Første pasning - hvornår, hvordan?

[Barbamama]

Valdemar er endnu aldrig blevet passet. Han har ALTID haft enten sin mor eller sin far (eller begge selvfølgelig) hos sig, bortset fra ca en halv time da han var få dage gammel og måske tyve minutter da han var ca to måneder - og begge gange sov han.

Vi forsøger at sørge for at han ser sine bedsteforældre ofte, men vi har alle så mange jern i ilden at der godt kan gå 14 dage imellem... Han virker dog som om at han genkender dem nu. Men indtil igår har han ikke rigtig fundet sig i at andre end mor eller far har taget ham op - men igår fik morfar lov :yay

Han virker dog stadig meget sådan... "Vi kan flirte og charme, men du skal ikke løfte mig!". Omvendt gider han heller ikke ret tit sidde i lang tid hos os så måske har han bare krudt i måsen ;)

Anyway, jeg har hele tiden ønsket at det skulle komme af sig selv og har ikke haft lyst til at "presse" ham over til andre medmindre han lissom selv meldte sig. Det har også været fint muligt at holde mens jeg har været på barsel, men nu starter han jo snart i dp, så uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal han snart vænne sig til at mor og far ikke altid er indenfor synsvidde...

Nå, det var en lang forhistorie. Hele humlen er, at jeg egentlig godt kunne tænke mig at få Valdemar passet. Bare et par timer, eller måske bare én til at starte med. Kunne rigtig godt tænke mig at komme i biffen med min mand og se Den Store Gatsby og kunne også godt tænke mig at komme ud og spise med ham UDEN baby på vores bryllupsdag.

Og nogen (måske de fleste) vil sikkert tænke, at jeg er en værre hønemor, at jeg ikke bare får ham passet. Men jeg ville næppe hygge mig, hvis jeg gik og frygtede at han var ked. Jeg ved at mange børn er blevet passet i en tidligere alder helt problemfrit, men måske er det netop fordi Mar er så stor og endnu aldrig er blevet passet, at jeg frygter at det bliver et chok for ham :unsure

Så jeg kunne godt tænke mig at høre nogle erfaringer, historier og gerne også tips til den første pasning - på en måde så både baby og mor føler sig trygge (og måske lidt holdt med fløjlshandsker :blush)

Kom frisk :lovebk (og sorry for det lidt rodede indlæg :blush)

[Susanne]

Jeg synes IKKE du er en hønemor! Nogen er bare klar før andre og det gælder både børn og mødre ;)

Anna er også først lige blevet passet med putning for første gang for en måned siden (da hun var 16 mdr.). Det var mormor der gjorde det og det gik helt smertefrit. Vi har sørget for, at de har været meget sammen i månederne op til og at vi har prøvet at køre bare en halv time fra dem, så hun lærte at det var okay og vi kom tilbage igen. Vi har ladet mormor putte selvom vi også var til stede, så mormor kunne blive tryg ved rutinerne og Anna fik det lidt i etaper.

Jeg synes det vigtigste er, at den der passer er en som både du og Valdemar er tryg ved og en som kan håndtere, hvis han bliver ked af det og alting måske ikke lige forløber planmæssigt. Og så må man kaste sig ud i det og se hvordan det går. Hvis du er så bekymret, ville jeg nok starte med at drikke en kop kaffe med Brian et sted i nærheden eller gå en tur, så I kan komme hurtigt hjem. Det ville være ærgerligt at gå midt i filmen eller under en dejlig middag :)

[Camillat]

Saa skal du bare hoere her. Hvis ikke det var fordi vi bor saa taet sammen som familie hernede, altsaa med svigerfamilien, saa var Noah heller aldrig blevet passet endnu. Han er nu oftere hos svigermor (og svigerfar), men det er en times tid og ikke mere. Nu poenser vi paa at det skal vaere ttilstraekkeligt laenge til at vi kan komme paa en frokostdate eller tage en formiddag i spa sammen.

Da jeg var hjemme i Dk(ved ikke, om du har laest i min traad, men der staar skrevet, hvor lidt Noah ville vaere hos andre...), ville Noah ikke vaere hos andre end mig,og saa accepterede han til sidst ogsaa min soester, hvilket var ganske specielt for os begge. Jeg fik jo paa puklen for at vaere skyld i det, men pyt nu med det. Noah er jo som han er, ligesom din Valdemar er det.

Jeg ville forsoege at faa opbygget et tillidsforhold til en person, der kan passe ham for jer. Saa ville jeg gaa en halv eller en hel time en dag, hvor alt ellers er, som det plejer. Altsaa er det tid til at han skal have eftermiddagsfrugt eller gaa tur i parken, saa goer vedkommende det med ham. Noget, I saa har gjort sammen foer, saa det ikke er foerste gang, vedkommende er med til aktiviteterne. Saa vil valdemar ikke foele, at det hele er vildt anderledes, da hans dag vil fortsaette som vanligt, bare at I ikke er der, men den person, der har vaeret sammen med ham i hverdagssituationen foer.

Skal han have aftensmad og puttes, saa har vedkommende vaeret inde i den process sammen med jer foer. Her har vi ikke haft aftenerne i tankerne, for det er ikke vigtigt for os, om vi er ude sammen dag eller aften. Tvaertimod er dag maaske bedre, fordi vi er mere i hopla.

Valdemar vil maaske graede, naar I gaar, ligesom Noah goer det. Men noah holder lynhyrtigt op igen, naar hans farmor finder paa en sjov leg, de lige skal lege. Jeg er egentlig ret tryg ved at gaa minvej og goer det hurtigt og "smertefrit".

Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget, men saadan ville jeg goere det - hoenemor til hoenemor, hi hi :-)

[Guest]

Mie blev også passet meget sent (ikke helt som Valdemar, hun er jo det yngre, men i min families øjne er det jo nærmest dyreplageri :rolleyes) men Mie og JEG og Anders for den sags skyld skulle være klar. Derudover ser jeg slet ingen grund til at lade dem passe bare for pasningens skyld, vi har altid kunne få det til at gå op.

Nå men vi gjorde sådan at vi (Mie og jeg) tog ud til mine forældre et par timer før, så fik hun lov at "tø op" inden vi smuttede og så sagde vi farvel og vinkede og kom tilbage en halv time senere hvor Mie lå på gulvet og legede med min far. 14 dage efter gjorde vi det på samme måde med min søster - det er de 2 eneste gange Mie blev passet inden DP start.

Om en uge skal min mor passe (og putte) Mie mens vi er til fest. Op til har vi planlagt et par besøg så mormor er en hun er tryg ved (hun har allerede puttet en gang, det gik fint) og så kommer hun lidt før vi går så det ikke bare er en overlevering.

For Mie handler det nok mest om lige at se dem et par gange lige op til og have nogle gode oplevelser sammen.

Mie har det faktisk bedst hvis hun er på gulvet, hun skal undersøge og lege, derfor er det skønt at begge mine forældre bare sætter sig på gulvet og hælder en kasse med legetøj ud til hende, så kan hun selv komme. De rykker ned i stedet for at hive op. Mie gider heller ikke det der sidde på arm noget, der skal ske lidt. Måske det er en ide at give videre til bedsteforældrene?

[Pumpkins]

Første gang, Karla skulle undvære os, havde vi været en weekend hos mine forældre, og om søndagen gik vi med min lillebror ned og købte is, og så blev hun hos mormor og morfar. Vi var væk 15-20 minutter, og det gik helt smertefrit.

Næste gang hun skulle passes var vi hjemme hos mine forældre et par timer, og så tog vi ud for at spise. Vi kom tilbage efter knap 2 timer, og alt var gået helt fint.

For os fungerede det rigtig fint med en "prøvepasning" først, hvor vi kunne se, at det faktisk gik helt fint.

Da hun blev passet anden gang kom min far til at forskrække hende, så hun blev ked, men min mor trøstede, og så var det hurtigt ovre. Og det var faktisk rart at vide, så nu ved jeg, at hvis de skal passe en anden gang, så kan de også trøste :)

Vi har altid været ret "naturlige" (i mangel på bedre ord) omkring hvem der var sammen med Karla hjemme hos mine forældre. Hendes grænser er altid blevet respekteret, men hun er også vant til, at jeg fx går ud og hjælper med at lave mad, eller at C ser fodbold med min far. Vi er ikke så meget gæster derhjemme, og det tror jeg hun mærker som noget positivt. Vi har ikke ageret omkring hende på en anderledes måde, end vi ville have gjort herhjemme. Hun leger lige så meget selv, får mad på samme måde etc. Det tror jeg har gjort, at Karla ser mormor og morfars hjem som et hjemligt sted at være, i og med at vi ikke er gæster på samme måde.

[Forunderligt]

Ofte reagerer små børn lidt som deres forældre viser dem, altså hvis far og mor er afslappede og trygge ved en person vil baby også hurtigere blive det. Jeg tror også lidt det er sådan små børn genkender familiemedlemmer, på forældrenes adfærd. Men jeg tror også hurtigt de oplever at genkende dem de ser forholdsvis regelmæssigt. Jeg syns i hvert fald det virker sådan.

Det med om man er klar til at få sit barn passet tror jeg afhænger mest af forældrene, men selvfølgelig er der nogle børn som virker mere tillidsfulde og klar til at blive passet end andre. Man skal være klar til at undvære sit barn og man skal turde tro på at barnet nok skal klare det uden at føle svigt, og man skal kunne stole på at dem man efterlader sit barn hos vil barnet alt det bedste. Men man er også nødt til at give lidt slip på kontrollen og fx acceptere at andre trøster på en anden måde, eller at barnet den ene dag det blir passet måske blir fodret og puttet på en helt anden måde end man selv syns er det bedste. Det kan være svært, især med det første barn.

Det jeg prøver at sige er egentlig bare, at jeg går ind for at børn får et nært forhold til deres bedsteforældre (og onkler og tanter osv) hvor det er muligt og de er nogle fornuftige kærlige mennesker. Og når bedsteforældrene har mod på at være alene med deres barnebarn så ville jeg stole på at de kan klare det og at det gir et bedre og nærere forhold at man tillader det. (Lidt ligesom nogle fædre har brug for at prøve at være alene med deres baby før de stoler på at de kan håndtere barnet, og derved også får et nærere forhold ;) ) Så hører det måske med at der blir forkælet, at man spiser og sover på en anden måde end til daglig - det kan børn altså godt klare og tager ikke skade af en gang i mellem.

:balloons

[Camillat]

Så hører det måske med at der blir forkælet, at man spiser og sover på en anden måde end til daglig - det kan børn altså godt klare og tager ikke skade af en gang i mellem.

:balloons

Lige det, er jeg ikke helt enig i, naar det drejer sig om denne her situation, hvor det er foerste gang og (lille) baby er ret bevidst om mor og far og sine egne behov. Der tror jeg trygheden ligger i at tingene foregaar paa samme maade som altid, bare med bedsteforaeldre istedet. Maaske tager de skade, maaske ikke, men det ville ikke matche Noahs behov som det er nu - tvaertimod.

Siden bliver barnet aeldre og der er det naturligvis godt at blive forkaelet og at tingene foregaar paa en anden maade end hjemme :glad

[Pandamoren]

Anna er blevet passet 3 hele aftener. Een gang da hun var ca. 3 mdr. og een omkring 6 mdr. og gang her for nylig.

Alle gange har det været hos mormor eller farmor. Selvfølgelig valgt fordi at hun kender dem. Okay - hun kendte ikke mormor da hun var 3 mdr., men vi forklarede den præcise rutine og det gjorde min mor, så Anna slappede helt af og sov og spiste som hun plejede.

Nu er min mor også meget god til små børn, og hun er helt vant til at køre efter rutiner og ved nøjagtig hvad hun skal gøre i tilspidsede situationer. Det beroliger både barn, mig og E. = Succes!

E´s mor er ældre og mere urutineret men hun er lydhør overfor vores rutiner og gør alt hvad hun kan for at respektere os og Anna. Og så er hun super god til at være i børnehøjde omend det fysisk er lidt hårdt for hende :)

Vi forsøgte altså bare at udvælge de personer som vi stolede på. Forklarede dem rutinerne og lavede mad mv. på forhånd, så de ikke skulle tænke på det. Og så tog vi ellers afsted og hyggede os. De gange min mor har passet har hun været hos os, fordi hun også synes det er bedst Anna sover i sin egen seng osv. :) Farmor passede hende hos hend selv, men der var vi alligevel i nærheden. Begge dele er gået rigtig godt :)

[Forunderligt]

Lige det, er jeg ikke helt enig i, naar det drejer sig om denne her situation, hvor det er foerste gang og (lille) baby er ret bevidst om mor og far og sine egne behov. Der tror jeg trygheden ligger i at tingene foregaar paa samme maade som altid, bare med bedsteforaeldre istedet. Maaske tager de skade, maaske ikke, men det ville ikke matche Noahs behov som det er nu - tvaertimod.

Siden bliver barnet aeldre og der er det naturligvis godt at blive forkaelet og at tingene foregaar paa en anden maade end hjemme :glad

Er det ikke mere et spørgsmål om at jeres måde at gøre tingene på ikke blir respekteret? Det ville i hvert fald fjerne min tillid til at nogen kunne passe mit barn, hvis ikke vedkommende var villig til at lytte til hvordan vi gør tingene. Hvordan kan man så stole på at de kan se og møde ens barn og de behov man kender hos sit eget barn?

Man skal selvfølgelig ikke lade sit barn passe før man er klar eller hos nogen man ikke føler lytter til en selv og ens barn. Men jeg mener bare der er en pointe i det her med at træde tilbage og lade andre kærlige mennesker gøre på deres måde, ligesom vi som mødre skal lade vores mænd håndtere de små på deres måde, så de netop kan knytte de her nære bånd. Og altså, de fleste bedsteforældre, onkler og tanter er efter min erfaring meget interesseret i at vide mest muligt om hvad barnet er vandt til så de kan gøre barnet trygt, ingen har jo lyst til at passe et ulykkeligt barn som bare savner mor og far.

[Barbamama]

Jeg læser og tænker og grubler ;) I siger mange kloge ord, så skal lige tygge på dem ;)

[Ihpets-mortilto]

(Har ikke læst alles svar)

Min søn er (selvfølgelig?) ikke blevet passet endnu, så ingen erfaring det, men jeg har været passeren.

Min søster har en meget sårbar/følsom/sensitiv datter der bare ikke ville holdes af andre, hun SKREG i vilden sky. Og min søster havde virkelig brug for en pause (hun var ikke en nem baby, så jeg forstod hende godt). Vi aftalte at jeg skulle prøve at passe hende kort og så ville min søster bare komme igen hurtigt hvis det var. Men der skete altså det at da min søster gik (i mens datteren var optaget) var min niece fuldt ud tilfreds med mig, der var ingen brok overhovedet og jeg var alene med hende i 4-5 timer, og hun hyggede sig, smilede, grinede, spiste og sov. Så snart min søster kom hjem ville hun ikke være ved mig.

Jeg TROR simpelthen hun foretrak sine forældre (gudskelov) men når de ikke var der, så var vi andre rigtig fine.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan din dreng er, men kan det tænkes at han bare helst vil være ved dig og far fordi i er der? At han vil nyde bedsteforældrenes selvskab mere når i ikke er der og "forstyrrer" ham?

Min ide er at i simpelthen bare prøver, aflever ham ved en DU er tryg ved og gå så, måske rundt om blokken, måske i netto - bare ikke længere væk end du har følelsen af at kunne løbe tilbage ;) Jeg tror måske vi mødre gør det værre end det er, at det er os og ikke vores børn der synes det er svært (jeg tudede ved at ligge William i vuggen ved siden af dobbeltsengen, han var jo så langt væk - så hønemoren det er vist mig)

[Camillat]

Er det ikke mere et spørgsmål om at jeres måde at gøre tingene på ikke blir respekteret? Det ville i hvert fald fjerne min tillid til at nogen kunne passe mit barn, hvis ikke vedkommende var villig til at lytte til hvordan vi gør tingene. Hvordan kan man så stole på at de kan se og møde ens barn og de behov man kender hos sit eget barn?

Man skal selvfølgelig ikke lade sit barn passe før man er klar eller hos nogen man ikke føler lytter til en selv og ens barn. Men jeg mener bare der er en pointe i det her med at træde tilbage og lade andre kærlige mennesker gøre på deres måde, ligesom vi som mødre skal lade vores mænd håndtere de små på deres måde, så de netop kan knytte de her nære bånd. Og altså, de fleste bedsteforældre, onkler og tanter er efter min erfaring meget interesseret i at vide mest muligt om hvad barnet er vandt til så de kan gøre barnet trygt, ingen har jo lyst til at passe et ulykkeligt barn som bare savner mor og far.

Jo, det har du helt sikkert ret i!

Men pointen var, at nu er det mest med henblik paa foerste gang(eller de foerste gange), en baby i den alder overhovedet skal passes og saa maaske om aftenen, saa foraeldrene kan komme ud sammen alene. Derefter er vi skam helt enige i, at ligesom M goer tingene anderledes, end jeg goer i forhold til Noah (og andre ting goer vi paa samme maade), saa vil det vaere godt at kunne stole paa andre, selvom de ikke goer praecis det samme som en selv.

Jeg er f.eks. ikke sikker paa, at farmor ville goere tingene som vi goer, hvis hun skulle passe Noah en aften, eller for den sags skyld min egen mor, og det skaber saa utryghed hos mig, hvilket Noah maaske ville maerke...F.eks. en enkelt gang, hvor M var vaek og jeg skulle moedes med vaccinationslaegen til middag. Der havde Noah ikke spist ret meget og var endt med noget andet end det, jeg havde lavet til ham, men 3 forskellige mennesker havde ogsaa proevet at give ham mad. Det var jo ikke lige mine oensker for den times pasning med frokost indbygget. Derimod var jeg vaek i aften og M har baade givet aftensmad og puttet - paa sin maade og med stor succes. Kunne jeg bare stole helt paa andre end ham... tsk, tsk... ;)

[Kamillawn]

Jeg kan TYDELIGT mærke på Sophia, at hun er mere afslappet omkring folk, hvis vi er det. Vi viser hende altid hvem vi er hos/ hvem der kommer, ved at fortælle mange gange og med glæde, at det er mormor (f.eks).

Vi har fra starten af, gjort meget ud af at lade andre pusle, lege og trøste. Og med andre mener jeg den nærmeste familie.

Hun ser altid folk an, men når hun ser og mærker at vi siger/synes de er okay, går der ikke længe før hun bløder op :)

Jeg ved faktisk ikke hvor mange gange Sophia er blevet passet? En gang med overnatning hos mormor, udover det er hun blevet puttet til nat en gang hver af moster, farmor og mormor. Og udover det er hun blevet passet et par timer hist og her i dagtimerne. Det har primært været moster, mormor og farmor. Der har aldrig været nogle problemer. Men vi sørger altid for at vi ikke skal ud af døren med det samme, så hun/de lige lander stille og roligt :)

Vi gør meget ud af at hun i den alder hun nu har, passer sin dagsrytme. Vi ved hun fungerer bedst sådan, og derfor sætter vi "babysitteren" ordenligt ind i rytmen. Men med accept af at de f.eks. Synger en anden sang ved putning, synger før eller efter flasken. Jeg synes godt der må være forskelle når det er i de peditesser.

Spørg endelig! Vi har både prøvet dags-, aften- og nattepasning :)

[esm84]

jeg har haft og har to nemme børn at aflæse, bedsteforældre og mormor/morfar har ingen problemer med selv at høre hvad de forskellige lyde betyder, så dette har gjort jeg har været meget tryg fra start af ved at få dem passet. Begge sæt forældre bor tæt på så meget mere end en uge i mellem går der ikke og mine forældre er det nok et par gange om ugen så selv Oliver 4 mdr. genkender tydeligt min mor og far.

Oliver skal passes d. 3 lørdag i August til overnatning, og jeg glæder mig til at komme ud med manden og Laura alene

og hygge. Men denne gang kan jeg godt tænke at vi tager hjem om aften i stedet for. Havde det også sådan med Laura indtil jeg ringede og hørte hun havde hygget sig og nu sov så fint, der var hun omkring 6 mdr.. Havde ikke grædt en eneste gang så blev jeg rolig og vi hyggede os.

Jeg er nok lidt egoist, men kan også mærke på den store hun trænger til en dag med os også måske endda ligge i midten den nat lillebror ikke er hjemme. Om min moder hjerte så helt kan klare at være væk fra den mindste må tiden vise lige nu kunne jeg ikke.

[Maybe]

vores bliver hellere ikke passet særlig tit, og til chok for nogen, selvom hun snart er 9 mdr. så er hun ikke puttet af andre endnu, men skulle hun det, ville det blive her hjemme, og af nogen jeg stoler på gøre det som jeg vil have det, som vi gør hver aften (rutine), men vi har også haft behov for forældre tid, så vi har fået det til at passe med frokostdates, så vi er væk henover middag, det har vi gjordt et par gange og har været super hygge for hende og for os, 0 problemer. Så vil klart anbefale det, indtil man selv er klar til at give aftenputningen fra sig

[Guest M's mor]

Jeg er ikke glad for at få madison passet men har gjort det få gange. Det er vigtigt det er nogen man er trygge ved at passe ens barn. Her er det min mor eller søster. Og så må man ringe og skrive til dem. Jeg skrev tit i starten til dem.

Jeg var jo på den for madison skulle passes med overnatning til vores bryllup og både min søster oh mor skulle med. Jeg spurgte så min moster. Hun skulle også have min fætters datter. Og hun ville godt tage madison. Hun fik hende kl 17. Kl 20 ringede jeg for at høre hvordan det gik og der sov madison. Og jeg hørte ikke noget fra dem. A vi kom næste dag så kunne de fortælle hun vågnede kl 12 men fik en flaske også sov hun videre til kl4 hvor hun så var klar til at stå op, og da vi hentede hende ville hun næsten ikke med hjem igen. Så min moster må gerne passe igen :)

[Guest]

Sebastian blev passet med overnatning første gang da han var 5 mdr. Vi skulle til min meget gode barndomsvenindes bryllup. Mine forældre var inviteret med til receptionen og der havde vi også Sebastian med, efter receptionen tog min mor og far ham med hjem. Det gik rigtig fint og uden problemer. Jeg tror nok der gik et stykke tid derefter før han igen sov ude, da behovet ikke var der. Men efterhånden som han blev ældre har han haft mange overnatninger ude, specielt hos farmor og farfar, han har maks haft 2 overnatninger i træk.

Cassandra er nu 15 mdr. og er endnu ikke blevet passet med overnatning. Nu er situationen også blevet anderledes da vi nu bor i udlandet, så det er ikke lige så nemt. Når vi er i DK, bor vi hos mine forældre og der er vi nogen gange smuttet et par timer, hvor hun er blevet passet af primært min far. Det begyndte nok, da hun var ca. 6 mdr.

Hendes farmor og farfar kender hun lidt mindre, men de havde hende på besøg en halv dag for nogle mdr. siden. De havde lige været 2 uger på besøg hos os, så de var trygge ved hinanden og derfor synes vi det var en god anledning til at de kunne have hende lidt helt for dem selv også uden at storebror var der. Det gik rigtig fint.

Det kan da godt være svært, at være væk fra dem og hvordan går det nu. Jeg har kun prøvet 1 gang, at Sebastian ikke ville, det var efter han havde talt i tlf. med mig, så ville han hjem. Så kom han hjem, vi er ikke længere væk end vi hurtigt kan komme til undsætning hvis det er nødvendigt. Jeg synes dog også det er vigtigt at prøve og de fleste børn klarer det fint, ofte er det forældrene det er hårdest for.

[blomst27]

(Har ikke læst alles svar)

Min søn er (selvfølgelig?) ikke blevet passet endnu, så ingen erfaring det, men jeg har været passeren.

Min søster har en meget sårbar/følsom/sensitiv datter der bare ikke ville holdes af andre, hun SKREG i vilden sky. Og min søster havde virkelig brug for en pause (hun var ikke en nem baby, så jeg forstod hende godt). Vi aftalte at jeg skulle prøve at passe hende kort og så ville min søster bare komme igen hurtigt hvis det var. Men der skete altså det at da min søster gik (i mens datteren var optaget) var min niece fuldt ud tilfreds med mig, der var ingen brok overhovedet og jeg var alene med hende i 4-5 timer, og hun hyggede sig, smilede, grinede, spiste og sov. Så snart min søster kom hjem ville hun ikke være ved mig.

Jeg TROR simpelthen hun foretrak sine forældre (gudskelov) men når de ikke var der, så var vi andre rigtig fine.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan din dreng er, men kan det tænkes at han bare helst vil være ved dig og far fordi i er der? At han vil nyde bedsteforældrenes selvskab mere når i ikke er der og "forstyrrer" ham?

Min ide er at i simpelthen bare prøver, aflever ham ved en DU er tryg ved og gå så, måske rundt om blokken, måske i netto - bare ikke længere væk end du har følelsen af at kunne løbe tilbage ;) Jeg tror måske vi mødre gør det værre end det er, at det er os og ikke vores børn der synes det er svært (jeg tudede ved at ligge William i vuggen ved siden af dobbeltsengen, han var jo så langt væk - så hønemoren det er vist mig)

Jeg er sikker på du ikke mente det negativ, men hvorfor siger du "selvfølgelig" er han ikke passet endnu? :wacko Altså for mig er det bare SÅ rart jeg kan være alene eller med manden uden lille C en gang i mellem, og selvom dette behov ikke måtte være det samme for alle, så kan jeg ikke se hvorfor det næsten er fy fy at synes godt om at få de små passet? :( jeg elsker hende jo ikke mindre af den grund...bare noget der gav mig til at tænke at du skrev det. Ikke at jeg mener man SKAL få dem passet med en bestemt alder, men de KAN jo godt blive passet hvis omstændighederne er de rette og man selv har lyst :)

[Ihpets-mortilto]

Jeg er sikker på du ikke mente det negativ, men hvorfor siger du "selvfølgelig" er han ikke passet endnu? :wacko Altså for mig er det bare SÅ rart jeg kan være alene eller med manden uden lille C en gang i mellem, og selvom dette behov ikke måtte være det samme for alle, så kan jeg ikke se hvorfor det næsten er fy fy at synes godt om at få de små passet? :( jeg elsker hende jo ikke mindre af den grund...bare noget der gav mig til at tænke at du skrev det. Ikke at jeg mener man SKAL få dem passet med en bestemt alder, men de KAN jo godt blive passet hvis omstændighederne er de rette og man selv har lyst :)

Ej det var overhovedet ikke sådan, mere sådan at jeg faktisk ikke ved om det er en selvfølgelighed. Jeg synes man skal gøre som man finder rigtigt. Jeg er SLET IKKE klar, bare tanken får mig til at gå i panik, men det tænker jeg faktisk er mere unormalt.

Jeg er ked af at det kunne opfattes negativt :kram.

[blomst27]

Ej det var overhovedet ikke sådan, mere sådan at jeg faktisk ikke ved om det er en selvfølgelighed. Jeg synes man skal gøre som man finder rigtigt. Jeg er SLET IKKE klar, bare tanken får mig til at gå i panik, men det tænker jeg faktisk er mere unormalt.

Jeg er ked af at det kunne opfattes negativt :kram.

jaja, tænkte nok du ikke mente det på den måde, men blev lige pludselig i tvivl om der var noget galt med mig fordi jeg har det så anderledes på det punkt end dig og trådstarter :) men som du siger, bare man selv er klar, så er baby det nok også :baby2