Forbudte tanker og følelser

[KatjaB]

Det er utroligt hvad der vælter rundt i en når man kæmper for at blive gravid igen, efter at have mistet i det første forsøg...

Det er ikke at jeg ikke kan glæde mig på andres vejne, eller at jeg nyder deres babyer når jeg er sammen med nybagte forældre..

Det er skammen over de følelser det vækker i mig, når jeg konfronteres med de gode nyheder om at nu er de gravide igen, nu kravler mit lille pus, nu bøvsede han første gang... Helt naturligt at snakke om, men for hver gang jeg konfronteres med de andres babylykke, konfronteres jeg også med manglen af min...

Er jeg virkeligt den eneste der kæmper med disse "forbudte" og uønskede følelser?

Jeg skulle have været mor i December og lykken var stor, men det skulle så ikke være alligevel...

Jeg er meget følsom omkring dette for tiden og kan mærke at det fylder rigtigt meget... Jeg har været nød til at slette opslag på facebook, for disse kærlighedserklæringer til ens søn eller datter, får det hele til at vælte frem igen...

Jo jo der er dage hvor det går fint med at se gravide glade kvinder på gaden, men der er også dage, hvor jeg mest af alt har lyst til at gå fra caféen når der kommer en flok glade barselskvinder...

Jeg vil lige slutte af med at sige til alle jer gravide eller nybagte forældre, at dette ikke har noget med jer at gøre, det er ren sorg over denne kamp, jeg har lige nu...

Jeg måtte bare af med det i et forum, hvor nogen måske kunne sætte sig ind i følelserne jeg slås imod...

[girly1988]

Du er ikke den eneste som bliver ramt af sådanne tanker ind imellem....det gør jeg også af og til...og sådan tror jeg det er for alle der mister og skal kæmpe for at få deres drøm opfyldt.....

Du får lige en krammer herfra....du er ikke alene!

[Pada]

Nej, du er ikke alene om at sidde med de følelser. Dem tror jeg mange af os, der gerne vil være gravide sidder med. Måske især os, der har mistet.

Jeg har det selv fuldstændig på samme måde - og du har ret, det handler aldrig om den gravide, den nybagte mor eller andre, men om os selv og vores sorg. For mig handler det især om angsten for om det nogensinde kommer til at lykkes for os igen.

Det bedste råd jeg kan give (og jeg er ikke selv særlig langt i min bearbejdningsproces), er at huske at det er okay at føle som du gør. Du har mistet, og det er ufatteligt hårdt - en enorm sorg. Og det har man lov til at være ked af. Det er klart, det kommer op i dig, når du ser andre, der har det, som du mistede.

Du skal bare passe på ikke at lade det gå udover andre. Det har jeg desværre lært på den hårde måde, hvor jeg i den grad sårede min gravide veninde.

Men det er rigtig svært, og det er okay. Snak med alle dem du kan snakke med det om. Det gør jeg.

:kram herfra

[girly1988]

Det jeg gør er at snakke utrolig meget med mine forældre og mine svigerforældre...og self. min mand for at komme igennem sorgen med den støtte man kan få fra dem der betyder mest for en.....Særligt min svigermor har en speciel evne til at få mig til at se lyst på tingene når jeg er aller mest nede i et hul....det er rart at hun forstår en på trods af hun ikke selv har mistet før.....og så er hun en af de mennesker som er gode til at give kram på de rigtige tidspunkter....det er altså en rar ting når tingene ikke går som ønsket....

[KatjaB]

Jeg lader det aldrig skinne igennem overfor dem omkring mig der enten er gravide eller lige har født.

Smiler glad og ønsker dem tillykke med deres lykke og græder i stilhed indeni fordi det igen ikke var mig...

Lige i disse dage fylder det også ekstra meget, fordi det igen er den tid på måneden, hvor de næste dage afgør om jeg skal teste mig for om det er lykkedes eller ej, jeg kæmper de dage og prøver ikke at håbe for meget...

Ja og netop BK, frygten for at den sidste graviditet, var det... at muligheden ikke kommer igen, jeg tør ikke gå til lægen, i frygt for om han kommer til at være for ærlig omkring de udfordringer jeg står overfor.... Men jeg er nok nød til at kontakte ham, hvis det heller ikke er lykkedes denne gang :/

Tak for jeres hurtige svar og knusene, jeg kan mærke at jeg trænger til nogen der ved hvad jeg føler... Tak for det og rigtigt meget held og lykke med jeres projekt baby :kram

[girly1988]

Det er det den her side er god til...hvis man IRL føler sig alene med sine tanker så kan man få støtte fra andre herinde som har prøvet de samme ting og måske endda står i samme situation som en selv...

Sådan har jeg det ihvertfald....for til tider tænker jeg tanken at jeg egentlig "forsvinder" ind i den her side fordi jeg får følelsen af jeg flygter fra virkeligheden...men samtidig siger min søde mand til mig at det ikke passer fordi jeg både hjælper andre og kan finde gode råd og støtte fra andre herinde...og som altid har han jo ret ;)

[Haarup]

Kender det alt for godt.

Det gode er at det går over igen.

Før jeg blev gravid, syntes jeg det var træls at se de der gravide der bare så ud som om de havde slugt en badebold, men ellers ikke mærkede meget til at de var gravide. Ingen gener eller noget, bare den store mave.

Da jeg så blev gravid var det et mindre helvede, med kvalme og opkast 24 7 så jeg kamperede ude på wcet, lige til dagen før min søn blev født. Bækkenløsning, og ondt i ryggen. Indlagt på sygehuset i 2 måneder. Og et kejsersnit direkte fra helvede... 2 måneder fortidligt.

