Har du taget stilling?

[Guest]

(Om organ-, og bloddonation )

Har du taget stilling til om du vil være organ-, og bloddonor?

Er lidt interesseret i at høre folk om deres meninger. Så er du for, eller imod? Og hvorfor?

Jeg selv har taget et aktivt valg og sagt nej til at være organdonor. Jeg bliver kaldt meget egoistisk af andre folk, men det må de om. Det er mit eget valg.

Det er lidt noget andet, hvis min fremtidige mand eller børn mangler en nyre for at kunne overleve. Så vil jeg hellere end gerne donere min ene nyre, men den dag jeg er død, er der ingen der skal røre min krop.

Angående bloddonation har jeg sagt ja, selvom jeg er dødsensræd for nåle. Jeg har en sjælden blodtype, så her føler jeg at jeg virkelig hjælper ved at donere.

Glæder mig til at læse nogle forskellige synspunkter. :)

[Miss_matilde]

Mange år før jeg blev 18 - var min største drøm at blive bloddonor - den dag jeg fyldte 18.

Desværre MÅ jeg ikke blive bloddonor <_<

MEN jeg har taget stilling i forbindelse med organ donation - og de må tage det hele.. og min familie kan IKKE ændre på den beslutning.

Tvang også min mand til at tage stilling til det i starten af vores forhold. Og han har ligesom jeg valgt at de kan bruge det hele...

Jeg vil gerne hjælpe så mange mennesker jeg overhovedet kan komme til. Håber andre vil gøre det samme - hvis jeg eller min familie står i den siutaion hvor vi har brug for et nyt organ....

[Nitzen1987]

Jeg har taget stilling...

Jeg ville gerne være bloddonor, men min blodprocent er desværre for lav, så jeg kan ikke få lov til at være det :(

Jeg har givet tilladelse til organdonation med mine pårørendes accept, hvis uheldet skulle være ude... Jeg og mine pårørende vil gerne modtage fra andre, hvis det skulle blive nødvendigt og derfor føler jeg også, at jeg må give igen....

[Guest LouiseB]

Min mand, børn og jeg er alle organdonorer, vi tog stilling for seks år siden, Mikkel og jeg er uden pårørendes accept, børnene er med pårørendes accept :)

Mikkel er bloddonor, jeg ville gerne men må ikke :)

[Guest Majkat]

Jeg har taget stilling.

Jeg må desværre ikke være bloddoner pga for lav blodprocent og er desuden hundeangst for nåle.

Jeg er organdoner uden tilladelse fra pårørende da jeg ikke ønsker at de skal stå og tage det svære valg.

[Guest]

Jeg er bloddonor og har også sagt ja til, at de må tage, hvad de kan bruge fra mig, hvis jeg skulle blive hjernedød. Jeg har også snakket med min familie og særligt min mand om det, så de kender min beslutning.

[Mor til de skønne]

Ja og jeg er organdonor. Bloddoner kan jeg ikke blive p.g.a min hjerteoperation.

[Barbamama]

Jeg har taget stilling.

Jeg har valgt at de må tage alt, MEN at mine pårørende kan modsætte sig. Jeg ser det ikke som at mine pårørende træffer valget, for det har jeg allerede gjort. Jeg tænker bare at jeg ved jo ikke hvilke omstændigheder jeg kommer til at dø under, og det vil jo nok være pludseligt og i en ung alder, hvis de kan bruge mine organer. Og HVIS nogen i min familie så er SÅ traumatiserede at de ikke kan bære andet end at jeg skal lægges i graven "hel" så vil jeg gerne give dem den mulighed. Det har jeg det bare bedst med i mit hjerte, og jeg føler også at min krop først og fremmest "ejes" af min familie. Men det ændrer ikke på, at mit valg som udgangspunkt er at de må tage, hvad de kan bruge.

