De kære mænd

[fru holden]

HEJ ALLESAMMEN

jeg er en ung og gift dame på 23 år, som endelig har fået overtalt min mand til MISSION BABY

og jeg smed den sidste pille i skraldespanden i går :D

Han er dog stadigvæk lidt skeptisk og jeg er bange for at snakke for meget om alt det jeg

glæder mig til fordi jeg føler mig så irriterende, og tænk hvis han kunne finde på at ombestemme sig!?...

Er det normalt at mænd ikke er helt fortrolige med idéen og ikke rigtig føler

sig klar?

Jeg er sikker på at han nok skal blive en rigtig god far, men det er mere processen derhen, jeg er

bekymret for... vil jo gerne have at han skal glæde sig lige så meget som mig til graviditeten og

alt det der kommer efter

håber at i vil dele jeres tanker og erfaringer hilsen Fru Holden

[Guest]

altså jeg tror det er meget normalt, at mænd har svært ved at forholde sig til alt dette med baby og graviditet inden barnet er født, fordi det er moderen som jo ligesom bærer barnet og mærker liv osv.

[Guest Sesa]

Min mand glæder sig rigtig meget, og er rigtig god til at vise det :) vi snakker en del om det hele. Både mht til cyklus, kommende graviditet, hvordan vi vil fortælle familien det, navne, fødsel, når baby er kommet ud og hvilke ting vi skal have og alt muligt - jeg elsker min mand :loveshower

[Guest Sesa]

Men jeg tror nu også, som Vanni, at det kan være rigtig svært for mange mænd fordi det ligesom er kvinden man kan se det hele på, og det er hende der mærker alt hvad der sker.

[Banshee]

min kæreste er utrolig klar nu, og han er også sikker på den "er der" i første forsøg.. jeg selv, er derimod knap så optimistisk ;)

Han vil rigtig gerne tale om det, men det er først kommet nu her hvor vi skal i gang :)

[Guest]

Min mand er lige sådan.. Vi har været fælles om at beslutte at det er nu, og han vil gerne have børn, men det fylder slet ikke hans tanker på samme måde som det gør hos mig.

Det kan godt irritere mig lidt, for hvem pokker skal jeg så tale med? Så gudskelov for babyklar.dk... ;)

[somummy]

Herhjemme er det manden der har været klar til børn i længest tid og han læser sågar med herinde engang imellem også og synes det er spændende hvad vi skriver om herinde.

Det er ikke noget vi taler vildt meget om til hverdag. Det der fylder mest, er nok den store mængde sex vi dyrker i tiden :rolleyes

Men hvis vi oplever noget mht. børn i vores hverdag, så er det da noget vi bringer på bane, hvis vi synes det enten er noget vi gerne vil bruge ift. vores eget barn eller som vi synes er helt forkert. Her er det ligeså tit min kæreste/mand der har lagt mærke til noget, som det er mig.

[Barbamama]

Nu er jeg lige rigtig træls :rolleyes og fortæller at min mand er SÅ sød og snakker om børn hele tiden, og vil være med på ALT (bortset fra mine ammebh'er), altså selv mærke af sutter har han været ved at ævle om. :biglove

MEN når det så er sagt, så kom det sådan lidt pludseligt. Ikke at han på noget tidspunkt var helt afvigende for at snakke om børn, men det var lidt som om at lige da jeg smed p-pillerne, så sagde det bare SLAM, så var han skruk. Før det, snakkede han ikke ret meget om det... Og sådan tror jeg at mange mænd har det. Jeg tror lige at det skal "gå op for dem"-agtigt.

