Gravid - svært at forholde sig til - scannet :)

[Rose90]

Kære søde damer

 

Jeg er snart 24 år gammel og har en dejlig mand der er et par år ældre end mig. Vi har hele tiden vist at vi gerne vil have børn, men som studerende på SU er det svært at overskue, hvornår der er det "rigtige" tidspunkt.  Vi er nået frem til at et sådant tidspunkt findes ikke for os. Så for nylig besluttede vi os for at begynde at slække på præventionen... Vi har ikke travlt - vi tager det bare stille og roligt :)

 

For lidt over en uge siden begynder jeg at få let kvalme og ret så ømme bryster. Jeg kan ikke huske hvornår min sidste første menstruationsdag var, så derfor vælger jeg at tage en test torsdag. Den var svagt positiv... Dét var godt nok  hurtigt.... Siden da har jeg taget test næsten hver dag. Svaret er ret konstant postivt - ikke rødt som kontrolstregen, men kraftig pink. Det følles fjollet (og DYRT) at blive ved, men det er det eneste som jeg ligesom kan forholde mig til. 

Jeg har fået tid ved sygeplejersken hos lægen om en uge og en tid hos lægen til at lave vandrejournal om tre uger. 

 

Jeg er nu i ca. 5+6 (tror jeg)

 

Min mand er glad og spændt :) Han er meget mere optimistisk end jeg  :unsure Mit problem er at jeg er SÅ rastløs. Jeg vil jo gerne være glad og glæde mig, men jeg er så bevist om alt det der kan gå galt, at jeg ikke kan være det. Jeg vil egentlig gerne dele det med nogen, men det tør jeg ikke, hvis nu det hele går i sig selv alligevel. Især når det eneste jeg har at støtte mig til er hjemme-graviditetstest. Jeg kan se at man først bliver undersøgt omkring uge 12 - og det er der godt nok lang tid til.... Er bange for at jeg når at blive småskør inden da  :huh

 

Hvordan har I andre forholdt jer til jeres tidlige graviditet?

[Barbamama]

Først og fremmest - Tillykke! :loveshower Selvom det er lidt overvældende, så er det da fantastisk!

Dernæst - Velkommen til! Jeg tror, du er kommet til det helt rette sted :balloons

Og så - Jeg synes det lyder som HELT normale følelser. Mit indtryk er at 99,999999% af alle gravide (også dem, der har kæmpet længe, og har været ved at blive skøre af, at det har været svært at blive gravide) på et eller andet tidspunkt tænker "fuuuuuuck!" og går lidt i panik. Det ER jo kæmpe stort og en kæmpe ændring, OG som du siger, så kan man også risikere at miste, så der er mange ting, man kan bekymre sig over. Og det er ok :kram2

Men jeg håber, at du finder lidt plads til glæde også, det er jo vidunderligt, og som mor til 2-årig (som iøvrigt også blev undfanget lynhurtigt, hvilket også gav en lettere chokeret mor ;)), tør jeg godt love dig, at du har noget helt vidunderligt foran dig :biglove :kram

Det er rigtigt, at baby først bliver tjekket til en scanning, når du er 12 uger, men mange børn udvikler sig heldigvis helt som de skal, og hvis du har brug for at se det med egne øjne, så kan I overveje at købe en tidlig scanning, hvor I kan se hjerteblink. Det er der mange, der gør (jeg gjorde dog ikke), og de kan købes for ca. 400 kr på mange klinikker :)

Held og lykke med det og endnu engang tillykke :loveshower

[Rose90]

Du kan altid købe dig til en tidlig scanning i uge 7, det er der mangler som finder stor ro i.

Derudover synes jeg godt du kan dele den dejlige nyhed med et par af dine nærmeste. Skulle nu nu være så uheldig, at noget går galt, så er det rart at der er nogen der kender situationen på forhånd, og som du kan snakke med og støtte dig op ad.

Tillykke med graviditeten :)

 

Tak for svar :)

 

Købe scanning i uge 7 - fedt det vidste jeg ikke :) Måske vi skulle overveje det så :)

 

Jeg kan godt følge dit argument og jeg ville så gerne tænke det samme... Men hvis det går galt - i vært fald her tidligt i graviditeten - så vil jeg helst bare "op på hesten igen". Hvis jeg har sagt det til eksempelvis mine forældre, så bliver de jo skuffede, hvilket jeg også ville synes var hårdt.. Synes det er slemt nok at min mand og jeg ville blive skuffede.. Det er klart at jo længere vi kommer, jo sværere vil det være og på et tidspunkt ville det være nødvendigt med støtte fra de nærmeste...

