Barbamama

Folkeskole eller privatskole?

68 indlæg i dette emne

Nu lagde jeg lige mærke til at en i Tumlinge Smalltalk havde skrevet sit barn op til privatskole og det satte lige nogle tanker i gang hos mig :) Jeg har nok taget det for givet, at Valdemar skulle i folkeskole, men det er ikke noget, jeg har tænkt ret meget over. Og jeg vil egentlig gerne have at hans skole skal være et valg, som vi har tænkt over. Og så skal det jo nok være snart, hvis de skal skrives op tidligt, hvis de skal have plads på en privatskole :unsure

Det er ikke fordi, jeg vil starte en egentlig "debat" om hvad der er bedst, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke overvejelser I andre har gjort jer, hvad I har tænkt jer og hvorfor, fordele og ulemper og sådan? Vil I dele? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi regner med at skrive Elliot på ventelisten til friskolen her i byen. Det koster ikke noget at stå på listen, og man kan altid takke nej til plads hvis man ombestemmer sig. Grunden til at vi skriver ham på, er at skolen her i byen ikke har det allerbedste ry, men det har friskolen til gengæld. Derudover kan jeg godt lide at der er færre elever i klasserne på friskolen.

Der skal dog bygges ny skole her i byen og den skal vist nok stå færdig når Elliot skal begynde i skole, og så må vi jo lige tage valget op til revision. Men vi skriver ham op for at være sikre på en plads :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tænkte nok at denne tråd ville komme ;)

Vi har netop skrevet Theo op til privatskole. Jeg kan ikke sige med sikkerhed endnu om vi vælger at tage imod pladsen. Vi vil bare gerne have muligheden, hvis vi føler for det.

Den lille politiker inde i mig siger at det er forkert og usolidarisk, men moderen i mig føler at det er det rigtige... En af grundene er nok at vi har et stille håb om, at lærerne har mulighed for at bruge mere tid på faglighed end klasseledelse.

Jeg er nok lidt dobbeltmoralsk for jeg er til gengæld vildt meget imod privathospitaler :blush

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har en forestilling om, at jeg gerne vil have Karla på privatskole, men der er ikke en særlig skole jeg har i tankerne.

For mig handler det om at jeg synes at skolegangen er virkelig vigtig, for deres skolegang kommer til at påvirke dem resten af livet. Jeg tror på at de fleste privatskoler tager undervisningen mere seriøst og løser konflikter mere konstruktivt - men måske er det bare min fordom?

Jeg har selv gået i folkeskole, og i min klasse havde vi ofte elever, der roterede mellem flere skoler, fordi de blev smidt ud og så skulle en anden folkeskole jo tage dem. Det var voldlige elever, elever der stjal med arme og ben (også med hjælp fra deres forældre), piger der i 7. klasse fik deres 2. abort, de drak i hverdagene, begik hærværk og så videre. Og der synes jeg at det er en kæmpe fordel, at en privatskole kan sige nej til sådanne elever.

Derudover har jeg også en forestilling om at forældre til privatskoleelever generelt har bedre resourcer til at hjælpe deres børn med lektier og involverer sig mere i deres skolegang. Og det tror jeg gavner hele klassen og er med til at hæve niveauet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har en folkeskole lige i baghaven, så vi regner med at begge børnene skal gå der. Hvis ikke de trives der, er der rigeligt med muligheder i nærområdet - mener sågar der også er friskole. Det eneste krav jeg stiller til en friskole er, at der skal være op til 9. Klasse. Så mine børn ikke pludseligt skal skifte - ligesom jeg skulle og føle sig udenfor og blive mobbet.

Jeg tænker faktisk ikke over det endnu. Er ikke engang begyndt at tænke på at skrive Maliva op til en børnehave endnu :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Spændende emne.

Jeg er måske også lidt dobbeltmoralsk. Som udgangspunkt synes jeg alle burde starte i folkeskole og kun flytte til privatskole, hvis der er en god grund til det. Det ville helt klart gavne niveauet på folkeskoler at resourcestærke forældre ikke droppede dem.

