MacMus

Hvad betyder jeres jordemoder for jer?

15 indlæg i dette emne

Jeg tror jeg har været til jordemoder 2-3 gange indtil videre og skal igen i min 29. uge og derudover hyppigere i løbet af de resterende 10 uger.

Min jordemoder er en rigtig sød og tillidsvækkende kvinde. Hun har vejledt os om alle de almindelige ting, jeg går ud fra man kommer rundt om i alle den slags samtaler og da der ikke har været "noget særligt" ved min graviditet, så vi har vi heller ikke haft brug for ekstra besøg hos hende.

Jeg føler mig indtil videre ikke synderligt "knyttet" til hende. Jeg ved ikke om hun er på arbejde, når jeg går i fødsel - det er ikke sikkert. Hun er en venlig sundhedsperson vi kommer hos - dét er hendes betydning for mig.

Jeg synes jeg på andre (der har født) kan høre, at den jordemoder kan fylde meget, være en betydningsfuld person og jeg tænker lidt på, om det er noget "man" føler senere (efter flere konsultationer) eller om det mere handler om, at den jordemoder der deltog ved fødslen blev gældende/betydningsfuld.

Så jeg tænkte jeg ville høre jer ad herinde - måske jer, der er længere i graviditeten end mig og måske jer, der har født - Hvor vigtig har hun været/er hun for jer?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu har jeg kun været afsted en enkelt gang. Og med mindre der lige sker noget så jeg får ekstra besøg, så kun to gange mere... hun betyder ikke så meget for mig. Det ku for min skyld være en forskellig hver gang, når ikke at bygge noget som helst op til en jeg ser med så lang tid imellem.

Jeg ringer i stedet til min søde læge hver gang der er noget jeg er i tvivl om... måske det bliver anderledes når jeg når 30+... eller, næh... tror jeg egentlig ikke :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

min jm under silke kunne jeg ikke fordrage... så der var ingen tilknytning overhovedet.

Den jm jeg startede med under fødslen var skrækkelig vi klikkede slet ikke, men fik heldigvis hurtigt den sødeste jm der fulgte mig til slut

har mødt lillesøsters jm 1 gang, ældre dame, virkede flink nok, men tror ikke vi kommer til at bonde overhovedet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I kraft af min hjemmefødsel med Michela havde jeg kun to jordmødre tilknyttet som jeg kom til at lærer rigtig godt af kende idet jeg havde dem på besøg ca en gang om måneden i starten og så hver 14 dage ca op til termin og jeg følte de kendte mig.. jeg ville have det vildt dårlig med at skulle "tage ordre" fra en jeg kun lige har hilst på og som ikke har haft nogen forkundskaber til mig og mine ønsker ifb fødslen. Derfor var jeg også lykkelig da jeg kunne få de to samme jordmødre denne gang, for nu kender vi hinanden rigtig godt og kan snakke mere dybt om en masse emner fordi de har en masse grundviden om mig og om hvordan det gik sidste gang :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg var gravid med Elina ramte mine JMbesøg sammen med barsler, sygdom og ferie, så jeg endte faktisk med at have en ny JM hver gang. Ogd et gjorde mig ikke noget. Jeg havde en ret ukompliceret graviditet, og de jordemødre jeg fik, var alle meget flinke og gode til at besvare mine spørgsmål - og det var for mig det vigtigste.

Til fødslen fik jeg så igen en ny JM, men hende var vi kun sammen med i 1 - 2 timer (jeg var allerede helt åben, da jeg kom ind på sygehuset), så hende nåede jeg heller ikke at knytte mig til. Igen gjorde det ikke det store, fordi hun var meget god til at hjælpe mig igennem det hele. :)

Jeg håber da, at jeg får lov til at se min JM mere end én gang denne gang, men gør jeg ikke, er det også ok. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Den jordemoder jeg gik hos under graviditet var sød nok og til at snakke med, men det var så også det. Jeg havde den samme hele graviditeten, men det var ikk sådan at jeg håbede at hun var der til fødslen. Da hun så fik studerende på de sidste to-tre gange, så synes jeg at hun blev lidt træls.

