Meget privat & Meget i tvivl..

[Guest KPBL1988]

...

[Barbamama]

Øj... Jeg tænker mange ting her...

Først og fremmest en krammer :kram Sikke en uretfærdig lortesituation med den dom!!! :klap

Hmm... Personligt er jeg jo lidt "modstander" af at få børn med mindre end 2 år imellem (helst ikke mindre end 3 år faktisk). Gennem min uddannelse og kommende arbejde læser jeg en maaaaaaaaaaaaaasse om børn både mht teori og statistik og der er det bare ret tydeligt for mig, at børn har bedst af så meget kærlighed og opmærksomhed som muligt i deres første 3 leveår, og med et barn mere vil der unægteligt være mindre tid til opmærksomhed på det første barn. MEN. Det betyder jo ikke at søskende med kort tid imellem sig bliver hverken ulykkelige eller dårlige mennesker. En lydhør og dygtig mor vil kunne give børn født med kort mellemrum meget bedre betingelser end en mor, der ikke rigtig magter opgaven, som som har børn født med stort mellemrum. Så ingen klare regler eller "dødsdomme" uanset hvad man gør. Jeg tror bare som udgangspunkt at det er det bedste for børnene, og det mest overkommelige for forældrene, at der er mellemrum.

Men det er jo kun ud fra en udviklingspsykologisk vinkel, og i jeres situation er der jo også andre vinkler. F.eks. vil det jo nok være bedre for Milla og evt. lillebrøster, at mor har en stabil indkomst og at forældrene ikke skal frygte at de skal flytte fra hus og hjem, og at der ikke er øget potentiale for skænderier om økonomi...

Men omvendt igen, så tror jeg også at det er lidt uhensigtsmæssigt at se et barn nr 2 som jeres eneste økonomiske redning. MÅSKE er der misforstået noget på jobbet, måske ville du kunne få et andet job, måske ville du kunne redde nogle tråde ud? Ud fra hvad du fortæller, kan jeg godt sætte mig ind i det vil være svært, men der er jo altid den mulighed at man (altså du eller den anden medarbejder f.eks.) har misforstået noget, eller har overset en anden mulighed. Jeg tænker også på, at jeres barn nr. 2 måske endda gerne vil vide, hvordan omstændighederne var for, at det kom til verden. Og jeg ved godt, at man ikke behøver at fortælle sine børn alt, men overvej evt. om du har lyst til at hele den her narkodom-chefrøvhuls-situation risikerer at være en del af den smukke historie om hvordan lillebrøster kom til verden?

Alt i alt vil jeg ikke råde dig til hverken at få barnet eller til at lade være. Jeg tror nok at I skal finde en løsning på det økonomiske uanset hvad I vælger, og det lyder jo også til at I vil have et barn uanset hvad. Så mit bedste råd er nok, at I prøver at adskille babylyst fra jeres øvrige liv så godt I kan, og mærke efter om I virkelig inderligt har lyst til en baby nu? Hvis det er tilfældet, så GO FOR IT (og skid da 110% på hvad dem på jobbet siger...) og så tag det som en lykkelig bonus at det tilfældigvis også sikrer jer bedre økonomisk. Men hvis I egentlig helst vil vente lidt med babyen, så lad være med at presse det frem i jer, fordi I er bekymrede for fremtiden.

Hmm... Håber det gav mening og at jeg ikke har trådt dig over tæerne, det er mine ret umiddelbare tanker om et meget ømtåleligt emne, så ved ikke lige om jeg har fået sagt noget grimt. Men det har i hvert fald været skrevet i bedste mening og jeg håber at I finder en god løsning!! :kram

Ps. Vil du ikke hellere have sådan en tråd her i det fortrolige forum?

[Sandie]

Min svigerinde har lige gjort det samme næsten ;) de blev gravid så der kommer til at være 1½ i mellem deres børn grundet hendes arbejdssituation. De er glade for beslutningen. De har bestemt ingen nem pige nu, driller med hendes natteroderi. Men Min bror, faderen hjælper meget til derhjemme, så det ikke er for hårdt for min svigerinde, så den måde er det ikke hårdt. Og jeg tror ikke den største af børnene kommer til at mangle kærlighed overhoved ved de får nr. 2 så tæt på.

Men når alt kommer til alt er det kun dig selv der kan svare.. hvordan du har det med at få dem med "kun" 1½ år i mellem.

[Guest Sesa]

Hold da op en omgang du har været igennem :kram

Min bror og jeg er ret tæt på hinanden aldersmæssigt, 1 år og 7 måneder, helt præcist faktisk, og jeg har ikke oplevet at der var noget som helst galt i det. Tværtimod har jeg da oplevet at vi har fået rigtig meget ud af hinanden, netop fordi forskellen har været så lille. Personligt vil jeg hellere have børn forholdsvis tæt på hinanden end med stort mellemrum. Uanset hvad videnskaben foreskriver, så har jeg nu alligevel god personlig erfaring med at være tæt i alder på min bror.