Jeg synes jeg har hørt om MANGE mænd, der har været skeptiske og/eller ikke rigtig gidet kigge med på tingene og ikke virket som om at de glædede sig, men jeg tror at de fleste på et eller andet tidspunkt bløder op, så det skal din helt sikkert også nok gøre! :kram2

[Guest Bettina]

herhjemme glæder manden si osse til der en gang kommer en baby.. ( er selv 24 år og gift med min mand på 29 år)

I starten ville han ikke rigtig snakke om det, fordi det føltes så lant væk, men jo længer vi er kommet ind i PB, snakker vi da mere om det.. :) Giv ham lidt tid, han skal jo osse lige vænne sig til det hele :)

[Carcassonne]

Min kæreste siger at han ikke føler sig klar, men at han er ved at blive det lige så langsomt :)

Derfor vi også har aftalt at begynde om 1½ år først :) men jeg kan allerede mærke på ham nu at han bliver mere og mere klar :)

Men jeg vil hellere vente end at presse ham, selvom jeg har rigtig meget babykuller.

[Unknown]

Jeg var klar længe før min mand, men besluttede han skulle være med på ideen. Og da jeg smed pillerne var det mere "så lad os bare gøre det" fra hans side, end jubel over vi gik igang med PB.

Hvad jeg ikke vidste var han havde planlagt at fri 2 uger efter (startede PB start december, han friede juleaften), Så det nok fyldte mere i hans hovede end baby hehe.

De næste 5 måneder blev så brugt på Bryllup og tænkte og snakkede derfor ikke baby ret meget. Men 2 måneder efter brylluppet stod jeg med en positiv test.

Og så er han ellers kommet godt med på baby, han har undersøgt alt fra blemærker til autostole osv.

Nu går han mere op i baby end jeg gør. Spørger til min vægt (fordi jeg har tabt mig meget pga kvalme) køber kosttilskud og minder mig på jeg skal spise hehe.

Alle mænd er forskellige og det er forskelligt hvordan de reagere, men er sikker på at hvis ikke før, så blir han overlykkelig når han står med sin lille spire i armene :loveshower :loveshower :loveshower

[litri]

Herhjemme var det en fælles beslutning at smide pillerne, jeg havde personligt ventet hvis Han ikke var klar, os selvom Han mente det ville komme.

Med hensyn til projektet er det ikke fordi Han går op i det, men høre da på mig osv.

Men den del kan jeg godt forstå ham i, for udover det sjove, så er det jo lige nu ikke ham der evt kan mærke noget på sin krop.

Jeg tror at den dag jeg bliver gravid og især når maven vokser vil Han komme mere på banen..

[Sommerfugl83]

Hos os var det en fælles beslutning. Men i sidste end var det faktisk min mand, der overtalte mig til at det skulle være nu (altså for 2 år siden). Vi havde snakket om det længe og en eftermiddag vi var ude og gå og emnet kom op, sagde at han synes vi lige så godt kunne starte. Blev pludselig helt i tvivl, men osse virkelig glad. Og så smed jeg prævensionen ud da vi kom hjem og min mand tjekkede at jeg nu osse havde gjort det. Projekt Kærligheds Baby var skudt i gang :loveshower

[fru holden]

dejligt med så mange svar SÅ hurtigt, det havde jeg ikke regnet med :respekt

hvor er i søde, og det hjælper at vide at en del af jer har oplevet noget af det samme :)

jeg er allerede mere rolig i dag end jeg var i går, for det er nok mere det med at det hele

bobler inden i og man ikke rigtig kan råbe det ud over det hele... hehe,

håber bare at han bløder rigtig meget op og ikke føler sig presset, for så er der kun lykken tilbage :loveshower

[Guest cmbk]

Det er ham der har været skruk længst. Men han ER jo også allerede fuldtidsfar i forvejen :-D

Jeg snakker meget om baby, ikke konstant, men med mellemrum.... Tror faktisk ikke han begynder at glæde sig før jeg ER gravid :-)

Men han er heldigvis sød til at svare på alle mine spørgsmål :-D

[Malouski]

Her snakker vi næsten ikke om det. Jeg kan blive helt affærdiget, hvis jeg begynder at snakke om PB, så snakker han pludselig om et eller andet grilludstyr, han ønsker sig :blink

Jeg spurgte ham faktisk i går, om han overhovedet tænkte på det, for jeg har prøvet at lade være, men det går ikke så godt, og han vedkender sig da også, at det gør han ikke - og tilbage til Weberen :blink

Jeg er dog ikke i tvivl om, at han er helt med på den. Men jeg ved også, at lige nu er projektet mest mit. Jeg har lagt p-pillerne, jeg føler alle de ændringer i min krop, og det er mig, der i det første lange forløb af evt. graviditet er den eneste, der faktisk får et forhold til barnet.

Og desuden var vi enige om at tage det stille og roligt - det sker, når det sker, og det er nok den, han har taget til sig (den holder så ikke helt i mit hoved).

Men det kan sgu godt være lidt ensomt. Hurra for BK :lovebk

[Havbaek]

Her har vi med vilje valgt IKKE at snakke om det, medmindre vi lige kommer ind på PB helt tilfældigt, eller jeg lige fanger manden i at sidde og se på babyudstyr online :biglove

Jeg er slet ikke i tvivl om ham herhjemme meget gerne vil, men det er ikke noget han snakker om. Han glæder sig rigtigt meget.

Jeg snakkede så for meget om det, og selvom den endelig beslutning for alvor blev taget i August i år, har vi måtte slå back gear i snakken da jeg går og tænker KONSTANT over hvornår bliver jeg nu gravid m.m og så bliver jeg ked af det, frustreret og irriteret. Og det dur ikke.

Jeg tror som de andre skriver, at det jo ikke er mænd der mærker livet, spark m.m af gode grunde jo.

Og de måske har lidt svært ved at forholde sig til det. Og at presse dem til snak, blive irriteret på dem over de ikke snakker nok om det, kan få selv den bedste mand til at blive forvirret og ikke snakke om projekt baby og han så i steden for snakker om noget helt andet.

Vi kvinder har det jo som regel med at overtage :rolleyes så tror det er vigtigt man forsøger ikke at snakke non stop om PB, og når man endelig indleder snakken give manden(kommende far) lov til at være med i planlægningen m.m så han ikke føler sig helt uden for og sat tilside.

Og så er det jo også vigtigt at huske hinanden også omkring den lille efter man har født.

[Guest cmbk]

Jeg har også valgt, at lade være med at snakke om baby, til der sker noget :-)

Han var irriteret over, jeg "ville lave en baby" og ikke bare have sex.. Jeg vil begge dele, og han også.

Men - Han siger så alligevel : "OP med benene" ;-) Så jeg ved godt, at han gerne vil.

Det er bare svært at forholde sig til, når der ikke er noget... ENDNU.

Svigermor har allerede købt triptrap højstol, men jeg har sagt jeg ikke vil have babyting indenfor dørene, før der er noget og den bliver der...

Nok, at min veninde allerede har glemt sin søns to sutter, og jeg ved vi har babydyner m.m liggende.... ARGGG!!

Skruk..????

[Guest Diden]

Jeg har haft det samme problem med J, men efter jeg er blevet gravid (igen) er han mere fortrolig med idéen. Men i det tidsrum mellem SA'en og denne graviditet har været forfærdelig for han har slet ikke ville snakke om det - PB altså..

Så nogle mænd er bare sådan..

DET ER DERFOR BK BLEV OPFUNDET :lovebk

[Secrets]

Vi har begge været meget åbne om PB. Det var kæresten som bad mig lade være med at gå ind på apoteket, da vi holdte foran.. :loveshower

Men jeg kunne aldrig finde på, at presse ham til at skulle være far. Jeg tror, mændene har svært nok ved, at de ikke kan være en ligeså stor en del af mavens voksen mm, kroppens reaktioner mm. før baby kommer til verden - så kan de nok bedre forstå det.

Herhjemme snakker vi om det ihft vi glæder os og vi :seng måske lidt ekstra :yay

Ellers er det kun mig, der går rundt med mit lille planlægningsgen :badgirl , men det deler jeg bare med min veninde, som ved vi ønsker os en baby.

:goodluck med PB

:balloons

[Guest cmbk]

Jeg har så svigermor, der heller ikke kan lade være med at ævle baby... Så min kæreste sender os blikket når vi ellers plaprer derud af :-D Men så kan vi heldigvis bare snakke når HAN ikke er der, haha