Da svigerinden og 2 af mine kusiner så blev gravide blev jeg da glad. Men jo mere vi så svigerinden, jo mere hadet jeg hendes perfekte graviditet. Hun havde aldrig kvalme, baby sparkede lidt, og alt var bare godt. Og jeg kunne ikke holde det ud. Prøvede at undgå at se hende.

Og da hun endelig fødte blev den en lige så perfekt vand fødsel, som jeg havde ønsket mig så meget.

Det der fik mig igennem, var at hver gang den lille indre djævel der tænkte alle de trælse tanker, omkring graviditeten og fødslen, så sluttede de tanker altid med et ønske om at de ville få et barn der ikke var nem og perfekt.

De har en dejlig lille pige nu, men sove? Det vil hun ikke.

Min kusine havde svær bækkenløsning, og var igennem et smerte helvede fra tidligt i graviditeten. Så der havde jeg kun glade følelser for handes graviditet.

Og dengang havde jeg svært ved at der var den forskel på hvordan mine følelser var i forhold til de gravide.

[Lovely Lady]

Jeg synes ikke, at det er spor forbudt... Jeg synes, at det er naturligt og forståeligt, og jeg ville selv have det præcis ligesådan... Det er jo ikke fordi man ellers ikke under andre mennesker glæde, men salt i åbne sår gør ondt...

[Mommy Wannabe]

Jeg kender også godt til at tænke og føle ting man kommer til at skamme sig over. Som i andre så rigtigt skriver, er det jo naturlige og menneskelige følelser at have, men jeg kan godt føle mig som et skidt menneske når jeg håber at andre ikke bliver gravide selvom de ønsker det eller lign.

Jeg har ikke selv oplevet at være gravid endnu, men ønsker det brændende!!! Jeg kan ikke få børn naturligt og behandling har ikke virket endnu. Håber det lykkes denne gang, men det er en helt anden snak :) Jeg har flere omkring mig, venner og familie, som har været gravide eller ønsker at blive det. Det er super svært at håndtere når man ikke selv kan få men ønsker det så sindssygt meget. Den der uklarhed omkring om det vil lykkes for mig gør det svært at glæde mig på andres vegne. Hvis jeg så bare vidste med 100% sikkerhed at jeg ikke kan blive gravid under nogen omstændigheder, så ville det jo være dejligt at have andre omkring sig med børn man kunne låne. Selvfølgelig ville det stadig være mega trist, men så ville man kunne finde en anden passion og drøm i livet og nyde andres børn. Nu hvor jeg ikke ved om det vil virke med behandling, forsøg der ikke lykkes, bivirkninger og humørsvingninger, så er det bare ufedt at andre er lige på trapperne med en baby. Vil rigtigt gerne selv have afklaring før andre skal få deres børn. Det ville være nemmere at kapere. Hvis nu jeg bliver gravid så kan jeg glæde mig over at vi kan følges som gravide og dele erfaringer. Hvis jeg får afklaret med sikkerhed at det aldrig kan lykkes så kan jeg glæde mig over at der trods alt vil være andres børn i mit liv. Men der midt i mellem hvor man ikke ved om man er købt eller solgt, man ved kun at det bliver svært hvis det overhovedet lykkes, så er det svært at rumme at andre gerne vil være eller allerede er gravide.

Jeg lader være med at fortælle folk at jeg har det sådan, den eneste der ved det er min søster, men vi er også meget tætte. Hun forstår at jeg har det sådan og ved at det ikke handler om hende men om min indre sorg over ikke at kunne blive gravid selv. Det er den eneste ting jeg har vidst hele mit liv - det eneste der har givet mit liv mening - det er at få børn - og så kan jeg ikke få nogen :boo Men nu er der endelig kommet hul igennem med hormonbehandlingen, så et lille håb er begyndt at spire inden i mig. Håber bare jeg får afklaring før de andre overhaler mig inden om med deres gravide maver :wacko

Så jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation og følelsen af at skamme sig over sine tanker og følelser. BK er et rigtigt godt sted at komme af med de ting der er ved at boble over inden i. Her er andre der ved hvordan man selv har det eller nogen der har erfaringer med ting man selv har brug for hjælp til og ellers så siger man jo at tiden læger alle sår. Det er en totalt kliche men på nogle punkter er det rigtigt, tingene bliver i hvert fald mindre som tiden går.

Håber du tester positiv denne gang så der slet ikke er mere at bekymre sig om. Ellers ville jeg kontakte lægen. Jeg foretrækker selv at kende sandheden. Man får meget mere stress i hovedet af ikke at vide hvad der sker inden i en. Hvis lægen finder et eller andet der ikke er som det skal være kan han sikkert også hjælpe med at løse det. Det kan også være at alt er fint så der ingen grund er til at bekymre sig. Tror du får det bedre hvis du tager tyren ved hornene i stedet for at danse rundt om den for at undgå at blive ramt :kram

Men det er jo slet ikke aktuelt for selvfølgelig er der da held i sprøjten denne gang! :D :goodluck :goodluck :bd :bd

[MacMus]

....

[KatjaB]

Tak for Alle jeres gode svar og forståelse... Det har hjulpet mig rigtigt meget.

Og det er jo lidt sært at det kan hjælpe at høre at andre kvinder har gået eller gennemgår det samme følelsesmæssige helvede som en selv.

Men det bliver måske bare nemmere at tackle de tanker og følelser der opstår, når man ved at de er helt naturlige :unsure

Held og lykke til jer allesammen med projekt Baby,

:kram