Det har jeg iøvrigt forklaret nærmeste familie, så de ved hvad min hensigt er. :)

Jeg har været bloddonor i et par år, men er blevet tvunget ind i en stor pause fordi jeg har været i Thailand + er gravid. Men jeg regner absolut med at fortsætte så snart jeg må :)

Min mand har også taget stilling og har valgt det samme som mig, han er dog ikke bloddonor, for det må han ikke være. :)

BTW, så synes jeg ikke at man "skal" være organdonor bare fordi man gerne selv ville tage imod, hvis man en dag selv var uheldig. Jeg kan godt se, at regnestykket bedst går op på den måde, men hvis nogen kan bruge mine organer når jeg dør, så vil jeg gerne give dem til dem, uanset om de ville have givet deres organer eller ej. Det må jo være et personligt valg, og jeg er sikker på, at dem der ikke vil donere bidrager med noget andet godt på kloden :)

[Barbamama]

PS. jeg vil VARMT anbefale at blive bloddonor, hvis man er bange for nåle. :) Jeg var selv bange inden, og er heller ikke suuuuuuuuuperglad for nåle nu, men jeg er sgisme nået langt! Og har aldrig oplevet andet end at personalet bare er SÅ søde og iøvrigt gode til at stikke. :super

[Guest]

BTW, så synes jeg ikke at man "skal" være organdonor bare fordi man gerne selv ville tage imod, hvis man en dag selv var uheldig. Jeg kan godt se, at regnestykket bedst går op på den måde, men hvis nogen kan bruge mine organer når jeg dør, så vil jeg gerne give dem til dem, uanset om de ville have givet deres organer eller ej. Det må jo være et personligt valg, og jeg er sikker på, at dem der ikke vil donere bidrager med noget andet godt på kloden :)

Jeg er helt enig i det du siger der. Jeg har taget mit personlige valg og sagt nej til det, også selvom at jeg måske vil sige ja til en organdonation i fremtiden, hvis jeg får behov for det. Men desværre bliver jeg tit, med det valg, kaldt meget egoistisk. Fordi jeg (måske) gerne vil tage imod, men ikke give selv.

[Barbamama]

Jeg er helt enig i det du siger der. Jeg har taget mit personlige valg og sagt nej til det, også selvom at jeg måske vil sige ja til en organdonation i fremtiden, hvis jeg får behov for det. Men desværre bliver jeg tit, med det valg, kaldt meget egoistisk. Fordi jeg (måske) gerne vil tage imod, men ikke give selv.

Jeg synes jo, at hvis man skal ind på sådan noget, så skal man også igang med en diskussion om hvorvidt rygere må modtage lunger og om fede må modtage hjerter, og om dumme mennesker overhovedet må få noget :rolleyes

Nix, jeg synes kun der er EN ting, der tæller: Har mennesket ret til liv? Og det tror jeg personligt på, at alle har. Så alle må få mine organer ;) (Når jeg selv er færdig med dem, altså :lol)

[Susse]

jeg er meldt som organdonor.. Synes det ville være fantastisk hvis nogen kunne bruge mine organer hvis der skulle ske mig noget.. Det er dog med pårørendes accept, men tænker at hvis jeg stod som pårørende ville et meningsløst dødsfald blive lidt lettere at bearbejde hvis man vidste at der da var kommet noget godt ud af det, at andre fik gavn af organerne :)

Bloddonor er jeg ikke.. Ville gerne, men har det ikke godt med nåle og må heller ikke da jeg er i gang med et længere forløb med vaccination for græspollen allergi.

[Carcassonne]

Jeg har sagt ja med pårørendes accept, hvilket jeg regner med bliver kæresten (regner ikke med at dø før vi bliver gift, men ellers min far) og de ved begge godt at jeg har sagt det og at det for min skyld gerne må gives væk det hele.

Min kæreste siger at han gerne vil, men får aldrig tilmeldt sig, så lige nu i det her sekundt hiver jeg ham herned så vi kan få tilmeldt ham :)

Min mor døde i 96, og hun var også meldt som organdoner, undtagen hjertet da både hun og min mormor/morfar synes det ville være underligt at fjerne hjertet. Men hun havde så kræft så de tog ikke noget.

[Barbamama]

Jeg har sagt ja med pårørendes accept, hvilket jeg regner med bliver kæresten (regner ikke med at dø før vi bliver gift, men ellers min far) og de ved begge godt at jeg har sagt det og at det for min skyld gerne må gives væk det hele.

Min kæreste siger at han gerne vil, men får aldrig tilmeldt sig, så lige nu i det her sekundt hiver jeg ham herned så vi kan få tilmeldt ham :)

Min mor døde i 96, og hun var også meldt som organdoner, undtagen hjertet da både hun og min mormor/morfar synes det ville være underligt at fjerne hjertet. Men hun havde så kræft så de tog ikke noget.

Jeg er 99% sikker på at man kan tilmelde sig over nettet ;)

Edit: Kig HER eller HER

[Carcassonne]

Jeg er 99% sikker på at man kan tilmelde sig over nettet ;)

Edit: Kig HER eller HER

Kan man også har vi gjort nu :) fuld tilladelse med pårørendes accept valgte han.

Man han tilmelde sig på www.sundhed.dk

[Barbamama]

Kan man også har vi gjort nu :) fuld tilladelse med pårørendes accept valgte han.

Man han tilmelde sig på www.sundhed.dk

:super :sc

[Barbamama]

Trådstarter, du skriver og spørger "hvorfor/hvorfor ikke?" men jeg kan ikke læse, hvorfor du har valgt at sige nej? :)

[Pada]

Jeg er både bloddonor og knoglemarvsdonor. Det er den måde jeg føler jeg kan give noget på. Derudover er jeg også organdonor. De har fuld tilladelse til at tage alt - uden mine pårørendes accept. Jeg har selvfølgelig talt dette igennem med både mine forældre og min mand. Jeg vil ikke sætte dem i den situation at skulle vælge i en svær situation, så det valg er altså taget for dem :)

Jeg har fuldt respekt for at man vælge at sige nej til organdonation - det vigtigste er bare at man tager stilling.

[Barbamama]

Nå ja, knoglemarvsdonor, det er jeg også :) (Jeg er i hvert fald registreret som knoglemarvsdonor, men ingen har bedt om noget endnu...)

[Pada]

Nå ja, knoglemarvsdonor, det er jeg også :) (Jeg er i hvert fald registreret som knoglemarvsdonor, men ingen har bedt om noget endnu...)

Heller ikke her - og det er jeg egentlig ret glad for :lolhit

[Barbamama]

Heller ikke her - og det er jeg egentlig ret glad for :lolhit

Jeg ville faktisk gerne indkaldes. Synes det kunne være ret sejt og faktisk også lidt spændende. :) Men ja, de siger godt nok at det gør nas. :P

[Myliona]

Jeg er ikke bloddonor, og det er simpelthen fordi jeg psykisk ikke kan klare tanken om at mit blod forlader min krop.. Talte med dem om det dernede, og de sagde at sådan som jeg reagerer på en blodprøve, mente de ikke jeg ville kunne blive bloddonor uden en masse hjælp :whistling Fra de stikker nålen i, er jeg i panik, og min arm bliver følelsesløs og jeg skal sidde i lang tid, fordi jeg sveder og har hjertebanken.. Er så panisk (SELVOM jeg godt ved det jo ikke sker noget, men det ved min krop åbenbart ikke :P)

I øvrigt, er det en misforstået ting, at fordi man har en sjældent blodtype, så er der stor behov for en og ekstra brug for hjælp. Man er netop SJÆLDEN. Dvs der er altså SJÆLDENT brug for ens blodtype - fordi der ikke er særlig mange som har den jo :)

Jeg er til gengæld organgdonor, og der må tages alt, uden pårørendes accept. Kæresten har det samme, og vi talte om det - og besluttede ikke at sætte accepten på - netop i tilfælde af at vi "fortrød" og ville have vores elskede "hele" i jorden... Fordi vi ville vide, at på længere sigt, ville vi fortryde det valg!

Så her må de tage alt.

Min kæreste er også bloddonor.

[Girl Next Door]

Jeg ville være bloddonor og knoglemsrvsdonor, men er blevet bandlyst fra lodbanken for evigt :( Mit blod slår åbenbart ud på de test det skal igennem, til trods for jeg ikke fejler noget. Så de må ikke bruge mit blod :(

Jeg er også organ donor, og de må tage alt på nær mine hornhinder. Kan ikke komme med en logisk forklaring på hvorfor de ikke må tage dem, andet end jeg havde en chef engang der fortalte mig at de måtte tage alt hos hende, på nær hendes hornhinder, da sjælen sidder i øjnene. Siden da, har jeg ikke kunne lide tanken om at nogen skulle tage min sjæl :rolleyes

Men alt må tages med pårørendes accept, mener jeg. Det er snart 11 år siden jeg meldte mig ind. Sagde til min mor da jeg var 8-10 år at når jeg døde, så måtte de gerne tage mine organer for at redde andre, så nærmest i 18 års fødselsdagsgave fik jeg en tilmeldingsfoldef til donor registret :)

[Fru SP]

Har været organdonor siden jeg blev 18 og allerede dengang UDEN pårørendes tilladelse (selvom familien dog altid kan sige nej - det er lidt skørt, men sådan er det! = derfor vigtigt, at snakke med de nærmeste omkring det). Jeg snakkede meget med min mor om det (der skulle tage stilling indtil jeg blev gift), og sidenhen med min mand og de synes at det er fint, at de ikke skal tage stilling til det - men VED at det er noget jeg ønsker..

Jeg havde en overgang, hvor de ikke måtte tage mine hornhinder, fordi det synes jeg var lidt for funky, men nu må de tage det hele - jeg skal jo ikke bruge det!

Jeg synes ikke nødvendigvis at man skal give, hvis man vil tage - så længe man har taget stilling til det... Og som en siger, så er det en helt anden snak, hvis det pludselig er ens familie der mangler...

Bonusinfo (jeg arbejder med det her til dagligt på Riget): langt de fleste nyretransplantationer er fra levende donor, ofte familie/ægtefælle, men der er faktisk også venner der giver og det synes jeg er stort.. Men der er også flest nyrepatienter, så det er jo super at man har fundet en metode, der er relativ risikofri ved levende donation..

Desværre er der lange ventelister på hjerte/lunge, fordi det kræver ligesom en hjernedød donor :whistling

Men super ide med sådan en tråd :super Det er vigtigt at tage stilling - også selvom det er "Nej til organtransplantation".. (Det gør f.eks. mit arbejde lettere = hurtigere transplantationer med sundere organer)

Uh, sikke en lang smøre jeg fik skrevet - men det er noget tæt på mit hjerte og arbejde :bunny

Og så er jeg også bloddonor, med en god blodtype - så jeg bliver tappet hver 3. mdr. :)

[Fru SP]

Jeg er ikke bloddonor, og det er simpelthen fordi jeg psykisk ikke kan klare tanken om at mit blod forlader min krop.. Talte med dem om det dernede, og de sagde at sådan som jeg reagerer på en blodprøve, mente de ikke jeg ville kunne blive bloddonor uden en masse hjælp :whistling Fra de stikker nålen i, er jeg i panik, og min arm bliver følelsesløs og jeg skal sidde i lang tid, fordi jeg sveder og har hjertebanken.. Er så panisk (SELVOM jeg godt ved det jo ikke sker noget, men det ved min krop åbenbart ikke :P)

I øvrigt, er det en misforstået ting, at fordi man har en sjældent blodtype, så er der stor behov for en og ekstra brug for hjælp. Man er netop SJÆLDEN. Dvs der er altså SJÆLDENT brug for ens blodtype - fordi der ikke er særlig mange som har den jo :)

Jeg er til gengæld organgdonor, og der må tages alt, uden pårørendes accept. Kæresten har det samme, og vi talte om det - og besluttede ikke at sætte accepten på - netop i tilfælde af at vi "fortrød" og ville have vores elskede "hele" i jorden... Fordi vi ville vide, at på længere sigt, ville vi fortryde det valg!

Så her må de tage alt.

Min kæreste er også bloddonor.

Til det med fed - man skal jo helst have noget sjældent blod på lager hele tiden, så man kan give forligeligt blod i stedet for universal blod (der kan give nogle bivirkninger) og derfor er det vigtigt at man også får de sjældne blodtyper ind. Men det er rigtigt, at man ikke skal have ret meget af det! Det er jo universal blod og det mest typiske blod der skal være meget af :)