"Jeg elsker dig".

[tazdiginez]

Hvor ofte siger i til jeres børn at i elsker dem?

Hvorfor siger i det og i hvilke situationer?

 

Jeg havde spurgt om det på facebook, men tænkte at jeg også ville gøre det herinde :)

[TroldeMor]

Åh, ville ønske jeg kunne gøre det noget mere!! Jeg har aldrig været i tvivl om at mine forældre elsker mig, og det er da også blevet sagt (/skrevet i kort) nogle gange i mit liv.... Men det har ikke været en naturlig del af hverdagen.

Det gør også at jeg har det lidt svært med at sige "jeg elsker dig".... Mest til børnene, men også lidt til Kristian.... Det ligger ikke godt i min mund, og føles lidt "falsk" på en måde, selvom jeg jo mener det....

[Mette]

jeg siger det faktisk meget, både til vigga og til mand - har lidt sværere ved at sige det til mine forældre, men jeg elsker dem  :loveshower

Til vigga siger jeg det hver gang hun gør noget sødt, så kan jeg sige "ååh sikke jeg elsker dig" og siger også tit "mor elsker dig". Til min mand siger jeg det næsten hver aften inden vi skal sove :)

[Mette A.]

Hm, jeg er ikke helt god nok til at sige det. Prøver at huske at sige det hver aften, når Lise skal puttes, men den smutter ind imellem. Derudover er det lidt forskelligt, så kan jeg finde på at sige det når vi putter sammen/krammer, eller hvis hun er ked af det fordi jeg blev sur.

Per siger det aldrig (heller ikke til mig), kun hvis man har sagt det først til ham - så svarer han "jeg elsker også dig". Så jeg prøver ind imellem at sige det på hans vegne "mor og far elsker dig skat".

[Pumpkins]

Jeg må indrømme, at jeg ikke siger det sååå tit. Eller det er nok mere sætningen, jeg ikke bruger så meget. Jeg fortæller Karla på rigtig mange måder, at jeg sætter pris på hende og det hun gør, og siger jævnligt til hende, at hun er sød og herlig mm. 

 

Jeg er nok ikke tilhænger af det mekaniske "elsker dig" lige inden man slukker lyset om aftenen. Jeg fortæller hende gerne, at vi passer på hende, at det har været en dejlig dag, at det har været sjovt at køre bus med hende, at det var hyggeligt at tegne etc. Men jeg prøver at undgå en "standart sætning". 

For mig at se mister det lidt sin betydning, hvis man siger ordenen sådan lidt automatisk. Jeg vil hellere udtrykke de følelser, jeg føler lige aktuelt - dermed ikke sagt, at jeg ikke altid elsker Karla. ;) 

Jeg synes bare det bliver lidt fladt, hvis det bliver brugt passivt. 

 

Jeg vil meget hellere vise mit barn at jeg elsker hende, og så udtrykke det, når jeg mærker det ekstra meget - fx. når hun giver mig en stor krammer, eller vi hygger og putter med en god bog eller film. Jeg synes også hun skal lære, at "jeg elsker dig" ikke er noget, man skal sige "fordi det er det man siger" men noget man skal bruge som et udtryk for sine følelser. 

[Guest]

Det siger vi mange gange dagligt, morgen middag og aften :)

 

Det kan være når vi afleverer, så er det tit, farvel og elsker dig og så bliver det sagt tilbage, når vi siger godnat og så i løbet af dagen. Det kan bare være når vi sidder i stuen eller går en tur eller lign. Det falder os meget naturligt og børnene siger det også tit ud af det blå.

Så mange gange dagligt og i mange situationer, det kan være når de har gjort et eller andet eller bare været dejilge,  men kan også bare blive sagt bare fordi.

[Barbamama]

Jeg synes, jeg siger det tit, men det har også været meget naturligt for mig at høre i min barndom. Min mor siger det nok en gang om ugen ca. nu, og min far siger det "når det er relevant", altså hvis vi har en dyb snak af en art, hvis jeg er ked af det (og ca. 400 gange i forbindelse med mit og Bs bryllup :D)

Jeg siger det hver aften, når han bliver puttet. "Godnat. Sov godt. Jeg elsker dig" :kiss

Derudover siger jeg det engang imellem, hvis jeg synes at han er ekstra sød med noget. Nogle gange snakker vi også om, hvad det betyder sådan i børnesprog, så godt jeg nu kan "Jeg elsker dig. Det betyder, at jeg synes, at du er rigtig rigtig sød og dejlig, og at jeg altid vil være her for dig".

Jeg siger det også, hvis vi har været uvenner :blush Sådan lidt "Mor blev rigtig sur fordi xxx, men hun skulle have sagt det på en pænere måde og ikke råbe. Er du ok? Det var godt, mor elsker dig. Vil du have en krammer?" agtigt.

Jeg har ikke hørt Brian sige det, men han siger at han gør det. Han har ikke været så vant til at høre det som barn, men kan godt sige det til mig, så jeg tror, han har det sådan, at han kan godt sige det, men helst når ingen andre lytter :)

Jeg fortæller i øvrigt også Valdemar at hans far og mormor og farmor elsker ham. :D

[Mama Lou]

Jeg er opvokset meget i stil med Troldemor, vi har ikke fået stoppet ørerne fulde af, at vores (min søster og jeg) forældre elsker os- men vi VED det og har aldrig været i tvivl :) Vi har heller aldrig brugt kram/knus i min familie, men det bruges til gengæld meget i mandens familie. Sjovt nok føles det helt naturligt for mig at kramme mandens familie eller veninder, men ikke min egen familie. Bare da min far døde var det vildt mærkeligt at familie altid ville kramme når vi så hinanden :blink

Hvorom alting er, så er det en del af "remsen" når M. Puttes. Så når jeg putter hende, kysser jeg hende på munden, så beder hun nogle gange om at det skal være begge kinder, næse og pande også :D Også putter jeg dynen om hende mens jeg siger: Jeg elsker dig, heeeele vejen op til månen, heeeeele vejen tilbage igen- og heeeelt ud i uendeligheden :wub Sov godt skat, vi passer på dig :biglove

[Barbamama]

Jeg føler forresten ikke, at det bliver mekanisk ved at jeg altid siger det om aftenen :) Jeg mener det jo hver gang, og synes ikke at det mister værdi af at blive sagt meget :)

[Mistel]

Jeg siger det hele tiden. Til god morgen, til god nat, til afsked, til goddag, når det kommer over mig...  Jeg har skrevet et brev til ham i anledningen af hans 1-års fødselsdag, og der står det også MANGE gange... Mellem min mand og jeg har det altid været naturligt. Til Vitus - jeg ved ikke. Måske fordi han er så lille? Jeg ved ikke, om det bliver ved, når han bliver stor og synes det er mega kikset og klamt! ;)

 

Mellem mine forældre og jeg er det vist nærmest aldrig blevet sagt. Altså, jeg er ikke i tvivl om, at min mor elsker mig HØJT! Jeg sagde det til hende i min tale til hendes 70 års fødselsdag, og det er vist nærmest eneste gang. Det var btw vildt grænseoverskridende! Ved ikke helt hvorfor det er sådan....

[tazdiginez]

Kopieret fra min facebook -

Nå, jeg må nok hellere forklarer.
Jeg så denne far i dag, som havde en voldsomt lang afleverings-rutine med sin dreng i børnehaven. Han havde meget travlt og jeg kunne se, at han havde rigtig svært ved at "rumme" rutinen - det skulle gå stærkt, så da han siger farvel er det "elsker dig-hej!" i en hurtig sætning. Drengen var noget bedrøvet efter faderen gik, ikke ked af det, men jeg kunne se at han ikke var glad. Det fik mig til at tænke.. 
Ordene burde jo give en varm og lykkelig fornemmelse HVER gang de siges - både hos afsender og modtager :)

Jeg selv siger til mine børn at jeg elsker dem, hver gang vi skilles. Hvem ved om vi får hinanden at se igen? Jeg vil ha' at det sidste mine børn hører fra min mund inden jeg går, er et helhjertet "jeg elsker dig" - og det vil jeg blive ved med indtil den dag jeg dør. Pinligt eller ej, så er jeg egoistisk og gør det for min skyld. :)

Jeg siger det til mine børn konstant - når vi skilles, når vi sidder og ser film, når vi leger, når der puttes til nat. 
Når vi siger undskyld til hinanden - "Undskyld skat", et kram og et "jeg elsker dig". 
Jeg gør meget ud af at sige det til dem og kigge dem i øjnene imens, lade dem vide at jeg er nærværende imens ordene siges.

[Pumpkins]

Jeg føler forresten ikke, at det bliver mekanisk ved at jeg altid siger det om aftenen :) Jeg mener det jo hver gang, og synes ikke at det mister værdi af at blive sagt meget :)

 

jeg synes som sådan heller ikke det mister værdi af at blive sagt mange gange, sålænge det bliver sagt samtidig med at man også udtrykker det. Jeg synes det er helt fint og rigtig godt, hvis man som forælder fortæller sit barn det inden sengetid, hvis man gør det som en del af en "samtale" med barnet, eller fordi man føler for at udtrykke det. 

 

Der hvor jeg får fnidder er, når man siger det uden at have kontakt med barnet, eller for at fortælle det noget. Fx en forælder siger farvel til et barn nede i vuggestuen, og på vej ud af døren får sagt "hej, hej, ses i eftermiddag, elsker dig", mens forælderen mentalt allerede er ude af døren. Eller som i et afsnit af de unge mødre, hvor en mor puttede sit barn, og lige inden hun slukkede lyset, med ryggen til barnet, sagde "nat, nat, elsker dig" - hvis man ikke er nærværende, når man siger det, så bliver det fladt og på en eller anden måde uærligt, fordi det ikke bliver udtryk for en aktuel følelse, men bare noget man siger på rutinen. 

Hvis man siger godnat hver aften, og er nærværende mens man gør det, så er jeg bestemt tilhænger ;) 

[Pumpkins]

Kopieret fra min facebook -

Nå, jeg må nok hellere forklarer.

Jeg så denne far i dag, som havde en voldsomt lang afleverings-rutine med sin dreng i børnehaven. Han havde meget travlt og jeg kunne se, at han havde rigtig svært ved at "rumme" rutinen - det skulle gå stærkt, så da han siger farvel er det "elsker dig-hej!" i en hurtig sætning. Drengen var noget bedrøvet efter faderen gik, ikke ked af det, men jeg kunne se at han ikke var glad. Det fik mig til at tænke.. 

Ordene burde jo give en varm og lykkelig fornemmelse HVER gang de siges - både hos afsender og modtager :)

Jeg selv siger til mine børn at jeg elsker dem, hver gang vi skilles. Hvem ved om vi får hinanden at se igen? Jeg vil ha' at det sidste mine børn hører fra min mund inden jeg går, er et helhjertet "jeg elsker dig" - og det vil jeg blive ved med indtil den dag jeg dør. Pinligt eller ej, så er jeg egoistisk og gør det for min skyld. :)

Jeg siger det til mine børn konstant - når vi skilles, når vi sidder og ser film, når vi leger, når der puttes til nat. 

Når vi siger undskyld til hinanden - "Undskyld skat", et kram og et "jeg elsker dig". 

Jeg gør meget ud af at sige det til dem og kigge dem i øjnene imens, lade dem vide at jeg er nærværende imens ordene siges.

 

Jeg tror vi er enige ;) Det er netop det med, at jeg fortæller nogen at jeg elsker dem, både for at udtrykke mine egne aktuelle følelser, men også fordi jeg ved, at de bliver glade for at høre det. Hvor meget glæde gør et "elsker dig", hvis det ikke kan mærkes?

[Mama Lou]

Jeg føler forresten ikke, at det bliver mekanisk ved at jeg altid siger det om aftenen :) Jeg mener det jo hver gang, og synes ikke at det mister værdi af at blive sagt meget :)

Den tilslutter jeg mig også, det er bare en del af putteritualet :)

[Barbamama]

Bum bum. Jeg kan godt følge hende fra fb i noget af det, og så alligevel ikke. :unsure

Jeg synes ikke der er noget "galt" i at sige det så tit som hun gør, når hun netop er obs på varmen og indlevelsen. Men jeg kan godt få lidt ondt i maven over, at hun (blandt andet) begrunder sit hyppige "jeg elsker dig" med tanke på, om man ser hinanden igen. :unsure Jeg kan godt forstå det, men jeg vil hellere have "glade grunde" til at sige det. Jeg synes, det giver en rar stemning, føles dejligt at sige og høre, og jeg forestiller mig, at Mar sover godt på at have fået at vide, at han er elsket.

Jeg synes ikke nødvendigvis at der er noget i vejen med at sige "Jeg elsker dig" i farten, og jeg tænker at drengen i hendes eksempel nok ville være mut uanset om faderen havde sagt det eller ej, pga den hastede aflevering. Så jeg tænker nok lidt "godt forsøgt".

Til gengæld har jeg lidt en kæphest med at sige "elsker dig" istedet for "JEG elsker dig". Jeg tænker stadig, at det er godt forsøgt og bedre end ingenting, men jeg er nok lidt farvet af min uddannelse og af at være meget analyserende og meget (!) ordkløver, og der tænker jeg, at sætningen "elsker dig" uden et "jeg" åbner for en mulighed for ikke rigtig at "comitte" til ordene. Dermed IKKE sagt, at man ikke mener det, hvis man ikke siger "jeg" (!!!) og måske kan det være et skridt på vejen til at lære at sige det. Men for mit eget vedkommende i hvert fald, føler jeg et større ejerskab over ordene og kærligheden, når jeg siger til Valdemar at JEG elsker ham. (Eller evt. at "mor" gør det. For det er jo også mig ;))

[Barbamama]

jeg synes som sådan heller ikke det mister værdi af at blive sagt mange gange, sålænge det bliver sagt samtidig med at man også udtrykker det. Jeg synes det er helt fint og rigtig godt, hvis man som forælder fortæller sit barn det inden sengetid, hvis man gør det som en del af en "samtale" med barnet, eller fordi man føler for at udtrykke det.

Der hvor jeg får fnidder er, når man siger det uden at have kontakt med barnet, eller for at fortælle det noget. Fx en forælder siger farvel til et barn nede i vuggestuen, og på vej ud af døren får sagt "hej, hej, ses i eftermiddag, elsker dig", mens forælderen mentalt allerede er ude af døren. Eller som i et afsnit af de unge mødre, hvor en mor puttede sit barn, og lige inden hun slukkede lyset, med ryggen til barnet, sagde "nat, nat, elsker dig" - hvis man ikke er nærværende, når man siger det, så bliver det fladt og på en eller anden måde uærligt, fordi det ikke bliver udtryk for en aktuel følelse, men bare noget man siger på rutinen.

Hvis man siger godnat hver aften, og er nærværende mens man gør det, så er jeg bestemt tilhænger ;)

Det kan jeg vist godt nogenlunde tilslutte mig :)

[Pumpkins]

Bum bum. Jeg kan godt følge hende fra fb i noget af det, og så alligevel ikke. :unsure

Jeg synes ikke der er noget "galt" i at sige det så tit som hun gør, når hun netop er obs på varmen og indlevelsen. Men jeg kan godt få lidt ondt i maven over, at hun (blandt andet) begrunder sit hyppige "jeg elsker dig" med tanke på, om man ser hinanden igen. :unsure Jeg kan godt forstå det, men jeg vil hellere have "glade grunde" til at sige det. Jeg synes, det giver en rar stemning, føles dejligt at sige og høre, og jeg forestiller mig, at Mar sover godt på at have fået at vide, at han er elsket.

Jeg synes ikke nødvendigvis at der er noget i vejen med at sige "Jeg elsker dig" i farten, og jeg tænker at drengen i hendes eksempel nok ville være mut uanset om faderen havde sagt det eller ej, pga den hastede aflevering. Så jeg tænker nok lidt "godt forsøgt".

Til gengæld har jeg lidt en kæphest med at sige "elsker dig" istedet for "JEG elsker dig". Jeg tænker stadig, at det er godt forsøgt og bedre end ingenting, men jeg er nok lidt farvet af min uddannelse og af at være meget analyserende og meget (!) ordkløver, og der tænker jeg, at sætningen "elsker dig" uden et "jeg" åbner for en mulighed for ikke rigtig at "comitte" til ordene. Dermed IKKE sagt, at man ikke mener det, hvis man ikke siger "jeg" (!!!) og måske kan det være et skridt på vejen til at lære at sige det. Men for mit eget vedkommende i hvert fald, føler jeg et større ejerskab over ordene og kærligheden, når jeg siger til Valdemar at JEG elsker ham. (Eller evt. at "mor" gør det. For det er jo også mig ;))

 

Enig med det sidste. "elsker dig" er bare et udtryk, jeg virkelig ikke er glad for. Som du siger, så bliver det bare upersonligt. (Og måske lidt for Nick og Jay-agtigt til at jeg synes det er rart at høre på) :p

[Vinnus]

Vi siger det meget herhjemme og det varmer og glæder hver gang :)

Jeg siger tit tilmine børn at jeg elsker dem. Det virker på ingen måde mekanisk.

K og jeg siger hver aften når vi skal sove, at vi elsker hinanden. Det var faktisk del af en øvelse fra par terapeuten som vi har beholdt :)

Aner ikke om mine forældre har sagt det tit. Min mors familie giver mange kram men slet ikke min fars familie. Selv min mors venner i Polen giver kram når vi ses. :)

[Ihpets-mortilto]

Nu har jeg ikke læst alle jeres besvarelser, og dem jeg har, har jeg kun skimet. Og det er der en grund til: jeg vil sige jeg elsker dig, præcis når jeg har lyst, tænker på det, føler for det og ikke begrænse/forøge alt efter hvad andre mødre/eksperter mener.

Jeg kan ikke huske mine forældre har sagt jeg elsker dig til mig. Men jeg behøver ikke være sådan. På nogle punkter (de triste) er jeg stadig præcis som dem, men på de glade/lykkelige/elsker følelser der har jeg besluttet at jeg ikke vil være som dem. Jeg vil ikke ligge låg på "jeg elsker dig" fordi det skulle kunne blive "fladt", jeg synes nemlig lidt det er noget fis.

Jeg siger jeg elsker dig til Jon og William en del gange hver dag, altid ved adskillelse og søvn og andre gange hvor det falder mig ind. Men HVER ENESTE GANG er fordi jeg føler det er det rigtige at sige.

[Guest]

Jeg siger det hver dag! Nogle gange 10.000 gange andre 2-3 gange.

Jeg er enig i at man skal være I ordene, at der samtidig skal være handling og et kropssprog der signalerer ægte kærlighed.

Vi veksler mellem "jeg elsker dig", "mor/far elsker dig", "jeg elsker dig Mie" og "elsker dig" - det sidste fordi det er Mies eget udtryk, de første mange gange sagde hun "Æhlser diiig" og det tog vi lidt til os.

Men når vi siger det er det oftest med et kys i kølvandet, et kram, et fingerkys eller kæmpe smil.

Og så er det rigtig ofte i sætninger hvor vi også siger noget andet fx "åh hvor er du sød, tak for det, jeg elsker dig" eller "du er simpelthen en tosset unge - jeg elsker dig"

Det bliver oftest sagt når vi leger, når hun gør noget kært og typisk Mie, altid når hun bliver puttet og 98 % af gangene når vi skilles om morgenen - men oftest herhjemme - fordi kærlighed er "privat" - er vi ude er det meget mere sød, dejlig, lækker m.m. Vi bruger.

[Ihpets-mortilto]

Hov jeg glemte lige:

Jeg kan rigtig godt lide de der - holder i hånden, kigge dybt i øjnene "jeg elsker dig", men jeg kan LIGESÅ GODT lide når Jon står på badeværelset med W og jeg vasker op og Jon så råber "jeg elsker dig mus".

Så længe afsender elsker modtager, så bliver det aldrig fladt for mig :biglove

[Little Miss]

Det siger vi mange gange dagligt, morgen middag og aften :)

Det kan være når vi afleverer, så er det tit, farvel og elsker dig og så bliver det sagt tilbage, når vi siger godnat og så i løbet af dagen. Det kan bare være når vi sidder i stuen eller går en tur eller lign. Det falder os meget naturligt og børnene siger det også tit ud af det blå.

Så mange gange dagligt og i mange situationer, det kan være når de har gjort et eller andet eller bare været dejilge, men kan også bare blive sagt bare fordi.

Samme her. Betyder meget for mig at fortælle Carl Emil at jeg elsker ham. I det hele taget betyder det meget for mig at mine kære ved jeg elsker dem. Vi har altid været meget kærlige i min familie og tit sagt jeg elsker dig men det er især blevet vigtigt for mig efter jeg mistede min kusine (min fætters søster - voksede op med min fætter) og min fætter mistede deres tvillinger samme år som jeg var højgravid med Carl Emil.

[Guest]

Her siges det hver dag - det er en del at putteritualet, hvis jeg putter Lasse. Når jeg har synget godnat-sangen, blir der sagt god nat og sov godt. Mor elsker dig. Sådan foregik det i min egen barndom, omend ikk hver nat.

Ellers kan jeg godt finde på at sige det sådan lidt hist og pist, når han laver noget sjovt eller hvad han nu lige finder på.

Manden og jeg siger det mest, når vi skilles om morgenen - ikke hver morgen. Men der hersker ingen tvivl hos hinanden at vi elsker hinanden. Men jeg behøver ikke at sige det hver dag. Nogle gange kan jeg godt bare sige: min mand og så gi ham et knus.

[tazdiginez]

"Hende fra FB" er altså mig :P Bare lige for at få det på det rene.

[Tumlepigen]

Vi siger det også tit og ofte og mange gange om dagen. Når vi siger farvel, skal sove og derimellem som flere andre har beskrevet.

Jeg har det dog lidt som Pumpkins med at det kan blive lidt fladt :chin: Min mand er rigtig god til at sige det ofte, men nogle gange føler jeg, at det bliver tomt, fordi det sådan kommer hele tiden "elsker dig, smukke". Ikke fordi han ikke mener det, men fordi det bliver hverdagsord som "hav en god dag".

Håber det giver mening :unsure