Find den perfekte barselsgave

Skal du på besøg hos en veninde som i øjeblikket er på barsel? Måske er du derfor interesseret i at give en god og brugbar gave til hende, som går derhjemme. Denne artikel hjælper dig på vej til, hvordan du finder en rigtig fornuftig barselsgave.

Det behøver bestemt ikke at være en svær øvelse, og faktisk kan det være hurtigt og nemt. Det handler selvfølgelig om at finde noget, som modtageren bliver rigtig glad for uanset om det er en ting der kan anvendes mange gange eller noget spiseligt eller en smuk buket blomster.

Elektronik

Det kan være rigtig fint at komme med elektronik i barselsgave. Det kan selvfølgelig være en ting, som løber lidt op, men det behøver det ikke at være. Ofte er elektronik med til at gøre hverdagen både sjovere og nemmere, og det er noget, man kan have brug for, når man er på barsel.

Den nybagte mor kan jo være heldig at få et af de børn, der sover 3 timers middagslure, så er der virkelig basis for at smide sig på sofaen også og slappe af mens baby sover.

Skal man rigtig flotte sig, kan man vælge at give en MacBook. Det er selvfølgelig en meget stor ting at købe, men hvis det eksempelvis er din kæreste/hustru, som er på barsel, er det måske en helt ok gave, og det er noget, som I begge kan bruge fremover i hjemmet.

Eller en lækker ny telefon, så der kan tages masser af billeder af det lille nye familiemedlem.

Du kan også købe noget, hun mangler til elektronik-samlingen. Eksempelvis kunne det være fedt at have en ekstra lader til sin MacBook, så man ikke skal rejse sig fra den bekvemme sofa for at hente laderen på kontoret, mens man ligger og surfer babytøj på nettet.

Klik her for at finde en billig MacBook Pro-oplader, som helt sikkert vil blive en værdsat.


Smykker, tasker og dullegrej

Når man er på barsel, kan man nemt komme til at føle sig mindre charmerende, end man måske normalt gør, og som man egentlig gerne vil være. Det kan være et projekt i sig selv at få et varmt bad fordi baby vågner midt i det hele og vil have opmærksomhed.

Barsel er lig med afslappende tøj, hænge ud på sofaen så meget som muligt og måske også sommetider noget frustration, fordi man ikke rigtigt kan få mulighed for at komme så meget ud og have en normal hverdag.

Derfor kan en oplagt gave sagtens være noget, som får vedkommende til at føle sig feminin og flot igen. Det kan eksempelvis være en lækker creme, yndlingsduften, en lækker scrubbemaske, en smart taske eller et lækkert smykke eller et ur, det vil uden tvivl blive værdsat.

Smykker og ure vil som oftest være fra barnets far, men som nær veninde eller søster kan man sagtens give sådan en gave også.

Blomster og chokolade

Der findes noget der hedder en mor-barn buket. Det er to buketter – en stor og en lille – som er holdt i samme typer blomster. De to buketter symboliserer mor og barn, det kunne være en idé, hvis du tror, at moren er til den slags.

Chokolade kan du også godt komme med, mens man ammer forbrænder man en del ekstra kalorier, så hvis der er noget tidspunkt, hvor det er bedre at spise chokolade på end andet, så er det mens man ammer.

mor barn buket lyserøde farver

Mor-barn buket

Klippekort til hjælp

En opfindsom barselsgave kunne være 2 timers babysitning så mor kan komme afsted til frisøren. Eller fx et gavekort til en gang afslappende massage, mens du tager dig af baby. Sådanne ting som kun varer et par timer kan sagtens lade sig gøre, selvom baby bliver ammet.

Det kunne også være et gavekort til en omgang rengøring, vinduespudsning eller 4 bøtter lasagne til fryseren. Den der har prøvet at være hjemme på barsel ved, at det ikke nødvendigvis er nogen dans på roser.

Nogen tror fejlagtigt, at det at være hjemme på barsel er meget nemmere end at stå op og gå på arbejde, men sandheden er, at det kan være mindst ligeså krævende at være den, der er derhjemme hele dagen med baby.

Ting til barnet

Det er selvfølgelig også oplagt at komme med noget til barnet, det er nok den mest almindelige gave. Tøj, bamser og legetøj er populære gaver. Selvom det måske er meget sandsynligt, at forældrene har fået masser af den slags, så vil en sådan gave altid falde i god jord.

Et tip er at købe tøj lidt frem i tiden, at købe de helt små størrelser til nyfødte kan være fejlslået, da baby måske allerede er vokset videre til næste hop, inden du får afleveret gaven. Så køb til når baby er fx 3 eller 6 måneder, så kan det ligge på hylden til det kommer til at passe.