Selvfølgelig skal man kunne klare det som forælder, men hvis I mener i kan det, så synes jeg ikke umiddelbart der er noget problem der.

Men som Barbamama siger, så skal I nok tænke på at dele det op. Hvis I gerne vil have baby nr 2 nu, så lyder det som en fin nok idé, hvor der jo så er den ekstra bonus med mindre bekymring om økonomi, som dog ikke skal være styrende i beslutningen. Men hvis det bare er en nødløsning, så ville jeg vente.

[Guest KPBL1988]

...

[Guest KPBL1988]

Hold da op en omgang du har været igennem :kram

Min bror og jeg er ret tæt på hinanden aldersmæssigt, 1 år og 7 måneder, helt præcist faktisk, og jeg har ikke oplevet at der var noget som helst galt i det. Tværtimod har jeg da oplevet at vi har fået rigtig meget ud af hinanden, netop fordi forskellen har været så lille. Personligt vil jeg hellere have børn forholdsvis tæt på hinanden end med stort mellemrum. Uanset hvad videnskaben foreskriver, så har jeg nu alligevel god personlig erfaring med at være tæt i alder på min bror.

Selvfølgelig skal man kunne klare det som forælder, men hvis I mener i kan det, så synes jeg ikke umiddelbart der er noget problem der.

Men som Barbamama siger, så skal I nok tænke på at dele det op. Hvis I gerne vil have baby nr 2 nu, så lyder det som en fin nok idé, hvor der jo så er den ekstra bonus med mindre bekymring om økonomi, som dog ikke skal være styrende i beslutningen. Men hvis det bare er en nødløsning, så ville jeg vente.

Ja, det er noget møg! Men hvad der ikke slår en ihjel gør kun en stærkere! :rolleyes

Okay, og sådan har min mand og hans søster det også. Og sådan ville jeg ønske jeg selv havde haft det. <_<

Der er BESTEMT ikke en nødløsning, men af ren kærlighed vi ville lave nr. 2. Men det ville da være en bonus at det så også hjalp lidt på arbejdslivet mm... Men jeg ville ALDRIG kun gøre det på den bekostning, men kan godt se at mit indlæg omkring det, nemt kunne misforstås.. :whistling

[Barbamama]

:loveshower

Først og fremmest tak for krammeren! :kram Og jeg forstår godt at du TÆNKER MANGE ting! Puh.. Og ja noget rigtig lorterøv med den situation! ARGH!

Det første du skriver springer jeg lige over, for som du siger er det jo forskelliget fra person til person og synes personligt selv der er fordele og ulepmer ved begge dele.. Men lad den ligge. :P

Måske har jeg ikke helt udtrykt mig klart nok, og mit indlæg var vidst også ret rodet, men jeg kunne ALDRIG finde på at sætte et barn i verden, KUN fordi det var en økomisk redning, og i sidste ende ville det måske også bare være en større udgift. Men som sagt ville jeg ALDRIG gøre det kun på den bekostning. Vi skal nok klare den uanset hvad. Det vil nok blive ret stramt, men sådan er det. Lykken kommer til dem der smiler, så på et eller andet tidspunkt skulle det nok vende hvis det nu var! :) Nok om det..

Mht. jobbet, så ved jeg medd 99% sikkerhed at det ikke er en misforståelse. Jeg ringede til den nye D-chef for at høre hvad hans plan var. Han svarede mig aldrig rigtig og sagde at jeg skulle overveje maget kraftigt om jeg ville kunne klare et job i den branche med de tider, når jeg nu havde et barn og sagde inddirekte at det regende han ikke med, og at sådan nogle kunne man ikke bruge i firmaet. Jeg sagde at det ville jeg sagtens kunne, og at det var jeg forberedt på. Han brummede at jeg virkelig virkelig skulle overveje det, og at der jo var MASSER af andre jobs i DK. Han sagde desuden også at de IKKE ville tilbyde mig den samme stilling, da der ikke var nogle butikker ledige og at jeg derfor skulle have en ny kontrakt. Og det er sådan i dette firma at du i butikkerne har 2 muligheder. Du kan enten være ansat som leder og få et fast antal timer med en fast løn. Eller også er du time ansat med en kontrakt på min. 8 timer og med timeløn. Så derfor ved jeg godt havd klokken har slået...

Jeg overvejer det kun på baggrund af at vi gerne vil have dem tæt på hinanden og fordi at det jo som sagt "kun" er et halvt år før planlagt, og hvis vi gør det sådan vil det kun være et plus på arbejds og økonomikontoen. Men der er ingen tvivl om at bebsen vil blive lavet af ren og skær kærlighed og ikke pga. en økonomisk "krise".. :huh

Hvis det stod til mig var vi allerede igang! HAHA! :seng Med både nr. 2,3 og 4! :yay Jeg kunne sågar godt finde på det, selvom jeg var glad for mit arbejde, så havde jeg måske bare ventet det halve år. Uden at være helt sikker. Min mand siger også tit: "Lad os lige lave en lillesøster til Milla".. Men min største bekymring var bare hvordan Milla mon ville tage det, hvis hun om et år fik en bror eller søster??

Min mand er meget hjælpsom og giver os så meget kærlighed! Og lige siden jeg fødte har jeg ofte tænk på hvor meget jeg gerne ville have en mere og at jeg glæder mig til at gå igang. Og nu skal du ikke misforstå det og tro at jeg ikke elsker eller ikke har nok i Milla, for det har jeg! :loveshower Men glæder mig stadig! Så tror bestemt ikke at vi "skubber" noget frem i os, også fordi vi havde det sådan inden vi vidste at vores situation ville være sådan her! :blush

Du har slet ikke trådt mig over tærerne, og hvis jeg ikke kunne klare det havde jeg ikke lagt indlægget ind og bedt om jeres mening! :kram

Jo, men ved ikke hvordan man gør det??? :help

Jeg har lige highlightet nogle ting i dit indlæg... Jeg tænker lidt at (og ret mig endelig hvis jeg tager fejl, for jeg prøver bare at tolke lidt i hvad du skriver):

- Både du og din mand vil gerne lave et barn nu (se det med rødt + det var din mand, der foreslog at I fik et barn tidligere end først planlagt)

- Et barn vil være 100% lavet af kærlighed og egentlig uafhængigt af jobbet.

- Du mener som udgangspunkt at det kan være lige så godt at få børn meget tæt som meget adskilt (Her har jeg tolket meget ud fra at du skrev, at du kunne se både fordele og ulemper, så måske tager jeg fejl af din holdning her...)

- Du regner uanset hvad med, at du ikke skal være på jobbet særlig meget længere.

Så... jobsituationen er egentlig fastlagt. Og babysituationen er også nogenlunde fastlagt... Så måske har du bare brug for at blive bekræftet i at det er ok, det valg som I - på en eller anden måde allerede - har truffet? Og at Milla ikke vil blive skadet af det?

Hvis jeg har ret i det, så vil jeg sige, at jeg synes jeres valg er helt ok, og at jeg bestemt ikke har indtrykket af at Milla vil blive skadet af det. :) Der er jo masser af børn, der får søskende hurtigt og har det storartet med det. Jeg tror det vil blive en udfordring at have børn så tæt på hinanden, og ville personligt ikke gøre det, men som både du og andre i tråden nævner, så er der jo mange der har fået søskende hurtigt i deres liv og stortrives med det. :)

Hvis jeg ikke rammer noget her, så er jeg lidt i tvivl om, hvad du egentlig er i tvivl om? :)

Mht. fortroligt forum, så gik det lige op for mig at du "kun" har lavet 68 besvarelser, og man skal have lavet 100 for at have adgang til det forum, så det kan du desværre ikke :( Min fejl...

[Guest KPBL1988]

Du har fuldstændig ret! :loveshower

Og da du skrev at det egentlig var OK, faldt der nærmest en sten fra mit hjerte. Jeg vidste bare ikke at det egentlig bare var det jeg havde brug for at høre. :D

Nå okay, så må jeg bare se at komme igang! Haha..

Men tusind tak. :P

[Guest Kashmir89]

Hold da op, det var noget af en omgang.. Kæmpe :kram herfra..

Personligt vil jeg gerne ha' at mine fremtidige børn er aldersmæssigt tæt på hinanden, så de får mere ud af hinanden end jeg har haft af mine brødre som er hhv. 7 og 13 år ældre end mig. Har ganske vidst nogle dejlige, overbeskyttende brødre, men følte mig lidt som et enebarn efter de begge var flyttet hjemmefra.. :unsure

Mht. det med aldersforskellen, så har jeg oplevet at hvis der er for mange år imellem, så kan det skabe mere jalousi, især hvis det ældste barn, er det eneste i familien, og det ikke har jævnaldrende fætre og kusiner.. Men det er jo meget forskelligt.. :)

I kan evt. lave en for og imod-liste, det kan hjælpe med at kaste lidt lys over tingene :)

Håber I finder ud af det .. Best wishes ..

[tazdiginez]

Det eneste råd jeg kan give dig er at vende spørgsmålet om: hvad synes DU?

Det er dig der skal gennengå endnu en graviditet, fødsel og afhængigheden fra en baby igen..

det er din krop og dit hovede der skal igennem det og er du klar til det, så go for it, men er der den mindste tvivl ville jeg nok genoverveje det :)

[Guest KPBL1988]

Det eneste råd jeg kan give dig er at vende spørgsmålet om: hvad synes DU?

Det er dig der skal gennengå endnu en graviditet, fødsel og afhængigheden fra en baby igen..

det er din krop og dit hovede der skal igennem det og er du klar til det, så go for it, men er der den mindste tvivl ville jeg nok genoverveje det :)

Den eneste tvivl jeg har haft er om folk ville synes dårligt om mig fordi jeg lidt røvrender mig arbejde. Men det er jeg lidt over nu, for synes også de har røvrendt mig..

Og det andet var om Milla ville kunne klare det. Men som en anden nævner så har jeg også hørt at jo mindre de er jo mindre jalousi er der.. Og kærlighed skal hun nok få masser af! :loveshower

[ChaosCat]

altså jeg tror ikke på at børn blæiver skadedet fordi de har søskende tæt på de bliver skadet hvis forældrene skader dem, og det er uanset om der langt imellem eller kort imellem.

vi har tobias og jessica hvor der er 1 år, 1 mdr og 8 dage imellem såden ca... og ja det var hårdt hårdt i starten og det var hårdt at være gravid og samtidig have en helt lille der skulle bæres hele tiden osv. men det er idag det hele værd de har så meget glæde af hinanden og de elsker hinanden men ja de kan også toppes lissom så mange andre søskende.. men min børn kan lege selv og behøver ikke have kammerater med hjemme hele tiden og de leger sammen og er ikke langt fra hinanden udviklingsmæssigt selvfølgelig taler den ene mere end den anden osv...

jeg fortryder ikke at de to ligger så tæt..

[Guest]

altså min søster har seodu (staves) tvillinger, hvor der vel er en 16-18 måneder mellem dem, og hold da op hvor har de bare meget glæde af hinanden.

Og det får mig til at sige go for it. Meeeeen ja der kommer altid et men. Men det er jo ikke sikkert, at det kommer til at gå så nemt, som det gjorde første gang (ja jeg er farvet af at være ufrivillig barnløs)

[Susse]

Den eneste tvivl jeg har haft er om folk ville synes dårligt om mig fordi jeg lidt røvrender mig arbejde. Men det er jeg lidt over nu, for synes også de har røvrendt mig..

Og det andet var om Milla ville kunne klare det. Men som en anden nævner så har jeg også hørt at jo mindre de er jo mindre jalousi er der.. Og kærlighed skal hun nok få masser af! :loveshower

Jeg synes også den måde at dit arbejde behandler dig på er nok til at du ikke skal tænke på dem.. Om ikke andet kan du sige at det ikke var planlagt :badgirl

[Barbamama]

Du har fuldstændig ret! :loveshower

Og da du skrev at det egentlig var OK, faldt der nærmest en sten fra mit hjerte. Jeg vidste bare ikke at det egentlig bare var det jeg havde brug for at høre. :D

Nå okay, så må jeg bare se at komme igang! Haha..

Men tusind tak. :P

Haha, så er jeg da glad for at jeg nåede frem til at det bare var det, du skulle høre. :) Men ja, selvfølgelig er det da ok! Hvis I har lyst, overskud og kærlighed til at få en baby mere, så GO FOR IT! :yiepie

Så lige i et af dine svar til en af dine andre at dine eneste bekymringer var at røvrende arbejdet (og det synes jeg bare du skal glemme ALT om, de har ikke på nogen måde krav på at du skal udsætte et ønske om at få et barn, det er 110% deres problem, og hvis de så ovenikøbet vil af med dig, så skal du da SLET ikke gå og gøre dem tjenester) og om Milla kunne klare det. Og selvfølgelig kan Milla klare det. Jeg holder stadig fast i at jeg personligt og generelt set tror at børn har godt af at være "enebørn" i de første 2-3 år, men jeg har da også set flere glade tilfælde, og som en anden siger i tråden, så handler det jo i sidste ende om forældrene og ikke om aldersforskellen. Så hvis du og din mand er KLAR, så kom da i swing med noget baby-making! :bd :goodluck

[Sookie]

Hvis I er klar til et barn mere og mener det skal være nu, så er det da det der skal ske.

Jeg tror bestemt ikke at børn blir skadet af at få mindre søskende hurtigt.

Det er tit sådan at børnene hurtigt glemmer at de har været alene om opmærksomheden

og derfor ikke bliver ligeså jaloux, som et barn over 3år f.eks. nemt kan blive.

Jo opmærksomheden blir delt, men kan man som mor balancere det, så er det jo ingen sag.

og børnene vil få så meget glæde af hinanden. :)