Mine børn skal gå i folkeskole, men det har været en nem beslutning, da vi bor lige ved siden af en af byens bedste skoler. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan jeg ville have reageret , hvis de skulle i en med eksempelvis mange tosprogede, eller de problemer pumpkins skriver om. Man vil jo naturligvis sine børn det bedste. Ville ønske vi også alle ville samfundet det bedste :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har 2 store børn som har gået på friskole fra 0. til og med 9. klasse, og jeg har Mathilde som går i 2. klasse på samme skole. Det er en "lilleskole", som er startet af forældre og ildsjæle for 30 år siden og i dag har 1 spor med 18-20 børn i de yngste klasser og 22-24 i de ældste. Vilkårene for privat- og friskoler har ændret sig siden min søn startede, der har været nedskæringer og stramninger ligesom mange andre steder i samfundet, og det har bl.a betydet at de har været nødt til at fylde flere børn i klasserne for at få økonomien til at hænge sammen. Da min søn startede i skole var der plads til 16 børn i hver klasse, 8 drenge og 8 piger, og det var faktisk en af grundende til at vi valgte skolen i sin tid. At det virkede mere overskueligt for vores lille lidt urolige dreng, som børnehaven havde udtalt tvivl om var skoleklar, end de folkeskoler i området som havde 2-3 spor og 24 elever i klasserne.

Men jeg har aldrig fortrudt vores valg og jeg er mange gange blevet bekræftet i at det var/er et godt sted for mine børn. På friskolen har jeg mødt så mange dygtige lærere som i den grad brænder for det de laver og som elsker at være sammen med børnene og møder dem med en masse positiv energi. Børnene prøver mange undervisningsformer som i hvert fald i min tid var helt utænkelige i folkeskolen, hvor de integrerer forskellige fag i kreative projekter. Fx har de kunstemneuge hvert år, hvor alle alderstrin er med på det niveau de er, hvor der blir kreeret og arbejdet med genre og holdt fernisering for forældrene. Der er musical i 3 uger for de 3 ældste klasser, hvor alle deltager med forskellige ting, der indgår fx foto og video, drama, musik og kreative værksteder mm. Og også i undervisningen blir der arbejdet i temaer og ofte arbejder man sammen på tværs af klasserne. De har en stor ven/lille ven ordning, hvor hvert børnehaveklasse barn blir sat sammen med en fra 7. klassetrin til at lave forskellige aktiviteter og lære hinanden at kende, børnene går utroligt meget op i det og det styrker virkelig følelsen af at de store passer på de små, og de små må gå til de store hvis de har brug for hjælp. Noget jeg i hvert fald aldrig oplevede i min egen skolegang. Mathilde har de sidste 2 uger haft storyline tema om Alladin, hvor de har lavet en stor væg kollage sammen hele klassen og lavet ler lamper, mens de har lært dansk og regning. Melissa som gik ud af 9. kl i sommers har været forbi skolen flere gange for at gi sin "gamle" lærer et knus og se hvordan det hele stod til. Jeg er jo en tudemarie, så jeg får tårer i øjnene når jeg er oppe og se dem optræde med musik eller dans osv, dels fordi jeg er så skide stolt af mine unger, men måske også lidt fordi jeg blir rørt over det sammenhold og den glæde jeg ser, og jeg ville ønske jeg selv havde haft sådan et forhold til min skole som de har. Jeg tror på at det sociale miljø spiller en kæmpe rolle i forhold til at børn kan tage læring til sig. Hvis min frygt engang var om det faglige niveau blev godt nok, med alle de kreative projekter, så er den manet i jorden, jeg har fået selvsikre unge (i hvert fald fagligt) ud af skolen som har lært hvordan man tilegner sig den viden man har brug for.

Jeg siger ikke at man ikke kan få nogen af disse ting på en folkeskole. Jeg har jo ikke erfaringer med den moderne folkeskole, men jeg har da hørt om flere som er gode, hvor de fx kører med rullende skolestart og individuel undervisning eller andre "moderne" ting. Jeg kan godt li når lærerne og pædagogerne har en holdning til tingene og har taget stilling til hvordan man vil gøre, jeg syns det er vigtigt at de brænder for det de laver og kommer med noget af sig selv. Min frygt er, at skolen kun blir en slags opbevaringssted for børnene, eller at der foregår så meget uro og konflikter i klasserne, at de faktisk ikke får lært det de skal, eller at lærerne blir udbrændte før tid pga ustyrlige børn og unge fra et vanskeligt miljø. Der er i hvert fald visse skoler i Århus jeg ikke ville ha mine børn på for noget.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er jo klart for folkeskolen. Og vi er heldige at have en god folkeskole i byen. Meeen min søster og hendes mand har jo været med til at starte friskolen op, som ligger i nabobyen (som er en lille landsby) og jeg tror, regner med, at vi indskriver vores barn i den skole, når vi engang kommer så langt.

Men for os handler det jo også lidt om, hvordan det bliver i børnehaven. For jeg vil jo gerne at vores barn skal følges med nogle af kammeraterne fra børnehaven, og vil gerne at der er mulighed for kammerater i nærheden, som barnet selv kan gå hen til, når vi kommer dertil.

Da jeg selv skulle i skole, var problemet ikke, om det skulle være en privatskole eller ej, Da min hjemby har/havde to rigtig gode skoler. Problemet blev, hvilken af skolerne skulle man vælge.

Jeg endte i den, som mange af mine kammerater fra børnehaven også gik i. Og det husker jeg faktisk gav en god tryghed, det af at man kendte nogen af dem, som man skulle i klasse med.

Og så har jeg haft rigtig meget glæde af, at jeg selv kunne tage over til mine klassekammerater i allerede en ung alder, fordi der var stisystemer over til de fleste.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Havde jeg muligheden ville jeg skrive Noah op til Steiner eller Lilleskole - eller anden skole af samme boldgade. Jeg har store problemer med at acceptere at Noah skal i kommunalskole hernede, en meget usolidarisk skole med tidlig karaktergivning, skolekitler og kaeft trit og retning. Skole til kl. 16 og for de store ikke saa sent, men derimod med loerdagsskole. Jeg ser hellere at mit barn modes som det hele menneske, han er.

Naa, men den mulighed har jeg ikke, saa jeg maa se det positive i det modsatte. Det positive er, at der er et stort fokus paa laering! Det er jeg i tvivl om, hvorvidt den danske folkeskole(her er jo tale om en italiensk folkeskole) kan tilbyde i samme grad, faktisk... Ikke at jeg tvivler paa laererne, men paa hele skolesystemet/paradigmet som saadan. Niveauet rygtes ikke som et af de hoejeste i EU/verden og nogle gange synes jeg ikke selv, at jeg har en fornuftig almenviden, eller ogsaa husker jeg bare vildt daarligt :D Jeg kan forestille mig, at jeg kommer til kort med hensyn til lektielaesning paa et tidspunkt, medmindre det lige er sprog ;)

Jeg kan ogsaa sagtens se fornuften i min venindes synspunkt. Hun mener at friskoler etc. er en skam, isaer med hensyn til at aabne nye, fordi man er utilfreds med den eksisterende folkeskole. Hvis man er villig til at laegge et stort arbejde i friskoler(qua ildsjael), hvorfor saa ikke laegge det arbejde i folkeskolen? Men det er der jo bare ikke kotyme for i Danmark(og ej heller i Italien..), saa det er maaske nemmere sgat end gjort. Dertil kommer, at hele menneskesynet er et andet i Steinerskolerne og i Lilleskolerne, ligesom elevantallet kan vaere vaesentligt lavere.

Anyway, Det er mit bedste bud paa et indlaeg i traaden, som jeg synes er relevant i forhold til skolevalg - hvis altsaa jeg havde et :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi kommer til at vælge den lokale folkeskole som har klassetrin fra 0-9 kl. Alene af den grund at det er den eneste skole i byen og det er bare nemmest med skole i samme by og venner i samme by. Hvis der kommer problemer skal det naturligvis overvejes om han skal skifte til en udenbyes evt. fri eller privat (ved slet ikke om der er noget i vores område). En ting er sikkert, Marius skal have det godt i skolen og ikke have det som jeg havde det...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt at der allerede er så mange bud :) Er der nogen, der kan forklare mig forskellen på en friskole (og lilleskole og steiner) og en privatskole? :help

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mit svar er nok ogsaa praeget voldsomt af at jeg ikke havde en god skoletid i folkeskolen. Vi havde ikke gode laerere og vores klasse var ikke den med sammenhold og faellesskab, men derimod kliker og mobberier. Ingen laerte at tage hensyn og respektere hinanden OG det faglige niveau led helt sikkert herunder...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hvad med økonomien? Jeg har ikke undersøgt priser, men som jeg har forstået det er folkeskole gratis (eller rettere skattebetalt) mens der er egenbetaling på privatskolerne. Spiller det slet ikke ind i jeres tanker? Altså vi vil sikkert alle gerne kunne give det bedste til vires børn uanset pris, men man har jo nu engang kun X antal kroner og ører, så jeg tænker også om privatskole "betaler sig" i forhold til hvad man ellers kunne bruge penge på? Jeg har som sagt ikke undersøgt priser, men forestiller mig at man f. eks. kunne stå og vælge imellem privatskole eller at en forælder kun arbejder deltid og er det så "pengene værd" med privatskole? Hvis det giver mening? :blush

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt at der allerede er så mange bud :) Er der nogen, der kan forklare mig forskellen på en friskole (og lilleskole og steiner) og en privatskole? :help

Og hvad med økonomien? Jeg har ikke undersøgt priser, men som jeg har forstået det er folkeskole gratis (eller rettere skattebetalt) mens der er egenbetaling på privatskolerne. Spiller det slet ikke ind i jeres tanker? Altså vi vil sikkert alle gerne kunne give det bedste til vires børn uanset pris, men man har jo nu engang kun X antal kroner og ører, så jeg tænker også om privatskole "betaler sig" i forhold til hvad man ellers kunne bruge penge på? Jeg har som sagt ikke undersøgt priser, men forestiller mig at man f. eks. kunne stå og vælge imellem privatskole eller at en forælder kun arbejder deltid og er det så "pengene værd" med privatskole? Hvis det giver mening? :blush

"Den største forskel på friskoler og privatskoler er nok historisk og kulturel betinget. Friskolerne - herunder lilleskolerne - er oftest oprettet på selvstændigt initiativ af en gruppe forældre. Det er ikke et krav, at underviserne på friskolerne skal være læreruddannede. Friskolelærerne kan derfor både være seminarieuddannede, pædagoguddannede eller have en anden baggrund. Der er ikke et krav om, at friskolerne skal tilbyde folkeskolens afgangsprøver. Det vælger langt størstedelen af skolerne dog at gøre.

På privatskolerne er størstedelen af lærerne seminarieuddannede eller har en anden videregående uddannelse. Alle privatskoler tilbyder folkeskolens afgangsprøver. Omkring 12 pct. af danske skolebørn går i privatskole."

Link her

De fleste privat- og friskoler koster omkring 1000 kr om måneden, og det selvfølgelig ret mange penge. Men jeg tror på at det kan være pengene værd :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hvad med økonomien? Jeg har ikke undersøgt priser, men som jeg har forstået det er folkeskole gratis (eller rettere skattebetalt) mens der er egenbetaling på privatskolerne. Spiller det slet ikke ind i jeres tanker? Altså vi vil sikkert alle gerne kunne give det bedste til vires børn uanset pris, men man har jo nu engang kun X antal kroner og ører, så jeg tænker også om privatskole "betaler sig" i forhold til hvad man ellers kunne bruge penge på? Jeg har som sagt ikke undersøgt priser, men forestiller mig at man f. eks. kunne stå og vælge imellem privatskole eller at en forælder kun arbejder deltid og er det så "pengene værd" med privatskole? Hvis det giver mening? :blush

Den skole vi har skrevet Theo op til koster ca. 1000 kr. om måneden. Det er penge vi har. Vi kommer hverken til at arbejde mere eller mindre af den grund.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi bor i Bayern og her er folkeskolernes kvalitet i top. Bayern er en af de bedste enten er det i europa eller også er det i verden, på skoleområdet. Jeg kan så godt få nervøse trækninger over niveauet her for børnene og håbe at de ikke knækker nakken på det. For det er hårdt, men eleverne bliver også meget dygtige.

Vores kommer til, at gå på den lokale folkeskole. Her i Bayern, er der grundskole fra 1-4 kl. Min søn går i forskole nu = Børnehaveklasse i DK, det er i børnehaveregi hvor han bliver taget ud til undervisning nogle timer næsten dagligt. De er ca 3 børn til 1 lære. efter 4 kl. skal man vælge (an på karaktersnit) om man skal i realskole eller gymnasium. Realskole/gymnasie vil ikke være lokalt, men i vores nærmeste store by.

Jeg aner simpelthen ikke om der er privatskoler her. Vi kan vælge mellem den kommunale eller den katolske, den katolske er muligvis privat. Vi vælger den kommunale, primært da vi ikke er katolikker og fagligheden er god.

Var vi blevet i DK eller tager vi tilbage (hvilket jeg ikke regner med) så havde vi valgt privatskole.

Der er selvfølgelig forskel på skoler og faglighed både folkeskole og privat og det er ikke for at træde nogen over tæerne, men jeg mener simpelthen ikke fagligheden er god nok i den danske folkeskole.

Jeg er heller ikke imponeret over privatskolerne. Min søster er gået ud for 2 år siden. Hun er højt begavet, men selvom det var en af de bedste privatskoler i DK, så magtede de ikke at tage hensyn til en højt begavet pige. Mine fordomme siger mig så, at hun havde været helt tabt i folkeskolen. Muligt det er forkert antaget, men ikke desto mindre min antagelse.

Jeg har ingen ideologiske problemer med privatskoler, men havde folkeskolen levet op til hvad jeg ville forvente, så havde jeg heller ingen skrubler med at de kom i folkeskole. Deres uddannelse er dog så vigtig, at jeg ikke vil gå på kompromis.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hvad med økonomien? Jeg har ikke undersøgt priser, men som jeg har forstået det er folkeskole gratis (eller rettere skattebetalt) mens der er egenbetaling på privatskolerne. Spiller det slet ikke ind i jeres tanker? Altså vi vil sikkert alle gerne kunne give det bedste til vires børn uanset pris, men man har jo nu engang kun X antal kroner og ører, så jeg tænker også om privatskole "betaler sig" i forhold til hvad man ellers kunne bruge penge på? Jeg har som sagt ikke undersøgt priser, men forestiller mig at man f. eks. kunne stå og vælge imellem privatskole eller at en forælder kun arbejder deltid og er det så "pengene værd" med privatskole? Hvis det giver mening? :blush

Så dyrt er det på ingen måde http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1802464/privatskoler-er-roerende-billige/

Jeg har selv gået på privatskoler det var også de rige der gik der, men bestemt ikke kun. Det var alle samfundsklasser.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor vi bor er der en lille skole (ikke at forveksle med en Lilleskole ;) ) hvor børnene kan gå til 7. klasse, og skifter derefter til en større skole i en by, et kvarters kørsel herfra. I samme by findes en Kristen Friskole hvor børnene kan gå hele deres skoletid.

Så jeg/vi er meget i tvivl om hvad der ville være bedst for vores børn.....

Det vejer tungt for friskolen, at den bygger på kristne værdier og et kristent menneskesyn. Og at børnene ville have samme skole hele vejen igennem. Ulemperne ville være at det måske kan være svært at gå på en kristen friskole, når man ikke vokser op i et kristent hjem. Og at børnene ikke kommer til at gå i skole med alle de andre her hvor vi bor, og dermed måske ikke får kammerater her, men i den anden by.

Jeg synes det er super svært! Men som udgangspunkt er jeg tilhænger af at støtte vores folkeskole, og jeg tror også det er den vej vi vælger, selv om det ikke er optimalt med skoleskift efter 7. klasse.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt at der allerede er så mange bud :) Er der nogen, der kan forklare mig forskellen på en friskole (og lilleskole og steiner) og en privatskole? :help

Friskoler, Lilleskoler og Steinerskoler og Kristne Friskoler osv. de er allesammen privatskoler. De er bare forskellige ideologisk set, de skal alle opfylde visse krav om fx fagligt indhold, hvor tilgangen ofte er meget forskellig, så tager eleverne jo alle 9. kl afgangseksamen ligesom folkeskole elerverne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mht prisen så er privatskolerne mere frit stillet ifht hvordan de opkræver betaling, fx har man på mine børns skole sparet på hovedrengøring, som forældrene i stedet står for (man skal altså regne med at bruge en lørdag formiddag pr barn pr år på at gøre rent sammen med andre forældre), og man har valgt at lave søskenderabat ordning og endda en slags "friplads" ordning, hvor man kan søge om tilskud baseret på forældrenes økonomi. Der er så en bestemt pulje penge som blir fordelt til de mest trængende så man får nedsat skolepengene en smule. Der ud over er de ikke underlagt de kommunale regler og priser for SFO, så fx mine børns skole kører med en billigere ordning, så i hvert fald nogen af de penge jeg betaler i skolepenge blir opvejet af en væsentligt billigere SFO pris end Århus Kommune ellers tilbyder. Der ud over opkræver de forskellige ting sammen med skolepengene, fx klaverundervisning og opsparing til klassekasse til rejser, så jeg kan faktisk ikke på stående hånd sige præcis hvad jeg betaler for mit friskolebarn. :chin:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi vil egentligt gerne have William i privatskole, eller en lilleskole. Både min mand og jeg har oplevet at folkeskolen "kun" er for de gennemsnitlige - og ingen af os har været gennemsnitlige. Min mand har ligget i bunden i alle fag bortset fra matematik hvor han var lagt over gennemsnittet, jeg har været over gennemsnittet og keeeeeedet mig i en sådan grad at jeg ikke har kunne udnytte evnerne (og blev temmelig doven som virkning af dette). Både hvor min mand gik, og hvor jeg gik, var der ikke hjælp til dem der var under gennemsnittet. I min klasse fx var der et hold i engelsk, som ikke kunne følge med på det normale niveau - derfor sad de 5-6 elever alene i et andet lokale med nogle nemme bøger som de kunne læse, alene! Det hjalp ingen af dem. Men (der er altid et men, er der ikke?) til gengæld vægter vi MEGET højt at skolen er tæt på vores bopæl - jeg har elsket at jeg selv kunne gå i skole, boede tæt på veninder, at vi havde samme omgangskreds - og samme rum at færdes i, vi gik til sport de samme steder osv. osv. Pga. dårlig folkeskole blev min mand flyttet til privatskole som virkelig hjalp ham fagligt, men den lå langt væk og han så derfor ikke kammeraterne ud over skoletiden, og det har han været rigtig ked af. Her hvor vi bor, har vi desværre ingen privatskole tæt på, vi har til gengæld en folkeskole, en lille lokal en, så hvis den bare ikke bliver lukket (børnehaven er lige blevet lukket, nedskæringer i ved), så er det der William skal gå.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Meget interessant emne, som vi også snakker om herhjemme, dog uden at komme til en endelig beslutning endnu.

Både Jesper og jeg har gået i en god folkeskolen og været glade for det. Jeg har gået på en forholdvis lille skole, hvor vi kun var 15 elever fra 1-7. klasse, og et par og 20 i 8.-9. klasse. Så egentlig har jeg kun godt til overs for folkeskolen. Dog er der sker meget siden, jeg gik ud af folkeskolen og til engang Silke Elia skal starte. Vi står blandt andet foran en ny skolereform, som vi egentlig ikke kender hele substansen af endnu.

Vi har købt hus efter et bestemt skoledistrikt og bor nu en kilometers penge fra byens bedste folkeskole. Alligevel er jeg ikke sikker på, om det er det rigtige valg for Silke Elia på baggrund af hendes sensitivitet. Hun kan nå at udvikle sig meget de næste 5 år, men det kan skolerne også, og ingen ved hvordan det ser ud til den tid. Derfor kigger vi på alternativer i byen; 2 friskoler og en privatskole, nok især de to friskoler som har et lidt andet værdigrundlag end folkeskolen, har fokus på andre ting (en er meget musisk og den anden bevægelsesorienteret) og mindre klasser, som i mine øjne er mere optimalt for et sensitivt barn. På den anden side vil det betyde transport, hvor hun kan gå til folkeskolen. Så der er virkelig mange ting der skal tages højde for (og økonomi er ikke en af dem heldigvis).

Jeg synes det er skidesvært, det indrømmer jeg gerne. Men jeg håber de næste par år er med til at vise, hvordan hun udvikler sig, og så ved vi med tiden forhåbentlig hvad der er bedst for hende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min soester har hendes den aeldste i Lilleskole, blandt andet fordi en lille skole vil imoedekomme hendes barn bedst. Hun har skiftet land og dermed BH halvandet aar foer, saa det er bedst for hende med et lille naermiljoe. BH var en skovboernehave, som har samarbejde med Lilleskolen, saa der er hun tilgodeset paa allerbedste vis i forhold til folkeskolen. Bare et indspark til dine overvejelser, LouiseVibe - de er bestemt ikke uvaesentlige :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min soester har hendes den aeldste i Lilleskole, blandt andet fordi en lille skole vil imoedekomme hendes barn bedst. Hun har skiftet land og dermed BH halvandet aar foer, saa det er bedst for hende med et lille naermiljoe. BH var en skovboernehave, som har samarbejde med Lilleskolen, saa der er hun tilgodeset paa allerbedste vis i forhold til folkeskolen. Bare et indspark til dine overvejelser, LouiseVibe - de er bestemt ikke uvaesentlige :)

Tak for input, tro mig vi har virkelig også mange overvejelser - også om børnehave. Pt er den hun er skrevet op i sindsyg god fagligt (altså virkelig dygtigt personale), men det er også en ret stor integreret institution (som ligger ved siden af førnævnte folkeskole), så tror desværre ikke det pt vil være den optimale løsning. Men Nøj det er svært, også fordi det bare har så stor betydning for deres videre liv at de trives i skolen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min egen oplevelse af folkeskolen er blandet. Jeg har en stor almen viden og synes jeg har en god faglig bagage. Blev dog mobbet fra 0.-9. Klasse. 10. Var mit bedste år i folkeskolen, for der var alle mobberne på efterskole :P

Freja på 10 og Liva på 7 går i folkeskole, og det skal Pixie også når den tid kommer.

Der er sket utrolig meget siden min skoletid og de lærer på en anden måde i dag.

Jeg tror på at hvis man vil have at folkeskolen skal blive bedre, så er man nødt til at støtte den og ikke lade børnene gå på friskole. Jeg brokker mig ihvert fald :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER