AS2014

Jeg kan godt se to streger!!!!! Tillykke, krydser fingre for den udvikler sig :)

Helt ærligt, ville jeg heller ikke bryde mig så meget om at være påtvunget at lytte med på en fødsel. Vi bor også i en en opgang med "små" lejligheder, hvor her er meget lydt. Sådan helt egoistisk ville jeg synes, det var meget frustrerende at blive holdt vågen af skrig, hvis fødslen var om natten - har i øjeblikket eksamen hver måned, og det ville virkelig få mig helt ud af den, hvis jeg blev holdt vågen natten inden en eksamen!! (Og selvom man ikke lige står over for en eksamen, kan der jo være alle mulige andre grunde til, at det er vigtigt for folk at få deres nattesøvn) Selvom en fødsel er en meget naturlig ting, virker der også meget voldsomt, hvis man ikke har hørt/set det før. Og tænker at det må være op til forældre eller andre folk selv at bestemme og vurdere hvordan og hvornår, de vil være vidne til det/ have deres børn oplever det. Men hvis du vælger at føde hjemme, synes jeg det er en god ide at orientere naboer og over/underboer. Jeg tænker, at hvis man vågner af skrig, og ikke ved hvad der foregår, kan det være man står op og kommer og banker på, for at høre om alt er ok eller der måske endda er nogen, der ringer efter politiet pga husspektakel ;) Håber du finder en god løsning :)

Ja, jeg vil tro blodprøverne er for at måle dine hormoner - kvindelig- og mandlige kønshormoner samt måske LH og FSH og måske prolaktin (det hormon der sørger for mælkedannelse når man ammer). Siden du ikke får menstruation, har du nok heller ikke ægløsning og så tænker man over årsager som PCOS eller for meget prolaktin. Eller hvis dit BMI er meget lavt eller for højt, kan det også påvirke cyklus. Men det er også meget muligt, at din krop bare ikke helt har fundet sig selv efter P-pille stop, så det er da dejligt, du kan blive udredt allerede nu :) Har ikke nogen bud på hvad det "noget" på din slimhinde skulle være.... Det er da lidt mærkeligt hun ikke forklarer det bedrer. Tænker du kan ringe til din læge, når han/hun er tilbage og høre hvad vikaren har skrevet i din journal om sagen, og sige du godt kunne tænke dig en forklaring på det?

Selv tak :) Er selv læge om 20 dage og har lige været til eksamen i alt det her + jeg har en veninde, der ved et tilfælde fik målt forhøjet prolaktin. Så kan også lige supplere med, hvordan det gik for hende: hendes var ikke særlig meget forhøjet, men hun havde lidt lange cyklusser hvilket prolaktinen evt kunne være skyld i. Hun fik kun målt det én gang hos egen læge, der sendte hende videre til udredning på hospitalet (hun havde ikke noget graviditetsønske på det tidspunkt, så derfor var hun ikke omkring en gynækolog). De sagde til hende, at da det kun var meget lidt forhøjet, var det usandsynligt det skulle skyldes en tumor i hjernen. De målte det igen med samme svar - en lille smule forhøjet. De sagde hun skulle komme igen til tjek 3 mdr senere for at se, om der var en udvikling i det. Hvis ikke, ville de afslutte hende (for så er det meget usandsynligt at det skyldes noget ondartet der vokser). Så hun blev ikke scannet, men fik at vide, at det godt kunne have indflydelse på,hvor nemt hun vil have ved at blive gravid, og at hun derfor evt skal have noget medicin, når de beslutter at gå Igang med pb. Så du skal nok ikke blive overrasket, hvis du ikke bliver scannet:) Som udgangspunkt kan praktiserende læger ikke bede om scanninger af hjernen, men de kan henvise én til nogen, der kan tage stilling til om der skal - f.eks privat parktiserende neurolog eller gynækolog eller en afdeling på hospitalet. Tror også der er mange praktiserende læger der glemmer det med, at det er et stress hormon og man derfor ikke nødvendigvis skal tillægge en enkelt måling en masse værdi. Når du siger, du ikke har andre symptomer som udeblevende menstruationer og mælkeflåd fra brysterne, tænker jeg umiddelbart at dit prolaktin-niveau ikke er skyhøjt og at risikoen for, at der skulle være en tumor i din hjerne er meget lav. Men dejligt du fik snakket med din læge. Forhåbentlig kommer du lidt hurtigere igennem til gynækologen, så du kan få en afklaring. Du må meget gerne komme med en update :)