Jeg synes at jeg fungerede bedre med de jordemødre jeg mødte i forbindelse med igangsættelsen. Hende der satte mig igang med første pille blev også hende der tog imod Lasse dagen efter og hold op hvor havde vi et godt samarbejde. Det fungerede bare super godt og det er sådan jeg synes en jordmoder ska være.

Så skulle jeg sætte dem stille dem op efter hvem der var bedst, så ville det se sådan ud:

1. Fødsels-jm

2. Første jm under fødslen, da vi kom ind om natten plus hende ved 2. Pille under igangsættelse

3. Konsultations-jm

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Første gang jeg var gravid havde jeg en rigtig sød konsultations jm, meget imødekommende og lyttende. Hun fik forberedt mig godt og grundigt på fødslen gennem samtale, og følte mig tryg pga det. Til selve fødslen (som havde en laaaang latensfase) havde jeg kontakt med tre jm. Den første husker jeg knap nok, var der kun en halv time så tog vi hjem igen. Anden jm (hvor der var kommet rigtig gang i veerne) var lidt af en... ja, jeg var ikke vild med hende. Hun var bare lidt for meget, og så lugtede hun af spegepølse, ikke så fedt med veer og så spegepølseånde lige op i hovedet, ha ha :P tre timer efter tog nattevagten over og ind kom den mest fantastiske jm, Gitte :) hun guidede os så fint i resten af fødslen, og da slutningen ikke blev som planlagt og det var ret voldsomt, blev hun simpelthen to timer mere end hendes vagt lød på, for at gøre det færdigt. Hun fik blomster til efterfødselssamtalen seks uger senere :)

Anden graviditet havde jeg også en god konsultations jm. Hun var helt nyuddannet og det kunne jeg godt fornemme, men ikke noget jeg følte mig utryg ved. Jeg følte mig dog ikke ligeså knyttet til hende som den første graviditet. Til fødslen havde vi kontakt med en jm, og hun var også helt fantastisk dygtig til sit arbejde :) hun hørte hvad jeg sagde om hvad der var vigtigt for mig, specielt pga den angst der sad i mig fra første fødsel. Hun fortalte undervejs hvad hun undersøgte for osv, og så havde hun en god fornemmelse for hvornår hun skulle lade mig være og hvornår hun skulle "fylde noget". Hun fik mig talt igennem to timers meget intensive veer i badekarret, og var så rolig at det smittede af på os :) fødslen gik hurtigt (4,5 timer fra vi mødte hende), så følte mig ikke knyttet til hende, men tænker tilbage på hende meget positivt, hun har en stor andel i at jeg husker den fødsel som en god en af slagsen :)

Denne graviditet har jeg indtil videre "kun" mødt konsultations jm. De to første gange var jeg hos én som jeg i grunden ikke var specielt vild med. Hun hørte ikke rigtig hvad jeg sagde synes jeg, og jeg kunne ikke rigtigt bruge hendes informationer til noget. En af gangene tog hun sin mobil frem fordi den vibrerede nede i tasken, og sagde at hun lige var nødt til at kigge på den <_< ikke videre professionelt synes jeg. De to sidste konsultationer har jeg været hos en jm og en studerende. Den studerende har ført ordet og jm har siddet i baggrunden og skrevet, dog har de begge mærket på maven, tjekket hjertelyd osv. Føler mig ikke knyttet til hverken den ene eller anden af dem, og skal kun derop en gang mere inden fødslen forhåbentligt ;) de er søde, slet ikke det, men jeg kan ikke rigtig det med at snakke når der er to der lytter. Er dog selv studerende i sundhedsfagligt fag, og har siddet akkurat som hende jeg har nu, så ved hvor vigtigt det er at hun får lov, men jeg synes bare ikke det er det samme som én jm :rolleyes :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min konsultations jm var sød, men da jeg havde en ganske alm ukompliceret graviditet, var det egentlig bare at måle blodtryk, mærke maven, og spørge hvordan det gik, og det var ikk ret mange minutter jeg var der af gangen. Hun var da sød, men det var også det.

Den jm jeg fødte med var jeg til gengæld virkelig glad for, og hun gjorde simpelthen sit arbejde SÅ godt! Mit fødselsforløb var slet ikk som forventet, men jeg havde den samme jm hos mig alle de 12 timer jeg var på fg, og jeg kunne ikk have haft en bedre jm. Hun var rolig, og jeg følte mig meget tryg ved hende, og så var hun god til at læse mig og mine behov, og det var bare så vigtigt for mig!

Når jeg engang skal føde igen, håber jeg virkelig det bliver med den samme jm igen, for hun gjorde fødslen til en god oplevelse for mig, selvom jeg synes forløbet var hårdt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Under min graviditet havde jeg kendt jordemoderordning, og havde derfor de samme to jordemødre hele vejen igennem. Tilfældigvis kom jeg så faktisk til konsultation hos den samme alle gange på nær en, og det var også hende jeg fødte med.

Jeg synes jeg havde en virkelig god kemi med min jordemoder, og det samme følte min kæreste. Vi var jævnaldrende, og hun have en rigtig god humor. Og jeg glædede mig til at skulle være sammen med hende til fødslen. Jeg følte mig faktisk næsten helt snydt over at jeg kun var på sygehuset 1½ time inden Sofia kom til verden, for jeg nådede jo dårligt at snakke med jordemoder Lise.

Bagefter fødslen var vi ned til efterfødselssamtale, og der fik vi lov at komme i hendes forkostpause, så vi snakkede i lidt over en time, og kun sad og nød Sofia og fik en gave fra os. Der aftalte vi også at vi skulle se om hun kunne komme med til næste fødsel.

Desværre ved jeg at hun lige er flyttet fra Næstved til Svendborg, fordi hun har fået nyt job. Jeg gik faktisk lidt i krise da jeg lige fik det afvide, for hvordan skal jeg kunne føde uden Lise??

Jeg er dog ved at komme mig over chokket, men jeg har besluttet mig for at føde hjemme næste gange, fordi jeg så kan have en jordemoder jeg kender.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke mødt mind jordemoder endnu -_- Der var en vikar til første jordemoderbesøg og har andet i morgen hvor jeg da håber på at møde "min" jordemoder. Jeg ville rigtig gerne lære hende at kende så jeg føler mig tryggere til fødslen. Men ved jo også at det bestemt ikke er sikkert at hun er på arbejde når jeg skal føde. Så generelt tror jeg jeg tager lidt afstand i forhold til hvad jeg egentlig ønsker da jeg har en følelse alligevel ikke at se hende igen.

Nu må vi se, har vel en 2-3 møder med hende igen, det kan jo hjælpe på det hele.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg gik hos en privat jordemoder ( boutique mamma i Aalborg.) Som førstegangsfødende var det dejligt at have den samme søde kompetente sundhedperson hele forløbet igennem.... Som kendte MIG, min mave og min historie.

Jeg havde en abonnementsordning så jeg kunne få hjertelyd, symfysemål mv så tit jeg ville.

Det var rigtigt rart og helt klart pengene værd. Jeg ' investerer' også i det næste gang :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har kun mødt min en gang så endnu ikke noget forhold - og ved heller ikke om jeg får det til hende... Hun virker meget sød men skal lige lære hende at kende. Første besøg var spild af tid, og jeg hader at spilde min tid, såååå ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Konsultationsjordemoderen havde ingen betydning for mig. Jeg fik vide i forbindelse med NF at jeg ikke kunne føde på mit ønskested (hjemby), men jeg foresat med jordemoder i min hjemby, så jeg vidste at jeg ikke ville møde hende til fødselen. Jeg nåede så at have to fordi den første sagde sit job op da jeg var omkring 25 uger henne. Men jeg havde intet forhold til nogle af dem, de prædikede bare omkring min vægt (jeg er overvægtig) og så blev jeg ellers bare målt og vejet og lyttet til baby.

Min fødsel er en helt anden sag. Jeg endte med et igangsættelse forløb på 3½ dag, så jeg mødte lidt forskellige jordemødre især da det var hen over en weekend.

- Den første jordemoder som satte mig i gang og fulgte mig lør/søn, var sådan en af den gamle skole. Hun var flink nok, men hun var meget i mod igangsættelse, så det var samtidig en lidt underlig oplevelse. Jeg havde jo egentlig ikke selv bedt om at blive sat igang, jeg fulgte jo blot de professionelles råd og der hedder den altså igangsættelse 41+0 for en med mit BMI.

- Om mandagen nåede jeg at have nogle forskellige, jeg husker ingen af dem, så de har ikke gjort indtryk.

- Jeg var blevet indlagt mandag aften og lå på stue med en anden der også var sat i gang . De jordemødre (der var en studerende) der var der fra 7-14.30 om tirsdagen, var i min optik under alt kritik :gal . De gav os ingen informationer og til trods for mit lange forløb så var der meget mere fokus på hende jeg lå sammen med (hendes igangsættelse var uden komplikationer, men hun kendte jo så halvdelen af alle de ansatte jordemødre, så der var hyggesnak med hende hele tiden). Til trods for at vi blev ved med at spørger og til sidst måtte min mand hente dem på kontoret, så fik vi intet at vide, så det endte med at jeg fik et total homonella-sammenbrud hvor jeg stortudede - så fik jeg da lidt opmærksomhed. :blush

- Fra kl.14.30 og under mit kejsersnit (som det endte med) havde vi til gengæld den sødest jordemoder. Pludselig fik vi alt den information vi havde manglet og der kom ro på situationen. Hun virkede også meget mere fokuseret når hun undersøgte mig og lyttede pænt til mine bekymringer. Og så var hun jo rigtig glad for at kunne komme med til kejsersnittet, da jordermødrene på svangergangen normalt ikke er med til fødslerne, de overgiver jo bare til dem på fødegangen.

Selvom vi var sammen med hende i forholdsvis få timer, så er jeg bare så taknemmelig for at hende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Med Roald havde jeg først en lidt ældre kvinde, som jeg tror har været god til unge, usikre mødre, der ikke har særligt meget styr på det hele og har brug for enkle råd. Hvilket betød, at jeg syntes, hun var rædselsfuld. Hun prøvede vist bare at være venlig og støttende, men kom til at virke meget bedrevidende og som om, hun ikke troede, jeg kunne tænke selv overhovedet. Jeg overvejede at bede om en anden, men nåede frem til, at eftersom alt gik glat, var det jo bare et spørgsmål om, at nogen lige skulle tjekke diverse ting, og så var det egentlig lige meget, om jeg brød mig om vedkommende eller ej.

Imidlertid blev hun efter et par gange åbenbart syg eller holdt helt op som JM eller et eller andet, for jeg fik først et par vikarer og så en ny fast, som dog også nåede at blive afløst af en vikar en enkelt gang pga. ferie eller sygdom, så jeg alt i alt fik set fire nye ansigter. De var alle glimrende og lod mig selv styre, om jeg havde brug for vejledning eller ej. Det havde jeg ikke rigtigt; alt kørte fint, og jeg havde jo selv læst mig til de oplysninger, jeg havde brug for, men det var rart at blive mødt af nogen, der virkede, som om de faktisk troede på, man godt kunne have fint styr på en helt ukompliceret graviditet selv :)

Til fødslen endte jeg med først at møde en JM, jeg ikke kendte og derefter hende, der havde været den sidste vikar, jeg havde mødt. Hende var jeg glad for, da hun var rigtig god til at hjælpe mig med at få ro på, da jeg havde brug for det.

Med Eskild så jeg faktisk min faste JM alle gange undtagen én, hvor der var en vikar. Hun var helt fin, men uden jeg følte nogen særlig tilknytning. Hun var stadig mest bare en tilfældig person, der skulle tjekke blodtryk, urin etc. for mig, men det var da rart, at hun var et behageligt menneske.

Til fødslen var det en JM, jeg ikke kendte. Hun var fin nok, uden at jeg følte noget særligt for hende - hun gjorde, hvad jeg havde brug for (tjekke, hvad der skulle tjekkes, hjælpe lidt med vejrtrækningen, når jeg havde brug for det), men det var ikke det helt store, jeg faktisk havde brug for.

Så ingen særlig tilknytning for mig på noget tidspunkt i hverken den ene eller den anden graviditet, men dog en god portion taknemmelighed for, at den fødsels-JM, jeg havde med Roald, som hjalp mig med at komme igennem den værste del af smerterne, var god til sit job.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres indlæg. Det har været ret interessant at læse om hvor forskelligt det har været/er for jer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER