Hvordan får I andre det til at hænge sammen?

[FruOvervejelse]

Jeg tænker familieliv/arbejde/socialt liv?

Jeg har godtnok svært ved at finde tid til noget som helst andet end at arbejde og være mor. Jeg er væk hjemmefra i over 50 timer om ugen, og det hjælper selvfølgelig ikke på det, men hvad gør I andre? Er jeres sociale liv (uden børn) bare meget begrænset? Eller ser I bare ikke jeres børn så meget? Eller noget helt tredje?

 

Herhjemme ser det ca. sådan ud:

Jeg tager hjemmefra 6.50 - A er oftest ikke vågen, så jeg når ikke at se ham.

Jeg kommer hjem kl 16/17, og så er vi sammen alle tre til kl 19, hvor han bliver lagt i seng. (Bortset fra onsdag, hvor jeg først er hjemme kl 20).

Vi flader ud på sofaen fra 19.30, når A sover, og til vi begynder at gøre os soveklar kl. 21.15 ca.

Vores weekender er blevet rimelig hellige, fordi vi ikke ses så meget i hverdagene, så vi prøver virkelig at begrænse os ift aftaler med andre mennesker, hvilket er rigtig svært, når man også gerne vil have en god relation til bedsteforældre osv.

Jeg kan slet ikke se, at det lige nu er muligt at tage til en fest med efterfølgende tømmermænd feks? Det vil jo snuppe endnu mere tid fra familien. Og min veninde med nyfødt dreng på 4 uger har jeg simpelthen ikke tid til at komme og besøge og hjælpe med vikle osv.

 

Er det bare mig, der lider af kronisk dårlig samvittighed ift min familie, eller hvordan gør I andre? Handler det bare om at nedjustere mine forventninger, nu hvor jeg også arbejder?

 

Jeg håber virkelig, I andre har lyst til at dele

[FruH]

Det kunne være mig der havde skrevet dit indlæg. Sådan ser vores hverdag stort set også ud. Vi er alle afsted fra 7.30 til ca 16, vi skiftes til at hente 15.30-16 og den anden er så hjemme 17.-17.30. 

 

Hverdagene hænger sammen fordi vi/jeg er struktureret omkring mad, indkøb osv, har rengøringshjælp ugentligt og aldrig har planer i hverdagene! 

 

Jeg tror det er sådan verden ser ud, når man vælger at være to fuldtidsarbejdende forældre. Vi har skåret drastisk ned på sociale arrangementer både med familie og venner for at have hellig familie-weekend tid som både voksne og især børnene har brug for. Jeg vælger at se sådan på det, at det er en periode af vores liv og at om nogle år, ser det hele anderledes ud. Vores er 2 og 5 år, og hende på 5 år kan nemt være med ude en lørdag aften og komme senere i seng, og det åbner jo for lidt flere muligheder. 

 

Konstant dårlig samvittighed fordelt på børn, mand (hvor blev partiden lige af i regnestykket?) venner og øvrig familie er vist en del af gamet. Vi har talt en del med familie og venner om, hvordan vores prioriteringer ser ud, og det betyder også, at vi indimellem melder afbud til fødselsdage mm. uden anden grund end at vi har brug for at være hjemme! De accepterer det efterhånden, men det er da ærgerligt at man må melde pas på mange ting... 

 

i det daglige synes jeg rengøringshjælp er en kæmpe hjælp, så man ikke skal starte hver weekend med rengøring, og generelt prøver vi m at sætte barren lidt lavere for hvordan hus, have osv ser ud. 

[Guest]

Hmm

herhjemme er det sådan her: 

 

min mand kører hjemmefra kl 06.30 og henter børn lige før kl 16.30(luk) pånår onsdag og fredag. 

Jeg aflevere børn 07.20 vi skal ud af døren kl 07.10 det gør jeg hver morgen.  

Onsdag henter jeg kl. 15 fordi jeg har tidligt fri. 

Fredag, holder børnene enten fri med mig eller bliver hentet tidligt af mig. Fredag er den dag min mand kan være felxibel på sig arbejde så selvom han har fri kl 12.30 om fredagen, bliver den som oftest 15 før han er hjemme. 

Min mand laver frivilligt arbejde mandag aften.  De resterende aftener fri frie... forstået sådan at vi på skift kan tage afsted. Men det sker nu ikke så ofte... men det hænder at jeg går i bio eller på cafe med veninder.. og det sker min mand engang imellem tager afsted.. men vi er for det meste begge hjemme tirsdag - torsdag aften.  

Fredag - lørdag er der hvor vi udlever vores sociale liv, dog sammen... vi har en del vennepar med børn. Så dem laver vi aftaler med som oftest i dagtimerne lørdag og søndag. 

Engang imellem måske ca 2 weekend aftener om måneden er vi afsted med børn om aftenen. Den store på 4 holder sig fint kørende til vi kommer hjem, den lille bliver puttet i barnevognen ved 19 tiden, hvor vi er. 

 

Lige nu er jeg på barsel så jeg aflevere den store mellem 8-9 om morgenen og henter igen kl 15. Den lille starter i VS 1 dec.  

Vi putter børnene kl 19. 

 

Jeg synes ikke vi lider afsagn på nogen punkter. Selvom vi begge er enormt socialt anlagt.  4 somhed familie kvalitetstid det foregår mest i vores ferier, men vi lider ikke afsagn på det... for vi er også sammen sammen i næsten al den fritid vi har... omend vi handler sammen, ser venner sammen osv... 

 

selvfølgelig kan jeg godt savne en date med min mand af og til, men det bilder jeg mig ind kommer igen senere, når ungerne er lidt større og de kan få sig en ung barnepige at lege med imens.. men den lille skal i hvertfald være 3 før jeg tør det 

 

 

Min dårlige samvittighed går på de lang institutionsdage, og det at vi ikke økonomisk har sat os sådan i sin tid at jeg kunne gå hjemme til mine børn var i børnehavealderen.  

Vi prioriterer relationer og sosialt samvær højt, og jeg synes ikke vi som familie lider under det.  Jeg havde meget dårlig samvittighed over den tid jeg brugte på min interesse, som var hest... så jeg ente med at sælge hesten i sommers, og det har lettet helt enormt

 

 

[FruOvervejelse]

1 minute ago, FruH said:

Det kunne være mig der havde skrevet dit indlæg. Sådan ser vores hverdag stort set også ud. Vi er alle afsted fra 7.30 til ca 16, vi skiftes til at hente 15.30-16 og den anden er så hjemme 17.-17.30. 

 

Hverdagene hænger sammen fordi vi/jeg er struktureret omkring mad, indkøb osv, har rengøringshjælp ugentligt og aldrig har planer i hverdagene! 

 

Jeg tror det er sådan verden ser ud, når man vælger at være to fuldtidsarbejdende forældre. Vi har skåret drastisk ned på sociale arrangementer både med familie og venner for at have hellig familie-weekend tid som både voksne og især børnene har brug for. Jeg vælger at se sådan på det, at det er en periode af vores liv og at om nogle år, ser det hele anderledes ud. Vores er 2 og 5 år, og hende på 5 år kan nemt være med ude en lørdag aften og komme senere i seng, og det åbner jo for lidt flere muligheder. 

 

Konstant dårlig samvittighed fordelt på børn, mand (hvor blev partiden lige af i regnestykket?) venner og øvrig familie er vist en del af gamet. Vi har talt en del med familie og venner om, hvordan vores prioriteringer ser ud, og det betyder også, at vi indimellem melder afbud til fødselsdage mm. uden anden grund end at vi har brug for at være hjemme! De accepterer det efterhånden, men det er da ærgerligt at man må melde pas på mange ting... 

 

i det daglige synes jeg rengøringshjælp er en kæmpe hjælp, så man ikke skal starte hver weekend med rengøring, og generelt prøver vi m at sætte barren lidt lavere for hvordan hus, have osv ser ud. 

Tak for dit svar

Vi har også rengøringshjælp og vi får leveret aftensmad udefra hver uge, så lige på den del, er det ok. For mig handler det mere om det sociale aspekt. Jeg synes ikke selv, det er tilfredsstillende! Jeg har altid været meget social, og selvom mit behov har ændret sig drastisk, efter jeg er blevet mor, synes jeg stadig ikke, det er fedt, at jeg aldrig kan "tillade mig" at lave noget. I denne uge skal jeg tilfældigvis til en koncert torsdag, hvilket vil sige, at jeg ikke ser A fra tirsdag aften til fredag morgen. Så har jeg godtnok svært ved at overskue, at vi ikke bare skal være sammen hele weekenden. Selv sådan noget som at løbe en tur, har jeg fuldstændig nedprioriteret, og jeg synes ikke, det er særlig tilfredsstillende for mig personligt.

Men ja, det er vel bare sådan det er, når man har fuldtidsjob...

[FruOvervejelse]

3 minutes ago, Annette S said:

Hmm

herhjemme er det sådan her: 

 

min mand kører hjemmefra kl 06.30 og henter børn lige før kl 16.30(luk) pånår onsdag og fredag. 

Jeg aflevere børn 07.20 vi skal ud af døren kl 07.10 det gør jeg hver morgen.  

Onsdag henter jeg kl. 15 fordi jeg har tidligt fri. 

Fredag, holder børnene enten fri med mig eller bliver hentet tidligt af mig. Fredag er den dag min mand kan være felxibel på sig arbejde så selvom han har fri kl 12.30 om fredagen, bliver den som oftest 15 før han er hjemme. 

Min mand laver frivilligt arbejde mandag aften.  De resterende aftener fri frie... forstået sådan at vi på skift kan tage afsted. Men det sker nu ikke så ofte... men det hænder at jeg går i bio eller på cafe med veninder.. og det sker min mand engang imellem tager afsted.. men vi er for det meste begge hjemme tirsdag - torsdag aften.  

Fredag - lørdag er der hvor vi udlever vores sociale liv, dog sammen... vi har en del vennepar med børn. Så dem laver vi aftaler med som oftest i dagtimerne lørdag og søndag. 

Engang imellem måske ca 2 weekend aftener om måneden er vi afsted med børn om aftenen. Den store på 4 holder sig fint kørende til vi kommer hjem, den lille bliver puttet i barnevognen ved 19 tiden, hvor vi er. 

 

Lige nu er jeg på barsel så jeg aflevere den store mellem 8-9 om morgenen og henter igen kl 15. Den lille starter i VS 1 dec.  

Vi putter børnene kl 19. 

 

Jeg synes ikke vi lider afsagn på nogen punkter. Selvom vi begge er enormt socialt anlagt.  4 somhed familie kvalitetstid det foregår mest i vores ferier, men vi lider ikke afsagn på det... for vi er også sammen sammen i næsten al den fritid vi har... omend vi handler sammen, ser venner sammen osv... 

 

selvfølgelig kan jeg godt savne en date med min mand af og til, men det bilder jeg mig ind kommer igen senere, når ungerne er lidt større og de kan få sig en ung barnepige at lege med imens.. men den lille skal i hvertfald være 3 før jeg tør det 

 

 

 

 

Også tak for din historie

Men ja, du bekræfter mig lidt bare i, at det bare er sådan, det er

[Mama Lou]

En hverdag her betyder afgang kl. 6.30 hvor jeg afleverer børnene. Jeg henter dem ca 15.50 og den sidste kl. 16.05- hvis altså den store kan snøvles ud af børnehaven. Børnene har dog dage hvor min mand afleverer mellem 8-9, da han har aftenvagt eller starter i nattevagt.

Derefter hjem og hygge lidt  og igang med madlavningen, der hjælper de begge nogle dage, andre sidder de og set tv, leger selv eller med manden; hvis han er hjemme. 

De puttes begge kl. 19.30.

Jeg har gået til dans hver torsdag, men ellers går jeg ikke som sådan til noget. 

Vi kommer ikke så meget ud, altså som par, fordi børnene/familieliv prioriteres. Jeg synes, at der vi har vores sociale liv, altså som ikke tæller at ses med familie, der har vi stor glæde af, at vi har fået nogle vennerpar, hvis børn er ret jævnaldrende med vores og det er GULD værd. Børnene råhygger mens vi voksne hygger. Engang imellem prioriterer jeg, at komme ud og mødes med veninder alene, men det er unægteligt alt for sjældent. En bytur, altså sådan en rigtig bytur har jeg ikke været på siden... hmmm.. ja- december 2012 tror jeg  Det betyder også at vi i min mødregruppe var total færdige af grin da vi mødte i fuld styling med makeup, høje hæle osv. For at spise på en café en aften  

[blomst27]

Jeg tror det hele handler om prioriteringer. For dagen har jo kun 24 timer.

hos os tager vi hjemmefra ca kl 8- dvs ene er så taget tidligt afsted og ser måske ikke børnene eller meget kort men henter så senest kl 16.

vi prøver at lave mad til. Flere dage, tage mad vi har i fryseren etc så de 1 1/2 til 2 timer inden vi skal spise ikke drukner i madlavning. Efter putning skal vi så lige sætte i opvaskeren og sådan, og så er der tit vasketøj der skal foldes etc. Vi har ugentlig rengøring.

 

vi prioriterer sport fordi der er vigtigt for os, så feks i aften tager jeg afsted fra 20-21 mens manden så rydder op etc. I weekenden laver vi så lidt som muligt, men tit tager vi begge en times cross fit, feks jeg kl 9 og manden kl 12. 

Veninder ser jeg ikke så tit, men jeg har heller ikke det store behov at se dem så tit. 

Partid synes jeg vi var ok med, da vi nogle gange får dem passet om aftenen, så sover de jo og vi kan tage i biffen eller restaurant.

min svigerinde feks har 3 børn og de er meget mere ude, både alle 5 og kun de voksne men de er også mere sociale og vægter ikke "hyggetid" med børnene så højt tror jeg.

kan du flexe med dit arbejde? Det synes jeg er en STOR luksus at kunne, så kan man nogle gange gå tidligt og så arbejde lidt mens de små sover

[girly1988]

Herhjemme har vi også måtte prioritere meget anderledes end vi egentlig tænkte blev nødvendigt i sin tid...

Nå men vi har jo taget to små i rap så jeg har gået hjemme på barsel i lidt over 2 år nu...og det er rigtig lang tid kun med tid til børn og familie liv....

Vi har af forskellige årsager fået en mindre vennekreds med tiden...men del vi ses med sørger vi for at lave aftaler med jævnligt når det passer ind.

Vi ser begge hold bedsteforældre rigtig tit og derudover den øvrige familie til fødselsdage og lignende. 

Jeg er meget socialt anlagt og har altid været det selvom byture og druk ikke siger mig noget længere.  Så jeg forsøger hver måned at ses en aften med mine 3 gamle skole veninder og det lykkedes ret godt. Derudover laver vi nogle gange i årets løb med mænd og børn for at få det til at passe ind så der ikke går for lang tid imellem vi ses med vennerne. Derudover har jeg et par stykker jeg har lært at kende på barsel hvor min mand også har lært deres mænd at kende og vi 3 piger eller par forsøger os at ses nogle gange når det er muligt. Partid med min mand alene er sjældent det sker...men det sker da i ny og næ...fx var vi i august til fest uden børn og det bliver der Self mere af i fremtiden tænker jeg. Min mand forsøger at ses lidt med nogle kollegaer da det ikke kun er mig der skal have lidt fri.

Når jeg starter arbejde skal vores drenge afleveres mellem 6.30 og 7 og hentes mellem 16 og 16.30 de dage min mand arbejder.

Fredag kan jeg altid hente tidligt da jeg der har fri kl 14...Når mandens fridage ligger på hverdage vil drengene få kortere dage i institution. Men vi skal ellers ha gang i mad planer og faste rutiner alle dage så alt bliver gjort løbende og ikke kun i weekender eller ferier af de praktiske ting. Vi har planer om at skrive ned hvad der skal gøres i en periode og så simpelthen tage det en efter en på listen...vi håber at overblik og en liste at gå efter kan medvirke til mere struktur i tingene...og en større effektivitet når vi endelig har fri....

Vi har pt prioriteret vores familie liv højere end at have tid til fritids interesser...vi håber senere hen der blir mere overskud igen til fx. fitness eller lignende...men det er ikke nu ihvertfald :-) 

[FruH]

4 hours ago, Fru.Mor said:

Tak for dit svar

Vi har også rengøringshjælp og vi får leveret aftensmad udefra hver uge, så lige på den del, er det ok. For mig handler det mere om det sociale aspekt. Jeg synes ikke selv, det er tilfredsstillende! Jeg har altid været meget social, og selvom mit behov har ændret sig drastisk, efter jeg er blevet mor, synes jeg stadig ikke, det er fedt, at jeg aldrig kan "tillade mig" at lave noget. I denne uge skal jeg tilfældigvis til en koncert torsdag, hvilket vil sige, at jeg ikke ser A fra tirsdag aften til fredag morgen. Så har jeg godtnok svært ved at overskue, at vi ikke bare skal være sammen hele weekenden. Selv sådan noget som at løbe en tur, har jeg fuldstændig nedprioriteret, og jeg synes ikke, det er særlig tilfredsstillende for mig personligt.

Men ja, det er vel bare sådan det er, når man har fuldtidsjob...

Jeg forstår dig godt - det er også den sociale del, jeg synes har været sværest for os begge, altså frihed til at løbe en tur, tage ud med venner osv. 

Dog synes jeg godt det kan lade sig gøre, for os er det bare oftest efter 19, at vi træner eller mødes med venner. Jeg mødes med veninder et par gange i måneden, men jeg kunne sagtens have brug for meget mere, og før børn fyldte det social samt sport rigtigt meget. Sporten, som før blev dyrket 3 gange ugentligt på rimeligt højt niveau er skåret ned til løbeture 1-2 gange ugentligt og det VIL vi behe prioritere... indimellem har i den mindste med i jogger elle den store med på cykel og så bliver det mere en familieting.

jeg tror dog man er nødt til indimellem at unde sig selv lidt voksen tid med fx en tøse bytur, men du har ret i at det er benhård prioritering. Vi har selv været til 3 bryllupper i år uden børn, og hver gang har vi haft det rigtigt sjovt og hyggeligt, men med en vis portion afsavn og dårlig samvittighed overfor de små iblandet...

 

ja altså jeg væver vist rundt, herhjemme fylder det i hvert fald også en del at få

de prioriteringer på plads og finde et niveau for socialisering,der er passende :-) 

[blomst27]

Og så ses vi nogle gange med venner til mad i hverdagen! Dvs vi får en nem ret hos os eller dem, ingen fancy ting! Total hverdags mad, også bare rugbrød hvis det er! Så kommer man efter arbejde og går så børnene er i seng til normal tid. Det er super smart, man får mad og set venner, børnene leger og hver anden gang skal man ikke selv stå for noget

[Ihpets-mortilto]

Jeg føler mig vældig, vældig priviligeret  

[louisevibe]

Jeg arbejder bevidst kun 25 timer (hvor kun 20 er skemalagt resten kan fx laves om aftenen eller lørdagen, hvis det var det, jeg ville). 

 

Så de fleste dage kan jeg hente Silke Elia kl.13 i børnehave (hun afleveres kl.7.45). Og torsdag hvor jeg arbejder til kl.16 henter min søster Silke Elia og de hygger og så spiser vi aftensmad sammen. 

 

Fordi jeg har meget tid med Silke Elia i hverdagen, kan jeg sagtens ses med mine veninder en hverdagsaften et par timer (både her, hos dem eller i byen) eller en eftermiddag fordi de også kan flexe. 

 

Min moster bor også i byen så hende ser vi også tit i hverdagen til fx aftensmad. 

 

Både min mor og mine svigerforældre bor en time væk. Vi plejer at afsætte en hel weekend ca hver anden måned. Ellers kommer de hos os. 

 

Flere vennepar har vi kun aftaler med hver 3-4 måned, fordi de bor langt væk. 

[FruOvervejelse]

Alle jeres fortællinger bekræfter mig i, at jeg skal justere mine egne forventinger.

Heldigvis er jeg kun i et vikariat, som udløber til foråret, og derefter skal jeg ikke arbejde fuldtid. Det var jo egentlig heller aldrig planen

Tak fordi I har delt

[Guest]

16 minutes ago, Fru.Mor said:

Alle jeres fortællinger bekræfter mig i, at jeg skal justere mine egne forventinger.

Heldigvis er jeg kun i et vikariat, som udløber til foråret, og derefter skal jeg ikke arbejde fuldtid. Det var jo egentlig heller aldrig planen

Tak fordi I har delt

Jeg tror også det vil lette dig at nedjustere lidt på forventningerne

 

jeg har en 27,5 timers stilling, så det giver automatisk mere tid til at få det til at gå op  deltid kan godt anbefales. 

[FruOvervejelse]

8 minutes ago, Annette S said:

Jeg tror også det vil lette dig at nedjustere lidt på forventningerne

 

jeg har en 27,5 timers stilling, så det giver automatisk mere tid til at få det til at gå op  deltid kan godt anbefales. 

Ja, det tror jeg også. Jeg ved bare ikke helt, hvilke forventninger, jeg skal nedjustere. Jeg har i hvert fald svært ved at pille ved mor-forventningerne. Jeg vil være sammen med min søn! Så i virkeligheden er løsningen nok bare, at jeg kører på nedsat blus på det sociale liv, indtil jeg er færdig med mit vikariat

[Maj 2014]

Alle jeres beskrivelser får mig til, at føle mig helt vildt privilegeret. Det bekræfter mig bare så meget i, at vi gør tingene på den rigtige måde for vores familie og det bekræfter mig enormt meget i, hvor lidt pengene betyder for mig. Jeg vil ikke undvære hverken mand eller børn så meget hver uge.

[FruOvervejelse]

25 minutes ago, Maj 2014 said:

Alle jeres beskrivelser får mig til, at føle mig helt vildt privilegeret. Det bekræfter mig bare så meget i, at vi gør tingene på den rigtige måde for vores familie og det bekræfter mig enormt meget i, hvor lidt pengene betyder for mig. Jeg vil ikke undvære hverken mand eller børn så meget hver uge.

Altså, penge betyder heller ikke noget for mig, og jeg hader da så absolut også at undvære både mand og barn, men når man nu ikke er studerende på netbaseret uddannelse, kan det være svært at være så meget hjemme

[ccc]

1 minute ago, Fru.Mor said:

Altså, penge betyder heller ikke noget for mig, og jeg hader da så absolut også at undvære både mand og barn, men når man nu ikke er studerende på netbaseret uddannelse, kan det være svært at være så meget hjemme

Kunne et deltidsjob så ik være en mulighed.. Eller at blive hjemmegående husmor? 

[FruOvervejelse]

Just now, ccc said:

Kunne et deltidsjob så ik være en mulighed.. Eller at blive hjemmegående husmor? 

Jo, deltidsjob har hele tiden været planen, men jeg var så dum at sige ja til et barselvikariat, som er på fuldtid, så det kan først blive, når jeg er færdig med jobbet om et halvt år. Hjemmegående synes jeg ikke, er en mulighed. Jeg har brug for at have et job

[Maj 2014]

19 minutes ago, Fru.Mor said:

Altså, penge betyder heller ikke noget for mig, og jeg hader da så absolut også at undvære både mand og barn, men når man nu ikke er studerende på netbaseret uddannelse, kan det være svært at være så meget hjemme

Du har helt ret, men efter endt uddannelse vil vi begge kun arbejde maks 25 timer om ugen.

[Aja]

Jeg gruer også for hvordan vi får det til at gå på når jeg får arbejde! Men det er især også fordi vores DP lukker tidligt. 

Jeg prioriterer ikke rengøring så højt og vi laver sjældent fancy mad der tager en masse tid. 

 

Mht det sociale liv, så laver vi ikke helt vildt meget, men jeg synes da stadig vi ser venner og familie en del. Men det er som regel enten hjemme hos os selv eller hjemme hos andre og så prøver vi at få det lagt om dagen så vi bare har Clara med. Vi har ikke rigtigt behov for at skulle i byen / til fester. Engang imellem kan den ene så tage ud en aften på café eller spille computer en weekend (gæt selv hvem der gør hvad )  og jeg er afsted hver mandag aften til kor. Men der er den anden jo hjemme med Clara. Hvis vi gerne vil afsted til noget sammen så bor begge vores forældre tæt på og vil hellere end gerne passe nogle timer  

 

Jeg vil også mega gerne have et deltidsarbejde, men det er jo nærmest umuligt at få! Så jeg bliver lidt ked af det når folk bare siger at man da kan få det. Jeg ville ønske der var flere deltidsstillinger!! 

[Guest]

7 minutes ago, Aja said:

Jeg gruer også for hvordan vi får det til at gå på når jeg får arbejde! Men det er især også fordi vores DP lukker tidligt. 

Jeg prioriterer ikke rengøring så højt og vi laver sjældent fancy mad der tager en masse tid. 

 

Mht det sociale liv, så laver vi ikke helt vildt meget, men jeg synes da stadig vi ser venner og familie en del. Men det er som regel enten hjemme hos os selv eller hjemme hos andre og så prøver vi at få det lagt om dagen så vi bare har Clara med. Vi har ikke rigtigt behov for at skulle i byen / til fester. Engang imellem kan den ene så tage ud en aften på café eller spille computer en weekend (gæt selv hvem der gør hvad )  og jeg er afsted hver mandag aften til kor. Men der er den anden jo hjemme med Clara. Hvis vi gerne vil afsted til noget sammen så bor begge vores forældre tæt på og vil hellere end gerne passe nogle timer  

 

Jeg vil også mega gerne have et deltidsarbejde, men det er jo nærmest umuligt at få! Så jeg bliver lidt ked af det når folk bare siger at man da kan få det. Jeg ville ønske der var flere deltidsstillinger!! 

Jeg forstår godt du bliver ked, for i nogen brancher er det svært at få deltidjeg håber det alligevel måske kan lykkes dig. 

Jeg bliver ligeledes ked af det når folk siger man bare kan blive hjemmegående for penge betyder ikke noget... men vores lønninger og med eget hus og bil og hvad der dertil hører, så er det ikke muligt.. vi ville ikke have penge til mad det halve af måneden, og hvodan vi skulle få råd til tøj og sko og vintertøj og reparation af bil er mig en gåde og ja vi har selv sat os sådan, da vi var unge og mindre kloge.. ris til egen røv er jeg klar over.. men inden vi fik ændret på situationen så det måske kunne lade sig gøre ville børnene være i børnehavealder og skole, fordi vi bor i udkantsdanmark hvor husene er til salg i flere år, og det går ikke at bo her uden en stabil bil.. så ja det svier altså at få "bare" at vide.. især når man har ønsket om det.... 

 

undskyld for spam! 

[Maj 2014]

Anette forstår dig til fulde, det er derfor vi er så glade for, at vi har fået børn inden vi har sat os i noget fast, det gør jo netop at vi kan prioriterer hvad der er vigtigt for os og ikke sætte os for hårdt.

[blomst27]

Det er nemlig svært at få en deltidsstilling- og så er der også det økonomiske i det og, ikke mindst, sine egne ambitioner.

jeg har sagt et godt job op hvor jeg ikke skulle lægge mere end de37 timer og måske på sigt kunne gå lidt ned i tid til fordel for et job hvor jeg ved jeg kommer til at lægge flere timer ( dog ikke mens børnene er vågne ) og nedsat tid er umuligt men jeg har valgt det fordi mit nuværende ikke gør mig glad.. Så det er jo ikke kun timerne man er væk hjemmefra men i høj grad også hvad man beskæftiger sig med og dermed hvilken energi og humør man kommer hjem med hver dag.

[mille1981]

Vi har hver to aftner om ugen vi kan disponere over. D går til jujitsu den ene aften og spiller guitar den anden aften. 

Jeg svømmer den ene aften (efter aftensmad, så når at se Familien) og er ofte hjemme den anden aften. Alternativt er jeg ude og spise med veninder, til koncert eller noget andet socialt. Men det er langt fra hver uge, nok nærmere 1-2 gange om måneden. 

 

Vi ser primært familen til fødselsdage. Min far bor det meste af året i frankrig, men vi prioriterer at se dem når de så er hjemme. 

Min mor bor tæt på, så hende ser vi et par gange om måneden udover fødselsdage (ofte bare til et kort Hej eller en kop kaffe søndag eftermiddag).