Uh, det er altid farligt at Google! Har du kun fået målt prolaktin én gang? Normalt anbefaler man at måle det engang mere, hvis det er for højt, da niveauet i kroppen kan variere ret meget - det er et stress hormon og vil derfor være forhøjet de første to timer efter man er stået op, hvis man lige har fået lavet en gynækologisk undersøgelse, været fysisk aktiv eller hvis man af anden grund er stresset. Det kan derfor sagtens være tilfældigt (og ubetydeligt) at det er forhøjet, hvis du kun har fået målt det én gang. Hvis du har haft problemer med lange cyklusser, manglende ægløsning/menstruation og evt lidt mælke-flåd fra brysterne, er forhøjet prolaktin dog måske en god forklaring på hvorfor. Oftest er det bare lettere forhøjet af uforklarlige årsager. Og det behandles relativt nemt ved at tage nogle piller, som hæmmer udskillelsen af prolaktin. Derved opnår de fleste helt normal cyklus og bliver nemt gravide :) Det kan også være forhøjet ved pcos - men så burde der næsten være andre af dine blodprøver, der var slået ud også. Det er jo et hormon der bliver dannet i hypofysen i hjernen, så derfor kan man også se forhøjet prolaktin ved en tumor i hypofysen (måske det du også har læst om på nettet?). Det er faktisk slet ikke så unormalt at have GODARTEDE tumorer i hypofysen og langt de fleste lever et lang og godt liv helt uvidende om det (men det er dog stadig sjældent, at det er det, der er årsagen til øget prolaktin). Hvis prolaktin niveauet gentagne gange er meget forhøjet vil man ofte vælge lave en scanning af hjernen for at udelukke det. Men selv hvis man skulle være så uheldig at være en af de få, der har en hypofysetumor, så er det ofte ikke noget, der er nødvendigt at behandle andet end med den medicin man alligevel ville give dig for forhøjet prolaktin af ukendt årsag. Ved ikke om ovenstående gør dig mere rolig eller urolig, men kan godt forstå du synes, der er lang tid til du har tid hos gynækologen. Jeg synes, du skal ringe til din egen læge og få en snak om det, når det er noget, der bekymrer dig meget. Og evt få gentaget målingen, hvis du kun har fået målt det én gang. Held og lykke med det :)

Man kan fra 14+0 (og egentlig ofte lidt før, hvis mor er slank om maven;), men det kommer jo også an på kvaliteten af scanneren (sådan nogle koster gerne over en million, så det er ikke alle steder de køber en fra helt ny og opdaterer dens software jævnligt) og erfaringen på den der scanner (der er STOR forskel på uddannelsen af personalet der scanner på de forskellige klinikker (hvis de overhovedet er uddannede til det, for alle har lov til at åbne en scannings-klinik, det er der ingen kontrol omkring). Jordmødre, sygeplejesker og læger lærer ikke at scanne under deres uddannelse. Sygeplejesker og jordmødre kan efteruddanne sig til sonografer og læger lærer det under speciallæge uddannelsen til føtal mediciner (gravid-læge)). Nok derfor der er forskel på, hvornår de forskellige klinikker føler sig sikre på, de kan give et korrekt svar;) Og forskellen på priserne afspejler nok for det meste også personalets erfaring/uddannelse (og dermed den timeløn de skal have).

Nu er mange af anbefalingerne i dk jo også ud fra "forsigtighedsprincippet". Dvs. der er mange ting man TROR kan være farlige og derfor siger det er bedre at udelukke end at tage chancen. Usikkerheden omkring, hvad der anses for "farligt" afspejler sig f.eks. i at anbefalingerne er meget forskellige fra land til land.. I England må man f.eks. for guds skyld ikke spise danske oste og i Sverige må man godt drikke 1 genstand om ugen osv osv. De ting jeg har nævnt tidligere oppe (visse parabener, paracetamol, NSAID, thalater, det man sprøjter på elektriske apparater, som jeg ikke kan huske hvad hedder og solfaktor (en overraskelse for mig)) har man bevist er hormonforstyrrende. Og dem skal man gerne undgå i de uger, hvor kønsorganerne bliver dannet - uge 6 - 12 groft set. Dette har jeg direkte fra en professor fra Rigshospitalet, der har viet sit liv til forskning i det. Derfor jeg skriver det rimelig skråsikkert :P Ang. alkohol og rygning, så har man faktisk ikke kunnet vise en skadelig effekt ved et alkohol forbrug på 1-4 genstande om ugen!! Men man har alligevel valgt at køre "nul-politik" i dk. Mht rygning har man vist at bare 4 cigaretter om dagen (eller tilsvarende i passiv rygning) fordobler risikoen for at barnet dør i maven, at moderkagen løsner sig, at barnet bliver væksthæmmet mm. Og er man overvægtig når man bliver gravid, har man op til 15 gange øget risiko for at udvikle graviditets sukkersyge som så vil øge risikoen for svangerskabsforgiftning og komplikationer under fødslen samt babys risiko for senere at udvikle sukkersyge, bliver overvægtig og får hjerte-kar sygdomme. Er man overvægtig er der desuden øget risiko for at baby får misdannelser på hjertet og i nervesystemet. Når det er sagt. så får langt langt de fleste jo heldigvis sunde og raske og dejlige babyer. Om man vejer et par kilo for meget, får drukket et glas kold hvidvin/øl på en sommerdag, ikke kan undvære sin yndlings-mascara gennem graviditeten eller hvad nu lige ens "last" er, så tror jeg godt de fleste er klar over, hvad man burde gøre. Men ja, man må jo finde en måde, man kan holde det ud på og hvor man selv synes, man kan leve med sin samvittighed. Undskyld hvis ovenstående virker en smule provokerende. I virkeligheden er mit budskab nok det samme - tænk dig om, men gør hvad du selv føler er bedst for dig og dit barn. :) Og så vil jeg selvfølgelig altid anbefale gravide (skal snart ud og arbejde som læge i en almen praksis ;) ) at holde sig fra smøger, alkohol, passiv rygning, hormonforstyrrende stoffer og at de skal huske at spise sundt og motionere og være normal-vægtige inden de bliver gravide.... For det ved vi jo godt alle sammen er bedst. Men man skal heller ikke gå ned med stress over at prøve at være perfekt.

I følge professoren der underviste os, er de hormonforstyrrende stoffer relativt hurtigt ude af kroppen igen. Han sagde ikke nogen præcis grænse, men det var noget i omegnen af dage - 1 uge. Han sagde også, at det ikke så ud som om hormonforstyrrende stoffer EFTER fødsel gjorde forskellen (altså f.eks i legetøj osv), det er særligt de 6 uger af graviditeten der er vigtig. Tungmetaller f.eks er jo en hel anden historie.. De bliver i kroppen meget længere og er også være farlige.

Nu er jeg ikke gravid, men håber det er ok jeg kommer med en kommentar, selvom jeg ikke hører til herinde:) Jeg er lægestuderende og netop haft undervisning i dette af en professor på Rigshospitalet, som har forsket rigtig meget i primært hormonforstyrrende stoffer. Sådan som jeg har forstået det med parfume, er det mest for at undgå allergiske reaktioner, da man ikke helt ved hvordan en reaktion hos mor, vil påvirke baby. Mener også det er det, jeg har læst på forbrugerkemi. Så jeg tænker, at hvis man bruger produkter man er vant til og ikke tidligere har reageret overfor, burde det ikke være et problem (og af hensyn til allergiudvikling hos baby, er det selvfølgelig smart at undgå parfume i sæbe og husholdningsmidler, når baby kommer ud). Det er især mellem uge 6 og 12, hvor organerne (herunder kønsorganerne) bliver dannet, at man skal passe på de hormonforstyrrende stoffer, som har vist at være en stor del af årsagen til den meget dårlige sædkvalitet vores mænd i dk efterhånden har - og muligvis er der også en sammenhæng med at piger går tidligere i puberteten og flere og flere får pcos. De kendte hormonforstyrrende stoffer er thalater, parabener, solfaktor, brom-et-eller-andet som elektriske apparater bliver sprøjter med, for at der ikke skal gå ild i dem, paracetamol (f.eks panodiler) og NSAID (f.eks ipren). Hans råd var, at man fra uge 6 til 12 skulle lade være med at smørre sig ind i cremer og solcreme, hvorimod han mente det man optog ved f.eks at røre ved blød plastik eller drikke at plastik flasker var minimalt. Et alternativ kan være naturlige olier og at bære let bomuldstøj, hvis man gerne vil ud i solen. Han kunne ikke se problemet i let daglig make-up - slet ikke mascara, for hvor meget optager man lige gennem en øjenvipper? Men hvis man bruger foundation hver dag, kan det godt være værd lige at tænke sig om i de 6 uger. Derudover at lufte ud, hvis man har ny elektronik tændt - gammel elektronik vil som regel være "dampet af". Sådan noget som venyl gulve består faktisk af 40% thalater! Så hvis man har nye venyl gulve, skal man gerne lufte ud 2 gange om dagen. Men altså ja, det er en jungel og man kan jo ikke gå og være bange for alting! Tænker der nok er tale om en adderer effekt, så det er ikke det, at man bruger solcreme en enkelt gang i uge 7, der gør udslaget. Professorens budskab var mest af alt: undgå at smørre jer ind i alt muligt i uge 6-12/tænk over, hvad der er i de ting, som skal være i kontakt med jeres hud i længere tid (virkede som om han synes det med at tænke over håndsæber, shampooer osv var lige hysterisk nok). Undgå at købe ny elektronik i de uger og luft ud engang imellem. Det tænker jeg måske er overkommeligt nok :)

Øv øv :( Men tror da helt sikkert du skal tage det alvorligt, i stedet for bare at tænke på, om du har krydset en eller anden grænseværdi, som du også selv nævner. Nogen er jo bare mere disponerede for det - selvom andre måske kommer fint gennem en graviditet på mcD og pizza. Kan du ikke ringe til din læge på mandag og evt få en tid før D. 18, hvis du er usikker på, hvordan du skal forholde dig nu? Sukker er jo mange ting og ikke bare "slik og kage". Juice er der jo rigtig meget sukker i og også hvidt brød, pasta, ris, kartofler, havregryn og kogte gulerødder er f.eks alle sammen nogle ting med mange korte/hurtig optagede kulhydrater. Og det er jo også sådan nogle ting, du skal prøve at undgå - altså ikke at det nødvendigvis behøver at være helt forbudt.

Hvis du har cyklus som normalt, vil jeg ikke tro, det har nogen indflydelse. Der er jo mange der siger, at de blev gravide lige som de holdt op med at fokusere på det, og det sikkert var derfor det lykkedes. Men tvivler lidt på, at det er noget man rent videnskabeligt kan bevise, men omvendt er det vel også svært at modbevise. Dog kan man godt holde op med at få ægløsning pga fysisk eller psykisk stress, men der er som regel tale om stress i svær grad som stort vægttab, overdreven motion, at være på flugt fra krig eller anden ekstrem psykisk belastning. Det vil så vise sige som lange, uregelmæssige cyklusser med varieret blødningsmængde eller i sidste ende at man stopper helt med at have menstruation.

Jeg har kun erfaring derfra, fordi jeg har været i praktik der. Men min oplevelse er at lægen (Anette) er rigtig sød, empatisk og meget erfaren. Og der er god tid sat af. Der var generelt god stemning og patienterne virkede tilfredse. Men det er jo bare min oplevelse "fra den anden side". Al insimination, ægudtagning osv foregår dog vist på Holbæk.

Øv, det lyder som en hård omgang og kan godt forstå du er nervøs nu. Men ja, der er jo ikke nogen af os, der kan svare dig på, om du er gravid. Tag en test - de kan jo tages fra første dag mens udebliver. Hvis du stadig er i tvivl, så kontakt din læge på mandag! Men det er også meget muligt, at fortrydelsespillen har lavet rod i din cyklus, det kan de sagtens gøre. Kan godt være dette emne kom under det forkerte forum (her er mange, der har meget svært ved at blive gravide, som gerne vil skånes for at læse om andres frivillige valg af abort og "ups'ere" kan jeg forestille mig), men kan godt forstå hvis du er ny herinde, at det er lidt svært at finde rundt. Pøj pøj med det! :)

Der er også sådan en som den her :) http://www.oddfrida.dk/shop/toj-til-gravide/badedragt/badedragt-til-gravide-detail.html#!prettyPhoto

Vær opmærksom på, at alle kan købe et scanningsapperat og åbne en klinik, det kræver ikke nogen særlig uddannelse eller tilladelse. Derfor er der enorm stor forskel på, hvem man kan blive scannet af - nogen steder er det f.eks lægestuderende med minimal praktisk erfaringer eller jordmødre/sygeplejesker, der ikke normalt scanner og andre steder er det speciallæger og specialuddannede jordmødre, der til dagligt scanner på sygehuse og har mange mange års erfaringer. Hvis man bare vil have en hyggescanning, gør det måske ikke den store forskel hvem man er inde hos, men ellers kan det måske være en falsk tryghed, hvis man tror det er grundig uddannet personale, der ville kunne opdage, om noget er galt. Eller hvis man er så uheldig, at der skulle være noget galt, så er det også kun uddannet personale, der kan henvise en direkte videre til udredning på hospitalerne.

Jeg kan godt forstå dig PernilleMaj! Og er faktisk lidt lettet over at læse denne tråd ;) Efter at have rumsteret herinde nogle uger (mest af alt for at følge mine bryllupsklar bekendtskaber), så begyndte jeg virkelig at føle, at jeg var den mest mærkelige kvinde i verden. Jeg vil da gerne have børn, ingen tvivl om det, men det er ikke et brændende altoverskyggende ønske, der fylder dag og nat i min bevidsthed! Min mand har dog været klar længe, men har også sagt, at han ikke vil begynde projektet, før jeg er sikker på, at jeg er klar. Og hvornår er man så klar? For at være helt ærlig, tror jeg aldrig der kommer et tidspunkt, hvor jeg er 100% klar. Men behøver man så være det? Må man ikke godt få børn, selvom det ikke smerter en i hjertet, hver gang man ser en negativ graviditetstest? Jeg har snakket med to veninder, der havde det på samme måde som mig. De har begge været utrolig længe om at blive gravide, og tror da det har gjort forløbet mindre belastende for dem, at det ikke var nået at blive et altoverskyggende ønske. De sagde også begge, at selvom de hver gang de havde testet havde stået og tænkt "nej nej nej, fuck fuck fuck, jeg vil ikke alligevel", så den dag de testede positivt blev de så glade, og fra den dag var de bare klar på rollen som mor. Og det er vel OK - der skal vel også være plads til sådan nogle som os ;) Herhjemme har vi besluttet at smide præventionen, og det passer mig ganske fint, hvis vi kommer til at vente lidt. Nu ved jeg også på forhånd, at vi er udfordrede på flere punkter, og formentlig ikke kommer til at kunne få børn uden hjælp. Så det har spillet med i mine overvejelser, at det er fint at starte, inden jeg er blevet besat af tanken om at få et barn :D og vi bliver jo heller ikke yngre (bliver begge 29 i år, så vi kan jo hurtigt nå at blive "gamle" hvis vi skal ud i at have al mulig hjælp). Jeg vil gerne have børn og er sikker på at moderinstinktet i mig er meget stort, når det engang bliver sluppet løs. Men samtidig drømmer jeg lige nu mest af alt om at komme til Sydafrika og dykke med hajer, vandre i Borneos jungle og se orangutanger, gå all in på min karriere og måske bo i udlandet nogle år mm. Jeg nyder at vi spontant kan tage ud og spise en lækker middag, eller lige bestille en "kærestertur" et eller andet sted hen. Jeg nyder at have min mand for mig selv og al den tid vi har ubetinget til hinanden. Men tror det er meget rigtigt som flere andre skriver, at det er nemmere at svare på, hvorfor man IKKE vil have børn! Hvad er det for nogle tanker du gør dig PernilleMaj?

Hvor sidder det henne og trækker smerten nogen steder hen? Kan det være et lyskebrok?