Jeg ved ikke om det giver mening? Jeg tænker aaaaaaaaalt for meget  :wacko

Jeg ville jo helst bare glæde mig og være glad og tage det hele som det nu kommer :)

 

Jeg overvejer om jeg skulle tage fat i en veninde, som har fået barn før.. Det fjerner jo presset og jeg ville få mulighed for at tale..

Tror dog aldirg min mor ville tilgive mig for at holde det hemligt for hende og ikke andre  :blink Det skulle være en hemlighed mere så  :huh

 

Og tak :)

[Rose90]

Først og fremmest - Tillykke! :loveshower Selvom det er lidt overvældende, så er det da fantastisk!

Dernæst - Velkommen til! Jeg tror, du er kommet til det helt rette sted :balloons

Og så - Jeg synes det lyder som HELT normale følelser. Mit indtryk er at 99,999999% af alle gravide (også dem, der har kæmpet længe, og har været ved at blive skøre af, at det har været svært at blive gravide) på et eller andet tidspunkt tænker "fuuuuuuck!" og går lidt i panik. Det ER jo kæmpe stort og en kæmpe ændring, OG som du siger, så kan man også risikere at miste, så der er mange ting, man kan bekymre sig over. Og det er ok :kram2

Men jeg håber, at du finder lidt plads til glæde også, det er jo vidunderligt, og som mor til 2-årig (som iøvrigt også blev undfanget lynhurtigt, hvilket også gav en lettere chokeret mor ;)), tør jeg godt love dig, at du har noget helt vidunderligt foran dig :biglove :kram

Det er rigtigt, at baby først bliver tjekket til en scanning, når du er 12 uger, men mange børn udvikler sig heldigvis helt som de skal, og hvis du har brug for at se det med egne øjne, så kan I overveje at købe en tidlig scanning, hvor I kan se hjerteblink. Det er der mange, der gør (jeg gjorde dog ikke), og de kan købes for ca. 400 kr på mange klinikker :)

Held og lykke med det og endnu engang tillykke :loveshower

 

Tak for svar :)

 

Det er rigtig rart at læse!

 

Lige nu kan jeg ikke glæde mig. Faktisk så troede min læge at jeg overvejede abort, fordi jeg var så tøvende da hun sagde tillykke.... Men jeg er jo kun tøvende fordi jeg er bange for, at blive skuffet - foruden alt det alt der også er at være bekymret for  :huh  :blush

Men jeg vil rigtig gerne glæde mig. Det er måske bare en barriere jeg lige skal passere... På en eller anden måde...

 

Kan godt være vi skal overveje den der tidlige scanning. Bare for at få det hele lidt mere virkeligt.. Bliver også hurtigt dyrt i graviditetstests jo  :oops

 

Og tak :)

[Rose90]

Din mor behøver jo ikke at vide hvem der vidste det først ;)

Jeg fortalte det faktisk også til en veninde, bl.a. fordi hun selv havde fået barn et år tidligere, og så var der i hvert fald én, udover min mand selvfølgelig, som jeg kunne spare med. Tror vores forældre fik det at vide 14 dage senere eller sådan noget, og de spørger jo altså ikke om hvem, der vidste det først :)

 

Nej det er helt rigtigt  :rolleyes Virker bare mest normalt at skulle sige det til mine forældre først - men det jo dumt, hvis det ikke er det som føles rigtigt  :unsure

Sagde du det fra starten af så?

[Påskesen]

Stort tillykke !!  :loveshower  Så er vi jo faktisk lige langt :) Jeg var også meget nervøs ved min første graviditet, og tænkte på det konstant! Vi betalte selv 2 tidlige skanninger, en i uge 6 el. 7 og en i uge 10 Det var vi utrolig glade for. I begge af mine graviditeter har jeg testet hver dag frem til uge 6, for at se om HCG stiger som det skal (stregen bliver mere og mere tydelig), og denne gang skal vi også have to tidlige skanninger, den første på fredag hvor jeg er 6+5 ;) Og det på trods af at jeg er meget mere rolig denne gang. 

Så længe du ikke bløder er sandsynligheden stor for at alt er som det skal være :) 

[Rose90]

Stort tillykke !!  :loveshower  Så er vi jo faktisk lige langt :) Jeg var også meget nervøs ved min første graviditet, og tænkte på det konstant! Vi betalte selv 2 tidlige skanninger, en i uge 6 el. 7 og en i uge 10 Det var vi utrolig glade for. I begge af mine graviditeter har jeg testet hver dag frem til uge 6, for at se om HCG stiger som det skal (stregen bliver mere og mere tydelig), og denne gang skal vi også have to tidlige skanninger, den første på fredag hvor jeg er 6+5 ;) Og det på trods af at jeg er meget mere rolig denne gang. 

Så længe du ikke bløder er sandsynligheden stor for at alt er som det skal være :)

 

Tak  :blush Og i lige måde! :) Det må være så rart at have været igennem det hele en gang! :)

 

Godt at høre at jeg ikke er ene om at tænke meget på det  :blush Kunne være jeg skulle tage test på fast tidspunkt, så jeg bedre kan sammenligne dem. Siden lørdag synes jeg at det har været det samme .... Men jeg har også taget på forskellige tidspunkter ... hmm  :( Hvor meget tydligere skulle den blive?

[Krone]

Hej og tillykke.

Jeg har selv for nyligt fundet ud af at jeg er gravid, og er ca. 7+4. Jeg har/haft præcis de samme tanker og følelser, men jeg er nu nået frem til, at jeg bare er nød til at nyde det, og lade være med at bekymre mig, for det har hverken jeg er Blob godt af :) Held og lykke med det hele

[Rose90]

Hej og tillykke.

Jeg har selv for nyligt fundet ud af at jeg er gravid, og er ca. 7+4. Jeg har/haft præcis de samme tanker og følelser, men jeg er nu nået frem til, at jeg bare er nød til at nyde det, og lade være med at bekymre mig, for det har hverken jeg er Blob godt af :) Held og lykke med det hele

 

Tak og i lige måde :)

 

Jeg har præcis den samme tanke... Jeg kan jo lige så godt nyde det - bliver jo hverken mere eller mindre skuffet, hvis det går galt, af den grund... Men jeg har bare ikke fundet ud af hvordan endnu - fedt at du kan :)

[Krone]

Tak og i lige måde :)

 

Jeg har præcis den samme tanke... Jeg kan jo lige så godt nyde det - bliver jo hverken mere eller mindre skuffet, hvis det går galt, af den grund... Men jeg har bare ikke fundet ud af hvordan endnu - fedt at du kan :)

Tror bare jeg prøver at tænke på alle de spændende ting der skal ske, og så har jeg en forfærdelig kvalme, så er ikke et sekundet i tvivl om at jeg er gravid ;)

[Påskesen]

Tak  :blush Og i lige måde! :) Det må være så rart at have været igennem det hele en gang! :)

 

Godt at høre at jeg ikke er ene om at tænke meget på det  :blush Kunne være jeg skulle tage test på fast tidspunkt, så jeg bedre kan sammenligne dem. Siden lørdag synes jeg at det har været det samme .... Men jeg har også taget på forskellige tidspunkter ... hmm  :( Hvor meget tydligere skulle den blive?

Tak skal du have :)  Jeg tester med morgenurin, da det jo er der det er mest tydeligt ;) Mine ser sådan ud, fra 4+0 og frem: 

 

 

Men to dage kan godt være ens, HCG stiger med det dobbelte på 2. dagen ca. så tænker det er lidt forskelligt hvordan testene ser ud. Og skulle du være uheldig, jamen så er der intet du kan gøre ved det alligevel, og intet du kunne have forebygget for at undgå. Så NYD at du er gravid, og mind dig selv på at alt selvfølgelig går som det skal. Og book din dag med nogle spændende ting, så du får tankerne på noget andet. Så går tiden også meget hurtigere :D 

[Rose90]

Tror bare jeg prøver at tænke på alle de spændende ting der skal ske, og så har jeg en forfærdelig kvalme, så er ikke et sekundet i tvivl om at jeg er gravid ;)

 

Ja okay :) Jeg synes egentlig jeg har det okay. Har lidt kvalme og så hævede ømme bryster, men så er det heller ikke værre :)

[Rose90]

Tak skal du have :)  Jeg tester med morgenurin, da det jo er der det er mest tydeligt ;) Mine ser sådan ud, fra 4+0 og frem: 

 

Men to dage kan godt være ens, HCG stiger med det dobbelte på 2. dagen ca. så tænker det er lidt forskelligt hvordan testene ser ud. Og skulle du være uheldig, jamen så er der intet du kan gøre ved det alligevel, og intet du kunne have forebygget for at undgå. Så NYD at du er gravid, og mind dig selv på at alt selvfølgelig går som det skal. Og book din dag med nogle spændende ting, så du får tankerne på noget andet. Så går tiden også meget hurtigere :D

 

Hmm tja.. Jeg har så først testet fra 4+6 vist og har kun set mindre kraftige streger et par gange. De er kraftige - bare ikke samme farve som den anden ... 

Men ja jeg kan ikke gøre noget... At aflede mig selv er nok smart ! :)

[LiKa]

Vi fortalte det til vores forældre da jeg var 7 uger henne. Vi gjorde det simpelthen fordi vi skulle på ferie med min mands forældre, og jeg døjede med diarré og manglende appetit. Så de ville undre sig over at jeg ikke "bare" tog imodium så maven kunne komme på ret køl igen. Derudover ville jeg ikke at hans forældre vidste det og min mor ikke gjorde. Jeg tænkte også at det ville være rart med støtten hvis det nu gik galt, selvom de selvfølgelig nok også ville blive skuffede. Jeg synes det var rigtig rart at få det delt. Resten af familien fik det dog først at vide senere. :)

Jeg tror det er meget normalt at være nervøs i starten. Jeg gik faktisk lettere i panik den morgen jeg stod med 2 streger - på trods af at det var planlagt. Jeg synes det var svært at forholde sig til at være gravid og skulle have et barn, men samtidig var jeg bange for at noget gik galt. Jeg talte meget med min mand og dagligt sagde jeg til mig selv "intet blod er et godt tegn". Senere fyldte det mere med risikoen for downs og op til md var jeg smadder nervøs for misdannelser (specielt hjertet, da min mands familie har problemer). Nervøsiteten har ligesom hængt ved fra start af, den har bare drejet sig om forskellige ting, og så vil jeg sige at jeg syntes det var svært at forholde sig til baby før jeg kunne mærke ham, men selv nu hvor jeg kan, så synes jeg stadig det er underligt ind imellem. :)

[Rose90]

Jeg husker faktisk ikke helt præcist hvornår vi fortalte det, men jeg kan næppe have været mere end 8 eller 9 uger henne da vores forældre fik det af vide. Vi skulle på ferie, og så ville vi gerne at de vidste det inden, hvis nu der skulle ske noget. Nakkefoldsscanningen var i hvert fald et par uger efter vi kom hjem :)

 

Okay, så det har også været tidligt - som det ville være hvis jeg sagde noget nu her :) Vi skal faktisk også på ferie her om lidt over en uge - uden dem, men havde tænkt tanken om det var godt/rart at de vidste det.

[Rose90]

Vi fortalte det til vores forældre da jeg var 7 uger henne. Vi gjorde det simpelthen fordi vi skulle på ferie med min mands forældre, og jeg døjede med diarré og manglende appetit. Så de ville undre sig over at jeg ikke "bare" tog imodium så maven kunne komme på ret køl igen. Derudover ville jeg ikke at hans forældre vidste det og min mor ikke gjorde. Jeg tænkte også at det ville være rart med støtten hvis det nu gik galt, selvom de selvfølgelig nok også ville blive skuffede. Jeg synes det var rigtig rart at få det delt. Resten af familien fik det dog først at vide senere. :)

Jeg tror det er meget normalt at være nervøs i starten. Jeg gik faktisk lettere i panik den morgen jeg stod med 2 streger - på trods af at det var planlagt. Jeg synes det var svært at forholde sig til at være gravid og skulle have et barn, men samtidig var jeg bange for at noget gik galt. Jeg talte meget med min mand og dagligt sagde jeg til mig selv "intet blod er et godt tegn". Senere fyldte det mere med risikoen for downs og op til md var jeg smadder nervøs for misdannelser (specielt hjertet, da min mands familie har problemer). Nervøsiteten har ligesom hængt ved fra start af, den har bare drejet sig om forskellige ting, og så vil jeg sige at jeg syntes det var svært at forholde sig til baby før jeg kunne mærke ham, men selv nu hvor jeg kan, så synes jeg stadig det er underligt ind imellem. :)

 

Tak for svar :)

 

Hehe okay - jamen så kan jeg jo godt se at I var lidt tvunget til det  :rolleyes Kan godt forstå at du ville dele det med din mor, når svigerforældrene skulle vide det. Her vil vi helt sikkert vente med at fortælle det til svigerforældrene.. Tror måske manden havde et øjeblik, hvor han ikke kunne forstå at der måske skulle gøres forskel, men nu er det altså ikke ham som er gravid  :huh

 

Årh jamen så har du haft det præcis, som jeg forestiller mig at jeg også ville.. Det egentlig meget rart at læse :) Jeg ved bare at det bliver en kamp fra nu af og frem (potentielt for altid) om ikke at være alt for bekymret. Jeg ved bare at det er en frygt, som jeg skal lære at tøjle før eller senere.

Lige nu gør det jo også, at det er umuligt for mig at forholde mig til det.  Bare at skrive herinde er grænseovereskridende.

[MissElvis]

Hej!
- Nu er jeg ikke ligeså langt som du, men jeg testede her den anden dag positiv og jeg har endnu ikke slugt det endnu. Vi, min mand og jeg, har dog forsøgt i 13 måneder, men alligevel.. At stå, langt om længe, med en positiv test er helt vildt underligt. Jeg glæder mig også til, at jeg bare af hele krop og sind kan glædes. Jeg tror det kommer. Det er bare helt vildt stort! ^^ Al held og lykke med det hele, og til lykke med det!

[Rose90]

Hej!

- Nu er jeg ikke ligeså langt som du, men jeg testede her den anden dag positiv og jeg har endnu ikke slugt det endnu. Vi, min mand og jeg, har dog forsøgt i 13 måneder, men alligevel.. At stå, langt om længe, med en positiv test er helt vildt underligt. Jeg glæder mig også til, at jeg bare af hele krop og sind kan glædes. Jeg tror det kommer. Det er bare helt vildt stort! ^^ Al held og lykke med det hele, og til lykke med det!

 

Ihh tillykke til jer :) Det var da dejligt !! :) 

Godt jeg ikke er alene i verden med den følelse - vi må håbe at det snart ændrer sig for os så :)

 

Jeg kan jo sagtens se masse af logik i bare at give los nu og være glad. Tror skuffelsen vil være den samme, hvis det går galt - så har man bare ikke været glad og nydt tiden så længe  :blush

[Rose90]

Så var jeg inde og blive scannet :) Jeg havde nærmest mistet troen fuldstændig på at der var noget...

 

Efter længere tids søgen lykkedes det hende at finde en lille blob svarende til uge 6+3 :) Sørme så om der også var et lille hjerte der slog :)

 

Så nu kan jeg i det mindste tro på, at lige nu er der noget og det ser ud til at være, som det bør :)

[Påskesen]

Så var jeg inde og blive scannet :) Jeg havde nærmest mistet troen fuldstændig på at der var noget...

 

Efter længere tids søgen lykkedes det hende at finde en lille blob svarende til uge 6+3 :) Sørme så om der også var et lille hjerte der slog :)

 

Så nu kan jeg i det mindste tro på, at lige nu er der noget og det ser ud til at være, som det bør :)

Det var da skønt! Stort tillykke med det :) Spændende at vi næsten er lige langt !

[Forårsbarnet]

Wow tillykke! Jeg testede også positiv første gang i sidste uge.. er i dag kun 5 uger henne alligevel er der en del der ved det.. både min  kærestes forældre og mine + et par veninder... jeg synes det er lidt skræmmende de alle ved det og SÅ gerne vil snakke om det og følge med, når det endnu er så usikkert - men omvendt synes jeg det er rart at dem jeg/vi er meget tætte på forstår hvad der sker i vores liv.. både hvis det går godt og skidt! :)

Kunne være jeg også skulle overveje sådan en scanning! 

[Rose90]

Det var da skønt! Stort tillykke med det :) Spændende at vi næsten er lige langt !

 

Tak :) Ja  :D

[Rose90]

Wow tillykke! Jeg testede også positiv første gang i sidste uge.. er i dag kun 5 uger henne alligevel er der en del der ved det.. både min  kærestes forældre og mine + et par veninder... jeg synes det er lidt skræmmende de alle ved det og SÅ gerne vil snakke om det og følge med, når det endnu er så usikkert - men omvendt synes jeg det er rart at dem jeg/vi er meget tætte på forstår hvad der sker i vores liv.. både hvis det går godt og skidt! :)

Kunne være jeg også skulle overveje sådan en scanning! 

 

Tillykke til dig også  :D Vil bestemt anbefale det - jeg synes det var ekstremt rart :) Om noget så ved jeg at i går formiddags var alt som det skulle være  :rolleyes

[Rose90]

Vi valgte også at fortælle mine forældre om det i går :) De blev helt vildt glade og rørte  :D Har faktisk kun følt mig lettet siden  :rolleyes 

[Rose90]

Hvor er det dejligt, stort tillykke :)

 

Tak :)