Konfirmander og ferrarier...

[mille1981]

U blev konfirmeret i fredags, og der var mindst to fra klassen der blev hentet i limo/sportsvogn. Den ene endda med rød løber.

Men jeg har ingen ide om, hvorvidt de har sparet på andre dele af festen, fordi det højeste ønske var at blive hentet i limo?

U ønskede et jakkesæt, så det fik han. Han er vant til at vende hver 25-øre derhjemme, så vi valgte han skulle have det tøj på, som han gerne ville. Til gengæld holdt vi festen hjemme, og ingen fancy køretøj, fotograf eller dj.

Men dem der giver fuld gas på alle tangenter synes jeg er overdrevet. Men at lade konfirmanden være med til at vælge et punkt hvor man giver den gas, kan måske være med til at lære dem lidt om prioritering?

[tazdiginez]

Jeg har læst at nogle af konfirmanderne bliver hentet i helikoptere :blink

 

Altså, hver mand sit.. Men jeg synes og føler virkeligt at det er gået fuldstændigt over gevind. 
Som Susanne, så kan jeg slet ikke forstå hvad det har med selve konfirmationen at gøre. 
Hvorfor?

[Fister]

Hmmm, det er vel tanken i det, der er problemet. Hvis nu Kenneth er fuldstændig crazy med Ferrarier og fars kollega har sådan en og tilbyder at hente knægten, er det så ikke bare helt vidunderligt fedt for Kenneth? Men hvis Kenneth ikke synes noget særligt om biler og mor og far har afspærret P-pladsen foran kirken for at få plads til den Ferrari de har lejet for et svimlende beløb, så alle kan se HVOR godt deres Kenneth har det, så er det noget være lort! Stakkels Kenneth, tænker jeg, ikke så meget de andre børn egentlig. 

 

Min mor er show-off for fuld skrue. Og jeg blev konfirmeret i en Lilly-brudekjole (som var på tilbud, det var ikke en specielt dyr sag), fordi "at så var jeg speciel". I virkeligheden gjorde den ikke noget godt for mig, og jeg trivedes bedst i smækbukser, men min mor ønskede sådan at jeg blev en rigtig pige, som gik i kjole. Og jeg blev lidt fanget af stemningen; uh, at være særlig (i sine forældres øjne)! Men når jeg ser tilbage var det bare...ikke mig. Det vil jeg ikke give videre. 

 

Vi holdte en kæmpe fest. Suppe steg og is i forsamlingshus. Vi var 80; min familie er stor. Sådan var det altid. Det var fedt, og jeg tror jeg glædede mig i et halvt år! Antallet af mennesker har jo bare at gøre med størrelsen på familie og omgangskreds. Det kan man vel ikke sige så meget om. 

 

Og så - og det er vel her at det er "synd for alle andre" - kom min fætter hjem fra Sverige og hentede mig på sin helt nye Harley udenfor kirken. Det var super! Hold da kæft, det var fedt, at køre afsted på den. Og der var flere fremmede voksne, som stoppede mig lige udenfor kirken og spurgte "er det DIG der skal hentes på Harley'en" og jeg forstod aldrig rigtig hvorfor de egentlig blandede sig. Men jeg tror bare de var begejstrede.

De andre unger blev hentet hestevogne og en gammel bil, eller slet ikke i noget særligt. Og der var da stort ståhej omkring Harley'en i de fem minutter det nu varede, men så var det lissom overstået. Det sjoveste var næsten, at min morfar kunne høre min fætter ankomme, da vi sad i kirken og "så skulle han altså tisse" og så ikke resten af ceremonien, fordi han skulle ud til sit voksne barnebarn. Jeg ved ikke...det var bare en sjov familiedetalje med den Harley, og selvom de andre børn da nok også gerne ville have kørt på Harley, så var vi jo lynhurtigt videre til vores respektive konfirmationsfester, og så var den ikke så meget længere. Men er det tanken, at jeg ikke skulle have kørt Harley, fordi det var synd for nogen andre? For den køber jeg ikke! Jeg var en flink pige og en god klassekammeret, ligesom de fleste andre, så en Harley tæller vel hverken fra eller til?!

 

Så jeg tænker, at der er alle mulige dynamikker som er fine og mindre fine, når det kommer til de der store teenage-oplevelser.  Vores opgave som forældre er vel at give vores børn et fornuftigt og afbalanceret syn på dem selv og verden, ferrari eller ej, og så lade være med at tage så meget på vej over, hvad andre gør. Jeg blev i hvert fald ikke lykkeligere af den brudekjole (måske tværtimod), men min fætter på Harley'en - DET var fedt! Og jeg tror ikke at nogle af mine klassekammerater fra dengang har lidt nogen større overlast af mine forældres valg...

