Ond

[Myliona]

Cxxc

[Ihpets-mortilto]

Først og fremmest (og du er velkommen til at synes jeg er ondsvag :kiss ) så synes jeg i skal prøve at ændre jeres opfattelse/syn på hende. Hun er ikke ond. Hun udtrykker nogle følelser på en uhensigtsmæssig måde, som hun har brug for jeres hjælp til at have korrigeret. Men hun er altså ikke ond.

Jeg tænker at det er en god ide at altid have, hvis ikke 100%, så i hvert fald 99% opmærksomhed på dem når de er sammen. Så i til hver en tid, blidt, kan hjælpe Camille med hvad hun kan gøre i forskellige situationer.

Og så ville jeg droppe at skælde ud (og ja, jeg mister også fatningen og kommer til at skælde ud og også råbe, men det er ikke det jeg stræber efter.) Hvis i føler at i skælder ud hele tiden, så føler hun det nok også - og så er det måske derfor hun 'gør oprør'?

Men helt lavpraktisk:

Hun snupper en ting fra Leah: 'hov Camille den leger Leah lige med, du kan lege med den her dukke', 'ja det er godt nok træls når du lige have lyst', 'du må vente til hun er færdig'. ELLER: 'prøv at give Leah den her dukke, så kan du måske låne den hun bruger'. ELLER: 'Leah jeg kan se at Camille rigtig gerne vil lege med den dukke, vi kan aftale at i bytter når uret ringer (og så sætter du det til 2 minutter)'.

Livet stinker, det er surt at dele men det er afgørende at kunne ;)

Og så må hun selvfølgelig ikke sidde på hende, slå, sparke, rive eller hvad hun kan finde på.

Jeg ville fortælle bestemt (alvorlig stemme, ingen råberier (og det er så her man kan miste fatningen, men bestræb dig på at lade være)) at : 'jeg vil ikke have at du slår Leah'/ 'jeg vil have at du er sød ved din søster'/ 'det gør ondt på Leah' eller lignende. Måske skal hun helt fjernes fra situationen, måske skal Leah fjernes (ikke som straf altså, så du må lige vurdere om hun helst vil op og have en krammer eller om hun bare vil lege i fred).

Og så skab nogle hyggelige stunder med dem begge. I kan bygge verdens højeste dublo tårn, lege med dukker eller andet. Vis dine piger hvor hyggeligt de kan have det sammen.

:kram2 jeg håber i finder ud af det :kram2

PS: jeg tror ikke at det er sådan et problem man kan løse og så tæver de aldrig hinanden igen ;)

[Myliona]

Cxxx

[Guest]

Åh, det lyder svært, men Stephi har ret i, at det bunder i, at det er svært for Camille, og jeg synes, Stephi kommer med nogle gode forslag, hvor I som voksne har fokus på afledning, hjælpe Camille med at sætte ord på, hvis der er noget, hun er frustreret over/gerne ville lege med/ville ønske var anderledes og så komme med løsningsforslag/kompromiser og i det hele taget så meget som muligt forsøge at gribe ind før situationer udvikler sig så uheldigt. I det omfang det er muligt. For vi ved jo også, at vores små søde pus kan være nogle ninjaer og lynhurtigt rode sig ud i et eller andet, men hvis 90% af potentielle konflikter tages i opløbet, så skal I godt nok stadigvæk være meget på, men så vil ungerne ikke opleve så mange konflikter, og så vil det forhåbentlig også på sigt være nemmere for Camille at være en kærlig storesøster (og gøre det mere afslappet for jer) :kram 

[Guest]

Problemet er lidt at Camille bliver sur/ked..

Fx nu, sidder Leah på sin far med en bold.

Camille går derhen, og forsøger at tage bolden.

Vi siger "den leger Leah lige med", Camille "krammer" så Leah meget voldsomt, og Leah skriger og vi siger "Camille når Leah siger sådan, betyder det nej".

Camille begynder at græde og sige hun vil have bolden.

Jeg forklare at Leah leger med den, og at når Leah er færdig, kan Camille få den.

Camille stamper i jorden og siger "men jeg vil nu".

Det virker som om Leah opfatter det, og Leah giver Camille bolden - og Camille kaster den så direkte i hovedet på Leah, som bliver ked - og da jeg siger "hvorfor gjorde du det" siger hun

"Hun kunne jo bare gribe den". Og så gider Camille ikke bolden mere.

Leah stopper med at græde, og sidder nu med en bamse - og cirka samme scene sker..

Forsøger at rumme hende - forsøger at tale med hende, og sige jeg godt ved det kan være svært at være storesøster.

Jeg ved godt hun ikke er OND.. Men jeg synes faktisk ret ofte hun gør onde ting. :(

 

Jeg tænker, at i boldsituationen kunne afledning måske virke. Altså i stedet for at sige, at hun ikke kan lege med bolden, fordi nu leger Leah lige med den, så kan man måske i stedet skynde sig at henlede opmærksomheden på noget andet godt legetøj eller lave en aftale, hun kan overskue, om, at hvis hun lige læser en bog (eller et eller andet som tager 5 minutter), så er det hendes tur til at lege med bolden bagefter. Evt. støttet med et ur, der tæller ned, så hun ved, at når uret ringer, så er det hendes tur...

[Myliona]

Xxx

[Myliona]

Jeg tænker, at i boldsituationen kunne afledning måske virke. Altså i stedet for at sige, at hun ikke kan lege med bolden, fordi nu leger Leah lige med den, så kan man måske i stedet skynde sig at henlede opmærksomheden på noget andet godt legetøj eller lave en aftale, hun kan overskue, om, at hvis hun lige læser en bog (eller et eller andet som tager 5 minutter), så er det hendes tur til at lege med bolden bagefter. Evt. støttet med et ur, der tæller ned, så hun ved, at når uret ringer, så er det hendes tur...

Det har vi prøvet. Intet virker på det punkt.. Vi har prøvet at tilbyde iPad, is, at vi læser sammen, går tur sammen... Alt muligt... Men hvis Leah har noget er det præcist det hun vil have.

[Ihpets-mortilto]

Problemet, er at Camille bliver sur/ked og skriger.

Og så er hun ikke til at tale med, overhovedet!!

Og det er bare vi siger "Leah leger lige med den" eller "Leah siger nej".

Jeg er måske også bare lidt sortseer - lige nu kan jeg ikke se det nogensinde bliver godt! Når Camille fx sparker Leah, så ved jeg efterhånden ikke hvordan jeg skal reagere... Hvis jeg hæver stemmen, hyler Camille - hvis jeg ikke gør, så laver hun samme nr 2 min efter :(

Til det første:

det er da også træls når man så gerne vil have noget andre har. Jeg kan da godt forstå hun bliver sur. Det sker der heldigvis ikke noget ved.

Til det sidste: og det er derfor at i må fjerne hende eller Leah fra situationen :)

[Guest]

Problemet, er at Camille bliver sur/ked og skriger.

Og så er hun ikke til at tale med, overhovedet!!

Og det er bare vi siger "Leah leger lige med den" eller "Leah siger nej".

Jeg er måske også bare lidt sortseer - lige nu kan jeg ikke se det nogensinde bliver godt! Når Camille fx sparker Leah, så ved jeg efterhånden ikke hvordan jeg skal reagere... Hvis jeg hæver stemmen, hyler Camille - hvis jeg ikke gør, så laver hun samme nr 2 min efter :(

 

Jeg tror, det er svært for dig at se det udefra, når du er så påvirket, og jeg kan godt forstå, at du er påvirket og ked, for det er hårdt. Men jeg tror ikke helt, du fanger min pointe som er, at forsøge at undgå afvisninger og nej de "indledende" situationer og i stedet lægge vægt på positive/sjove alternativer til det, hun vil have eller lave aftaler, hun kan forstå, som ikke er afvisninger men et "selvfølgelig må du lege med det, når det er din tur, og det er det, når klokken ringer om 2 minutter, og mens du venter kunne du jo...."