Må indrømme at jeg også nærmere synes det lyder som om, det barn skal opfylde nogle behov hos dig (en der ubetinget elsker dig, er afhængig af dig og automatisk giver dig en rolle og "mening med livet") og at det ikke er fordi, du kan tilbyde det bedste for et barn - lige nu har du hverken et fast sted at bo, er i et stabilt og fast forhold eller har en stabil økonomi. Når man lige frem planlægger en graviditet og det ikke er en "ups'er", så synes jeg det er nogle ting man skylder sit fremtidige barn at have nogenlunde styr på, og det ville jo i og for sig også være det mest modne og fornuftige at have styr på de ting (i stedet for at lade sine egne behov råde mest). Du har ikke svaret på, om din kæreste er med på at få børn nu? Hvad er din plan, hvis han ikke er? Hvis du bliver "ups" gravid og han ikke er med på det? Det må være et kæmpe svigt for et barn, at vokse op og vide, at det var uønsket af en af sine forældre. Og som flere andre skriver, er du bundet til faderen til dit barn resten af livet, uanset hvor trætte i bliver af hinanden. Medmindre han selvfølgelig slet ikke ønsker at være en del af det, og du står helt alene med barnet (hvilket jeg forestiller mig, at man slet ikke skal undervurdere hvor hårdt er). At kommunen skal hjælpe dig med at finde bolig, og at du ikke har prøvet at bo alene før, synes jeg også taler kraftigt imod. Det lyder umiddelbart ikke som om, du er helt selvstændig og selvkørende endnu. Hvordan vil du tjene penge til at forsørge dig og dit barn? Eller er det også kommunen, der skal hjælpe med det? Du må undskylde, hvis jeg lyder hård. Jeg prøver bare at være ærlig!:) Der er ikke noget i vejen med at ønske sig brændende at blive mor og jeg er da sikker på, at du bliver en fantastisk mor en dag og har massere af kærlighed at tilbyde et lille barn. Men det ultimative i at blive mor/far må være, at man altid vil sætte sine børns behov før sine egne. Og jeg synes du skal være helt ærlig over for dig selv og tænke grundigt over, om du ønsker et barn for din egen skyld, eller fordi du synes, du har de mest optimale, stabile og trygge forhold at tilbyde et barn.

Fik det påvist allerede da jeg var 15 pga uønsket hårvækst og meget lange uregelmæssige cyklusser. Fik taget en blodprøve, der bekræftede, men blev aldrig officielt scannet (min mor er gynækolog, så hun scannede mig selv "for sjov" uden på maven og kunne se en masse cyster - så det var selvfølgelig også hende, der fik mistanken). Tog derefter høj-dosis hormon p-piller i 12 år, så har ikke mærket noget til det, før jeg stoppede med dem igen for et halv år siden. Synes ikke hårvæksten er kommet igen, men synes jeg har sværere ved at holde vægten, fedtet sætter sig mere på maven nu og mine cyklusser er igen lange og uregelmæssige...

Jeg tog en fortrydelsespille i januar pga samme historie som jer og har haft rimelig mærkelige cyklusser siden. Efter fortrydelsespillen fik jeg ca en uge efter noget jeg tydede som en let menstruation (den kom jo så en uge før tid, for jeg er rimelig sikker på, jeg havde ægløsning lige den dag kondomet sprang!). Og efter det havde jeg nogle pletblødninger midt i en laaang cyklus på 48 dage... Tror desværre det hele kan blive rimelig forstyrret af en fortrydelsespille. Men nu har jeg også pco og uregelmæssige cyklusser oveni, så det er vist bare fuldstændig kaos hos mig :D

Ah, det må da vidst være en skrøne... I uge 15 er baby ca 13 cm og vejer omkring 70g... Den nedre grænse for at et barn er levedygtigt er omkring uge 24 og det vejer min 500g. Man skal helst hen forbi uge 30, før lungerne er ordentligt udviklet... I øvrigt i interessant debat ja. Jeg hælder også til moderen først, men det er jo stadig ens eget valg. Man har jo stadig ret til f.eks at modsige sig kemo, hvis det er det, man selv føler er rigtigt. Hvis man sådan helt ultimativt skulle sige barnet først, så ville man jo også skulle forbyde abort.