[Fister]

Hmmm, det er vel tanken i det, der er problemet. Hvis nu Kenneth er fuldstændig crazy med Ferrarier og fars kollega har sådan en og tilbyder at hente knægten, er det så ikke bare helt vidunderligt fedt for Kenneth? Men hvis Kenneth ikke synes noget særligt om biler og mor og far har afspærret P-pladsen foran kirken for at få plads til den Ferrari de har lejet for et svimlende beløb, så alle kan se HVOR godt deres Kenneth har det, så er det noget være lort! Stakkels Kenneth, tænker jeg, ikke så meget de andre børn egentlig. 

 

Min mor er show-off for fuld skrue. Og jeg blev konfirmeret i en Lilly-brudekjole (som var på tilbud, det var ikke en specielt dyr sag), fordi "at så var jeg speciel". I virkeligheden gjorde den ikke noget godt for mig, og jeg trivedes bedst i smækbukser, men min mor ønskede sådan at jeg blev en rigtig pige, som gik i kjole. Og jeg blev lidt fanget af stemningen; uh, at være særlig (i sine forældres øjne)! Men når jeg ser tilbage var det bare...ikke mig. Det vil jeg ikke give videre. 

 

Vi holdte en kæmpe fest. Suppe steg og is i forsamlingshus. Vi var 80; min familie er stor. Sådan var det altid. Det var fedt, og jeg tror jeg glædede mig i et halvt år! Antallet af mennesker har jo bare at gøre med størrelsen på familie og omgangskreds. Det kan man vel ikke sige så meget om. 

 

Og så - og det er vel her at det er "synd for alle andre" - kom min fætter hjem fra Sverige og hentede mig på sin helt nye Harley udenfor kirken. Det var super! Hold da kæft, det var fedt, at køre afsted på den. Og der var flere fremmede voksne, som stoppede mig lige udenfor kirken og spurgte "er det DIG der skal hentes på Harley'en" og jeg forstod aldrig rigtig hvorfor de egentlig blandede sig. Men jeg tror bare de var begejstrede.

De andre unger blev hentet hestevogne og en gammel bil, eller slet ikke i noget særligt. Og der var da stort ståhej omkring Harley'en i de fem minutter det nu varede, men så var det lissom overstået. Det sjoveste var næsten, at min morfar kunne høre min fætter ankomme, da vi sad i kirken og "så skulle han altså tisse" og så ikke resten af ceremonien, fordi han skulle ud til sit voksne barnebarn. Jeg ved ikke...det var bare en sjov familiedetalje med den Harley, og selvom de andre børn da nok også gerne ville have kørt på Harley, så var vi jo lynhurtigt videre til vores respektive konfirmationsfester, og så var den ikke så meget længere. Men er det tanken, at jeg ikke skulle have kørt Harley, fordi det var synd for nogen andre? For den køber jeg ikke! Jeg var en flink pige og en god klassekammeret, ligesom de fleste andre, så en Harley tæller vel hverken fra eller til?!

 

Så jeg tænker, at der er alle mulige dynamikker som er fine og mindre fine, når det kommer til de der store teenage-oplevelser.  Vores opgave som forældre er vel at give vores børn et fornuftigt og afbalanceret syn på dem selv og verden, ferrari eller ej, og så lade være med at tage så meget på vej over, hvad andre gør. Jeg blev i hvert fald ikke lykkeligere af den brudekjole (måske tværtimod), men min fætter på Harley'en - DET var fedt! Og jeg tror ikke at nogle af mine klassekammerater fra dengang har lidt nogen større overlast af mine forældres valg...

 

PS: Jeg kan stadig synge trosbekendelsen...Min konfirmation betød faktisk noget. 

[Susanne]

PS: Jeg kan stadig synge trosbekendelsen...Min konfirmation betød faktisk noget.

Synge, ligefrem? Det har jeg aldrig lært :unsure

Men jeg kan stadig sige den ;)

[Fister]

Synge, ligefrem? Det har jeg aldrig lært :unsure

Men jeg kan stadig sige den ;)

 

Hell yeah - vi havde sådan en ny og moderne præst (som også var lidt freaky dengang, men det er han vist kommet efter :) )

[Guest]

Sådan helt ærligt så er jeg ligeglad :D

Det bliver nok ikke Ferrari og 10.000kr kjole her. Men jeg kunne ikke sige mig fri for at ønske at give mine børn en dag de ikke glemmer (for noget godt). Så hvis det er det det handler om så er jeg lige så skyldig som dem der rent faktisk fører det ud i livet og giver den lidt ekstra gas!

Jeg fik i øvrigt special designet kjole, makeup og frisøren kom hjem og satte mit hår. Men jeg følte mig ikke tilpas (eller fin) og festen var måske FOR mig, men IKKE min!

[Susanne]

Hell yeah - vi havde sådan en ny og moderne præst (som også var lidt freaky dengang, men det er han vist kommet efter :) )

Sejt! :D Det vil jeg gerne høre en dag ;)

[Fister]

Jeg er enig JustMe, gavestørrelsernekan stikke helt af. Jeg købte også selv stereoanlæg og tv for mine penge, og gaven fra mine forældre var festen og fra min fætter var det harley turen. Jeg fik 10.000 kr, hvilket var en vild formue, men det skyldes mængden af mine pengegaver. Der var ret mange 50-200 kr-kort fra alle de mennesker:) og det skyldes jo bare at mine forældre (mor) var gode til at huske andres mærkedage.

Min mand arbejder i den rige del af Danmark, og fortalte for nylig at de på jobbet havde talt om gavestørrelser. Og een fortalte om en konfirmand som havde fået et rolex. Det er også i det klientel man får biler i 18-års gave. Det er jo helt vildt!!! Men det er stadig show off i mine øjne og derfor har det ingen reel værdi.

F.eks tænkte jeg i går aftes, at det ville være sjovt at pynte en indkøbsvogn eller en ladcykel og hente sin konfirmant i den. Indkøbsvognen koster ikke noget, men jeg synes det er 10 x sjovere end en hestevogn - hvis man da ikke er en hestepige.

Jeg tænker også mht til gaverne, at det igen handler om hvad man vil lære sit eget barn. Ikke så meget de andre. Men igen - hvis Kenneth er helt vild med næsehorn og man har mulighed for at give ham en (familie)safari-rejse i konfirmationsgave, så er det fint med mig. Så længe knægten forstår det er ekstraordinært. Der er rolex'ets værdi bare lidt sværere at få øje på for en 14-årig, med mindre han selvfølgelig drømmer om at blive urmager...

[Sensommerbaby]

Jeg synes Fister har en pointe i at hvis transporten eller gaven betyder noget personligt for konfirmanden- hvis det gør hans/hendes dag speciel og forældrene har mulighed for det- så synes jeg man skal gøre det. Nej, det er ikke det der bør være dagens fokus, men det kan gøre st dagen bare bliver i den 13-åriges ånd. Der er mange drenge i den alder der er vilde med biler. For mig i den alder ville det være totalt spildt da jeg aldrig har gået op i biler.

Jeg har i øvrigt været ude at synge en solosang til nogle konfirmationer i de sidste par år.

Nogle ville også mene at det er for meget for en konfirmation- for teatralsk og bryllupsagtigt. Men at se sådan en lille voksen holde sin mor og far i hånden og bare være taknemmelig og rørt over den gestus, så er jeg imponeret over sådant et ungt menneske. Så kan det være at Signes gave ikke er lige så stor men hun føler der bliver gjort noget særligt fordi der er en der synger hendes yndlingssang og det gjorde måske hendes dag....

Det kan jeg ikke få ondt nogle steder af :)

[Lovely Lady]

:lol jeg kan ikke lade være med at smile lidt af min egen provinsopvækst her - når der bliver talt om Lilly-kjoler som noget specielt...

Vi blev alle uden undtagelse konfirmeret i en Lilly-kjole - det var såmænd den eneste butik på egnen og omegnen for den sags skyld, der solgte konfirmationskjoler :p Jeg er konfirmeret i en landsby i Sønderjylland i 1993.

Jeg husker dem nu heller ikke som særligt dyre - drengene, der måtte i blazer og bukser osv, var langt dyrere i udstyr i vores klasse :)

[Guest cmbk]

Det er derfor jeg håber mine unger vokser op og bliver lige så rebelske som mig... Jeg ville ikke konfirmeres, mente dengang det var en fest for penge og gaver - mener det stadig.

[Forunderligt]

Da jeg så den her tråd var min første tanke: Åh nej, endnu en ting man skal presses til at købe/have dårlig samvittighed over ikke at give sit barn fordi "alle" de andre får det. Det er en ting jeg ikke har hørt om før, derfor er det vel ikke en tradition, men hvis "alle gør det" så kan det jo hurtigt blive sådan det "skal" være. 
 

Selvfølgelig skal man gøre op med sig selv hvad for en fest man vil holde for sin konfirmand, og så ha det godt med det. Jeg ville da gerne hvis pengene var så rigelige gøre alt muligt ekstravagant, fest på et slot, chokoladefontæne, cirkusheste og overdrevent dyrt tøj, hvad ved jeg, og det skal folk have lov til syns jeg. Der er jo forskel på hvad man har råd til og det ved børnene på det tidspunkt også godt, men jeg vil vove at påstå man godt kan holde en fest der gør konfirmanden glad selv hvis den ikke kræver et par kviklån. Jeg syns i øvrigt en Lilly kjole er helt ekstravagant dyr når man kun skal gå med den en dag, man kan sagtens få en smuk kjole til en rimelig pris, så vil jeg hellere bruge ekstra på et lækkert blå-mandag sæt tøj. (Jeg er også hende som brugte 800,- kr i materialer og selv syede min brudekjole, jeg kunne aldrig drømme om at bruge flere tusinde på et stykke tøj, og sådan er vi så forskellige).

 

En lille kommentar om konfirmation - er det en fest for penge og gaver? Jeg syns det er mere end det. Det er et overgangsritual og det har også social betydning, fordi de fleste i 7. klasse holder en fest og også fejrer det sammen til et blå mandag arrangement. Ved dåben (eller navngivning) holder vi en fest for at fejre at vi har fået et nyt medlem i familien. Vi viser vores barn frem, præsenterer det for alle der er vigtige for os. Ved konfirmation (eller nonfirmation) fejrer vi at barnet går fra barn til voksen (i vore dage vil man nu nok mene at det går fra barn til teenager og at voksenlivets ansvar ligger mange år fremme endnu, ikke desto mindre et overgangsritual, barnetiden er forbi, voksentiden kommer). Det er også min grund til ikke at gøre forskel på konfirmation og nonfirmation - selv om jeg som kristen egentlig mente, at hvis man ikke blev konfirmeret, hvad skulle man så fejre? Da det blev praksis her, og mine børn traf forskellige valg, så følte jeg det rigtigst at støtte dem, og at holde en fest alligevel. Jeg har haft en konfirmand, og en non-firmand, og jeg er helt sikker på at de begge i dag stadig er glade for det valg de traf dengang. OG de har begge haft en dejlig men helt nede på jorden fest, med flot tøj, penge og gaver.

 

Må også lige komme med en lidt offtopic kommentar til trosbekendelsen - jeg har været kirke(kor)sanger i mange år, jeg har arbejdet forskellige steder og vikarieret her og der også, og det er faktisk ret almindeligt at synge trosbekendelsen. Den har (mindst) to forskellige melodier, som ligner hinanden ret meget. Det kommer an på kirken og præsten hvad "man" bruger. Jeg har i øvrigt sunget til et hav af konfirmationer, jeg har nu aldrig rigtig lagt mærke til om de blev kørt i specielle køretøjer.

 

Nå ja, min søster blev kørt i hestevogn i sin tid da hun blev konfirmeret, men det var fordi hun var fast inventar på rideskolen dengang at de gav hende turen... Jeg har selv et fint foto af mig som konfirmand ved siden af mine forældres grønne Skoda så den har jeg nok kørt i  :D

[blomst27]

Jeg tror de fleste ikke vil diskutere at en konfirmation skal være en speciel dag, fordi det skal det jo! det ER jo en stor dag!

 

Og nogle af os enten har flere penge eller ønsker at bruge flere penge på gaver, fest, kjoler etc. men jeg synes også at man skal huske at en konfirmand altså ikke er voksen eller tjener sine egne penge..og derfor ville jeg ikke hente min datter/søn i en lejet ferrari, ej heller ikke købe et dyrt ur! men jeg kunne f.eks godt finde på at købe et dyrt ur når/hvis de bliver kandidat en dag...men der er man jo voksen og det har en helt anden værdi for en.

Men en uddannelse er altså et acomplishment, og der er blevet arbejdet hårdt for det, men det er en konfirmation ikke, den er speciel, ja, men for mig ikke sådan at man skal bruge en formue på gaver, også hvis man har pengene.

Synes at en rejse med familien er en god gave og for nogle er det så længere væk og mere eksotisk men det er jo i bund og grund ligemeget, bare man er sammen og har en oplevelse som man ville kunne huske resten af livet :)

 

det med at lægge en rød løber ud synes jeg også er lidt mærkeligt...altså det er jo ikke en oscar fest?

Jeg har aldrig haft en konfirmation, men en kommunion, da jeg er katolik, og der var jeg 9 år, så det var noget andet, og der var ingen blå mandag osv.

[Fister]

 

 

det med at lægge en rød løber ud synes jeg også er lidt mærkeligt...altså det er jo ikke en oscar fest?

 

 

Jeg synes den røde løber er det allerbedste eksempel på, at der sker noget lidt for langt ude...Really! Så blev man lige kongelig, eller hva?! Den har jo ikke noget med noget at gøre - så skal det være noget med at byen fejrer sine konfirmander med en fælles rød løber, ligesom min by hejste flag langs alle de "store" veje.