 

:kram

[Guest]

Det har vi prøvet. Intet virker på det punkt.. Vi har prøvet at tilbyde iPad, is, at vi læser sammen, går tur sammen... Alt muligt... Men hvis Leah har noget er det præcist det hun vil have.

 

Men har I prøvet nedtælling eller som Stephi foreslår at en af jer går med Camille et andet sted hen og laver noget med hende?

[Lovely Lady]

Hmm, jeg har sq ikke de store løsningsforslag :-/ Men i boldsituationen der tror jeg ikke, at det er bolden, hun vil have. Jeg tror, at hun ser en hyggelig og kærlig situation, som hun gerne vil have... Men når ferie og ekstra opmærksomhed osv ikke har hjulpet, så er jeg tør for ideer til, hvad man så gør :-/ I en semi-lignende situation spørger jeg måske typisk Kristian, om han gerne selv vil lave noget sammen med mig eller hans far, og ret ofte er svaret ja.

[Barbamama]

Først: jeg er meget enig med Stephi, og ville have skrevet noget af det samme.

For at prøve at smide noget nyt på bordet: Hvordan har Camille det (med dig, G, Leah og sig selv) for tiden? Jeg tænker lidt, at Camille er for kvik til at blive afledt. Og hun er også så kvik, at hun godt ved, at det hun gør er forkert. Men selvfølgelig er hun ikke ond!

Men hvorfor gør hun det så? :chin: Nu bliver jeg måske lidt ulden, men noget slog mig: Camilles mor og far gik fra hinanden og blev fra hinanden. Leahs mor og far gik fra hinanden men flyttede så sammen igen (right?). Det er da godt gammeldags uretfærdigt. Måske? Det er i det hele taget unfair, at Leah har mor og far hele tiden, mens Camille har dem på skift. Og sådan er livet jo, og det kan ingen voksne rationelle bebrejde nogen, og jeg siger det slet slet ikke for at blame dig. :kiss Men kunne det være en (del af en) forklaring? Mit bud er i hvert fald, at Camille er KED af noget...

Og i samme åndedrag vil jeg fortælle om en lille "hjernemodel" en tidligere kollega forklarede mig:

Forestil dig, at barnets hjerne er en trekant, der vender på hovedet, altså med spidsen ned. Indel trekanten i tre vandrette felter. Det nederste felt (spidsen) er smerte/ubehag eller velbehag. Det midterste felt er følelser, glæde, vrede, frygt, ked af det. Det øverste felt - "toppen af isbjerget" - er fornuft og rationale.

Pointen er så, at man ikke kan komme i kontakt med barnet på felter, hvis feltet nedenunder ikke er ok.

Fx.: barnet slår sig og det gør p****ondt og barnet græder. Der er barnet ikke modtagelig overfor "Ej hvor er du bare ked af det" og endnu mere "Du skulle have haft din cykelhjelm på". Der hjælper kun "Av av, det gjorde ondt, hva'?", puste, ae, kram osv.

Og videre op: Hvis barnet er ked af det (fx over ikke at måtte få det legetøj som den anden har), så taler man bare ret meget for døve ører, når man forklarer køkultur og deleri, så hjælper det mere at drage omsorg for følelsen. "Ej det var også bare træls!" osv... Først når barnet er (nogenlunde) glad igen, kan man så snakke fornuft og regler.

Jeg ved ikke, om det giver mening, men jeg "bruger" det ofte herhjemme med succes at tænke sådan. Og i forhold til Camille tænker jeg netop, at noget er galt i det midterste felt, så det er dér, I skal rette fokus. Mit bud vil være, at når nu Camille er så stor (og sprogligt dygtig), så tag hende - når der er ro på, men heller ikke så lang tid efter at det er uaktuelt - i et rum bare dig og hende, og spørg "Hey, hvad sker der, skat? Hvordan kan det være, du blev så vred og ked af det?". Måske kan hun fortælle, måske ikke, men jeg tænker, at hun vil mærke din oprigtige omsorg for hende og dit forsøg på at forstå hende :)

[Barbamama]

Nå ja, og ros hende hver eneste gang, hun er en god storesøster! :)

[Barbamama]

Hmm, jeg har sq ikke de store løsningsforslag :-/ Men i boldsituationen der tror jeg ikke, at det er bolden, hun vil have. Jeg tror, at hun ser en hyggelig og kærlig situation, som hun gerne vil have... Men når ferie og ekstra opmærksomhed osv ikke har hjulpet, så er jeg tør for ideer til, hvad man så gør :-/ I en semi-lignende situation spørger jeg måske typisk Kristian, om han gerne selv vil lave noget sammen med mig eller hans far, og ret ofte er svaret ja.

Også meget enig her! Skidt da med bolden, det er nærheden og hyggen, der tæller! Måske kan man tage hende med og lege alle sammen, istedet for at give hende bolden? :)

[Myliona]

Xxx

[Barbamama]

Kunne du spørge hende? "Er du ked af at Leahs far bor sammen med mig og din ikke gør?" og hvis hun så siger ja, så prøve at rumme det og give plads til, at det må hun godt synes er mega træls. Og så - når midterste felt er ok ;) - prøve at snakke om, at det jo ikke er Leahs skyld, at I ikke bor sammen med Camilles far. At det er på grund af nogle helt andre ting, som hverken har med Leah eller Camille at gøre. Og at du elsker dem begge uanset hvad. Måske?

[Myliona]

On 24/7/2016 at 6:41 PM, Barbamama said:

 

[Barbamama]

Det tror jeg faktisk er en god ide...

Mig ogCamilles far laver jo nogen gange ting sammen - zoo tur, fester i børnehaven, aftensmad osv. Så tænker det nok er nemt for Camille at tænke at Leah (og Gert) er skylden.. Det er nemlig også som om Gert ikke er god nok mere (jeg hører kun hvad min mor siger, jeg spurgte min mor, det er min mor der bestemmer osv).

Så jeg tror helt på bunden det er det som er årsagen... Har her til aften afleveret hende til hendes far.

Hun sov, men da han tog hende op åbnede hun øjnene og sagde "undskyld mor, jeg elsker dig og jeg er sød igen" suk...! Det er jo slet ikke følelser så lille en pige skal have!

:kram Vi kan nok desværre ikke altid afskærme vores børn for alle de følelser, vi ikke synes de skal have :( (V har sine forældre i samme hus, men han har dæleme også nogle gange knust mit hjerte med ord, jeg ikke synes, jeg kunne være bekendt, kom ud af hans mund...)

Jeg synes i øvrigt, det er superflot at du og Camilles far laver ting sammen med Camille :respekt Men ja, måske er tiden moden til lidt snak om, at nogle mødre og fædre egner sig bedre til at være venner og forældre sammen, end til at være kærester sammen, og at det så er bedre, at de er kærester med nogle andre, så de gør dem glade. Agtigt. :goodluck

[Barbamama]

Strøtanke i øvrigt: Kunne Camille mon være bange for at knytte sig til G, nu hvor han har været ude? Altså at hun føler lidt, at han forlod HENDE (og ikke bare havde et brud med dig) og dermed er vred/usikker på ham? Og deraf også "hans" (i "-tegn fordi det jo er jeres...) datter?

[Myliona]

On 24/7/2016 at 11:10 PM, Barbamama said:

Strøtanke i øvrigt: Kunne Camille mon være bange for at knytte sig til G, nu hvor han har været ude? Altså at hun føler lidt, at han forlod HENDE (og ikke bare havde et brud med dig) og dermed er vred/usikker på ham? Og deraf også "hans" (i "-tegn fordi det jo er jeres...) datter?

[Pumpkins]

De skønne damer har sagt så meget klogt, så det vil jeg ikke gentage.

Der er dog en ting, der falder mig ind. Camille er jo et ret kvikt barn, og hun virker til at være et barn, der forstår eller i hvert fald opfatter meget af det, der sker omkring hende, og de sidste par måneder har været ret omtumlede for jer med alt der er sket og de bekymringer, der har været i den forbindelse. Det tror jeg ikke det er gået helt hen over hendes hovede (hvis jeg altså har den rigtige opfattelse af hende). Det har været en tid for hende, hvor det, der var fast og trygt, pludselig ikke rigtig var det, og nu er det igen.

Det tager tid at opbygge tillid til hverdagen igen. Selvfølgelig er det ikke ok at handle sådan overfor sin søster, men jeg tror at nøglen her er tid, og så at forsætte med at håndtere det, hver gang hun gør noget hun ikke må.

Vi taler nogle gange om, at Karla er i en periode, hvor vi skal "stryge hende med hårene" i stedet for imod. Jeg kan godt have en tendens til at komme til at møde hendes modstand med min egen modstand - hvis hun bliver sur og tramper i jorden, får jeg lyst til selv at banke i bordet og råbe "så er det nok!". Hvor det i stedet virker meget bedre, og er langt mere behageligt for alle, at jeg i stedet hjælper hende med at komme videre.

En anden strøtanke: bliver hun udfordret nok mentalt? Der sidder et skarpt hovede på den pige, og hvis ikke hun bliver udfordret, vil hun komme til at kede sig, og det kan måske føre til, at hun skaber nogle konflikter for sig selv og sin søster. Det er bare en tanke, og måske er det slet ikke sådan det hænger sammen.

[millivanilli]

Jeg er enig med Pumpkins, de kloge damer har sagt mange gode ting, og jeg vil ikke gentage. Tænker som de andre at det er vigtigt at arbejde med kernen i problemet, omend det er "Leah har sin far her, og min far bor ikke sammen med min mor", for lidt mentale udfordringer, utryghed ved om situationen derhjemme kommer til at ændres igen, eller andet. Jeg prøver altid at se barnets problematiske adfærd som overfladen, et ydre udtryk for noget der foregår indeni. Resultatet af Cs adfærd er opmærksomhed (omend negativ, det de næsten lige meget), og at I får fokus på hende, og ikke Leah. Det er hvad hun opnår, og det kan meget vel være det hun har brug for. En sidste ting: jeg ville prøve at arbejde med hvordan I irettesætter Camille. Sandsynligvis bliver det i hendes hovede til at Leah er problemet/hun er jalou på Leah, selv om det jo nok absolut ikke er det egentlige problem. Men for Camille bliver det måske sådan. Derfor ville jeg sørge for at være meget omhyggelig med min sprogbrug i de her situationer. I stedet for "Leah kan ikke lide det", "Leah havde bolden" etc., så prøv med "Jeg vil ikke have at du...", "Jeg kan godt forstå at du synes det er træls, men.." eller "Prøv at bruge dine ord, Camille, hvad vil du gerne? Er du vred/sur/ked af det?" "Vil du også gerne lege med mor/Gert for dig selv?" etc.

Til slut: jeg fik et råd herinde engang, tror det var Stephi der kom med det. Husk at tale pænt om storesøster når du leger/sidder med lillesøster, og omvendt. Altså så storesøster kan høre det. Så ved hun at du tænker på hende når du beskæftiger dig med Leah. F.eks. Du skifter Leah, og Camille er i nærheden: "Ej, Leah, der er storesøster. Se, hun leger med dukker. Hun er bare så god til at putte sine dukker" eller hvad der nu kunne være.

[Myliona]

Cc