Lotte

Meget besværet ung pige

9 indlæg i dette emne

Hej piger.....

Jegh ar en bekendt, hendes datter er 14 år, og er meget meget besværet/problembarn...

Fra start af:

Da hun var 11-12 år begyndte hun at ryge, drikke og gå med drenge, det udviklede sig hurtigt til de forkerte bekendtskaber og ballade.

12-13 lavede hun rigtig meget ballade. havde sex med drenge mod betaling af cigaretter, smadrede ting, stjal, happy slapping, mobning osv osv..

da hun gik i 7 klasse smadrede de en skole fuldstændig, og hun blev smidt ud.

Hun kom på kostskole, men problemerne fortsatte, hun sniffer deo, tager stoffer, ryger hash, stjæler og lyver og lyver og lyver.

Hun går er nu midt i 8 klasse og er netop blevet smidt ud af kostskolen.

Hendes far giver hende lov til ALT og bestikker hende.. hvis du løber 5 km så får du det stereoanlæg og hvis du kan lade være med at ryge i 2 dage får du osv osv osv...

Min bekendte ved absolut ikke hvad hun skal gøre, hun har opgivet at diskutere det med barnets far, da han er håbløs, og hun er mildest taget ude af sit skind over hvad der skal ske med hendes datter.. hvordan kommer hun på ret køl?

Jeg kiggede på fx. skoleskibet, men der skal man have 9 klasses eksamen, og det har hun jo ikke endnu.. og spørgsmålet er om der overhovedet er nogen skole hun kan blive på, uden at komme i ballade??

Nogle råd, fif, vejledninger eller støttende ord?

Tak piger :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åååh hvor er det synd det er kommet så langt ud..

Har desværre ingen kloge ord..

:kram

Det må da findes programmer/skoler ligende sådan en som hende kan komme til for at få hjælp.. har hendes mor snakkede med kommunen.

Ved men boksetræner havde en del unge problemunger boende som han hjalp i livet (tror dog ikke han har gør det for tiden) Men altså sådan lign hun skal ud til..

Der er jo "kun" 4 år til hun er myndig og så kan hendes mor jo ikke tvinge hende til at få hjælp så håber hun snart finder noget der er godt for hendes datter

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hun var anbragt på kostskolen igennem kommunen.. de har kørt diverse tests på hende med ADHD osv.. og hun har fået medicin for ADHD...

Jeg synes det er så synd for hende.. både mor og datter, og jeg håber virkelig at hun kan få den hjælp hun har brug for, snart...

Tak for svar Sandie :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

altså min tanke var om hun evt kunne komme på efterskole, men det er vel lidt af det samme som kostskole, så det dur nok ikke.

Min eks kæreste var lidt i samme stil, som ovennævnte pige, og han ændrede sig først, da han blev forelsket i en pige, som overhovedet ikke kom fra samme verden - mig, og det blev hans redning ud af et træls miljø, for det at være sammen med nogle, som ikke synes det var in at lave alt den ballade, åbnede hans øjne.

Jeg tænker lidt om en produktionsskole kunne være svaret, hvor pigen skal bruge sine hænder i stedet for tanker og hovede.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg arbejder med unge, som den pige, du beskriver. Det er unge anbragt på et opholdssted. Det skal hendes sagsbehandler beslutte. En kostskole, efterskole o.l. er ikke nok for hende. Der er ikke nok voksne omkring hende.

Hun kan sagtens komme på rette spor. Det har jeg set masser af gange, men det kræver massiv indsats og en anbringelse i meget strammere rammer, end dem hun kender og dem du nævner.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvad der mon er hændt den stakkels lille pige, siden hun reagerer som hun gør fra 11 års alderen...? Jeg håber virkelig, at der er nogen der sørger for, at hun får en eller anden form for behandling af grundproblemet i stedet for, at man "bare" ser på de problemer, hun selv skaber... I øvrigt rigtig flot, at du vil påtage dig et voksenansvar i forhold til sådan en stakkels pige, som helt klart har brug for, at nogen tager styringen og guider hende på rette spor, for det tvivler jeg på, kommer til at ske af rivillighedens vej med en pige, der allerede har fået lov til at komme så langt ud.

Altså hvor er det bare vigtigt, at sådan en pige får hjælp!! Håber det lykkes dig. Kunne moderen ikke overtales til at sætte hende i psykologbehandling?

knus og mange tanker

K

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

nåh Lotte er der noget nyt på denne front?

Noget af det, som jeg tænker, der skal gøres med denne pige, er at hun oplever at der er nogle som vil hende, altså sådan seriøst vil hende. Ikke bare købe hende som faren forsøger sig med. Men en der sætter stolen for døren, og vitterligt fortæller hende, at her er jeg og her bliver jeg, fordi jeg faktisk gerne vil dig, og jeg vil dig gerne noget godt. Det har jeg selv prøvet, da jeg var lærerstuderende og i praktik, hvor vi havde en meget udadreagerne elev, som ofte lavede ballade. Der satte jeg mig i skolens store pause hos eleven, og vi blev bare siddende inde i lokalet som det eneste, og jeg fortalte pågældende, at jeg ville denne, og at det skulle denne forstå, og det hjalp, at gik op for eleven, at vi gerne ville pågældene, og denne begyndte at åbne sig op, og fik et rigtig godt forhold til sine lærerer...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

hmm den er svær - hun har en selvdestruktiv adfærd - løsningen ligger måske i hvorfor - hvorfor gør hun de ting. Efterskolerne har nogle principper - som hun ikke vil kunne leve op til, så hun vil bare blive hjemsendt. Hun skal væk fra sin omgangskreds - sine 'venner' - mor har forældremyndigheden indtil de 18 år, så i teorien bestemmer hun, og det er nu der skal handles. Hvis mor har fælles forældremyndighed, så kan det blive et problem når de ikke sammenarbejder, men jeg vil foreslå psykolog med henblik på et behandlingshjem. For at det skal lykkedes skal hun se en fordel i det, hvorfor skal hun hjælpes, hun synes måske det går meget godt, hun skal måske have noget at se frem til. Det kan også være forklaringen på fars opdragelse, hvor han giver hende en gulerod - og håber at hun så vil ændre adfærd. Men kontakt skolens psykolog, og få hjælp den vej igennem.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder meget som mig da jeg var yngrer.

- det der trickede det for mig var omsorgssvigt fra min mor, da min lillesøster blev født 3 mdr. for tidligt og hun tilbragte hver dag på sygehuset 3 timer væk fra hvor vi boede, jeg måtte klarer alt selv.

Jeg begyndte også på alt dette og min mor var psykisk træt og magtede mig ikke. så jeg begyndte at skærer i mig selv for at få opmærksomhed.

- derefter kom jeg til en række forskellige psykologer, indtil den rette pludseligt var der og jeg fik en masse samtaler omkring de forskellige ting i mit liv, hvilket resulterede i at jeg skulle have en samtale med min psykolog hvor min mor var tilstede.. jeg skulle forklarer hende mit liv, mine synspunkter og så derefter svine hende til og alt hun skulle var at lytte indtil det var hendes tur.. da det endeligt var det, havde hun intet at tilføje udover "undskyld".

Jeg ved ikke hvordan forholdet mellem mor og datter er der, men evt. prøv at give moderen et praj om at hun skal prøve at forstå sin datter, hører efter om hun har nogle problemer, lær hende at kende, forstå hvad der foregår..

Derefter vil hun sikkert selv gerne hjælpes (medmindre hun kommer så langt ud at hun selv beder om hjælp) og få evt. kommunen til at skaffe noget psykolog-hjælp af en art.. Det kan være datteren ikke engang ved hvorfor hun er som hun er, men bare gerne vil accepteres og så er det at familien skal acceptere hende og finde ud af en løsning sammen.. til at starte på vil hun nok være en del "hårdneglet" sådan "ingen bestemmer over mig, jeg er gammel nok til tage varer på mig selv" - det er så der man skal lade hende vide at mor er den bedste i verdenen og at selvom hun er på vej til at blive voksen, vil hun altid haø brug for mor..

Evt. lade moderen fortælle lidt om hendes eget liv til datteren..

Keyordet er: samtale, kommunikation.

Min mor kom en dag ind på mit værelse med varm kakao til os begge og sad bare og så på hvad jeg lavede, hvor derefter hun begyndte at snakke om hendes barndom.. Det er en stund jeg aldrig glemmer, for det var der jeg "hadede" hende mest og hun fik vendt det lidt..

håber det er bryubart, :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER