er og du er ikke på nogen måde en dårlig mor hvis du vælger at give flaske. Stol på din mavefornemmelse, den har sikkert ret.

[Kanske]

...

[Pseudobaby]

Først og fremmest: Jeg elsker dette forum. Punktum. Det er så fantastisk at kunne komme ud med sine spekulationer og frustrationer og blive mødt med varme, forståelse og ikke mindst brugbare tanker og kommentarer - også selvom vi ikke har de samme holdninger til alting!

Mor til K+M+?: Jeg takker, bukker og nejer for linket! Det var lige præcis sådan en slags læsning, jeg havde brug for. Min "forkerthedsfølelse" er indtil videre kun blevet stærkt underbygget af alle de amme-fortalende artikler og indlæg, jeg har kunnet google mig frem til, samt af veninders skeptiske holdninger til mit valg, så det var helt fantastisk at læse noget med en anden vinkel på tingene. Kom helt til at tude over lettelsen - hvem sagde sensitiv Hormonella? ;)

MissM: Du er (en af) min(e) helt(e), uden pis. Jeg beundrer dælme osse dit mod og din ærlighed. Det, du skriver, giver så meget mening for mig - også selvom jeg endnu ikke har prøvet på egen krop at have et spædbarn. Et af mine issues er jo lige nøjagtigt kontrol og tab heraf, og det spiller helt sikkert ind på mit amme-antiparti på en eller anden underbevidst måde. Jeg vil bestemt også undersøge det der med udmalkningens besværlighed kontra 100% MME. For min datters skyld vil jeg bare gerne have, at tingene skal glide så smoothly som muligt, samtidig med jeg passer på mig selv og min psyke.

Mit hovedudgangspunkt skal jo netop være - som I alle siger - at jeg bliver en glad og tilpas mor, og hvis det betyder, at jeg må gå lidt mod strømmen i nogle tilfælde, so be it.

Og kære Pernille: Jeg indprinter i min lille skal, at "En god mor sidder ikke i brysterne" - og jeg vil med det in mente øve mig i at være 200% tilpas omkring min flaskebeslutning.

Virtuelle knus og kram og thank yous til jer alle sammen!

[torbelly]

Jeg synes bestemt også, at man skal gøre det, man har det bedst med og det, som virker bedst. En god mor sidder ikke i brysterne--den er meget god og sand!

[Guest Cirkeline88]

jeg har tænkt over det længe, for min jordemoder spurgte mig da jeg var deroppe i januar. Jeg har det ikke særlig godt med min krop i forvejen, og jeg viser mig sjældent uden tøj på for andre end min kæreste (det gælder også badetøj). og jeg tror simpelthen ikke at jeg kan få mig selv til lige at hive ned og ta brystet frem og give lillepigen mad. Så jeg tror at det bliver sådan at jeg malker ud og så får hun det i flasker, og hvis der så ikke er nok må vi supplere op med MME.

jeg er bare lidt i tvivl om hvor mange flasker man så skal ha, er der nogen der ved noget om det?

[kejzer]

Vi havde (har) hvert fald 6 af de store og nogle af de små - sådan så man kan fylde en steralisator(tager 6) og så har man 6 rene flasker efter kort tid :)

[Pseudobaby]

Efter instruks fra min kusine, der selv var flaskemor, og min søde, ikke-flaske-dømmende veninde - og nu osse Kejzer :) - regner jeg med at skulle have omkring 6 flasker, som kan passe ned i sådan en sterilisator-dims. :)

[Guest Cirkeline88]

okay tak piger, det lyder som om det er omkring 6 flasker vi skal ha investeret i :)

[MamatilJ&M]

Også lige på besøg. Jeg fravalgte amning fra start. Jeg havde det rigtig dkidt med tanken. Min JM accepterede det og skrev det i min vandrejournal og det blev skrevet på tavlen i fødestuen og mærkede intet pres overhovedet. Så du er bestemt ikke alene med tankerne. Jeg elsker min søn ligeså højt selvom jeg fravalgte amning. Har ikke fortrudt det overhovedet. Så jeg Synes bestemt du skal træffe det valg du har det bedst med.

[Steffie]

Du må ALDRIG tro du er en dårligere mor fordi du ikke vil amme!!

Prøv hjemmesiden flaskebarn.dk :)

Jeg ammede fra start af fordi det var mit ønske, og netop fordi "det gør man bare"..

Efter 3 måneder havde jeg ikke mere mælk, og følte mig som verdens dårligste mor :(

Men jeg har aldrig gjort noget bedre for mit barn end at give ham flaske. :)

Og så er det også meget nemmere synes jeg;)

Gør nøjagtig som du har lyst til. Det handler om, hvad du føler dig mest tryg ved, og hvad du har det bedst med. For når du har det godt, så har dit barn det også godt :)

[Mor til K+M+?]

Først og fremmest: Jeg elsker dette forum. Punktum. Det er så fantastisk at kunne komme ud med sine spekulationer og frustrationer og blive mødt med varme, forståelse og ikke mindst brugbare tanker og kommentarer - også selvom vi ikke har de samme holdninger til alting!

Mor til K+M+?: Jeg takker, bukker og nejer for linket! Det var lige præcis sådan en slags læsning, jeg havde brug for. Min "forkerthedsfølelse" er indtil videre kun blevet stærkt underbygget af alle de amme-fortalende artikler og indlæg, jeg har kunnet google mig frem til, samt af veninders skeptiske holdninger til mit valg, så det var helt fantastisk at læse noget med en anden vinkel på tingene. Kom helt til at tude over lettelsen - hvem sagde sensitiv Hormonella? ;)

MissM: Du er (en af) min(e) helt(e), uden pis. Jeg beundrer dælme osse dit mod og din ærlighed. Det, du skriver, giver så meget mening for mig - også selvom jeg endnu ikke har prøvet på egen krop at have et spædbarn. Et af mine issues er jo lige nøjagtigt kontrol og tab heraf, og det spiller helt sikkert ind på mit amme-antiparti på en eller anden underbevidst måde. Jeg vil bestemt også undersøge det der med udmalkningens besværlighed kontra 100% MME. For min datters skyld vil jeg bare gerne have, at tingene skal glide så smoothly som muligt, samtidig med jeg passer på mig selv og min psyke.

Mit hovedudgangspunkt skal jo netop være - som I alle siger - at jeg bliver en glad og tilpas mor, og hvis det betyder, at jeg må gå lidt mod strømmen i nogle tilfælde, so be it.

Og kære Pernille: Jeg indprinter i min lille skal, at "En god mor sidder ikke i brysterne" - og jeg vil med det in mente øve mig i at være 200% tilpas omkring min flaskebeslutning.

Virtuelle knus og kram og thank yous til jer alle sammen!

Glad for at kunne hjælpe :rolleyes

[Pseudobaby]

Puha. 2. jordemorbesøg netop overstået - og vi fik taget hul på spørgsmålet om amning.

Heldigvis blev jeg meget, meget positivt overrasket over både min JM og "min" JM-studerende. Jeg startede med forsigtigt at sige, at jeg havde frygtet lidt at skulle snakke med dem om emnet, fordi jeg allerede var blevet mødt af rigtig mange fordomme - og så gav jeg dem ellers bare samme begrundelse, som jeg har skrevet her i tråden i mit allerførste indlæg.

De startede med at sige, at jeg slet, slet ikke skulle have det dårligt med "at have det dårligt". De kunne sagtens forstå mig og min begrundelse, og for dem var det vigtigste, at JEG var glad og ikke blev syg, fordi så vil min baby have de allerbedste forudsætninger for også at være glad og tilpas. De lagde meget vægt på, at hver enkelt gravid skal behandles individuelt efter hendes specifikke behov og ønsker, og derfor kunne de heller aldrig finde på at ville "overtale" mig til noget, jeg inderst inde ikke havde lyst til. De tog først og fremmest udgangspunkt i MIG og mine ønsker.

