Pensionsopsparing

[Carcassonne]

Hej. 

 

Nu er manden jo kommet i arbejde (eller gjorde han i september) og jeg skal lige selv have afsluttet mit speciale og så skulle jeg jo også gerne finde noget arbejde :). Så nu er vi(jeg) begyndt at tænke at det er ved at være tid til at starte en pensionsopsparing, selvom der jo er lang tid til at den skal bruges :).

 

 

Så hvor meget spare i andre op?

Hvilken type opsparing? 

Nogle råd/anbefalinger?

 

 

Jeg ved ikke rigtig noget om det endnu, så kom gerne med så mange ideer og vejledninger så muligt:) 

[Fister]

Først skal I lige have tjek på om der er pensionsordning igennem din mands løn - og din, når I kommer så langt. Det er normalt at spare 15-17 % af sin bruttoløn op, men faktisk er det ofte lidt i underkanten. Husk at tænke på, at I kan spare en del penge, hvis en af jer betaler topskat og i betaler det denne tjener over 460.000 kr. årligt ind på en pensionsordning. Humlen er, at man sparer 59% i skat nu og formentlig ikke skal betale ligeså høj skat, når pengene en gang skal udbetales.

 

Der er - basically - 2 slags pensionsopsparinger tilbage på markedet.

 

1) Ratepension. Max. indbetaling 50.900 kr. årligt, kan trækkes fra til og med topskat. Når den skal udbetales er det i rater over 10-25 år. Hvis man dør inden den er udbetalt, går opsparingen til de efterladte.

2) Livsvarig pensionsopsparing/livrente: Trækkes fra til og med topskat. Ingen begrænsninger for indskud. Udbetalingen beregnes ud fra et estimat af hvor gammel du bliver. Du har altså X antal kr. ved pensionering, og så vurderer pensionsselskabet at du vil leve i f.eks. 25 år derefter og de dividerer så din opsparing (+ formodet afkast) ud over de 25 år. Hvis du kun lever 20 år "vinder" pensionsselskabet, hvis du lever 30 år vinder du fordi udbetalingen forsætter til du dør. Hvis du dør før tid går din opsparing således ind i fælleskassen, og betaler for dem der lever længe, og der er ikke noget til dine efterladte, medmindre du har tegnet en livsforsikring (hvilket typisk er en del af en livrente). 

 

Der er et par variationer af de to nævnte, og så er der dét som tidligere var en kapitalpension, og som nu kun kan tegnes som en "alderspension". Den udbetales som udgangspunkt i ét beløb efter pensionsalderen er opnået (man kan også få den udbetalt i rater som det passer een). Der er dog ikke noget fradrag på alderspensionen, så gevinsten ved at sætte penge ind på en aldersopsparingen er blot, at man slipper med 15% i afkastskat (årligt). Det vil sige at de renter eller gevinster på investeringer man har på kontoen opgøres hvert år, og så betaler man de 15%. På en fri konto ville beskatningen være imellem 28 og 59% (cirka) af afkastet, men først når det blev realiseret (altså ved rentetilskrivning, aktieudbytte eller salg af værdipapirer med gevinst). 

 

Suplér mig gerne - det er efterhånden et par år siden jeg har arbejdet med det:)

[Fister]

Hov - alt afhængig af hvor meget I sparer op, kan det være en fordel at have lidt af hver type. Det har vi herhjemme. Men pas på med ikke at have mange forskellige, for så æder omkostningerne dem bare. I øvrigt er det et godt råd til alle, at tjekke om man har små pensionsordninger hist og her fra tidligere jobs (det kan man se på pensionsinfo) og så får det hele samlet et eller to steder :)

[Carcassonne]

Først skal I lige have tjek på om der er pensionsordning igennem din mands løn - og din, når I kommer så langt. Det er normalt at spare 15-17 % af sin bruttoløn op, men faktisk er det ofte lidt i underkanten. Husk at tænke på, at I kan spare en del penge, hvis en af jer betaler topskat og i betaler det denne tjener over 460.000 kr. årligt ind på en pensionsordning. Humlen er, at man sparer 59% i skat nu og formentlig ikke skal betale ligeså høj skat, når pengene en gang skal udbetales.

 

Der er - basically - 2 slags pensionsopsparinger tilbage på markedet.

 

1) Ratepension. Max. indbetaling 50.900 kr. årligt, kan trækkes fra til og med topskat. Når den skal udbetales er det i rater over 10-25 år. Hvis man dør inden den er udbetalt, går opsparingen til de efterladte.

2) Livsvarig pensionsopsparing/livrente: Trækkes fra til og med topskat. Ingen begrænsninger for indskud. Udbetalingen beregnes ud fra et estimat af hvor gammel du bliver. Du har altså X antal kr. ved pensionering, og så vurderer pensionsselskabet at du vil leve i f.eks. 25 år derefter og de dividerer så din opsparing (+ formodet afkast) ud over de 25 år. Hvis du kun lever 20 år "vinder" pensionsselskabet, hvis du lever 30 år vinder du fordi udbetalingen forsætter til du dør. Hvis du dør før tid går din opsparing således ind i fælleskassen, og betaler for dem der lever længe, og der er ikke noget til dine efterladte, medmindre du har tegnet en livsforsikring (hvilket typisk er en del af en livrente). 

 

Der er et par variationer af de to nævnte, og så er der dét som tidligere var en kapitalpension, og som nu kun kan tegnes som en "alderspension". Den udbetales som udgangspunkt i ét beløb efter pensionsalderen er opnået (man kan også få den udbetalt i rater som det passer een). Der er dog ikke noget fradrag på alderspensionen, så gevinsten ved at sætte penge ind på en aldersopsparingen er blot, at man slipper med 15% i afkastskat (årligt). Det vil sige at de renter eller gevinster på investeringer man har på kontoen opgøres hvert år, og så betaler man de 15%. På en fri konto ville beskatningen være imellem 28 og 59% (cirka) af afkastet, men først når det blev realiseret (altså ved rentetilskrivning, aktieudbytte eller salg af værdipapirer med gevinst). 

 

Suplér mig gerne - det er efterhånden et par år siden jeg har arbejdet med det:)

 

Tak for et rigtig godt overblik :)

 

Manden har ingen pensionsordning i jobbet, så skal vi selv sørge for :) og ja jeg ved jo sjovt nok ikke hvad jeg ender med endnu :). Men vi er kun 24-25 år så hvis vi begynder på noget nu har vi vel fin tid til at nå en pæn portion penge :). 

 

 

Ved en ratepension får ens efterladte så også alle pengene hvis man dør før pensionsalderen? 

[Fister]

Først - så ja, jo flere år I har til at spare op, jo nemmere kan I nå jeres mål mht. pension (ikke at jeg tror I har er decideret mål lige nu, men det er i hvert fald for sent at tale om det, når man er 50). Men tag ikke fejl af, at det er nu I skal i gang, for ikke at komme bag ud, så det er superfornuftigt at I er opmærksomme på det.

 

Og ja, ratepensionen er en pose penge du sparer op på en personlig konto uden om et fællesskab, så hvis man dør inden pensionering går pengene til ens efterladte (eller dem man selv skriver på ordningen - i øvrigt også vigtigt at få gjort:) )

 

Når du får job evt. med en pensionsordning, så husk at få taget stilling til livs- og invalidepension med det samme. Så slipper du formentlig udenom at skulle indlevere helbredsoplysninger :)

[Guest]

Jeg vil lige indskyde, at man typisk anbefaler, at man kommer i gang med pensionsopsparing i slut-20erne for at sikre, at man når at spare tilstrækkeligt op, så det er rigtigt fint, at I begynder at tænke på det nu :) Når man starter tidligt nok, så er 16-17% ikke utilstrækkeligt efter min mening, men omvendt så er det også værd at overveje at sætte lidt mere fra, hvis man rammer topskatloftet. Dog kan det også fungere som en "pensionsopsparing" (og give fradrag) at investere i hus eller anden fast ejendom såfremt selvfølgelig, at man køber et sted, hvor markedet er nogenlunde sundt :)

[Lovely Lady]

Jeg indbetaler cirka 100.000 om året fordelt på primært en livsvarig ordning via mit arbejde og i mindre omfang en ratepension via min bank. Jeg startede som 26-årig, men betalte så mindre dengang - efterhånden som lønnen stiger, så skruer man også op for pensionsindbetalingerne :)

I øvrigt kloge ord fra Fister :)

[Dino123]

Blander mig også lige. Hvis din mand ingen pensionsopsparing har, så er det altså super vigtigt at i har tjek på de forsikringer, som typisk er i en pensionsordning død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Tag en snak med banken eller tjek pensionsinfo.dk ud, hvis han har været i job tidligere.

[Guest]

Blander mig også lige. Hvis din mand ingen pensionsopsparing har, så er det altså super vigtigt at i har tjek på de forsikringer, som typisk er i en pensionsordning død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Tag en snak med banken eller tjek pensionsinfo.dk ud, hvis han har været i job tidligere.

 

Enig. De nævnte er der som regel også taget højde for i jeres ulykkesforsikring, men de gruppelivsforsikringer, man typisk kan få via pensionsordningen er som regel ret gode :)

[Fister]

Ulykkesgorsikring dækker kun i tilfælde af ulykke (ikke sygdom). Og det er kun i ca 5% af tilfældene at invaliditet skyldes en ulykke, så ulykkesforsikringer er slet ikke nok (men de dækker også andre ting, så den er også et must)

[Guest]

Ulykkesgorsikring dækker kun i tilfælde af ulykke (ikke sygdom). Og det er kun i ca 5% af tilfældene at invaliditet skyldes en ulykke, så ulykkesforsikringer er slet ikke nok (men de dækker også andre ting, så den er også et must)

 

Njah, jeg har da også et beløb, jeg får udbetalt ved kritisk sygdom og ved død fra ulykkesforsikringen. Men det var nu også mest for at gøre opmærksom på, at der findes elementer i de fleste ulykkesforsikringer som ikke alle er opmærksomme på :)

[Fister]

Njah, jeg har da også et beløb, jeg får udbetalt ved kritisk sygdom og ved død fra ulykkesforsikringen. Men det var nu også mest for at gøre opmærksom på, at der findes elementer i de fleste ulykkesforsikringer som ikke alle er opmærksomme på :)

 

I stand corrected:) Det er bare fordi mange tror at ulykkesforsikringen kan stå alene. 

 

Edit: Link om ulykkesforsikring

[Maustique]

Vi sparer op gennem vores arbejde - 18% af vores løn. Derudover har vi også forsikringer for tabt erhvervsevne, kritisk sygdom og en ret stor livsforsikring på hinanden (Dem synes jeg er MINDST lige så vigtige som pensionen).

 

Tabt erhvervsevne sikrer os 80% af vores løn frem til pensionsalderen, hvis vi skulle blive ude af stand til at arbejde, kritisk sygdom sikrer os et stort engangsbeløb, der muliggør f.eks. plejeorlov eller privathospital og den store livsforsikring er regnet ud efter hvor meget vi skylder i huset (+ en ekstra portion penge på min mands til hans særbørn).

 

Jeg startede midt il 20erne med min og min mand startede lige omkring de 30.

 

Vores udfordring ligger i pensionsalderen. Min mand "nåede" at få låst sin så han kan få adgang til den som 60 årig - men min kan jeg først få ud 5 år før den til hver tid gældende pensionsalder. Og det er noget rigtig møg - især fordi jeg er 8 år yngre end min mand! Vi planlægger nemlig en tidlig pension (Lige nu snakker vi 55/63 år). Dvs. at vi kan risikere at skulle leve 10 år udelukkende af hans pension.

 

Vores løsning - udenom den etablerede måde at gøre tingene på er, at vi 1) Betaler huset ud inden pension og sørger for, at der er sat af til større renovationer og 2) Lader al overskud af en "lille" virksomhed, vi har ved siden af vores fuldtidsjob stå i virksomheden. På den måde undgår vi at betale topskat af det nu (kun selskabsskat) og så kan vi forhåbentligt "hæve" pengene, når vi ikke har så meget anden indkomst. Dette er ud fra devicen: Minimer fremtidige omkostninger og maksimer forskudt indkomst :)