Kræsenhed

[Guest]

Ja vi har haft emnet bordskik, og børn der får lov til at gå til og fra bordet.

Hvordan forholder i jer så til kræsenhed??

Jeg var selv meget kræsen som barn, jeg kunne faktisk kun lide røde pølser, pandekager, risengrød og rugbrød med leverpostej. Så mine forældre havde en del kampe med mig, når vi skulle spise, jeg har sågar siddet ved spisebordet i 3 timer fordi jeg ikke måtte forlade bordet før jeg havde spist bare halvdelen af det, som var øst op på min tallerken.

Fordi jeg selv har været kræsen som barn, og ved hvor træls det var, samt hvor pineligt det egentlig var, når man var i byen og ikke kunne lide noget som helst, så vil jeg være mere lydhør for kræsenhed, fordi det faktisk kan være realt nok, at man ikke kan lide det serverte...

Men hvordan har i det? oplever i jeres børn som kræsne, og hvordan har i det med andre børns kræsenhed??

[Timmy]

Jeg kunne aldrig drømme om at tvinge mine børn til at spise store mængder af de ting de ikke bryder sig om - jeg ville forvente at de flere gange smagte på maden, og løbende udvidede deres mad spektra. Jeg tror ikke der kommer gode ting ud af tvang. Vores børn er på ingen måde kræsne, og spiser alt, der har selvfølgelig været ting de skulle smage mange gange før de kunne lide det :)

[Nitzen1987]

Normalt holder vi på at børnene skal smage på det der bliver serveret og hvis de så ikke kan lide det er det helt ok og så må de få rugbrød, der bliver ikke lavet to forskellige retter. Dog ved vi at drengene ikke er særlig glade for fisk, så det er de ikke tvunget til at smage på hver gang vi får det at spise... Den yngste af drengene bryder sig ikke om bønner, men det gør ikke noget, da det kun er tilbehør til aftensmaden, når vi får det, men han bliver alligevel bedt om at smage på det indimellem... Men generelt er børnene ikke særlig kræsne, så det er ikke et problem hos os, de får gange barnet smager på noget som han ellers ikke bryder sig om og nogle gange finder barnet også ud af at det ikke smager så dårligt som han/hun huskede det - vores smagsløg ændrer sig jo - og især mens man er barn..

[Beem]

Mine skal smage på tingene kan de så ikke li det må de gerne få en rugbrød/havregrød. Laver jeg noget jeg ved de ikke kan li så må de spise af det andet der blir serveret de kan li. Er det noget sammenkogt eller lign. hvor jeg ved de slet ikek kan li noget af det laver jeg et alternativt til dem :)

[Guest]

Men med det udvalg, som jeg kunne lide, så blev det jo en ret ensformig oplevelse at spise aftensmad, hvis det skulle være mig, som bestemte. Og så var der lige den, at min søster var lige så kræsen og hun kunne ikke lide rugbrød, men ville heller have kartofler.

Vi skulle også smage på det som blev serveret, men kunne stort set aldrig lide det, og hold da op, hvor må det havde været frustrende, at være mine forældre. Men min mor fortæller, at hun også var enormt kræsen, så det ligger jo nok til familien...

[Guest baby2011]

Jeg blev i sin tid fjernet fra min dagplejer, af flere årsager, men en af dem var fordi min mor oplevede flere gange at hente mig klokken 15.00 og jeg stadig sad ved bordet, fordi jeg ikke ville spise ost .. :prik :prik

Som sagt var der flere årsager, men jeg "lider" stadig under nogle af dem den dag i dag og derfor kunne jeg ikke drømme om, at tvinge mine børn til at spise noget de ikke vil have..

Hvis Mille vil smage på maden ( hvilket hun egentlig vil altid ) så skal hun selvfølgelig have lov til det.. Hun smager også på ting jeg slet ikke selv kunne drømme om, at smage på, men så længe hun gør det, så har jeg det fint med det, men tvinge hende ville jeg aldrig gøre..

Det hænder at hun så ikke kan lide det hun smager på og så skal hun heller ikke spise det.. Men hun er også dygtig til, at sige "Det kan jeg ikke lide" selv om jeg ved hun har spist det 100 gange før og når hun så spiser det, ryger der sommetider både en og to tallerkner ned, så det er nok en ide´hun har lige nu...

Men heldigvis har vi ikke det store problem med det.. Hun spiser både kartofler,kød, pasta, ris, brød, grøntsager, salat osv osv..Lige nu går hun meget op i hvilket dyr vi spiser og hvilket dyr maden er lavet af..

[Guest]

Men hvad ville i gøre med et barn, som jeg var, der kun kunne lide 3-4 ting, hvoraf det meste ikke er verdens mest sunde mad?

[Guest Mettemor]

Jeg har den opfattelse at kræsenhed er noget som er tillært, da det ikke ligger naturligt til os mennesker at være kræsne. Det er noget det lille barn lærer meget tidligt.

I min verden er der stor forskel på at være kræsen og så at have få ting man ikke kan få ned. Det sidste er ikke at være kræsen, det er mere naturligt og tænker at alle har det sådan.

Tænk på at de i Thailand fx spiser stegte insekter....I Somalia er det primært ris, kylling og majsgrød....så deraf min holdning.

Tilbage til spørgsmålet, min dreng har lært at skulle smage på det vi serverede, ikke noget med at spise det hvis han ikke kunne lide det, men fx sådan noget som champignon som man ved at mange børn ikke kan fordrage,

det kunne jeg heller ikke lide som barn, men som vi ved så ændrer ens smagsløg sig med tiden og han prøver stadig spændt på om han mon NU kan lide champignon, selvom han ved at han ikke ku sidste gang. Og det er fint nok

Når vi er ude er det samme regel, man smager på maden, kan man ikke lide den kan man vælge om man vil sige det eller sidde og vente på andre er færdige og så gå fra bordet sulten. De fleste i dag serverer dog hurtigt et stk brød til børnene...

Så ingen tvang her, men man ved ikke om man ikke kan lide det medmindre man har smagt....eller det er et insekt/snegl/østers....så large vil jeg gerne være for det synes jeg selv er totalt klamt.

Hvis jeg havde været din mor så havde jeg lavet alle mulige alternativer for at lære dig at spise andet....

[Guest]

Jeg har den opfattelse at kræsenhed er noget som er tillært, da det ikke ligger naturligt til os mennesker at være kræsne. Det er noget det lille barn lærer meget tidligt.

I min verden er der stor forskel på at være kræsen og så at have få ting man ikke kan få ned. Det sidste er ikke at være kræsen, det er mere naturligt og tænker at alle har det sådan.

Tænk på at de i Thailand fx spiser stegte insekter....I Somalia er det primært ris, kylling og majsgrød....så deraf min holdning.

Tilbage til spørgsmålet, min dreng har lært at skulle smage på det vi serverede, ikke noget med at spise det hvis han ikke kunne lide det, men fx sådan noget som champignon som man ved at mange børn ikke kan fordrage,

det kunne jeg heller ikke lide som barn, men som vi ved så ændrer ens smagsløg sig med tiden og han prøver stadig spændt på om han mon NU kan lide champignon, selvom han ved at han ikke ku sidste gang. Og det er fint nok

Når vi er ude er det samme regel, man smager på maden, kan man ikke lide den kan man vælge om man vil sige det eller sidde og vente på andre er færdige og så gå fra bordet sulten. De fleste i dag serverer dog hurtigt et stk brød til børnene...

Så ingen tvang her, men man ved ikke om man ikke kan lide det medmindre man har smagt....eller det er et insekt/snegl/østers....så large vil jeg gerne være for det synes jeg selv er totalt klamt.

Hvis jeg havde været din mor så havde jeg lavet alle mulige alternativer for at lære dig at spise andet....

Hej Mette

Jeg kan faktisk rigtig godt lide dit svar. Og måske har jeg og min søster været kræsne fordi vi vidste, at vi evt. kunne få lov til at være det. Håber du forstår.

Men mine forældre forsøgte virkelig at lave rigtig mange alternativer, og virkelig forsøgt på at få os til at spise andet end, hvad jeg ovennævnte fortalte, hvad jeg kunne lide. Jeg husker jo ikke så meget fra alle de spise situationen, men idag er jeg blevet bedre til at spise, men jeg har stadig en snært af min kræsenhed, og helt realt ikke lide det eks. lam, jeg har virkelig forsøgt så mange gange at smage det, men jeg synes det smager af sure tæer

[Guest Mettemor]

Hej Mette

Jeg kan faktisk rigtig godt lide dit svar. Og måske har jeg og min søster været kræsne fordi vi vidste, at vi evt. kunne få lov til at være det. Håber du forstår.

Men mine forældre forsøgte virkelig at lave rigtig mange alternativer, og virkelig forsøgt på at få os til at spise andet end, hvad jeg ovennævnte fortalte, hvad jeg kunne lide. Jeg husker jo ikke så meget fra alle de spise situationen, men idag er jeg blevet bedre til at spise, men jeg har stadig en snært af min kræsenhed, og helt realt ikke lide det eks. lam, jeg har virkelig forsøgt så mange gange at smage det, men jeg synes det smager af sure tæer

Hehe, fuldstændig enig :)

Jeg kan heller ikke lide lam! Uanset hvad folk siger, så er uld-smagen bare så kraftig i min mund! Ad! Hehe!

Jeg spiser heller ikke lever eller anden indmad...puh jeg synes det er væmmeligt.

Før jeg blev gravid med Jonas kunne jeg ikke klare hvidløg! I dag kan jeg slet ikke få hvidløg nok! Mystisk! :)

[Barbamama]

Jeg synes det kommer an på, hvad man er kræsen med...

Min mor sagde altid til mig, at hvis man spiste en lille bitte smule, af det man ikke kunne lide, så lærte man til sidst at kunne lide det. Og det har virket for mig med f.eks. gulerødder og leverpostej. Jeg tror ikke, at hun ville have tvunget mig til at spise det, hvis jeg sad og var ved at kaste op, men jeg er lykkelig for, at hun har skubbet lidt ekstra på, og lært mig, at man godt kan spise andre ting, end det der får ens smagsløg til at synge og danse. Desuden kan smag jo ændre sig, og det som man ikke kunne lide for to år siden, kan man måske godt lære nu. Jeg er også blevet opdraget med at man skal være åben overfor at smage nye og "sære" ting, fordi man ellers risikerer at snyde sig for en oplevelse.

Tilgengæld kan det undre mig når forældre (og andre) prøver at lære deres børn at spise usunde ting, som de ikke bryder sig om. Jeg husker engang at min mor var ret utilfreds med, at jeg ikke ville have flødesovs, og set i bakspejlet kan det undre mig, hvorfor jeg skulle lære at spise noget, der egentlig ikke er særligt sundt og som for det meste er let at undgå (jeg spiste gladeligt mine kartofler sovseløse ;)). Hun prøvede også engang at lære mig, at drikke kaffe, hvilket jeg egentlig heller ikke forstår. Det samme gælder øl - ok det er måske ikke forældrene der presser mest på her - jeg synes bare det er så fjollet, når folk siger "Du skal bare drikke en tre stykker, så kan du godt lide dem" - HVORFOR skal man vænnes til at hælde "skidt" ned i sig? Og jeg har set forældre, der insisterer på, at "der skal da remoulade på spegepølsen"... Det kan undre mig. Nå, pointen er, at jeg i høj grad ville acceptere kræsenhed, hvis det var usunde ting, der blev valgt fra. (Dog selvfølgelig ikke ud i ekstremerne...)

Og så er der de tilfælde, hvor jeg synes at det er ok, at man ikke smager! Jeg var kun 8, da jeg besluttede at jeg ikke ville spise oksekød, fordi jeg var bange for kogalskab. Man kan så være enig eller uenig i, om det er en begrundet frygt, men pointen er at det ikke havde noget med smagen at gøre, det var et princip. Den dag idag, nægter jeg stadig at smage nyrer, fordi jeg simpelthen synes at det er ulækkert at spise kroppens "rensefilter" :P Skulle mine børn have lignende grunde til at være kræsne, ville jeg som udgangspunkt respektere det, og så behøver man ikke smage.

[Sandie]

Jeg er selv meget kræsen, og har som dig også siddet ved middagsbordet længe efter alle var gået. Jeg har siddet med brækfornnemlse over at skulle spise maden (sådan får jeg det stadig i dag hvis jeg ikke kan lide maden) jeg kan bare ikke..

Jeg har derfor den opfattelse af Nadja ikke skal tvinges.. kan hun ikke lide det, må hun spise resten hvad der er på tallerken.

Om kræsenhend er noget der kommer eller om det indbildning osv ved jeg ikke en fløjtende fis om, jeg prøver at servere ALT for nadja, hun spiser nu løg sild, oliven og ja alt faktisk og jeg håber ved at blive ved med at tilbyde hende det at hun får en meget mere "normal" indgang til mad end hendes mor. JEg hader jeg aldrig kan lide noget

[Barbamama]

Men hvad ville i gøre med et barn, som jeg var, der kun kunne lide 3-4 ting, hvoraf det meste ikke er verdens mest sunde mad?

Det kan godt lyde lidt hårdt, men jeg tror, at jeg havde nedlagt forbud mod at spise de 3-4 ting. Og så havde jeg på kærligste vis snakket med barnet og lavet alle de lækre ting, jeg kunne finde på af ANDRE ting. Forhåbentlig ville barnet blive så sulten at han/hun godt kunne klemme noget sundere ned, men ellers må man jo tage en snak med barnet om, om der er andet i vejen eller tage til lægen og få undersøgt tungen. ;) Jeg havde i hvert fald IKKE accepteret, at man kun spiste de der 3-4 usunde ting. Jeg har en fætter, der endte med at ryge på hospitalet på sin konfirmationsdag, fordi han ikke ville have andet end franskbrød med pålægschokolade og bananer - og hans mor lod ham spise sådan. Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt overfor sit barn, der jo nok ikke helt ved, hvad konsekvensen er af at spise de samme (usunde) ting hele tiden.

[Guest AngelJuul]

Her skal man ikke tvinges, men helst gerne smage, jeg har og er stadig kræsen (bare ikke så meget mere) og skulle også sidde efter alle var gået, jeg var bare stædig og nægtede at spise det.

Nåh men hvis nu mine var kræsne, og kun ville usundt mad, så ville jeg lave det på en sund måde, der må da være nogle sunde pandekager at finde på onkel google f.eks. Hvis det så kun var pizza der ville spises mest af, jamen så finde en grovbundsopskrift og proppe sundere ting ovenpå´, men stadig så det er en pizza.

Her er hofretterne brune pølser, frikadeller, pandekager, risengrød, managrød, makrelsalat, leverpostej og kartoffelmos, hvis vi kunne få alt det fordelt på hele ugen ville mine unger være glade. Men laver nogen gange biksemad med pølsestykker og hvis der er reste pandekager så får de sådan en ved siden af.

[Dorthe]

Hvis jeg VED at mine unger ikke kan lide maden, så forlanger jeg ikke at de skal spise det, så må de spise det de kan lide. Men VED jeg at de godt kan lide det, men bare har fået en af deres sære idéer om at de ikke kan, så forlanger jeg at de spiser det. For det pjat er de blevet for store til, ikke og ville spise det mad som de godt kunne lide dagen før ;)

[Guest]

Jeg har lige som mange af de andre der har svaret den holdning at der skal smages på maden inden der kan siges at det kan man ikke lide. Hvis ungen ikke kan lide maden så må man finde noget de kan lide.

Hvis f.eks. manden og jeg gerne vil have noget som jeg vidste ungen ikke kunne lide ville jeg formentlig lave et alternativ til ungen. Jeg kunne f.eks. ikke lide fisk da jeg var lille, men når resten af familien gerne ville have rødspættefiletter så fik jeg fiskefrikadeller i stedet. Jeg smagte ofte på de andres fisk for at se om smagen havde ændret sig, men det er først sket efter jeg er blevet voksen.

Hvis det vidste sig at ungen kun kunne lide 3-4 ting, som var usunde ville jeg nok forsøge at lave de ting på forskellige måder og gøre dem sundere. Og f.eks. blande de ting med nogen af andre ting og på den måde håbe at ungens horisont blev udvidet.

[micro]

Her hjemme smager man på maden, også selvom man ikke kunne lide det sidste gang. Det siges, at man skal smage nye ting ti gange før smagsløgene har vænnet sig til den og derfor skal de smage igen og igen. Måske ikke sådan flere dage i træk, men med jævne mellemrum.

Vi laver så godt som aldrig speciel mad til børnene og erstatter heller ikke med rugbrød! Til gengæld er der som regel en eller anden form for tilbehør og så kan man spise sig mæt i det, men man får ikke særbehandling. Dette gælder ikke Josephine endnu, men vel fra omkring 2-3 årsalderen.

Kun hvis H og jeg spiser senere eller skal have decideret børneuvenligt mad, bliver der serveret andet mad til børnene, men det er sjældent.

Jeg laver sjældent mad, som jeg VED drengene ikke kan lide, men tænker ikke så meget over om det ikke er så vilde med det o.lign.

Jeg selv HADER medisterpølse og er engang blevet tvunget til at spise det, så derfor er det ok at mine børn lader det ligge, når de har smagt 3 bidder, hvis de stadig ikke kan lide det, men man kan ikke slippe afsted med ikke at smage på maden.