Uge 19+ og stadig bange

[SweetAim82]

Hej alle.

Ja så er jeg tilbage.

Ved ikke om jeg bare ikke er god til at være gravid er 19+4 i dag og jeg er stadig total bange for at det ikke går som det skal. Vi var til en selvbestaltede scanning her i starten af februar og den havde det så fint og fulgte alle de kurver den skal og alligevel så slapper jeg overhovedet ikke af i det :(

Hende der scannere os kunne så også se at min moderate ligger forrest hvilket gør at det måske vil vare lidt længere før jeg kan mærke liv og jeg har bare brug for snart selv at kunne mærke det liv. Hvornår er det normalt at mærke liv egentlig?

Det er første barn for os og vi oplevede en MA før denne graviditet men det var omring uge 7 hvilket vi jo for længst er ovre.

Skal til misdannelsesscanning den 2. Marts men lige nu er der bare virkelig lang tid til når man har det som mig.

Jeg har ikke nogen fysiske tegn på at noget skulle være galt. Har lidt stikken og niv hist og pist men tænker de er meget normale og så har jeg lige være ramt af en ordentlig blærebetændelse, men ellers ikke noget. Jeg bliver større og større og kan næste ikke være i mit normale tøj (kan ikke være i min bukser i hvert fald).

Jeg er bare så bange for det går galt og tør nærmest ikke tro på det. Nogle dáge er bedre end andre og er da nået dertil at vi har lavet liste over, hvad der skal købes, men angsten vil bare ikke slippe.

Jeg har været ramt af rigtig meget kvalme i starten af graviditeten, det værste aftog omkring uge 14 men jeg døjer stadig med manglende appetit især om aftenen så får ikke rigtig noget næring om aftenen, det går fint i løbet sf dagen. Men det gør så også at jeg bliver bange for om jeg får næring nok. Tager vitaminet og jern ved siden af. Har heller ikke taget noget på, trods voksende mave, hvor man ikke er i tvivl om at jeg er gravid.

Det blev en rigtig lang smøre og der er enmilliard andre tanker, havde bare brug for at komme af med nogen af dem.

Og næste spørgsmål er så om jeg skal kontakte læge eller jordemoder i forhold til at jeg måske stadig ikke spiser nok?

Jeg vil bare gerne have en graviditet uden spekulationer og uden bekymringer :(

SweetAim

[Solvej80]

Hej alle.

Ja så er jeg tilbage.

Ved ikke om jeg bare ikke er god til at være gravid er 19+4 i dag og jeg er stadig total bange for at det ikke går som det skal. Vi var til en selvbestaltede scanning her i starten af februar og den havde det så fint og fulgte alle de kurver den skal og alligevel så slapper jeg overhovedet ikke af i det :(

Hende der scannere os kunne så også se at min moderate ligger forrest hvilket gør at det måske vil vare lidt længere før jeg kan mærke liv og jeg har bare brug for snart selv at kunne mærke det liv. Hvornår er det normalt at mærke liv egentlig?

Det er første barn for os og vi oplevede en MA før denne graviditet men det var omring uge 7 hvilket vi jo for længst er ovre.

Skal til misdannelsesscanning den 2. Marts men lige nu er der bare virkelig lang tid til når man har det som mig.

Jeg har ikke nogen fysiske tegn på at noget skulle være galt. Har lidt stikken og niv hist og pist men tænker de er meget normale og så har jeg lige være ramt af en ordentlig blærebetændelse, men ellers ikke noget. Jeg bliver større og større og kan næste ikke være i mit normale tøj (kan ikke være i min bukser i hvert fald).

Jeg er bare så bange for det går galt og tør nærmest ikke tro på det. Nogle dáge er bedre end andre og er da nået dertil at vi har lavet liste over, hvad der skal købes, men angsten vil bare ikke slippe.

Jeg har været ramt af rigtig meget kvalme i starten af graviditeten, det værste aftog omkring uge 14 men jeg døjer stadig med manglende appetit især om aftenen så får ikke rigtig noget næring om aftenen, det går fint i løbet sf dagen. Men det gør så også at jeg bliver bange for om jeg får næring nok. Tager vitaminet og jern ved siden af. Har heller ikke taget noget på, trods voksende mave, hvor man ikke er i tvivl om at jeg er gravid.

Det blev en rigtig lang smøre og der er enmilliard andre tanker, havde bare brug for at komme af med nogen af dem.

Og næste spørgsmål er så om jeg skal kontakte læge eller jordemoder i forhold til at jeg måske stadig ikke spiser nok?

Jeg vil bare gerne have en graviditet uden spekulationer og uden bekymringer :(

SweetAim

Hej med dig

 

Jeg syntes du skal snakke med din jordemoder omkring dine bekymringer og din kost. Og evt. kan I tage flere af de private scanninger, du har måske kun brug for en enkelt gang inden MD. Hvorefter du også kan mærke liv. Med moderkagen foran mærker du det lidt senere end andre. Jeg mærkede først sådan rigtigt liv omkring uge 20 og min ligger bagved, og det er mit 3 barn. Så det varer ikke så længe før du kan. Mht. vægten er det meget meget meget forskelligt hvad folk tager på. Nogle har måske lidt extra til at begynde med og tager måske 0-5 kg. på. Andre 10-20 kg. Nogle mere... Jeg har selv de to første gange taget 20 kg. på og det gør jeg også denne her gang. Har pt. ramt de 10 kg. og er halvvejs, det er nok liiiige i overkanten. Baby skal nok tage hvad den har brug for, men du skal også selv have energi til at være gravid. Så længe du vokser tror jeg ikke du har noget at bekymre dig om. Og når det er sagt så får nogle en lille bitte mave, og andre ligner et mindre hus (læs mig). Det kommer helt an på ens krop i forvejen.

Det er heeeeeeeeeelt normalt at være bekymret, men man er det extra efter en ufrivllig abort - I know. Min læge sagde til mig; Når du har set de 2 streger på testen er du allerede mor - og mødre er bekymrede, det er bare godt dit naturlige instinkt virker som det skal. Det holder jeg fast i :)

[HenrietteHall]

Jeg havde foranliggende moderkage i første graviditet og mærkede først noget omkring uge 22.. Jeg forstår godt dine tanker, men mon ikke du ville have godt af at snakke med nogen om det?

[SuperKlar]

Min moderkage ligger også foran, og jeg er så beviset på at man ikke altid mærker det sent af den grund... Jeg mærkede de første bobler allerede omkring 15, men jeg kan ikke regne med noget, der ja stadig gå uger imellem, men nu er det dog lidt mere over i reelle puf ;) jeg er 20+6 i dag...

[SweetAim82]

Hej med dig

 

Jeg syntes du skal snakke med din jordemoder omkring dine bekymringer og din kost. Og evt. kan I tage flere af de private scanninger, du har måske kun brug for en enkelt gang inden MD. Hvorefter du også kan mærke liv. Med moderkagen foran mærker du det lidt senere end andre. Jeg mærkede først sådan rigtigt liv omkring uge 20 og min ligger bagved, og det er mit 3 barn. Så det varer ikke så længe før du kan. Mht. vægten er det meget meget meget forskelligt hvad folk tager på. Nogle har måske lidt extra til at begynde med og tager måske 0-5 kg. på. Andre 10-20 kg. Nogle mere... Jeg har selv de to første gange taget 20 kg. på og det gør jeg også denne her gang. Har pt. ramt de 10 kg. og er halvvejs, det er nok liiiige i overkanten. Baby skal nok tage hvad den har brug for, men du skal også selv have energi til at være gravid. Så længe du vokser tror jeg ikke du har noget at bekymre dig om. Og når det er sagt så får nogle en lille bitte mave, og andre ligner et mindre hus (læs mig). Det kommer helt an på ens krop i forvejen.

Det er heeeeeeeeeelt normalt at være bekymret, men man er det extra efter en ufrivllig abort - I know. Min læge sagde til mig; Når du har set de 2 streger på testen er du allerede mor - og mødre er bekymrede, det er bare godt dit naturlige instinkt virker som det skal. Det holder jeg fast i :)

Mange tak for dit svar og jeg taler med min mand når jeg kommer hjem og tager en snak med ham om lige at tage fat i jordemoder.

Har også overvejet en scanning mere, men bliver måske også lige lidt stædig hvilket måske heller ikke er skide godt :)

Og min mave ligner også mere et hus om aftenen men her i løbet af dagen er den bare sådan lidt slap, men man kan godt se jeg ikke bare er tyk.

Og jeg er glad for at bekymring er normalt, for det har jeg hørt før, men syntes jo stadig min bekymring er ekstrem men det kan også bare være fordi jeg er i det.

Men tak for dit svar i hvert fald og jeg satser på jeg snart mærker liv også selv om min moderate ligger som den gør.

Knus fra Mia

[SweetAim82]

Min moderkage ligger også foran, og jeg er så beviset på at man ikke altid mærker det sent af den grund... Jeg mærkede de første bobler allerede omkring 15, men jeg kan ikke regne med noget, der ja stadig gå uger imellem, men nu er det dog lidt mere over i reelle puf ;) jeg er 20+6 i dag...

Håber også jeg er en af de heldige der snart mærker noget. Men altså ved jo ikke ad jeg skal mærke efter :)

[Emilie]

Min moderkage ligger også foran, men jeg mærkede liv allerede 17+0 .. det er meget individuelt :)

Du skal ikke være bekymret for din vægt. Det er så forskelligt, hvor meget folk tager på. Så længe du ikke taber dig af det, så går det. Baby skal nok tage, hvad den har brug for..

Maven vokser og det er jo et godt tegn :)

Prøv at se, om du ikke kan slappe lidt af. Al den stress er ikke sundt for dig. Og heller ikke for baby..

[SweetAim82]

Jeg havde foranliggende moderkage i første graviditet og mærkede først noget omkring uge 22.. Jeg forstår godt dine tanker, men mon ikke du ville have godt af at snakke med nogen om det?

Jeg håber at jeg mærker noget lige om lidt, men eller så har jo jo en scanning næsten lige om hjørnet, men for mig e de der scanninger bare noget der skal overståes og er nervøs hver gang.

Jeg taler selvfølgelig med min mand om det, men tager også lige fat i min jordemoder.

Tak for svar :)

[Elisamus]

Mht til vægten så har jeg kun taget 4 kg på oh er i uge 33+4 i dag, og nej jeg døjede ikke med kvalme i starten. Min har udtrykt sig sådan her ved sidste besøg: din krop er skabt til at føde børn (lav vægt øgningm, ingen stræk mærker eller vand i kroppen)

[SuperKlar]

Håber også jeg er en af de heldige der snart mærker noget. Men altså ved jo ikke ad jeg skal mærke efter :)

 

Min besked blev lige lidt amputeret, da jeg sad i toget, og lige pludselig skulle jeg til at af... og var faktisk lidt bange for om du måske ville komme til at forstå det som et slag i hovedet... det var ikke meningen og det ser heller ikke ud til at du gjorde :)

 

Det første jeg mærkede beskrev jeg som den følelse en sodavandsflaske måtte have indeni... altså de der bitte små bobler af brus, der løber op ad indersiden... det føles lidt som 3 af de bittesmå bobler der "kørte rundt om sig selv" inde i maven. senere er det blevet lidt mere som størrelserne på boblerne der kommer når du puster i et sugerør under vand, og så føles det ligesom når du prutter i et badekar, bare inden i maven i stedet for udenpå ;) der har også været oplevelser som en sæbeboble der springer op ad indersiden af maven... Nu er jeg også begyndt at komme en følelse af at der sådan lige bliver prikket til mig på indersiden... ikke hårdt, men ligesom en finger der lige prikker en på låret :P

 

Håber det lige giver lidt ide om hvad du skal mærke efter, og måske allerede har mærket? En overgang da boblerne blev stører, gik der noget tid hvor jeg var sikker på jeg ikke mærkede liv, men det var lige til det gik op for mig at jeg bare havde mistolket det som tarmluft... bare vær opmærksom på om "tarmluften" bevæger sig i hele maven, eller om det holder sig i området under navlen ;)

[SweetAim82]

Min moderkage ligger også foran, men jeg mærkede liv allerede 17+0 .. det er meget individuelt :)

Du skal ikke være bekymret for din vægt. Det er så forskelligt, hvor meget folk tager på. Så længe du ikke taber dig af det, så går det. Baby skal nok tage, hvad den har brug for..

Maven vokser og det er jo et godt tegn :)

Prøv at se, om du ikke kan slappe lidt af. Al den stress er ikke sundt for dig. Og heller ikke for baby..

Mange tak for svar :)

Vil forsøge ikke at stresse og slappe af... Det er bar svært nogen gange :(

[SweetAim82]

Mht til vægten så har jeg kun taget 4 kg på oh er i uge 33+4 i dag, og nej jeg døjede ikke med kvalme i starten. Min har udtrykt sig sådan her ved sidste besøg: din krop er skabt til at føde børn (lav vægt øgningm, ingen stræk mærker eller vand i kroppen)

Satser på min krop også er det :) det er bare mit sind der ikke helt er skabt til det :(

[Laura Kjær Jacobsen]

 

 

 

Hej SweetAim. 

 

Jeg er så ked af at læse hvor bekymret du er. Og hvor meget det betyder og fylder hos dig. Jeg ville sådan ønske for dig du fandt ro og tillid til at alt er okay med den lille. De andre har skrevet nogle rigtig gode svar til dig. Der er mange måder at forsøge at lindre bekymringen. F.eks. ved ekstra scanninger. Når jeg læser din beskrivelse af hvordan du har det, så er jeg ikke i tvivl om at du har et lille barn i maven der vokser rigtig fint. Du skriver du har stikken og jag ind imellem - det ER fordi din livmoder vokser - barnet vokser - og du skriver det ses på din mave. At du ikke tager på behøver du ikke bekymre dig så meget om med mindre du er meget slank i udgangspunktet og slet ikke kommer til at tage noget på senere hen. I forhold til vægtøgning er det meget tidligt i graviditeten. For nogle kommer det først når livmoder og barnet for alvor bliver stort og vejer. Barnet tager den næring til sig som den har brug for. Så lad det ikke stresse dig.

 

Det er let for mig at skrive at alt virker fuldstændig som der skal være omkring din graviditet. Hvis dine bekymringer fylder, så gør de jo det! Den stærke bekymring du oplever kan være påvirket af alle de hormoner der suser rundt i kroppen på dig. Hormoner der i bund og grund er "gode", for de gør at du har en stærk omsorg for dit barn. Fra naturens side giver mening på den måde at du vil passe på dit barn og sørge for det. Det er så forskelligt hvor meget eller hvor lidt vi hver især oplever den hormonelle påvirkning og på hvilken måde. Men hormonerne kan gøre det sværere at få ro på vores følelser, som vi er vandt til at kunne dysse ned med rationelle tanker. (Mig selv inklusiv :). Man kan føle sig helt uden for sig selv, fordi man godt rationelt kan se at alt er ok. Så giv din bekymring plads - som du gør her i forum - og prøv at acceptere den som et vilkår for dig, under din graviditet - selvom du hellere ville være lykkelig og ubekymret :kuller .  

Der er ingen tvivl om at det bliver godt for dig når du kan mærke liv. Som de andre skriver, så er det så individuelt hvornår det sker. Og med en foranliggende moderkage der er i vejen for de små spark sker det senere. Men det kommer snart. Jeg har kun en enkelt gang oplevet en gravid med foranliggende moderkage, der intet kunne mærke i uge 24. (Når du der til og mærker du intet skal du tale med din jordemoder eller din læge om det.)

De fleste mærker lidt i uge 22. Mit bedste råd til dig er at du skal prøve at lægge dig ned på ryggen - helt fladt - luk øjenene, slap godt af og fokuser på din mave. Måske kan du faktisk mærke den lille nu. Det aller, aller første liv man mærker er i virkeligheden meget utydeligt. Som en uro allernederst i underlivet. Det føles ikke som spark eller bobler. Det kan være svært at definere og overbevise sig selv om det er det - men det føles bare anderledes og kræver fokus og åbenhed og tro på din egen fornemmelse.   

 

Jeg vil tænke på dig - jeg håber du finder ro og tillid så du får plads til at lukke glæden mere ind end du kan lige nu.

 

Kh

Laura

[SweetAim82]

Min besked blev lige lidt amputeret, da jeg sad i toget, og lige pludselig skulle jeg til at af... og var faktisk lidt bange for om du måske ville komme til at forstå det som et slag i hovedet... det var ikke meningen og det ser heller ikke ud til at du gjorde :)

 

Det første jeg mærkede beskrev jeg som den følelse en sodavandsflaske måtte have indeni... altså de der bitte små bobler af brus, der løber op ad indersiden... det føles lidt som 3 af de bittesmå bobler der "kørte rundt om sig selv" inde i maven. senere er det blevet lidt mere som størrelserne på boblerne der kommer når du puster i et sugerør under vand, og så føles det ligesom når du prutter i et badekar, bare inden i maven i stedet for udenpå ;) der har også været oplevelser som en sæbeboble der springer op ad indersiden af maven... Nu er jeg også begyndt at komme en følelse af at der sådan lige bliver prikket til mig på indersiden... ikke hårdt, men ligesom en finger der lige prikker en på låret :P

 

Håber det lige giver lidt ide om hvad du skal mærke efter, og måske allerede har mærket? En overgang da boblerne blev stører, gik der noget tid hvor jeg var sikker på jeg ikke mærkede liv, men det var lige til det gik op for mig at jeg bare havde mistolket det som tarmluft... bare vær opmærksom på om "tarmluften" bevæger sig i hele maven, eller om det holder sig i området under navlen ;)

Havde overhovedet ikke opfattet dit første svar negativt :)

Og tak for dine beskrivelser men tror altså ikke jeg har mærket noget endnu, tro mig når jeg mærker tarmluft så kommer det også ud ;) Hihi. Men nu ved jeg lidt hvad jeg skal gå efter.

Tror måske jeg lige skal forsøge at slappe lidt af og give mig selv roen til at slappe af både for min og babys skyld. Og hvis tankerne ikke bliver bedre de næste par dage, så tror jeg også lige jeg taler med min leder om lige at gå et par timer før, så jeg ikke får kørt mig selv helt træt.

Men mange tak det er fedt med dette forum :)

[SweetAim82]

Hej SweetAim. 

 

Jeg er så ked af at læse hvor bekymret du er. Og hvor meget det betyder og fylder hos dig. Jeg ville sådan ønske for dig du fandt ro og tillid til at alt er okay med den lille. De andre har skrevet nogle rigtig gode svar til dig. Der er mange måder at forsøge at lindre bekymringen. F.eks. ved ekstra scanninger. Når jeg læser din beskrivelse af hvordan du har det, så er jeg ikke i tvivl om at du har et lille barn i maven der vokser rigtig fint. Du skriver du har stikken og jag ind imellem - det ER fordi din livmoder vokser - barnet vokser - og du skriver det ses på din mave. At du ikke tager på behøver du ikke bekymre dig så meget om med mindre du er meget slank i udgangspunktet og slet ikke kommer til at tage noget på senere hen. I forhold til vægtøgning er det meget tidligt i graviditeten. For nogle kommer det først når livmoder og barnet for alvor bliver stort og vejer. Barnet tager den næring til sig som den har brug for. Så lad det ikke stresse dig.

 

Det er let for mig at skrive at alt virker fuldstændig som der skal være omkring din graviditet. Hvis dine bekymringer fylder, så gør de jo det! Den stærke bekymring du oplever kan være påvirket af alle de hormoner der suser rundt i kroppen på dig. Hormoner der i bund og grund er "gode", for de gør at du har en stærk omsorg for dit barn. Fra naturens side giver mening på den måde at du vil passe på dit barn og sørge for det. Det er så forskelligt hvor meget eller hvor lidt vi hver især oplever den hormonelle påvirkning og på hvilken måde. Men hormonerne kan gøre det sværere at få ro på vores følelser, som vi er vandt til at kunne dysse ned med rationelle tanker. (Mig selv inklusiv :). Man kan føle sig helt uden for sig selv, fordi man godt rationelt kan se at alt er ok. Så giv din bekymring plads - som du gør her i forum - og prøv at acceptere den som et vilkår for dig, under din graviditet - selvom du hellere ville være lykkelig og ubekymret :kuller .  

Der er ingen tvivl om at det bliver godt for dig når du kan mærke liv. Som de andre skriver, så er det så individuelt hvornår det sker. Og med en foranliggende moderkage der er i vejen for de små spark sker det senere. Men det kommer snart. Jeg har kun en enkelt gang oplevet en gravid med foranliggende moderkage, der intet kunne mærke i uge 24. (Når du der til og mærker du intet skal du tale med din jordemoder eller din læge om det.)

De fleste mærker lidt i uge 22. Mit bedste råd til dig er at du skal prøve at lægge dig ned på ryggen - helt fladt - luk øjenene, slap godt af og fokuser på din mave. Måske kan du faktisk mærke den lille nu. Det aller, aller første liv man mærker er i virkeligheden meget utydeligt. Som en uro allernederst i underlivet. Det føles ikke som spark eller bobler. Det kan være svært at definere og overbevise sig selv om det er det - men det føles bare anderledes og kræver fokus og åbenhed og tro på din egen fornemmelse.   

 

Jeg vil tænke på dig - jeg håber du finder ro og tillid så du får plads til at lukke glæden mere ind end du kan lige nu.

 

Kh

Laura

Hej Laura,

Jeg er virkelig glad for din besked og det giver lidt ro. Men der er mange tanker der hele tiden kører rundt, men vil tage dine og de andres råd til mig og i aften forsøge at ligge mig og slappe helt af og mærke efter eller i hvert fald bare slappe fuldstændig af.

Det går mig på at jeg skal have det sådan her, for har en mand som bare gør alt for at få mig på andre tanker og hele tiden prøver på at forsikre mig at alt er okay, hvilket han gør i bedste mening og han rummer mig også på de rigtig dårlig dage, som i dag f.eks.

I forhold til hormoner så giver det meget god mening i mit hoved. Har faktisk tænkt at mine hormoner ikke var så udtalt, men det er måske lige netop det de er.

Endnu engang tusind mange gange tak for dit svar :)

Kh Mia