Specielt den JM-studerende viste iøvrigt meget stor forståelse for mit argument omkring det anstrengte forhold til min krop, og som hun sagde, så var det ikke ualmindeligt for "kontrolpiger" som mig at have sådanne tanker og spekulationer. Når man er vant til at have sindsygt meget kontrol over sig selv og sin krop, kan en graviditet i sig selv være meget grænseoverskridende, og jeg skulle bare vide, at jeg ikke ville møde hverken fordomme eller belærende snak hos dem.

JM'en sagde, at hun fagligt var af den opfattelse, at der er rigtig mange fordele ved amning, HVIS man som mor vel at mærke har lyst til det og vil det. Har man ikke det, skal man IKKE forsøges overtalt af hverken læger, JM'er, sundhedsplejersker eller andet godtfolk - det kommer der intet godt ud af. Hun ville desuden overhovedet ikke have, at jeg skulle have tanker om at være en dårlig mor, fordi jeg ikke havde lyst til at amme - tværtimod skulle jeg rose mig selv for at lytte til min mavefornemmelse og tale åbent om det. At jeg passede på mig selv psykisk på denne måde, ville kun komme min datter til gode. (Oooooog det var så lige omkring hér i samtalen, jeg gav mig til at tude - al den forståelse og accept blev simpelthen for overvældende for min indre hormonella, snøft!)

De bad dog begge mig om at tage den med ro og forsøge at slippe spekulationerne lidt, i hvert fald indtil næste gang vi sås (hvilket er sidst i april måned). Der sker meget under en graviditet, og ens holdninger og følelser kan sagtens ændre sig mange gange undervejs. Hvis jeg, når vi nærmer os sidste del af "bagetiden", stadig ikke har lysten til at amme, planlægges forløbet efter dét, og min JM vil sørge for, at det kommer til at stå i mine papirer, så jeg ikke skal forsvare min beslutning efterfølgende.

De sendte os derfra med det velmente råd at holde vores amme-tanker hjemme hos os selv indtil videre - mest for min skyld, så jeg ikke unødigt skulle blive mødt af det ammepoliti, der kan gemme sig i den ellers mest søde og blide veninde/kollega/mor. Tror, vi prøver at gøre, som de foreslår - nogle gange sårer folks (velmente) holdninger altså mere, end de gavner, særligt hvis man ikke lige er 200% stærk i det valg, man skal i gang med at forsvare.

Kan dog mærke, at det var rigtig rart at få pillet hul på emnet allerede nu. Og endnu mere rart var det at blive mødt med forståelse og omsorg - det havde jeg slet ikke turdet regne med.

[Pseudo mamma]

Puha. 2. jordemorbesøg netop overstået - og vi fik taget hul på spørgsmålet om amning.

Heldigvis blev jeg meget, meget positivt overrasket over både min JM og "min" JM-studerende. Jeg startede med forsigtigt at sige, at jeg havde frygtet lidt at skulle snakke med dem om emnet, fordi jeg allerede var blevet mødt af rigtig mange fordomme - og så gav jeg dem ellers bare samme begrundelse, som jeg har skrevet her i tråden i mit allerførste indlæg.

De startede med at sige, at jeg slet, slet ikke skulle have det dårligt med "at have det dårligt". De kunne sagtens forstå mig og min begrundelse, og for dem var det vigtigste, at JEG var glad og ikke blev syg, fordi så vil min baby have de allerbedste forudsætninger for også at være glad og tilpas. De lagde meget vægt på, at hver enkelt gravid skal behandles individuelt efter hendes specifikke behov og ønsker, og derfor kunne de heller aldrig finde på at ville "overtale" mig til noget, jeg inderst inde ikke havde lyst til. De tog først og fremmest udgangspunkt i MIG og mine ønsker.

Specielt den JM-studerende viste iøvrigt meget stor forståelse for mit argument omkring det anstrengte forhold til min krop, og som hun sagde, så var det ikke ualmindeligt for "kontrolpiger" som mig at have sådanne tanker og spekulationer. Når man er vant til at have sindsygt meget kontrol over sig selv og sin krop, kan en graviditet i sig selv være meget grænseoverskridende, og jeg skulle bare vide, at jeg ikke ville møde hverken fordomme eller belærende snak hos dem.

JM'en sagde, at hun fagligt var af den opfattelse, at der er rigtig mange fordele ved amning, HVIS man som mor vel at mærke har lyst til det og vil det. Har man ikke det, skal man IKKE forsøges overtalt af hverken læger, JM'er, sundhedsplejersker eller andet godtfolk - det kommer der intet godt ud af. Hun ville desuden overhovedet ikke have, at jeg skulle have tanker om at være en dårlig mor, fordi jeg ikke havde lyst til at amme - tværtimod skulle jeg rose mig selv for at lytte til min mavefornemmelse og tale åbent om det. At jeg passede på mig selv psykisk på denne måde, ville kun komme min datter til gode. (Oooooog det var så lige omkring hér i samtalen, jeg gav mig til at tude - al den forståelse og accept blev simpelthen for overvældende for min indre hormonella, snøft!)

De bad dog begge mig om at tage den med ro og forsøge at slippe spekulationerne lidt, i hvert fald indtil næste gang vi sås (hvilket er sidst i april måned). Der sker meget under en graviditet, og ens holdninger og følelser kan sagtens ændre sig mange gange undervejs. Hvis jeg, når vi nærmer os sidste del af "bagetiden", stadig ikke har lysten til at amme, planlægges forløbet efter dét, og min JM vil sørge for, at det kommer til at stå i mine papirer, så jeg ikke skal forsvare min beslutning efterfølgende.

De sendte os derfra med det velmente råd at holde vores amme-tanker hjemme hos os selv indtil videre - mest for min skyld, så jeg ikke unødigt skulle blive mødt af det ammepoliti, der kan gemme sig i den ellers mest søde og blide veninde/kollega/mor. Tror, vi prøver at gøre, som de foreslår - nogle gange sårer folks (velmente) holdninger altså mere, end de gavner, særligt hvis man ikke lige er 200% stærk i det valg, man skal i gang med at forsvare.

Kan dog mærke, at det var rigtig rart at få pillet hul på emnet allerede nu. Og endnu mere rart var det at blive mødt med forståelse og omsorg - det havde jeg slet ikke turdet regne med.

Så hyler jeg igen.. - jeg tuder konstant i de her dage, dog af andre årsager. Men bliver jo helt rørt på den gode måde når jeg læser dit indlæg :)

FANTASTISK at du er blevet mødt så positivt. - og de har jo helt ret. At du nu kan vise at du kan lytte til dine fornemmelser og behov, viser jo kun at du er i balance. og det er da KUN positivt for din lille pige :)

- Hvor er det dejligt at alle dine bekymringer om at skulle tale med jordmoderen om emnet var "overflødige".. Det bevirker måske også at du har en anden tiltro til dem, og tør komme med andre udfordringer (gud forbyde at de dukker op)

Dejligt du havde en god oplevelse :)

[Guest Cirkeline88]

Puha. 2. jordemorbesøg netop overstået - og vi fik taget hul på spørgsmålet om amning.

Heldigvis blev jeg meget, meget positivt overrasket over både min JM og "min" JM-studerende. Jeg startede med forsigtigt at sige, at jeg havde frygtet lidt at skulle snakke med dem om emnet, fordi jeg allerede var blevet mødt af rigtig mange fordomme - og så gav jeg dem ellers bare samme begrundelse, som jeg har skrevet her i tråden i mit allerførste indlæg.

De startede med at sige, at jeg slet, slet ikke skulle have det dårligt med "at have det dårligt". De kunne sagtens forstå mig og min begrundelse, og for dem var det vigtigste, at JEG var glad og ikke blev syg, fordi så vil min baby have de allerbedste forudsætninger for også at være glad og tilpas. De lagde meget vægt på, at hver enkelt gravid skal behandles individuelt efter hendes specifikke behov og ønsker, og derfor kunne de heller aldrig finde på at ville "overtale" mig til noget, jeg inderst inde ikke havde lyst til. De tog først og fremmest udgangspunkt i MIG og mine ønsker.

Specielt den JM-studerende viste iøvrigt meget stor forståelse for mit argument omkring det anstrengte forhold til min krop, og som hun sagde, så var det ikke ualmindeligt for "kontrolpiger" som mig at have sådanne tanker og spekulationer. Når man er vant til at have sindsygt meget kontrol over sig selv og sin krop, kan en graviditet i sig selv være meget grænseoverskridende, og jeg skulle bare vide, at jeg ikke ville møde hverken fordomme eller belærende snak hos dem.

JM'en sagde, at hun fagligt var af den opfattelse, at der er rigtig mange fordele ved amning, HVIS man som mor vel at mærke har lyst til det og vil det. Har man ikke det, skal man IKKE forsøges overtalt af hverken læger, JM'er, sundhedsplejersker eller andet godtfolk - det kommer der intet godt ud af. Hun ville desuden overhovedet ikke have, at jeg skulle have tanker om at være en dårlig mor, fordi jeg ikke havde lyst til at amme - tværtimod skulle jeg rose mig selv for at lytte til min mavefornemmelse og tale åbent om det. At jeg passede på mig selv psykisk på denne måde, ville kun komme min datter til gode. (Oooooog det var så lige omkring hér i samtalen, jeg gav mig til at tude - al den forståelse og accept blev simpelthen for overvældende for min indre hormonella, snøft!)

De bad dog begge mig om at tage den med ro og forsøge at slippe spekulationerne lidt, i hvert fald indtil næste gang vi sås (hvilket er sidst i april måned). Der sker meget under en graviditet, og ens holdninger og følelser kan sagtens ændre sig mange gange undervejs. Hvis jeg, når vi nærmer os sidste del af "bagetiden", stadig ikke har lysten til at amme, planlægges forløbet efter dét, og min JM vil sørge for, at det kommer til at stå i mine papirer, så jeg ikke skal forsvare min beslutning efterfølgende.

De sendte os derfra med det velmente råd at holde vores amme-tanker hjemme hos os selv indtil videre - mest for min skyld, så jeg ikke unødigt skulle blive mødt af det ammepoliti, der kan gemme sig i den ellers mest søde og blide veninde/kollega/mor. Tror, vi prøver at gøre, som de foreslår - nogle gange sårer folks (velmente) holdninger altså mere, end de gavner, særligt hvis man ikke lige er 200% stærk i det valg, man skal i gang med at forsvare.

Kan dog mærke, at det var rigtig rart at få pillet hul på emnet allerede nu. Og endnu mere rart var det at blive mødt med forståelse og omsorg - det havde jeg slet ikke turdet regne med.

hvor er det altså bare dejligt at du har sådan en sød jordemoder. jeg skal selv til jordemoder imorgen, og havde planlagt at starte snakken med hende der. jeg frygter lidt at hun slet ikke er som din, hun var ikke den sødeste sidste gang jeg var deroppe :(

[MissM]

Hvor søren K hvor er det bare fabelagtigt at du møder de bedste og mest nytænkende fagprofessionelle. Hvor er det dejligt - det gør mig glad at der bliver passet på gode mennesker som dig...

[Guest Cirkeline88]

jeg er sq lidt i vildrede her piger..

Jeg vil ikke amme, men planen er så at jeg vil malke ud og give lillepigen det, men skal man bruge en manuel eller elektronisk brystpumpe??

og hvis man ikke kan malke ud af en eller anden grund, hva så? er der så kun MME eller hvordan??

håber i kan hjælpe... :)

[kejzer]

ja hvis du ikke kan malke ud og du ikke kan/vil amme, så er der kun MME tilbage :)

har ikke forstand på malkemaskinerne. Har siddet i en elektronisk og følte mig fandme som en ko!

[Guest Cirkeline88]

ja hvis du ikke kan malke ud og du ikke kan/vil amme, så er der kun MME tilbage :)

har ikke forstand på malkemaskinerne. Har siddet i en elektronisk og følte mig fandme som en ko!

det er også lidt den tanke jeg sidder med..