Projekt baby uden sex :(

[Finemor]

Jeg vil også til lægen. Både fordi manden gerne vil have tjekket sædkvaliteten og fordi jeg føler mig mere og mere overbevist om at jeg har PCOS (der er bare lidt for mange symptomer der passer lidt for godt). Men nu er vi så tæt på at have prøvet et år at vi lige så godt kan vente den sidste måned. Så er vi sikre på at vi ikke får at vide at vi skal vente, og vi kan give den gas med knaldning den sidste måned så vi ikke bare bliver smidt hjem i seng om man så må sige

[påskeæg]

Det kan være meget anstrengende for sexlivet med projekt baby, når det ikke bare lige sker af sig selv i den første passion. Især fordi vi er præget kulturelt til at sex skal være noget der skal føles som en kraft der er større end os selv - noget spontant der tager os med storm. Men det kan også være virkelig romantisk at have sin vilje med. Jeg synes selv der kan være noget virkelig sexet ved planlagt sex - det at man har prioriteret hinanden. Jeg ved godt mange oplever det som et turn-off at det er planlagt på forhånd - jeg synes det modsatte. Det viser at man virkelig vil hinanden, især i en travl hverdag.

 

Men jeg ved også godt at det nemt nok at sige sådan. Jeg var desværre den eneste af os i forholdet, der syntes planlægning er sexet. Så vores sexliv gik også stort set i stå, da babylængslen blev påtrængende og problematisk. Løsningen for os var IUI. Der må man ganske vist give slip på drømmen om den naturlige undfangelse, og der er da sikkert også mange, som har hårde meninger om "unødvendig" IUI. Det havde jeg vist også selv engang, før jeg kendte til længslen og savnet, når baby udebliver.

 

Men for os reddede IUI sexlivet. Fordi - så var der andre gode kræfter, som holdt øje med ÆL, og der blev sørget for, at chancerne blev optimeret hver eneste måned. På den måde var vi selv frie til at mærke vores egen lyst - i bevidstheden om at der i denne måned ville blive/var blevet gjort at det bedste der kunne, blev PB og sexlyst igen to forskellige ting, det desperate forsvandt, og sex fik lov at stå i sit eget lys igen. Min mand blev fri for den nagende følelse af kun at være "avlsdyr" -  for avlen blev allerede taget hånd om på anden måde, så han kunne igen mærke, at det var ham jeg havde lyst til, ikke kun "varen".

 

Vores passion blomstrede op igen. Også fordi jeg blev meget mere glad, fordi jeg vidste der nu blev gjort noget seriøst ved sagen. Min udstråling blev mindre desperat. Selve proceduren klaredes bedst med masser af smil og humor.

 

Det kræver en henvisning fra lægen hvis det skal være i offentligt regi, men hvis lægen ikke lader sig overbevise (men det ville jeg nu gætte på at han/hun gjorde - især med de hvide løgne i den gode sags tjeneste, som flere andre har anbefalet, dvs overdrive en hel del om hvor ofte I har sex og hvor længe I har prøvet) kan man gå til det private - de stiller ikke ret mange spørgsmål. IUI er ikke voldsomt dyrt, slet slet ikke i IVF-prisklasserne.

 

Jeg synes I skal sætte IUI i gang på den ene eller den anden måde, fordi det er det der har reddet det hele for mig. Ikke kun sexlysten, men også barnløsheden. Min mand havde noget modstand da jeg introducerede ideen, han følte det viste han ikke var mand nok til at klare sagen selv - men det gik over meget hurtigt, han skulle bare lige give sin indre hulemand lidt taletid først, så kunne han sagtens se logikken. Og nu, hvor jeg er gravid, er han bare så glad for at jeg kunne tænke og handle. 

[Camilla_krøier]

Jeg vil også til lægen. Både fordi manden gerne vil have tjekket sædkvaliteten og fordi jeg føler mig mere og mere overbevist om at jeg har PCOS (der er bare lidt for mange symptomer der passer lidt for godt). Men nu er vi så tæt på at have prøvet et år at vi lige så godt kan vente den sidste måned. Så er vi sikre på at vi ikke får at vide at vi skal vente, og vi kan give den gas med knaldning den sidste måned så vi ikke bare bliver smidt hjem i seng om man så må sige

[Okt15Baby]

Jeg kan 100% godt følge dig...

Jeg tror at jeg ville tage til lægen og bede om at blive henvist, bare for en sikkerheds skyld..

 

Sidste år ville vi så gerne blive gravide, og jeg var nervøs for det ikke kunne lade sig gøre naturligt, da jeg var bange for om jeg havde pco. Efter nogle måneder eller 4 (hvor der ikke var sket noget), gik jeg til lægen og spurgte om vi kunne blive henvist til en gyn. Der gik to uger, så fik vi en tid, hvor min mands sædkvalitet blev testet, og han lavede en undersøgelse på mig. Der var vi så nogle gange, og fik at vide, at alt var helt normalt, og vi burde kunne blive gravide af os selv.

Efter det, aftalte vi at sætte baby på stand-by, da jeg synes det hele gik lidt for hurtigt, og min krop var for stresset.

 

I november, smed jeg mine p-piller, for vi blev enige om at nu var det et godt tidspunkt at starte.

I januar fik jeg en tydelig ægløsning, som varede i 5 dage, og der blev jeg gravid.

 

Jeg tror at jeg blev gravid fordi min krop var i balance, og fordi jeg havde sat mig for at der nok kunne gå lang tid før der var gevinst..

 

I de måneder vi prøvede, og mens vi gik til behandlinger, havde vi ofte pligt sex. Det var på ingen måde frækt, det var nærmest kedeligt, men jeg var så desperat at vi dyrkede sex hver dag, og nogle gange 2 gange om dagen. Det kom der ikke noget godt ud af. Og set i bakspejlet, så havde jeg ikke en helt rigtig ægløsning, som jeg fik her i januar..

 

Jeg vil ønske jer al held og lykke, og håber virkelig det lykkes for jer. Tag det stille og roligt, og nyd hinanden :)

[Finemor]

Det kan være meget anstrengende for sexlivet med projekt baby, når det ikke bare lige sker af sig selv i den første passion. Især fordi vi er præget kulturelt til at sex skal være noget der skal føles som en kraft der er større end os selv - noget spontant der tager os med storm. Men det kan også være virkelig romantisk at have sin vilje med. Jeg synes selv der kan være noget virkelig sexet ved planlagt sex - det at man har prioriteret hinanden. Jeg ved godt mange oplever det som et turn-off at det er planlagt på forhånd - jeg synes det modsatte. Det viser at man virkelig vil hinanden, især i en travl hverdag.

Du rammer simpelthen lige hovedet på sømmet med de første formuleringer! Det er nemlig sådan det altid har foregået hos os. Uventet, spontant og gerne midt på dagen. Og opstod der ikke de der moments havde vi ikke sex. Om der så gik et stykke tid imellem, så var det bare sådan det var.

Det har simpelthen aldrig faldet os naturligt lige at have sex nu vi alligevel lå sammen i sengen om aftenen.

Så har vi godt kunnet have snakken "vi skal altså også knalde noget mere. Nu er det så og så længe siden", men at planlægge sex har vi aldrig prøvet, så det bliver en HELT ny øvelse/udfordring. Men det er da helt sikkert det der skal til, også bare for at få gang i lysten. Nu skal vi så bare finde ud af hvordan vi griber det an.

Hvor længe havde I prøvet inden i startede på IUI?

[Finemor]

Hvis du har en mistanke om at du har PCO/PCOS vil jeg anbefale dig at prøve at lave din kost PCO-venlig, det kan ihvertfald ikke skade og den er også fertilitetsfremmende selvom man ikke har PCO så det er en win/win, nu har jeg selv PCOS dog diagnosticeret 3 år før vi gik i gang med PB så jeg har ikke noget før-Pco kost-billede i forhold til fertiliteten direkte, men jeg har normaliseret alle mine blodprøveværdier og blev gravid efter bare 3 måneder og jeg tror på at kosten havde en stor rolle.....

Jeg spiser selv kiss/balancekost som du kan læse om i de tre bøger: Spis dig i balance, Spis dig rask og Spis dig gravid alternativt kan man hoppe på LCHF bølgen, det er et temperament spørgsmål..... Kosten er også god for mandens fertilitet så tag ham med også

Tak for rådet. Vil dog starte med at finde ud af om jeg overhovedet har PCOS, da jeg har prøvet at KÆMPE med en mælke og sojafri kost pga. min tarmsygdom, vel og mærke uden resultat, så gider ikke flere spildte kampe. Med en diagnose i hånden vil jeg også bedre kunne gøre det helhjertet, samt forklare mine omgivelser hvorfor jeg ikke kan spise dit og dat.

[Finemor]

Jeg kan 100% godt følge dig...

Jeg tror at jeg ville tage til lægen og bede om at blive henvist, bare for en sikkerheds skyld..

Sidste år ville vi så gerne blive gravide, og jeg var nervøs for det ikke kunne lade sig gøre naturligt, da jeg var bange for om jeg havde pco. Efter nogle måneder eller 4 (hvor der ikke var sket noget), gik jeg til lægen og spurgte om vi kunne blive henvist til en gyn. Der gik to uger, så fik vi en tid, hvor min mands sædkvalitet blev testet, og han lavede en undersøgelse på mig. Der var vi så nogle gange, og fik at vide, at alt var helt normalt, og vi burde kunne blive gravide af os selv.

Efter det, aftalte vi at sætte baby på stand-by, da jeg synes det hele gik lidt for hurtigt, og min krop var for stresset.

I november, smed jeg mine p-piller, for vi blev enige om at nu var det et godt tidspunkt at starte.

I januar fik jeg en tydelig ægløsning, som varede i 5 dage, og der blev jeg gravid.

Jeg tror at jeg blev gravid fordi min krop var i balance, og fordi jeg havde sat mig for at der nok kunne gå lang tid før der var gevinst..

I de måneder vi prøvede, og mens vi gik til behandlinger, havde vi ofte pligt sex. Det var på ingen måde frækt, det var nærmest kedeligt, men jeg var så desperat at vi dyrkede sex hver dag, og nogle gange 2 gange om dagen. Det kom der ikke noget godt ud af. Og set i bakspejlet, så havde jeg ikke en helt rigtig ægløsning, som jeg fik her i januar..

Jeg vil ønske jer al held og lykke, og håber virkelig det lykkes for jer. Tag det stille og roligt, og nyd hinanden :)

Det er en utrolig historie. Vildt som du kunne tyde din krop, lytte til den, og som det gav gevinst. Kæmpe tillykke med graviditeten.

[girly1988]

Vil i øvrigt lige sige vores søn blev lavet den sidste aften inden vi skulle flytte...det var bestemt pligt sex efter at vi i flere dage havde pakket osv og vi vidste næste dag skulle der knokles...men tror på når man mindst venter det så sker det...i en del tilfælde...så skidt pyt hvor romantisk det lige er ;-)