Laura Kjær Jacobsen

Hej - jeg havde det på samme måde - mentos tyggegummi og som allerede nævnt seabands tog toppen af det for mig - Mvh Laura

Hejsa :) Jeg tror bestemt du oplever hjerteblink. Brunligt udflåd er ikke udsædvanligt i den første tid - og så længe du ikke har haft smerter er det er godt tegn. Med dejligt du er blevet henvist til en scanning. Held og lykke! Mvh Laura - jordemoder

Hej.... jeg kan godt forstå det fylder meget for dig. Som jordemoder kan jeg sige mange beligende ting til dig. Det er altid svært når vi i sundhedsvæsnet prøver at inddele os mennesker i "kasser". For vi er forskellige. Ikke alle passer ind i de samme "kasser". Dit barn passer ikke helt ind i "kassen" for normal fostervægt. Som i jo allerede ved behøver det ikke at betyde at der er noget galt. "Kasserne" er jo for at de ved hvornår de skal være ekstra opmærksomme og kan passe på jer og fange de få tilfælde, hvor tingene reelt ikke er i orden. Dit barn kan være mindre en gennemsnittet, fordi det er bestemt sådan genetisk. Nogle mennesker er 2 meter høje andre 152cm. Vi er så forskellige... :) Du har taget helt normalt på i din graviditet og er sund og rask. Ligeledes skriver du at de ved scanningen, udover den lave fostervægt, ikke har fundet noget der kunne give anledning til at tro at der er noget galt. Det er et rigtig godt udgangspunkt. Omvendt kan der jo være en årsag til at barnet viser sig at være lidt mindre end gennemnittet. Det må være utrygt for dig og jeg forstår dine bekymringer. Heldigvis kan man måle flow i navlesnoren, det siger noget om barnet får den næring det har behov for. Og altså også om der er en alvorlig årsag til afvigelsen i vægten. Som jeg forstår dig var dette normalt? Jeg tror og håber i bliver klogere ved næste scanning. Når de har flere scanninger af dit barn kan man sammenholde disse og se om der er et møster. Bla. om barnet bare følger sin egen vægtkurve og dermed med al sandsynlighed blot er genestisk mindre. Hvis du kan mærke at der er noget du ikke fik svar på eller fik spurgt om ved undersøgelsen - så overvej at ringe ind på afdelingen, for at få en snak med en læge der har adgang til din journal, hvis du har nogle spørgsmål du kan mærke der brænder i dig - det kunne give lidt mere ro i sjælen frem til næste scanning. Jeg vil tænke på jer - og håber i får ro på inden længe Kh Laura - snart mor til nr. to og Jordemoder

Er ogås på B-vitaminvognen. Det hjælper mig i graviditeten. Sprang over i nogle uger og neglene flossede igen. Jeg tager Livol B complex 2 tabl. dagligt. Det er korrekt at B-vitamin udskilles i urinen. Mvh Laura/ gravid med nummer to og jordemoder

Hej Haarup, Jeg kan godt forstå din bekymring og at der er ubehageligt ikke at vide hvordan det kommer til at udvikle sig. Jeg vil så gerne give dig noget vished. Men det er ikke muligt at forudsige hvordan det udvikler sig for dig fremover. I forhold til svangerskabsforgiftning er alle forløb nemlig forskellige og der er ikke lavet noget statistik på hvor lang tid man kan gå, i forhold til hvor tidligt det opdages. Den eneste trøst er at hvis du får konstateret svangerskabsforgiftning, så er lægerne dygtige på den front. De kan holde godt øje med barnet og dig og behandle på dit blodtryk. Videnskabelige undersøgelser peger på at svangerskabsforgiftning i f.eks. 2. graviditet ikke starter før det tidpunkt, hvor det startede første gang. Undersøgelserne viser tvært i mod at det starter 0-4- uger senere en den første gang. Det peger dog i en anden retning at dit blodtryk var forhøjet hos jordemoderen. Dit tilfælde kunne godt være en undtagelse fra reglen, selvom det er sjældent at udvikle svangerskabsforgiftning så tidligt. I forhold til protein i urinen, kan det lille udslag nemt være pga. udflåd eller andre urenheder i urinen. Det der er positivt i din situation, som ikke kan være særlig sjovt, er at du jo bliver holdt godt øje med af din jordemoder og din læge og det dermed opdages tidligt, så der tidligt kan blive taget hånd om dit blodtryk. Det er godt for dig og din krop og ikke mindst din baby at blodtrykket bliver holdt nogenlunde i normalt. (Du ved det sikkert men husk at henvende dig til lægen eller fødegangen hvis du får andre symptomer - stærk hovedpine, flimren for øjenene, smerter under brystkassen eller trykken for beystet. Du kender sikkert remsen fra sidst) Jeg håber, ønsker og krydser fingre for dig - Laura/ Gravid med nummer to og jordemoder.

Kære Merete Det må være svært at holde fast i at det er for et godt formål når du er så præget af din kvalme. Det lyder bestemt til at du er langt ud over det punkt hvor seabands og forskellige kostråd hjælper. Du lader til at have en meget høj grad af graviditetskvalme. En akut tid ved lægen er den rigtige vej at gå. Lægen kan henvise dig videre, hvis du har behov for at komme i behandling på en sygehusafdeling. Der vil man kunne give dig intravenøs behandling med væske. Men der findes forskellige kvalmestillende midler der måske er værd at prøve inden og som supplement kan man med fordel anvende akupunktur. Jeg har ikke så gode erfaringer med zoneterapi mod kvalme. Nogle ting kan du selv gøre. jeg vil anbefale at du sygemelder dig fra dit arbejde (det er du nok allerede?), ind til du har det bedre. Du skal sove så meget du kan, du skal få frisk luft og lidt motion (gåture), og for alt i verden spis og drik - også selvom du ikke har lyst og det kommer op kort tid efter. Den lille smule din krop når at optage for dig er godt. God bedring - det er en hård tid for dig Mvh Laura - gravid og jordemoder

Hej SweetAim. Jeg er så ked af at læse hvor bekymret du er. Og hvor meget det betyder og fylder hos dig. Jeg ville sådan ønske for dig du fandt ro og tillid til at alt er okay med den lille. De andre har skrevet nogle rigtig gode svar til dig. Der er mange måder at forsøge at lindre bekymringen. F.eks. ved ekstra scanninger. Når jeg læser din beskrivelse af hvordan du har det, så er jeg ikke i tvivl om at du har et lille barn i maven der vokser rigtig fint. Du skriver du har stikken og jag ind imellem - det ER fordi din livmoder vokser - barnet vokser - og du skriver det ses på din mave. At du ikke tager på behøver du ikke bekymre dig så meget om med mindre du er meget slank i udgangspunktet og slet ikke kommer til at tage noget på senere hen. I forhold til vægtøgning er det meget tidligt i graviditeten. For nogle kommer det først når livmoder og barnet for alvor bliver stort og vejer. Barnet tager den næring til sig som den har brug for. Så lad det ikke stresse dig. Det er let for mig at skrive at alt virker fuldstændig som der skal være omkring din graviditet. Hvis dine bekymringer fylder, så gør de jo det! Den stærke bekymring du oplever kan være påvirket af alle de hormoner der suser rundt i kroppen på dig. Hormoner der i bund og grund er "gode", for de gør at du har en stærk omsorg for dit barn. Fra naturens side giver mening på den måde at du vil passe på dit barn og sørge for det. Det er så forskelligt hvor meget eller hvor lidt vi hver især oplever den hormonelle påvirkning og på hvilken måde. Men hormonerne kan gøre det sværere at få ro på vores følelser, som vi er vandt til at kunne dysse ned med rationelle tanker. (Mig selv inklusiv :). Man kan føle sig helt uden for sig selv, fordi man godt rationelt kan se at alt er ok. Så giv din bekymring plads - som du gør her i forum - og prøv at acceptere den som et vilkår for dig, under din graviditet - selvom du hellere ville være lykkelig og ubekymret :kuller . Der er ingen tvivl om at det bliver godt for dig når du kan mærke liv. Som de andre skriver, så er det så individuelt hvornår det sker. Og med en foranliggende moderkage der er i vejen for de små spark sker det senere. Men det kommer snart. Jeg har kun en enkelt gang oplevet en gravid med foranliggende moderkage, der intet kunne mærke i uge 24. (Når du der til og mærker du intet skal du tale med din jordemoder eller din læge om det.) De fleste mærker lidt i uge 22. Mit bedste råd til dig er at du skal prøve at lægge dig ned på ryggen - helt fladt - luk øjenene, slap godt af og fokuser på din mave. Måske kan du faktisk mærke den lille nu. Det aller, aller første liv man mærker er i virkeligheden meget utydeligt. Som en uro allernederst i underlivet. Det føles ikke som spark eller bobler. Det kan være svært at definere og overbevise sig selv om det er det - men det føles bare anderledes og kræver fokus og åbenhed og tro på din egen fornemmelse. Jeg vil tænke på dig - jeg håber du finder ro og tillid så du får plads til at lukke glæden mere ind end du kan lige nu. Kh Laura

Hej - Det lyder godt! Håber de kan komme med nogle gode tips så du kan føle dig godt tilpas under din graviditet :)

God bedring - jeg kan berolige dig med at gravide sjældent går i fødsel når de er syge. Kroppen har simpelthen ikke kræfterne til det :)

Det er super godt at du tænker over kosten når du er gravid. Det lyder til du får en fin og varieret kost. Når man er gravid så langt henne som dig har man brug for ca 350 ekstra kcal/dag for at dække sit og barnets energibehov. Din datter tærer på dine depoter og med mindre man har en decideret spiseforstyrrelse eller spiser en meget ensidig kost, påvirker dit fødeindtag ikke din datters størrelse. (Rygning påvirker naturligvis fostervægten negativt.) Men som du skriver er en vægtafvigelse på -14,6% helt normalt. (Det er først når man kommer ned omkring -23% at man kan tale om at det er på grænsen til at være unormalt) Så hun er langt fra den grænse :) Derfor - hvis du vil leve sundere så gør det endelig, det skader ikke - og gode olier er sundt. Men det er ikke sikkert det påvirker din datters vægt. God graviditet fortsat :)

Hej. Det må bare være så hårdt! Du må virkelig føle dig begrænset og handicappet af det. Mange gravide der er gastric bypass opereret har nøjagtigt de samme gener som dig. Men det gør ikke at du skal acceptere dem, for det er virkelig slemt at være i! Fordi GBY er relativ "ny" findes der ikke så mange erfaringer med hvad der er godt og skidt. Som jordemoder vil jeg helt sikkert anbefale dig at forsøge at få din læge til at henvise dig til speciallæger enten ved mave tarm afd. eller gynækologisk/obstetrisk afd. på det sygehus du er tilknyttet, da det der dem der ser flest gravide med problemstillingen, og så søge råd og vejledning der. God bedring til dig :rolleyes

Åh det må være svært for dig at have det sådan - men ikke desto mindre er det helt normalt at man først føler noget for maven langt senere. Især når det at være gravid ikke lige er ens favorittilstand! Graviditet bliver i vores samfund gjort til noget vidunderligt lyserødt sukkerstads. Det er det bare ikke for alle! På det punkt tror jeg ikke vi kvinder kan sammenligne os - det er så forskelligt hvordan vi føler. Jeg tror bare at det der virker er at give følelserne plads og acceptere dem - som du gør ved at skrive om det her. Når man som du, på forhånd har haft et billede eller en forestilling om at du skulle have en lille pige, og man så får at vide det bliver anderledes, så tager det tid inden man har vænnet sig til den nye forestilling, der for dit vedkommende nu skal knytte sig op på at få en dreng. Det gode er at uanset om du bliver klar til at få en dreng, så hjælper vores moderinstinkt os normalvis rigtig godt på vej, sådan at du bliver klar til det barn der kommer. Jeg tror på at følelserne kommer - men giv det tid og tålmodighed og plads :)

Hej igen :), Okay, så er du nået til uge 38 uden at gå i fødsel og måske længere hvis ikke du havde fået kejsersnit - det er en meget god indikator for at det du oplevede ikke var tegn på fødsel, fordi din krop de andre gange ikke er gået i fødsel for tidligt :). Det er så svært det der med tidlige tegn på fødsel, fordi der er aldrig sikkerhed for noget, før du oplever at have nogenlunde regelmæssige veer der er meget intense og bare bliver ved og tager til. Du kan sagtens gå og modne dig og opleve tegn som flere plukkeveer der måske niver lidt, slimproppen der går, eller en lille smule blødning, som det du så den anden dag, selvom der går uger inden du føder. Jeg ved ikke om du har det sådan, men i længden kan det være hårdt at skulle forholde sig til alle de små tegn, fordi man går og sætter sig selv lidt op til "om der nu sker noget". (Det kender jeg alt for godt fra mig selv - og mange andre kvinder :). De små tegn kommer fordi du nærmer dig termin, men man kan i virkeligheden ikke bruge dem til at sige hvornår du så går i fødsel. Så en god tommelfinger regel er at man først kan sige noget med sikkerhed når fødselsveerne er der. Det kunne ellers være så rart at få et sikkert forvarsel ikke :) Al mulig held og lykke til dig.

Hej, jeg forstår godt din tanke med at det kunne være tegnblødning. Det kan meget vel være fordi du går og modner dig omkring din livmodermund - men uden at du går i fødsel nu. Hvornår har du født de andre gange? God aften til dig Laura

Dejligt der er så mange der skriver har oplevet det samme som dig - jeg håber virkelig det hjælper dig. KH