Overvejelser omkring barn nr. 2

[Bamse&Kylling]

Hvilke overvejelser gjorde I jer i forbindelse med beslutningen om at lave barn nr 2?

Økonomisk?

Skulle i have ny bil/bolig?

Hvor stor aldersforskel mellem børnene?

Forholdsmæssighed?

[Guest]

Økonomisk/bil og bolig, der gjrode vi os ingen tanker. Det var i orden før nr. 2

 

Forholdsmæssigt, havde vi faktisk heller ikke de store overvejelser.

 

Der hvor vi havde mange overvejelser det var aldersmæssigt. Det var MEGET vigtigt, faktisk alfa og omega, for min mand at der var langt imellem. Han er selv psudotvilling, den ældste med en lillebror der er 13 mdr. yngre end ham. Det ønskede han under ingen omstændigheder for sin familie. Han ville gerne have min 5 år imellem sine børn, jeg ønskede 3 år, så vores kompromis var, at vi ville begynde med pb 2 så der ville være minimum 4 år imellem. Der blev 4 år og næsten 3 mdr.

Jeg har på ingen måde fortrudt den aldersforskel. Det er fantastisk og mine børn har det fantastisk sammen.

[Mistel]

Det jeg går og overvejer er i et eller andet omfang økonomi. Vi har råd, men skal virkelig prioritere anderledes. Min alder - jeg er lige blevet 40 og min søn er 5 måneder. Ønsker jeg 2 børn så tæt på hinanden. Og ikke mindst min fysik. Min krop er smadret oven på graviditeten. Jeg har haft så ondt - og har det til dels stadigvæk. Der skal virkelig genopbygges for at komme på plads, og det ved jeg simpelthen ikke, om jeg kan klare engang til. Og så synes jeg faktisk det er lidt hårde tanker. Ja, sådan har jeg det.

:)

[Guest]

Jeg vil da gerne svare:

 

Økonomisk?
Vi har ikke det store økonomiske overskud, pt, men det løber da rundt og det ville ikke give det store underskud med et barn mere.

 

Skulle i have ny bil/bolig?

Vi kan klarer os med vores bil, inden for et år eller to skulle/skal vi nok have en større bolig, men vi er afklaret med at det også bliver en lejebolig.

Så håber vi på at kunne købe noget inden Simon skal starte i skole.
 

Hvor stor aldersforskel mellem børnene?
Simon er 20 mdr. nu og begynder at være mere selvhjulpen, men jeg vil helst ikke have mere end 3 år mellem, for at de også kan få glæde af hinanden, men omvendt, så tror jeg også at det er godt, at han har haft mor og far for sig selv så længe.

 

Forholdsmæssighed?

Vi har overskuddet og kærligheden. Vi elsker at være en familie på 3 og glæder os allerde til at blive en familie på 4.

[Susanne]

Økonomisk og boligmæssigt er vi på plads - det var vi inden Anna kom ud og hilste på :)

 

For os har det været alderforskellen mellem børnene og forholdet, der har haft betydning. For det første, så var ingen af os klar til at starte forfra igen, da Anna var 1 år - overhovedet! Det var hårdt på både det personlige og det forholdsmæssige plan. Vi var faktisk først klar, da Anna var på den anden side af 1½ år. 

 

Det passede jo meget godt, for jeg har aldrig ønsket pseudotvillinger og har og været mest til, at der skulle være ca. 3 år i mellem. På den anden side ønsker jeg heller ikke mere end 4 og helst maks 3½ år.

 

Parforholdet er også klar til at tage endnu en tørn :rolleyes 

 

Vi arbejder på sagen, så nu må vi se hvornår moder natur synes det skal være :7himmel

[stilletten]

Vi har et stort hus med plads til tre børn, så med nr. To på vej om et par uger er det blot et spørgsmål om at sætte børneværelset i stand.

Bil... Vi har stor stationcar. No problemo der.

Økonomisk er der også plads til nr. Tre. Dog overvejer vi at jeg samtidigt skal gå lidt ned i arbejdstid mens de er helt små. Med de nye arbejdstider og regler for lærere vil vores dagligdag ikke hænge sammen med min mands arbejdstid (to måneder ude, to måneder hjemme på orlov)

Så her hos os er det et spørgsmål om at vi kan klare det i parforholdet at have to små børn og et stort. Det vil tiden med nr to vise, men det tror jegg odt vi kan. Vi er begge enebørn, så vi får kun det familie vi selv skaber når vi engang bliver gamle. Derfor er der ikke så meget at rafle om. Nedsat tid til mig, måske lige knapt så dyre ferier, og så er det jo kun en kort årrække, at de er små, da min datter er på vej mod de 11 allerede. Og hun har været "piece of cake" i flere år nu.

[Susse]

Vi gjorde os flere overvejelser inden nummer 2. Vi skulle have mere plads, da vi havde en lille lejlighed, men vi købte hus da Silje var ca 7 mdr.

Huset skulle sættes i stand og jeg var stadig på barsel uden job at komme tilbage til da vi gik igang med pb2.. For os var det der talte mest alderen imellem de 2 børn, optimalt set ville vi have 2-3 år imellem dem, men der var en truende udsendelse der gjorde at vi gik igang før. Det tog så 6 mdr så vi endte på lige knap 2 års forskel. Hvis vi skulle have været på den anden side af udsendelsen ville der være 4 år imellem dem hvilket vi synes var for meget...

Det var ingen overvejelse med økonomi og parforhold... Det er dog straks værre med om vi skal have en nummer 3. Jeg tænker meget på om det hele vil komme til at handle udelukkende om børn så vi glemmer hinanden, vi vil også gerne have råd til at rejse med børnene og det er jo dyrt med en mere. Samtidig kan jeg ikke forholde mig til at jeg ikke skal være gravid igen.Men det tæller helt klart ned at jeg ikke kan føde selv og næste gang ville jeg skulle have kejsetsnit igen så min mand ville skulle stå selv med to små børn... Tja det er svært og vi er stadig ikke afklarede.

[Camillat]

Hos os er det ikke oekonomi og heller ikke vores hjem eller bil, der er afgoerende i overvejelserne. Selvom en ny bil ville hitte stort, hvis vi skulle vaere der alle 4, plus pakkenelliker og diverse boernetransportmidler. 

 

For at det ikke skal misforstaas, saa kommer de vigtigste overvejelser foerst ;)

 

- vores parforhold

Vi har som flere ved, et liv som selvstaendige i familiedrevet virksomhed og der arbejdes intenst i hoejsaesonen fra maj til oktober. Min mand er kok og arbejder meget med andre ting ogsaa. Om vi er klar hver isaer, det kan vi sige ja til, hvor vi har maattet tage flere gode snakke om os og om vores oensker og krav til vores faelles liv, ogsaa i hoejsaesonen. Vi har ikke haft megen tid sammen som par og er meget opsatte paa en naervaerende og dejlig sommer sammen, med stor prioritet paa os, trods meget arbejde. Vi har en plan for hvodan det skal opnaas og vi har (gen?)fundet meget kaerlighed til hinanden i den proces af erkendelse og forventningsafstemning. Vi tror paa, at vi faar det, som vi gerne vil have det og derfor kan det muligvis vaere, PB2 starter inden laenge. Ellers kan vi meget vel vente til vi ikke lige rammer en hoejsaeson.

 

- i forlaengelse af ovenstaaende:

Noah er ved at have en alder, hvor han er mere selvhjulpen, men jeg har egentlig hele tiden gerne villet have ca. 3 aar som minimum imellem ham og en lille ny, saa det var endnu mere OG saa vi maaske er ude over den  mest kraevende "selvstaendighedsalder"(tidligere trodsalder). Det kan blive nedprioriteret, men vil vaere meget afhaengigt af, at der findes pasningsmulighed for Noah i formiddagstimerne, ogsaa i sommermaanederne(hvor Italien jo ellers ferielukker store dele af deres skolesystem/VS-system/hele systemet). Det har vi en ret sikker loesning paa, saa jeg foeler det ikke laengere som en hindring. 

 

- Saa den sidste: vi bor i et meget lille samfund, saa der foedes ikke mange boern. I hvert fald ikke hvert aar. I og med at vi er ved at vaere der, hvor vi gerne vil have en lille ny, altsaa nr. 2, saa ER det bare med i vores taenkning, at i aar er der mange nye babyer paa vej. Det kan betyde noget for om vi har pasningsmulighed, for skolegangen. Vi har lille lokal VS og skole, naeste mulighed ligger 8 km vaek, men VS heller ikke altid sikker i den by. Saa er der lige pludselig droenlangt, ca. 30-40 minutter at koere til naeste pasningsmulighed. Det vil vi ikke byde et lille barn. Dertil kommer jaevnaldrene legekammerater, som vi ogsaa vaegter, nu vi har muligheden for at vaelge dem til. 

 

Det er som sagt i prioriteret raekkefoelge, for naturligvis er sidste overvejelse ikke en, der kan staa alene. De to foerste vaegter mest!

[Bamse&Kylling]

Tak for alle jeres svar piger!! Det er nogle gode overvejelser, I har gjort jer :) Og tak for inspiration til overvejelser.. Jeg synes nr. 2 er sværere at "planlægge" end første barn - eller er det bare mig?? 

[Camillat]

Nej, jeg har det paa samme maade... Nr. 2 er ogsaa vaesentligt svaerere for os at tage stilling til  :) 

[babydyr]

Vi er på plads med alt det praktiske (bil, bolig osv.) Økonomi er vi vant til er stram, da vi har valgt at jeg går hjemme med små børn, dvs. mindst indtil de er 3 år og sikkert også længere...

 

Jeg tror faktisk det altafgørende er, om man er klar på det personlige plan. Det er jo hårdt for et parforhold at der kommer et barn ind i billedet, og man får næppe mere tid til at sidde i tosomhed, når der kommer endnu et barn ind i billedet ;)

 

Så jeg vil egentlig slå et slag for, at man ikke hænger sig i praktiske detaljer, men i stedet mærker efter om man er klar til flere børn!

 

Endelig vil jeg sige, at det ikke altid går så let med at få barn nr. 2. Vi havde ingen problemer med at få vores første barn, men har nu mistet 2 gange inden udgangen af første trimester :(

 

Så bare se at komme i gang, hvis hjertet siger ja :) 

[Kamillawn]

Vi har altid ønsket os at der ikke skulle være for længe imellem vores to børn - vi regner ikke med at skulle have flere, så kræver det i hvert fald pludselig flytteplaner, da vi gerne vil have at ungerne har hver deres værelse :)

Men ja, ønsket var pseudotvillinger. Vi vidste og ved, at vi får et til to knaldhårde år nu her. Men vi tror på at det kommer tilbage med 180 i timen, fordi vi vil kunne lave de samme aktiviteter med dem, da aldesforskellen er så lille, plus de altid har en legekammarat under samme tag. Det første år med en baby er hårdt uanset om storesøster/bror er halvandet eller 4 - i vores optik :)

Den anden overvejelse vi gjorde var parforholdet. Og igen vendte vi tilbage til at det første år med baby ville være hårdt for forholdet uanset hvor længe vi ventede, så derfor kunne vi lige så godt opfylde vores ønske om pseudotvillinger :)

Derudover tror vi at energiniveauet til natteroderi og lignende er større jo yngre vi er.

Og så gjorde vi os tanker om søskendejalusi og storesøsterreaktioner hos Sophia. Det vil komme uanset hvad, men fordelen ved at hun ikke skulle være fyldt to før hun blev storesøster, måtte være at hun lynhurtigt ville glemme at hun havde været her alene.

Den største udfordring er ikke at Sophia ikke er mere selvhjulpen end hun er, men at hun ikke altid kan fortælle hvad hun vil, da ordforrådet jo er noget begrænset endnu.

De økonomiske og praktiske rammer var på plads inden vi fik Sophia :)

[Guest]

Tak for alle jeres svar piger!! Det er nogle gode overvejelser, I har gjort jer :) Og tak for inspiration til overvejelser.. Jeg synes nr. 2 er sværere at "planlægge" end første barn - eller er det bare mig??

Sådan har jeg det også, tror dog Anders har det modsat fordi han ikke vidste hvad det at være far indebar inden vi fik Mie og nu ELSKER han den rolle. Igår kom han ind til mig der sad i sofaen og sagde "Maja vi skal have en baby!!! - skal vi ikke snart igang?" Med total strålende øjne.

Mht plads - så har vi tænkt "det går, lige meget hvad, så finder vi en løsning"

Mht parforhold - så tænker vi "det går, det er jo kun en periode det er hårdt"

Mht aldersforskel - så vil vi helst hen omkring de 3 år+

Jeg syntes Mie skal være selvhjulpen i et vist omfang, kunne forstå og tilsidesætte nogle behov og kunne inddrages i en masse ting fx bad, bleskift og at give en sut. Min mave fornemmelse siger mig at hvis babyen er vores alle 3's fælles projekt så er der gode muligheder for at mindske jalousi.

Økonomi: det klarer vi ;)

Mine største overvejelser går på jobsituationen: hvis jeg får barn efter vikariatet så er det mest optimalt, fordi chancen for at få job "når man har de to børn de fleste får" bare er større (desværre :( ) samtidig er det med risiko for at gå glip af muligheden for fast ansættelse der hvor jeg er :unsure men da jeg ikke føler mig "hjemme" i stillingen jamen så er det en risiko jeg altså løber!

[Lovely Lady]

Vi har altid ønsket os at der ikke skulle være for længe imellem vores to børn - vi regner ikke med at skulle have flere, så kræver det i hvert fald pludselig flytteplaner, da vi gerne vil have at ungerne har hver deres værelse :)

Men ja, ønsket var pseudotvillinger. Vi vidste og ved, at vi får et til to knaldhårde år nu her. Men vi tror på at det kommer tilbage med 180 i timen, fordi vi vil kunne lave de samme aktiviteter med dem, da aldesforskellen er så lille, plus de altid har en legekammarat under samme tag. Det første år med en baby er hårdt uanset om storesøster/bror er halvandet eller 4 - i vores optik :)

Den anden overvejelse vi gjorde var parforholdet. Og igen vendte vi tilbage til at det første år med baby ville være hårdt for forholdet uanset hvor længe vi ventede, så derfor kunne vi lige så godt opfylde vores ønske om pseudotvillinger :)

Derudover tror vi at energiniveauet til natteroderi og lignende er større jo yngre vi er.

Og så gjorde vi os tanker om søskendejalusi og storesøsterreaktioner hos Sophia. Det vil komme uanset hvad, men fordelen ved at hun ikke skulle være fyldt to før hun blev storesøster, måtte være at hun lynhurtigt ville glemme at hun havde været her alene.

Den største udfordring er ikke at Sophia ikke er mere selvhjulpen end hun er, men at hun ikke altid kan fortælle hvad hun vil, da ordforrådet jo er noget begrænset endnu.

De økonomiske og praktiske rammer var på plads inden vi fik Sophia :)

Kan i det store og hele tilslutte mig det her:-) Vi er så kommet noget senere i gang, så vi har også lidt småtravlt pga alder og pga min mands fertilitet (eller rettere mangel på samme). Junior er 9 måneder og vi starter i behandling ved næste menstruation:-)