Svigermonster!

[Guest Kp1988]

...

[Guest]

vil bare sige :kram :kram :kram og nogle gange kan det også blive for meget af det gode... Eller hvad skal man kalde det. Og så har hun altså ikke ret til at sige, at jeres datter bedre kan lide hende, eller at det er din skyld at amningen ikke lige forløber, som det skal.

Jeg tror i skal sætte nogle grænser for hende. Og her skal din mand mere på bane, da det er hans mor. Og det vil hedde, max 4 opkald om ugen, og 3 besøg... Hun skal have forklaret at i er taknemlig for hendes lyst til at være en del af barnets liv. Meeeen i også er nød til at stå på egne ben, for at få en god hverdag...

[Fru-Nielsen]

Det lyder ikke rart! :kram2 Måske I skal arbejde på at sætte nogle grænser, og her vil jeg give Vanni ret - det er din mand, der skal på banen!

Jeg har det heldigvis supergodt med min svigermor! (Det værste jeg har været ude for, var til vores bryllup hvor mine svigerforældre ikke rigtig ville acceptere, at vi havde besluttet at åbne gaverne dagen efter. Der var min kære mand så tøset at sende dem videre til mig, fordi han ikke selv kunne finde ud af at sige fra - den hører han stadig for! ;) )

Men jeg er rigtig spændt på hvordan det bliver når vi (forhåbenligt snart) får vores første barn. Men min svigermor virker heldigvis ikke som typen der blander sig før hun bliver spurgt. :) Men nu må vi se - jeg håber bare ikke jeg ender med én som din!

:kram

[-moar-]

:kram . Du er ikke alene. Har også et svigermonster istedet for en svigermor. Det er bare på en anden måde.

[Guest baby2011]

Jeg har en sød svigermor, men hun bor også langt fra os :D Det ikke sikkert jeg ville have det på samme måde, hvis hun boede lige rundt om hjørnet.. Jeg "får hende" i små doser og det passer mig fint...

Men det lyder bestemt ikke sjovt.. Der er simpelthen ikke andet for end, at sige fra og vis hende hvem der bestemmer.. Ellers så bliver det et sandt helvede at få hende på besøg.. Og sådan skulle det jo helst ikke være :kram2

[Guest Sesa]

Åha, hvor jeg føler med dig. Min svigermor og jeg er allerede begyndt at diskutere hvorvidt vores børn skal døbes, og jeg er ikke engang gravid endnu :huh Hun ved ikke engang at vi er holdt op med p pillerne.

Jeg er så til gengæld så heldig at min mand ikke er bange for at sige noget til hende. Men er i øvrigt enig med de andre, din mand må træde i karakter og fortælle sin mor at det er jer der bestemmer, punktum.

[zaber]

Ej for den hvor nederen.

I er nødt til at sætte jer ned og forklare din kære svigermor at det er i godt nok trætte af. Det er jeres barn og jer der opdrager og jer der bestemmer. I skal drage jeres egen konklusioner og jeres egne erfaringer.

Min mand har en søn på 9 i forvejen og vi venter vores 1 fælles barn nu her - vi måtte også engang sætte os ned og forklare svigerforældrene at nu var det nok. De skulle ikke blande sig i hvordan vi valgte at opdrage min mands søn og at hvis de ikke forstod det kunne de ikke se deres barnebarn. Vi var nødt til at lægge dem på is en periode og det var da hårdt, men min mand var heldigvis også stærk og satte dem godt på plads.

Men i er nødt til at gøre det nu inden det slår klik og i alle ender med at blive voldsomt uvenner.

[Tjekkosmor]

ej først skal du lige have en kæmpe :kram

Og så vil jeg sige, nej du er absolute ikke en dum kælling eller noget i den dur, du vil bare gerne selv lige prøve at være mor, men det får du ikke lov til, for så er svigermor der lige til at vise hvordan man gør det.. så nej jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det er, og jeg vil næste sige det er sgu okay du lige ber hende om at "lukke måsen, for her bestemmer vi altså" men det er bare så mega svært når det ikke er ens egen mor, og som sagt man er jo opdragen.. men det begynder saft susme at knibe når man konstant har en hængende i røget.. har selv haft en, eller det vil sige vi taler ikke med hende mere, hun kunne ikke tåle at få det afvide.

Men hun "babyede" også os inden vi fik børn, og jeg tænkte hey det er skide fedt, total hygge det klare svigermor, og vi havde det bedste forhold til hinanden, så fik vi børn, så sker der bare noget oppe i hovederne på en.. så man ikke et barn mere, og man vil godt ligesom selv sætte grænsen, for hvornår og hvorledes.. men det får du ikke lov til, så istedet for det burde være hyggeligt, så stresser du ligeså snart du høre ordet svigermor.. åhh nej..

Jeg skulle også konstant tænkte på om der var pænt når hun kom, om tøjet var vasket, ellers begyndte hun jo selv.. og rodede rundt i køkkenet.. jeg var ved at bryde sammen, for hun overtog styringen..

Da vi endelig skulle have en sank omkring hun skulle skrue ned for charmen, nåede hun at køre inden min mand kom hjem, fordi hun ikke ville kunne tåle at høre de samme ord fra ham som jeg netop havde fortalt hende.. og siden har vi ikke set hende (2 år)

Så du bliver nød til nu at sige fra nu, og det kan sagtens siges på mange måder.. men det kommer til at gå ud over dig selv og dine kompromier...

