Forårsbarnet

vi venter vores første og jeg blev gravid i første forsøg/cyklus efter vi havde smidt præventionen :)

Snublefod: Ja det er samme dilemma vi sidder i nemlig! Dem vi har på listen nu er reelt de tætte fra familie og omgangskreds - nogle der bliver betydningsfulde for vores søn .. det er virkelig mennesker der bare skal være med og ved ikke hvordan jeg skal skære mere ned (end vi allerede har gjort, fx med familie vi ser sjælendt som du selv nævner..) :)

uha ja - der er fordele ved at komme fra små familier :) Vi er desværre 40 når vi tæller tætte familiemedlemmer med :-/ og dertil barndomsvenner og tætte familie venner.. det løber hurtigt op (også økonomisk :/) !

Tusind tak for alle jeres svar!! Synes bestemt selv 70 mennesker er mange - og enig i at 90 er FOR mange.. problemet er vi har store (tætte familier, mange papforældre, søskende osv) derudover har vi rigtig mange TÆTTE og rigtig gode venner (og ja vi snakker folk jeg snakker med ugentligt / ofte og som fylder meget i mit liv, ville ikke undvære nogle af dem.. så det er super svært at skære mere ned end 70.. men regner også med nogle afbud og så regner vi også med at lave alt selv og lave det som havefest med hjælp fra familie og venner - men dejligt at høre jeres løsninger og hvor meget i har brugt på det! det giver klart et bedre billede :)

Tillykke med pigen!! :D

Som overskriften lyder: hvor mange skal I/har I haft med til jeres dåb/navngivning eller hvad I nu holder for jeres små ? :) Vi er oppe på næsten 90 og ca 70 hvis vi VIRKELIG skærer ned... Det jo liiidt flere end jeg synes er 'normalt' /til at betale / osv.. Hvordan har I andre gjort det ? og hvor mange penge har I brugt (+ hvor mange gæster?)

Tusind tak skal I have!! :D

Har haft det lidt på samme måde faktisk - tror det er fordi organerne bliver flyttet rundt - dine tarme ligger jo helt anderledes nu hvor livmoderen er der hvor de lå før ;) Dvs over navlen - og det har jeg også haft problemer med - især hvis jeg vender mig i senge hurtigt eller lign :) Tror ikke du skal være nervøs (det er jeg i hvert fald ikke).. tror først man skal være nervøs hvis man mærker reelle smerter i underlivet <3

GOD nyhed herfra!! VI fik som sagt 1:421 ved NF - og kom med i et forsøg hvor jeg fik taget blodprøve - i går fik vi så svaret: Vi har nu fået svar på din projektblodprøve, og svaret er normalt. Blodprøven viser, at der er minimal risiko for, at du venter et barn med Downs syndrom, Pataus syndrom eller Edwards syndrom (risiko mindre end 1/10.000). Blodprøvetesten viser, at der er et normalt antal kønskromosomer (med over 99 % sandsynlighed) og at du venter en dreng (med over 99 % sandsynlighed). :kuller :loveshower :glad :hurra

Puha - kan godt forstå din fortvivlelse :( har godt nok aldrig været i din situation .. har kun været sammen med min kæreste og i den tid aldrig overvejet andre.. Når det så er sagt kan jeg godt sætte min ind i det du skriver, jeg forstår godt man kan få følelser man ikke selv er herrer over, men synes du skal lytte til de kloge damer herinde - specielt Maustique er jeg meget enig i (især citatet fra bedstemoren, det er lige mine ord)!! Det er tydeligt du mangler noget i dit forhold - dybe samtaler og sex er VIGTIGT! men det er ærlighed og hengivenhed også.. det sidste mangler nok (fra din side lige pt i hvert fald), synes virkelig du skal overveje at der er kææææmpe forskel på forelskelse og at elske ... nu ved jeg selv klart ikke hvilket forhold du har til den mand du mener du er forelsket i - men mon ikke du er forblændet af at i har/du forestiller dig bedre sex og dybe samtaler.. sandheden er at der jo er problemer og mørke tider i alle forhold, og hvis man skal blive sammen kræver det bestemt at man kæmper for det og ikke bare lader stå til.. Hvis du ikke har følelser for din mand længere - så er sagen en anden, men hvis du er i tvivl eller du har følelser for ham stadig; ja så giv ham en chance.. tag en snak med ham om at du kan mærke i glider fra hinanden (du behøver ikke fortælle om forelskelsen) men gør opmærksom på det kan ske man pludselig interesserer sig for andre hvis der ikke gøres noget for at holde liv i gnisten,.. prøv en aften/weekend/ferie - bare jer to, nyd hinanden og slap af ... Tænk på hvorfor du faldt for ham , hvordan har du tænkt på ham i den tid du var forelsket, hvorfor skulle han være far til dine børn ... prøv at skriv det ned og husk dig selv på hvorfor du valgte ham.

Super god tråd - og relevant!! Vi er her hjemme ikke livsforsikret (endnu), men det er klart et spørgsmål om tid ! Er der nogen der kan forklarer forskellen på en kryds-livsforsikring og livsforsikring (eller er det det samme? ) :)

SÅ fin mavse du har dig der!! :loveshower Jeg er i uge 14 - men ser nogenlunde sådan ud (faktisk større tror jeg haha) og jeg er kun 1.gangs! Men det er så forskelligt hvordan kroppe er - jeg er heller ikke så høj i forvejen så det buuuler bare ud (også fordi jeg svajer i ryggen mere og mere) :)

Tak for alle jeres gode svar!! Det er godt at høre lidt erfaringer :) Jeg ved desværre endnu ikke hvor brylluppet holdes, så ved ikke hvordan rammerne bliver - men håber/satser stærkt på det er et sted jeg kan gå afsides og amme/putte/ trække mig tilbage med den lille.. Det er "heldigt" samtidig at det er min kærestes ven der skal giftes, og jeg ikke kender særlig mange til festen udover min egen kæreste og brudeparret, så har ingen behov for at mingle/catche up eller lign. :) Har også sagt til min kæreste at vi formegentlig tager baby med, kan ikke forestille mig at lade min 1 måneds baby passe - og så må jeg /vi gå tidligt afhængigt af festen og den lille (og hvad jeg selv har overskud til ikke mindst!) :)

Uh tak NadiaDP.. må jeg lige kigge nærmere på selvom jeg tror de ligger for langt væk :( Sinning: Nej min kæreste er ikke vegetar, og vores børn skal ikke opdrages vegetarisk - jeg kommer ikke til at servere kød for min børn (og begrænset med animalske produkter!), men da min kæreste spiser kød betyder hans mening (desværre ;) ) også en del :) Derudover synes jeg børn skal have lov at smage på hvad de har lyst - så man undgår kræsne børn og børn som ikke føler sig socialt isoleret.

Hej kloge kvinder! Der er godt nok en del tid endnu, men min kæreste og jeg er inviteret til bryllup slut Maj og jeg har termin slut April. Jeg havde egentlig bare tænkt at tage den lille med og så ikke være med heeele vejen igennem måske - min kæreste foreslår vi lader bebs passe (af bedstemor).. Men men men, er det mon ikke for tidligt at blive passet? tænker det bliver nogle svære timer for både baby og bedstemor - og ellers hvordan skulle man så gøre? Det kræver jo (vel?) først og fremmest at bebs gider tage flaske. Generelt tænker jeg det er MEGET optimistisk (har selv været til bryllup med en 3 måneders som barnepige, og det var IKKE nemt når moren ikke var tid stede) Men hvad tænker I? Mest af alt tænker jeg vi må se tiden an når den lille er kommet til verden. Hvis h*n nu slet ikke ammes og bliver flaskebarn er det nok mindre problematisk end hvis jeg fuldammer.. og se ved man jo ikke hvilken lille person der kommer ud. Men kom gerne med erfaringer etc.!