Jeg kan 100% godt følge dig...
Jeg tror at jeg ville tage til lægen og bede om at blive henvist, bare for en sikkerheds skyld..
Sidste år ville vi så gerne blive gravide, og jeg var nervøs for det ikke kunne lade sig gøre naturligt, da jeg var bange for om jeg havde pco. Efter nogle måneder eller 4 (hvor der ikke var sket noget), gik jeg til lægen og spurgte om vi kunne blive henvist til en gyn. Der gik to uger, så fik vi en tid, hvor min mands sædkvalitet blev testet, og han lavede en undersøgelse på mig. Der var vi så nogle gange, og fik at vide, at alt var helt normalt, og vi burde kunne blive gravide af os selv.
Efter det, aftalte vi at sætte baby på stand-by, da jeg synes det hele gik lidt for hurtigt, og min krop var for stresset.
I november, smed jeg mine p-piller, for vi blev enige om at nu var det et godt tidspunkt at starte.
I januar fik jeg en tydelig ægløsning, som varede i 5 dage, og der blev jeg gravid.
Jeg tror at jeg blev gravid fordi min krop var i balance, og fordi jeg havde sat mig for at der nok kunne gå lang tid før der var gevinst..
I de måneder vi prøvede, og mens vi gik til behandlinger, havde vi ofte pligt sex. Det var på ingen måde frækt, det var nærmest kedeligt, men jeg var så desperat at vi dyrkede sex hver dag, og nogle gange 2 gange om dagen. Det kom der ikke noget godt ud af. Og set i bakspejlet, så havde jeg ikke en helt rigtig ægløsning, som jeg fik her i januar..
Jeg vil ønske jer al held og lykke, og håber virkelig det lykkes for jer. Tag det stille og roligt, og nyd hinanden :)