Men skal også sige min svigermor er en dejlig sød dame, der så gerne ville hjælpe, men det blev bare for meget.. hun overtog netop MIN moderrolle.. og så går det galt :(

[Carrie]

Din svigermor er for meget! Punktum! Pas på at du ikke begynder at lytte til hendes negative sludder om dine evner til at være mor. Du er det bedste for dit barn - ikke hende. ( og hvis svigermor var så fantastisk en mor, hvorfor dælen kan hendes datter i en alder af 28 år så ikke klare sig selv??)

Jeg kender godt selv problematikken, du beskriver, bare i mindre målestok. Jeg tror, at din mand og du skal tænke over, at om ikke så længe, så begynder jeres lille pige at forstå, hvad der sker omkring hende, og hun skal da ikke lære, at farmor overruler mor og far, vel? Jeg synes, at I skal sætte jer ned alle tre og så skal din mand og du fortælle svigermor, at det er skønt, at hendes interesse for lillepigen er så stor, men at i jeres hjem gælder jeres regler.... Og at du skal ha lov til at gøre dig dine egne erfaringer som mor og derfor skal hun ikke komme uanmeldt, give råd når du ikke har bedt om det eller tale dårligt om dig. Jeg synes virkelig hun går over stregen når hun siger, at du er en dårlig mor, fordi du ikke ammer!!!! Klem fra en, der bliver flaskemor (igen) lige om lidt;)

[Turboline]

Hej. Stakkels dig/jer! Lider selv under en svigermonster af begge køn! Se at sætte stolen for døren nu! Det kan kun gå for langsomt! Din mand og du må blive enige om, hvorvidt I vil finde jer i mere, og så handle ud fra det. Han må jo kunne se det slider på dig, og har jo allerede valgt dit parti tidligere. Mit råd er, FLYT!! I bor alt for tæt på, når hun er så dominerende. Hvad fanden er det for noget at ringe og tjekke hos lægen, om det er korrekt med lactolose???

Vi har ikke fælles børn (endnu), men min mand har 2 dejlige piger fra et tidligere forhold. I forbindelse med dem, har vi gerne ville danne vores egne traditioner, og svigerfamilien er blevet inviteret med på vores præmisser. Det har de haft meget svært ved at acceptere. Generelt har de haft meget svært ved at acceptere, at de skal blande sig uden om, hvordan vi lever vores liv. Vi skal med djævlens vold og magt holde fast i deres lille kernefamilie, selvom det er mange år siden det har været det. Min mand og hans søster har intet til fælles, de kan fint tale sammen til familiesammenkomster, men ingen af os opsøger hinanden ellers. Der gik knap 4 år, hvor vi kunne have ondt i maven i uger inden de skulle komme på besøg, hvor det ofte endte i diskussioner, hvor min svigerfar råbte af min mand i vores eget hjem, hvor min svigermor gennemtrumfede sin vilje, ved at tude hver gang hun mødte modstand.Især omkring min mand og hans søster.

Til sidst blev det for meget, og vi måtte bede dem blive væk, ville hverken se eller høre dem mere. Vi skrev hvert et langt brev til dem, hvor vi prøvede at sætte ord på vores følelser. Vi var hudløst ærlige, og det har absolut ikke været rart at læse, men vi kunne ikke fortsætte som hidtil.

De reagerede selvfølgelig meget hårdt på brevene, kunne slet ikke genkende noget fra dem. Der var op til flere eksempler på episoder, hvor enten min familie, vores venner eller sågar min mands familie havde været til stede, og som de kunne huske, så hvordan mine svigerforældre kunne mene det aldrig var sket, fatter jeg ikke!??

Vi mødtes på en neutral café, så blev alle jo nødt til at opføre sig ordentligt, og fik en lang snak. Overraskende nok, virker det som om min svigerfar er den, der har taget det mest til sig, og som måske godt kunne genkende mere, end han umiddelbart ville være ved. Min svigermor, var jo bare "knust"...selvfølgelig...

Men det har hjulpet. De overnatter ikke længere hos os og vi ej hos dem. Typisk mødes vi til arrangemeneter eller ved oplevelser, hvor de og pigerne kan være sammen, uden vi behøver være andet end alm. høflige. Vi modtager stadig mange stikpiller, som jeg prøver at retunere med det samme, da de ellers gror sig meget store hos mig. Vi kan nu nøjes med en enkelt dag med ondt i maven inden vi skal være sammen med dem, så der er sket fremskridt.

Nu ved vi, hvordan vi bliver nødt til at reagere, når det forhåbentligt bliver vores tur til at blive forældre. Hvis ikke de boede dejligt langt væk, så ville det blve ulideligt.

Men hvis jeg skal være helt ærlig kunne jeg sagtens leve uden dem. Min mand vil selvfølgelig helst have det til atfungere, men han kunne heller ikke mere, og vil hellere leve med mig og have sin egen familie, end at skulle ligge under for sine forældres dominans. Det kunne han bare ikke komme ud af, før han havde en som mig til at støtte ham. Men det sled godt nok lidt på vores nye titel som nygifte, da vi måtte igennem hele den diskussion sidste efterår.

Håber I finder ud af det. Husk det er jeres barn! I ved udemærket hvordan I skal gøre, og ellers kan I jo spørge til råds. Der er forskel på hvordan tingene foregår nu og dengang, det må hun bare acceptere. Tro på dig selv!!