Williams fødsel <3

[Malouski]

Williams fødsel

 

Lørdag d. 27.09.14 kl. 10.58

 

39+5 nåede jeg til denne gang. Dengang vores store dreng (som jo egentlig stadig er en lille tut på 2 år og 2 måneder) blev født, gik vandet 39+0, og han kom ud ved aks 18 timer efter.

Da jeg så var "gået over" fødselstidspunktet sidst, følte jeg virkelig, at jeg var gået over tid. Helt absurd, men jeg var begyndt at indstille mig på, at jeg nok skulle sættes i gang og læste meget om ballonkateter, vedrop og andre ting, der ikke lød så rare.

 

Det viste sig også at være helt unødvendigt, for lørdag nat kl. 01.30 vågnede jeg ved et ordentligt "plop" i maven. Jeg nåede i min lynhurtigt vågne tilstand at tænke "nu går vandet", og to sekunder efter plaskede det ud med fostervand! Jeg sagde til M "shit skat, vandet er gået" og strøg ud på badeværelset med puls og adrenalin mod max.

Jeg havde håbet, at vandet ville gå ligesom sidst - så er man da ikke i tvivl om, at fødslen er skudt i gang. Alligevel var jeg meget forskrækket og oppe og køre og bange. Tidspunktet var jo kommet, hvor det ville vise sig, om jeg kunne føde naturligt. Men det der fyldte mit hoved, og som fik mig til at tudbrøle, var, at nu ville min lille Mads ikke mere være "lille". Hele hans verden ville forandre sig, og det vidste han ikke noget om, for han lå bare og sov så sødt. Det føltes som at tage afsked. Jeg tudede og tudede.

 

M fik ro på mig og ringede til min mor, så hun kunne komme herind, og jeg ringede til fødemodtagelsen.

Talte med en sød jordemoder, der sagde, at selvom jeg havde fået aks før, var der ingen grund til, at jeg kom hastende derind, når jeg endnu ikke havde veer, så vi aftalte, at jeg kunne komme kl. 8. Og at jeg endelig skulle ringe igen, hvis veerne begyndte, og de blev regelmæssige... "og prøv at få sovet lidt".

 

Sove?!?

 

Mit hjerte bankede stadig afsted, men jeg prøvede at gøre, som den flinke jordemoder sagde og lægge mig og slappe af. Men plukveer var begyndt. Og de føltes faktisk som lidt mere end plukveer, og de kom hvert 10. minut.

Efter en time ringede jeg til fødemodtagelsen igen, og denne gang ville hun gerne have mig derind, så de kunne holde øje med mig. Men vi skulle endelig tage det stille og roligt.

I mellemtiden var min mor kommet, og jeg fik tudet lidt mere. Kunne slet ikke klare tanken om, at min lille skat bare stadig lå og puttede i sin trygge verden, og at jeg ikke ville være der, når han vågnede. Tanken om, om han ville føle sig svigtet, fyldte så meget - og samtidig var jeg vildt bange for, hvad der ventede mig.

 

Kl. 5 ankom vi til fødemodtagelsen.

 

Vi blev hentet af den samme jordemoder, jeg havde talt med i telefonen, og hun undersøgte mig. Næsten ingen livmoderhals tilbage, og jeg var 1½ cm åben. Hun kørte en ctg, som var helt fin, og veerne kom nu med 4 minutters interval.

Jeg fik ctg'en af, men jeg skulle kalde, når jeg begyndte at mærke en forandring i veerne. Dejligt at få de elastikker af! Jeg kunne trille om på siden, så jeg havde front mod M. Jeg sagde til ham, at han bare skulle give den gas med sin telefon og sin iPad, hvis han havde den med, for jeg kom til at være koncentreret om mit eget arbejde.

Veerne var begyndt at tiltage, og jeg begyndte på laborovejrtrækning, som jeg havde trænet ved Smertefri Fødsel. Det fungerede ok til at tage fokus fra smerten på det tidspunkt.

 

Og jeg tænker stadig på min lille dreng derhjemme, og hvad han vil sige, når det er mormor, der kommer ind til ham og siger godmorgen... På trods af veerne var det virkelig en tanke, der var svær at give slip på. Savnede ham så meget!

 

Kl. 7.20

Jeg kalder på jordemoderen, da jeg kan mærke, at veernes intensitet var tiltaget i både styrke og hyppighed. Hun undersøger mig. 2 cm åben. Kan huske vantroen. 2 cm. Dvs. ½ cm siden vi var kommet! Det samme som ingenting!

Jeg fryser, og jordemoderen kommer tilbage med to varmepuder til mig. Den ene var dog totalt overkill. Havde ikke ondt i lænden denne gang som sidst, så beholdt den ene pude til maven og gav den anden til M, så han kunne putte sig med den, hvis han havde lyst :)

 

Kl. 8.

Jeg får det rigtig dårligt. Kaster meget op under en ve. Og jeg fryser!! Det føltes, som om jeg lå i et køleskab. Så koldt, så koldt. Og samtidig svedte jeg vanvittigt under veerne.

Jordemoderen henter en dyne til mig, så jeg nu ligger med dyne, tæppe, varmepude, og hun ser skeptisk til og spørger til, om jeg ikke føler mig for varm og kan blive overophedet. Overophedet? I den kulde? Min temperatur er dog helt normal, så det er ikke feber, der gør, at jeg fryser sådan.

 

Kl. 8.30

Jordemoderen kører en ny ctg.

Veerne kommer nu med 2-3 minutters interval, og jeg er 3 cm åben. Jeg er helt modløs. Det går alt for langsomt med den udvidelse. Jeg arbejder stadig med vejrtrækningen, og det fungerer, men det er også hårdt arbejde! Og smertefrit? Not so much. Jeg kan ikke rigtigt få visualiseringsteknikken til at fungere, så koncentrerer mig i stedet om at føle efter intensiteten i kroppen (kan lige høre Anja Bays stemme ;)) og arbejde med den.

M spurgte mig, om jeg havde overvejet Klyx. Det havde jeg jo som udgangspunkt, men jeg kunne der faktisk slet ikke overskue at skulle have den. At skulle ligge og klemme ballerne sammen i 10 minutter og så bevæge mig ud på toilettet. Helt urealistisk. Så det blev ikke til noget.

 

Kl. 9.30:

Journal: "Ro på stuen. Pt. klarer veerne flot med smertefri fødsel".

M fortæller mig på et tidspunkt mellem alt dette, at Mads er kommet op derhjemme. At han kigger meget forbløffet på mormor, men at han havde været helt cool, han havde fået morgenmad og havde en masse at fortælle mormor :D

Det gjorde så godt at få det at vide!!

 

Kl. 9.50

Jeg var igennem den sidste lille halve time begyndt at føle en tiltagende pressetrang, men tænkte, at det betød nok ikke så meget. Ikke nok til at jeg ville kalde på jordemoderen i hvert fald. Veerne var intense! Og pludselig virkede visualiseringen. Jeg kunne virkelig mærke, hvordan jeg udvidede mig, og jeg så for mig denne smukke, smukke lyserøde lotus, der foldede sig ud. Jeg kunne mærke, hvordan det gav plads, og jeg kunne mærke, hvordan William bevægede sig stille og roligt nedad.

Men pludselig kunne jeg næsten ikke lade være med at presse. Gav M ordre til at ringe på klokken efter jordemoderen, og i samme sekund var hun på stuen. Hun tog handske på og skulle til at undersøge mig, men i samme øjeblik får jeg en kæmpe presseve lige efterfulgt af den forrige.

Hun standser sit forehavende og kigger og siger "det er da også ligemeget, hvor mange cm du er... du er i fødsel. Kan du gå?" Jeg får en ny ve, som jeg pruster og knurrer mig igennem. Hun tager det vist som et nej, for de kører i hvert fald min seng afsted til fødestuen i hast.

 

Jeg kommer på fødestuen, hvor jeg bliver undersøgt. 10 cm åben. Dvs. jeg har udvidet mig fra 3 til 10 cm på 1½ time. Så tror pokker, veerne har været så intense.

Hovedet er endnu ikke på bækkenbunden, så jeg får besked på at gispe mig igennem veerne, men at jeg godt på presse med på toppen af veerne, når jeg ikke kan lade være. Åh en befrielse at få lov! Men samtidig tænker jeg på sidste gang, hvor hovedet aldrig kom ned på bækkenbunden. Hvor jeg lå der i 5 timer, men det skete aldrig!

 

Kl. 10.30

Journal: "Caput på bb, Malou instrueres i at presse aktivt, caput kommer fint frem"

Jeg får lov til at presse aktivt på alle veerne. Jeg growler, knurrer, stønner, snerrer, hvisler, hvæser. Alverdens urlyde, jeg ikke anede eksisterede, kommer fra mig.

Jeg kan stadig huske mistroen. At jeg ikke sådan helt tror på, at jeg kan føde rigtigt. Så da jordemoderen siger, at hvis jeg rækker hånden frem, så vil jeg kunne mærke hans fine lille hoved... jeg stikker hånden frem, og der er et hoved! Et hoved mellem mine ben! En lille baby, der er på vej ud!

Et par presseveer mere, og M siger højt "du gør det, skat, han kommer nu". Jeg kigger ned, og der kommer den fineste lille baby helt indsmurt i fosterfedt. Jeg får ham op på brystet med det samme, og jeg tuder! Det er så vanvittigt! Jeg har født! Jeg kunne godt. Jeg har født!

 

William blev født d. 27. september 2014 kl. 10.58.

 

Jeg kysser og nusser vores lille søn.

 

Imidlertid bliver jeg undersøgt. Jeg er ikke kommet videre til skade på trods af en stor dreng (blev senere vejet og målt til 4212 g og 55 cm). Jeg skal sys en lille smule tæt ved urinrøret, men ellers er det kun overfladiske skrammer.

 

Men jeg bløder. De kan ikke få blødningen til at stoppe helt, så efter 45 minutter bliver jeg kørt til operationsstuen for at se, hvad der kan ligge til grund for det. En streg i regningen. Havde håbet så meget, at jeg ville komme hjem samme dag, men på grund af næsten 2 liters blodtab skal jeg blive på hospitalet til mindst dagen efter.

Jeg får en rygmarvsbedøvelse, og de kæmper med at få lagt venflon i min højre hånd. Det er helt umuligt. De må bruge ultralyd for at se venerne, men når de stikker, slipper den. Efter 7 stik jævnt fordelt på min højre hånd/arm (ligner en stiknarkoman), opgiver de og må tage til takke med den velfungerende venflon i venstre hånd. Det er heldigvis nok.

Det viser sig at være en rigtig god ting, at jeg blev kørt afsted. Jeg havde stadig en del rester siddende i livmoderen, der forhindrede den i at trække sig sammen. Hvis jeg ikke havde fået udskrabningen der, kunne det have forårsaget infektion samt naturligvis yderligere blodtab.

Lægen sagde bagefter, at hvis vi skulle have flere børn, skulle der på forhånd tages højde for det med blodtabet, da livmoderen nu ved begge fødsler ikke har formået at trække sig sammen ved egen hjælp. Jeg tror dog ikke, at det bliver aktuelt ;)

 

Min blodprocent ligger dog dagen efter på 6, dvs. nydelig og normal for kvinder, der lige har født, hvilket personalet var meget forundret over. Men det betød, at jeg kunne komme hjem til min familie, der pludselig var blevet et nyt og fantastisk medlem rigere  :7himmel

 

Jeg er lykkelig for, at jeg havde Smertefri Fødsel med i bagagen denne gang. Ikke fordi det er smertefrit! Fødsel gør pissehamrende ondt, og dem, der siger andet, lyver/har glemt det. Men SF er et fantastisk redskab til at håndtere veerne. Jeg havde mig selv med hele vejen, havde ikke samme panik som sidst. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre hvornår. En rigtig god oplevelse.

 

Og M var vidunderlig at have med. En kæmpe tryghed og støtte og vidste også, hvordan han kunne hjælpe i de forskellige situationer. Han har lavet et lille stykke film lige efter, William er født, hvor jeg ligger med min lille fedtede guldklump i armene. Jeg kan ikke se det endnu. Jeg så noget af det første, men begyndte at tude. Det er bare for intenst, og jeg måtte stoppe det. Men jeg glæder mig, til jeg er klar til at se det.

 

Det var en helt anden oplevelse af fødsel end sidste gang. Det var lige efter bogen og lige sådan, det skulle være. Jeg er så glad for, at jeg besluttede mig for at prøve at føde naturligt i stedet for pks.

 

[Forunderligt]

Fik lige et par tårer i øjenkrogen da jeg læste din smukke beretning. Tak for den

[Guest]

Stort tillykke med ham! En skøn beretning.

[MamatilJ&M]

Tak for din historie. Kan godt huske din første fødsel, så hvor må der være fantastisk med en fødsel lige efter bogen.

Det giver mig i hvert fald lyst til at overvejer en alm fødsel efter aks sidst.

Og tillykke med din skønne William :loveshower

[Pada]

Og så tudes der herhjemme.. Hvor er det bare DEJLIGT at du fik en god oplevelse. Og hvor var du sej!! Stort tillykke - og godt arbejde! :loveshower

[Ihpets-mortilto]

Endnu en gang tillykke med ham :) Og SEJT gjort :respekt eller hvad man nu siger ;)

 

Åh jeg fik tårer i øjnene da du skrev "Jeg har født! Jeg kunne godt. Jeg har født!" - det er nok nærmest mit højeste ønske at føde selv.

[Påskesen]

Sikke en fantastisk beretning! Tårerne triller ned af kinderne, for er bare helt rørt på dine vegne :) Hvor er det FANTASTISK at du har født selv, og jeg kan så meget sætte mig ind i dine følelser om at DU VIRKELIG GJORDE DET!! Nøj hvor jeg håber at jeg også får lov til at opleve en fødsel uden KS næste gang. 

Tak for at have delt :) Og stort tillykke med den skønne lillebror :) 

[SaraLK]

Har ventet i spænding for at læse din beretning!

og fik da også læst det hele igennem pænt våde øjne....

Hvor er det skønt at du fik lov at føde selv denne gang og at SF har været alle pengene værd!

og William er da bare for lækker altså :wub

[Guest]

Der tudes også her! Utrolig smuk og ærlig beretning! Du kan ENDNU engang være stolt af dig selv (Mads' fødsel var da også mega sej!)

Mor, William og Mads :loveshower

[Guest]

Fantastisk beretning! Tak fordi du delte!

[Guest]

Stort tillykke her også og tak fordi du deler din fødselsberetning :yay FEDT at det lykkedes så fint :glad

[Mifune]

Tak for fødselsberetningen, hvor er det skønt at du fik en "normal" fødsel denne gang. Og stort tillykke igen med Wlliam!

[Susse]

Sikke en smuk beretning. Det var lige sådan jeg havde håbet det kunne gå efter mit første aks... Det lykedes dog ikke, men rart at høre at det kan lykkes. Lyder som en smuk oplevelse :) Stort tillykke

[Nitzen1987]

Fantastisk fødselsberetning :loveshower hvor er det skønt at du fik dit ønske om en vaginal fødsel opfyldt :)

[Guest]

Dejlig læsning! :loveshower

[Señora Hansen]

Tak fordi du delte :-)

[mnl]

Fantastisk beretning! Og yay for at du kunne føde! :loveshower

[Mor igen]

Super dejlig beretning, tillykke med sønnike!  ^_^