Talepædagog - nogen erfaringer?

[AgnetheV]

Vi må nok desværre til at indstille os på, at Elias nok skal til talepædagog :( Både dp og dp-pædagogen presser i hvert fald gevaldigt på for det og siger at Elias slet ikke kan tale som han burde i den alder han har.

Elias kom jo så en måned for tidligt til verden og jeg ved, at dette er en stor faktor i hans udvikling, dog har det slet ikke kunne ses i hans fysiske og motoriske udvikling, hvor han er ret meget foran, så det er jo ikke underligt, at talen halter bagud.Han bliver 2 år her til februar og kan sige nogle få ord rigtig godt (mere, tak, hej, musik) og øver sig på svære ord som fx rosiner (som mest af alt lyder som tequila lige nu) og tigerdyr, men han siger hverken far, mor, ja eller nej fx... Han forstår dog godt at vi er mor og far og hvad vi siger til ham. Spørger vi ham fx om han vil i bad, så er han nærmest ved at smide alt tøjet, mens han løber ud på badeværelset og hiver badekarret frem i brusekabinen!

Jeg tror ikke det har noget med hans øre at gøre, for så ville han ikke reagere på den måde som han gør - han er ikke ørebarn og har aldrig været det, så jeg tror ikke vi tager forbi ørelægen.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med sproget, hvordan det har udviklet sig og om derr er nogle, som har været af sted til talepædagog. Vi har planer om selv at starte op på flere øvelser med at øve ord end vi allerede gør, det er bare svært, for ungen har krudt i røven og er svær at få til at sidde stille i det stunder, hvor han lære allerbedst... Det er faktisk først om aftenen eller meget sen eftermiddag han sætter sig med bøger og lægger op til at vi skal læse fordi han er småtræt - det er jo ikke det idéele tidspunkt at lære på...

Men kom med jeres erfaringer! Vi er ved at være ret frustrerede...

[Guest]

Jeg kan ikke få lov til at skrive det jeg vil fra min fon så jeg skriver senere :)

[Guest]

....

[Guest]

....

[Solvej99]

Jeg synes det virker utroligt at de allerede vil sende ham til talepædagog før han er blevet 2 år :o

Jeg har arbejdet 5 år i vuggestue og jeg synes da ærligt talt ikke at dem på knap 2 taler ret meget mere.

Nu kender jeg jo ikke Elias, så kan selvfølgelig ikke udtale mig lige så kvalificeret som Dp og pæd, men jeg synes måske det virker lidt overdrevet...

[Susanne]

Min nevø har gået til talepædagog.

Hans pædagoger reagerede først da han var ca. 3½ år og det var ALT for sent. Nu bliver han 6 år til sommer og han taler stadig virkelig dårligt - jeg skal virkelig koncentrere mig for at forstå hvad han siger. Han har et stort ordforråd og snakker og snakker, men hans udtale er virkelig dårlig - han kan f.eks. ikke sige 'sk'-lyde. Det har hjulpet lidt, at han gik til talepædagog (han gik, da han var omkring 4 år, tror jeg), men han taler stadig dårligt og jeg tror det var fordi der ikke blev gjort noget i tide.

Hvis Elias´ pædagoger anbefaler en talepædagog, så ville jeg helt sikkert tage imod det - det kan ikke skade, men hvis han virkelig har et problem, så kan det afhjælpe ham at komme afsted i tide.

:kram

[Solvej99]

Min nevø har gået til talepædagog.

Hans pædagoger reagerede først da han var ca. 3½ år og det var ALT for sent. Nu bliver han 6 år til sommer og han taler stadig virkelig dårligt - jeg skal virkelig koncentrere mig for at forstå hvad han siger. Han har et stort ordforråd og snakker og snakker, men hans udtale er virkelig dårlig - han kan f.eks. ikke sige 'sk'-lyde. Det har hjulpet lidt, at han gik til talepædagog (han gik, da han var omkring 4 år, tror jeg), men han taler stadig dårligt og jeg tror det var fordi der ikke blev gjort noget i tide.

Hvis Elias´ pædagoger anbefaler en talepædagog, så ville jeg helt sikkert tage imod det - det kan ikke skade, men hvis han virkelig har et problem, så kan det afhjælpe ham at komme afsted i tide.

:kram

Helt enig. Jeg synes da bestemt også I skal tage imod tilbuddet, hvis de presser sådan på. Selvfølgelig er det godt at tage det i opløbet.

Mit indlæg var mere ment som et beroligende indlæg til dig Agnethe og ikke fordi jeg er imod at sende børn til talepædagog :)

[Myliona]

De fleste kommer helt automatisk forbi ørelægen, i forbindelse med at skulle til talepædagog.

Min lillebror er lige startet til talepædagog, på trods af han er 16 år, skulle han også forbi ørelægen :P

Jeg har undervist en elev med talevanskeligheder, i 1. klasse.. Det blev også "fanget sent", og det var virkelig et problem.. Tilg engæld, blev man lynhurtig opmærksom på hans lillesøsters talevanskeligheder, og derfor var hun allerede til talepædagog da hun var 2-2,5 år.. Og i dag kan du slet ikke høre noget på hende (hun er 4, næsten 5 i dag) mens broren stadigvæk har lidt problemer (3 klasse)..

Ved min lillebror, blev de også ved at sige "Med tiden bliver det fint".. Og han er 16 år, og lige startet ;) Det forstår jeg så slet ikke, for det har der bare været brug for siden han var 3! :P

[kejzer]

har sendt dig en pm

[Frøen]

jeg har endnu ikke privat erfaring (min førstefødte kommer først i februar) men arbejdet i institutionsverdenen i mange år (udd pædagog)

hvis du har mulighed for at få ham tilset af en talepæd som dp og pædagog foreslår ville jeg helt sikkert også slå til

(hvorfor ikke? nederlag? ydmugende? stolthed? usikkerhed?) - det er egentlig lige meget, min pointe er hvis der er mulighed for at få hjælp og tage noget i opløbet så hvorfor ikke? det er jo ikke sikkert der er tale om særlig længe, som du selv siger er han godt med på andre punkter og endda foran så hvorfor ikke hjælpe med et lille skub/håndsrækning i den rigtige retning på dette punkt også?

Min erfaring med talepædagoger er super gode, alle dem jeg har mødt har været super gode og søde og det har ikke været sådan noget med at punke i hovedet og "sig nu tandpasta, ta-nnnnd-paaaa-ssss-taaaa" men en leg med spændende nye ting.

De har som regelen nogle rekvisitter de kommer med deres "hemmelige"/"spændende" kuffert med dyr i eller andre ting hun så får en snak om med barnet om farve, form, lyd, hvor mange m.m eller der bliver leget motoriske lege.

- ofte har det noget med mund motorikken at gøre at ordene ikke kommer rigtigt ud for som du også påpejer så forstår han rigtigt godt, ordene er ligesom bare fanget i baghovedet/bagmunden. (nogle gange gemmer de bare på sproget for så pludselig at snakke flydende)

Jeg ved ikke om du kender til at skulle snakke et fremmedsprog som du har lært i skolen og du egentlig føler du godt kan, og i hovedet lyder det godt, men når du så skal sige det højt bliver det helt forkert og tungen slår knuder, og så bliver du genert, irriteret, frustreret, sur osv og tilsidst giver op hvis ikke du får opmuntring til at du godt kan osv. - det er det samme for børn, og ofte det der driver nogle til at bide!!!

(nu kender jeg ikke Elias's problematik/måde at tale på) men der er SÅ mange problematikker i forbindelse med at tale, og kombier, lige så mange som der er børn :)

nogle af dem kan være: tunge båndet kan være for kort, suttetænder, for få/utrænede muskler i munden, ses ofte ved savlen og ofte ved suttebrug, sløsen/dovenhed ("mor" forstår mig jo alligevel) ørene osv osv

vi fik nogle øvelser specifikt til det/de børn der skulle hjælpes som vi så afsatte tid til hver da i 10-15 min alt afhængig af alder (det var store vuggestuebørn så omkring de 2 år) vi lavede så små grupper også med de andre børn, da det er øvelser gavnlige for alle og for at der ikke skulle være "særlige børn"

ex:

• puste bordtennis bolde/andre lette bolde over et bord (godt for mund motorikken at spidse munden)
  
• puste med sugerør (samme kræver muskler at holde fast med læberne om røret og teknik at puste samtidig uden det flyver ud eller man bare spytter) man kan puste maling, puste til fjer, bordtennisbolde kun fantasien sætter grænser
  
• drikke af sugerør (vi klippede dem halvt over så har de en mere passende størrelse til børneglas)
  
• spise æblestykker UDEN hænder fra bordet (små æblehapser, man tager dem op med munden uden at bruge hænder)
  
• sætte ord på ALT (man føler sig som en idiot i starten men vænner sig til det - og det virker!): "du vil gerne have mælk? så giver jeg dig noget mælk, jeg tager glasset og hælder mælken op i glasset, nu sætter jeg glasset her foran dig, nu er der mælk i glasset"
  
• bruge tegn for at understrege hvad du mener (ikke dissideret babytegn eller tegn til tale - bare tale med hænderne) holde hånden op "stop" når noget er slut, vise "drikkebevægelse" når man snakker om at drikke/tørstig, lave "træt-tegn =hænderne op ved siden af hovedet som hovedpude" når man snakker om sove/træt, pege på den man snakker om etc.
  
• læse/fortælle bøger (der er væsentlig forskel) og begge er vigtige
  
• massage, det er afslappende og giver god mulighed for at snakke om kroppen, "nu masserer jeg din arm, det her er dit ben, hvad kan dit ben? dit ben kan bøje,her er maven etc.
  

ungerne ELSKEDE når "Damen med kufferten" kom på besøg :) og når vi lavede aktiviteterne ovenfor.

Held og lykke

det er ikke et nederlag men en håndsrækning, det bliver først et nederlag når Elias bliver bevidst om at det hindre ham (hvis det kommer til det) så hvorfor ikke undgå det?

[MLM]

August går hos en talepædagog og det er rigtig godt til/ for ham

Han kom først igang da han var 4 år og 3 mdr efter min mening et halvt år for sent.

Men argumentet var at børn ikke kan fokusere eller modtage " undervisning" før den alder.

August spiller spil og de snakker bogstaver og kan kun anbefale det hvis nødvendigheden er der.

August sætter D foran hans ord eller det gjorde han ( han gør det stadig nogle gange )

[AgnetheV]

Tusind tak for alle jeres input! De er guld værd og dejlige at læse hver og en - jeg er ked af, at jeg ikke lige har haft overskud til, at vende tilbage på hver og en af svarene, men det kommer jeg tilbage til, når energiniveauet lige får en tand opad...

[Pantalonesgnomo]

Ved du kender til min søns historie fra Mie.

I november var jeg til samtale i børnehaven og der var det 4 måneder siden første kiropraktorbesøg og pædagogerne fortalte at Martins sprog nu var på niveau.

Talepædagoger og ørelæger kan gøre meget, men Martins fremgang var ikke sket uden kiropraktoren.

Håber på samme succeshistorie for din dreng.

[/aŋgә/]

Hej

Jeg er selv talepædagog' og synes faktisk det er dejligt, at din dagplejer reagerer så tidligt. Det lyder, som om din søn er godt i gang med sin udvikling, især hvad angår sprogforståelsen - men at han er lidt forsinket i udviklingen af sit talesprog. Det er meget forskelligt, hvor meget børn kan i den alder, og det ses tit, at børn der er motorisk langt fremme, godt kan være lidt senere om at komme i gang med sproget.

Det kan dog stadig være en rigtig god ide at få besøg af en talepædagog. I den alder vil det jo ikke dreje sig om decideret undervisning, men mere om at hun kommer og giver jer og DP gode ideer til, hvordan i kan arbejde med hans sprog.

nogle af de råd, jeg oftest giver forældre til små børn, er:

Sæt ord på det, i gør og ser. Hold øje ,med, hvor hans opmærksomhed er, og fortæl ham, hvad han ser (f.eks. Nok, det er en stor traktor!). Ord skal nemlig høres rigtig mange gange og i forskellige situationer, før de kan siges.

Lad være med at presse ham til at sige det rigtige, men forvent gerne at han siger noget (ligegyldigt om det bare er "det"),når han f.eks. vil have noget, i stedet for at han peger eller bare kommer med en lyd.

Læs bøger og snak om det i ser på bilederne

Gentagne og byg videre på det han siger. Siger han "bold", så sig: ja, du kaster bolden!"

Mange af tingene gør i sikkert allerede - det er som sagt bare generelle råd. :)

[Guest]

jeg har endnu ikke privat erfaring (min førstefødte kommer først i februar) men arbejdet i institutionsverdenen i mange år (udd pædagog)

hvis du har mulighed for at få ham tilset af en talepæd som dp og pædagog foreslår ville jeg helt sikkert også slå til

(hvorfor ikke? nederlag? ydmugende? stolthed? usikkerhed?) - det er egentlig lige meget, min pointe er hvis der er mulighed for at få hjælp og tage noget i opløbet så hvorfor ikke? det er jo ikke sikkert der er tale om særlig længe, som du selv siger er han godt med på andre punkter og endda foran så hvorfor ikke hjælpe med et lille skub/håndsrækning i den rigtige retning på dette punkt også?

Min erfaring med talepædagoger er super gode, alle dem jeg har mødt har været super gode og søde og det har ikke været sådan noget med at punke i hovedet og "sig nu tandpasta, ta-nnnnd-paaaa-ssss-taaaa" men en leg med spændende nye ting.

De har som regelen nogle rekvisitter de kommer med deres "hemmelige"/"spændende" kuffert med dyr i eller andre ting hun så får en snak om med barnet om farve, form, lyd, hvor mange m.m eller der bliver leget motoriske lege.

- ofte har det noget med mund motorikken at gøre at ordene ikke kommer rigtigt ud for som du også påpejer så forstår han rigtigt godt, ordene er ligesom bare fanget i baghovedet/bagmunden. (nogle gange gemmer de bare på sproget for så pludselig at snakke flydende)

Jeg ved ikke om du kender til at skulle snakke et fremmedsprog som du har lært i skolen og du egentlig føler du godt kan, og i hovedet lyder det godt, men når du så skal sige det højt bliver det helt forkert og tungen slår knuder, og så bliver du genert, irriteret, frustreret, sur osv og tilsidst giver op hvis ikke du får opmuntring til at du godt kan osv. - det er det samme for børn, og ofte det der driver nogle til at bide!!!

(nu kender jeg ikke Elias's problematik/måde at tale på) men der er SÅ mange problematikker i forbindelse med at tale, og kombier, lige så mange som der er børn :)

nogle af dem kan være: tunge båndet kan være for kort, suttetænder, for få/utrænede muskler i munden, ses ofte ved savlen og ofte ved suttebrug, sløsen/dovenhed ("mor" forstår mig jo alligevel) ørene osv osv

vi fik nogle øvelser specifikt til det/de børn der skulle hjælpes som vi så afsatte tid til hver da i 10-15 min alt afhængig af alder (det var store vuggestuebørn så omkring de 2 år) vi lavede så små grupper også med de andre børn, da det er øvelser gavnlige for alle og for at der ikke skulle være "særlige børn"

ex:

• puste bordtennis bolde/andre lette bolde over et bord (godt for mund motorikken at spidse munden)
  
• puste med sugerør (samme kræver muskler at holde fast med læberne om røret og teknik at puste samtidig uden det flyver ud eller man bare spytter) man kan puste maling, puste til fjer, bordtennisbolde kun fantasien sætter grænser
  
• drikke af sugerør (vi klippede dem halvt over så har de en mere passende størrelse til børneglas)
  
• spise æblestykker UDEN hænder fra bordet (små æblehapser, man tager dem op med munden uden at bruge hænder)
  
• sætte ord på ALT (man føler sig som en idiot i starten men vænner sig til det - og det virker!): "du vil gerne have mælk? så giver jeg dig noget mælk, jeg tager glasset og hælder mælken op i glasset, nu sætter jeg glasset her foran dig, nu er der mælk i glasset"
  
• bruge tegn for at understrege hvad du mener (ikke dissideret babytegn eller tegn til tale - bare tale med hænderne) holde hånden op "stop" når noget er slut, vise "drikkebevægelse" når man snakker om at drikke/tørstig, lave "træt-tegn =hænderne op ved siden af hovedet som hovedpude" når man snakker om sove/træt, pege på den man snakker om etc.
  
• læse/fortælle bøger (der er væsentlig forskel) og begge er vigtige
  
• massage, det er afslappende og giver god mulighed for at snakke om kroppen, "nu masserer jeg din arm, det her er dit ben, hvad kan dit ben? dit ben kan bøje,her er maven etc.
  

ungerne ELSKEDE når "Damen med kufferten" kom på besøg :) og når vi lavede aktiviteterne ovenfor.

Held og lykke

det er ikke et nederlag men en håndsrækning, det bliver først et nederlag når Elias bliver bevidst om at det hindre ham (hvis det kommer til det) så hvorfor ikke undgå det?

:respekt :sc

[Havbaek]

Jeg har kun erfaring med min bonus søn, der er 6 år nu, og som har været til talepædagog.

Og som /aŋgә/ er inde på, så er det vigtigt at sætte ord på.

O havde det meget med i starten at vifte med hænderne eller bare stod og pegede. Ikke et kuk kom der fra ham, alt forgik uden lyd og ofte stod han bare og ventede på vi gjorde det for ham uden altid at vide hvad han egentlig ville.

Vi begyndte så at sætte ord på hvad vi fx. troede han vil have på af pålæg - kunne du godt tænke dig at få leverpostej på- og spurgte ham om han kunne prøve at sige det også så godt han kunne.

Ofte blev det bare til leverpostej eller ja, og vi sagde det så for ham - ja du vil gerne have leverpostej på- men efterhånden går det bedre og der kommer mere sammenhængende sætninger fra ham og ikke nær så meget pegen og baskende med armene når der var noget han gerne vil have eller havde brug for hjælp til.

Til frokost ved bordet når vi rækker noget til ham og han kun sætter selve betyndningen på, så sætter vi også ordet i sammensat med sætning, så han høre forbindelsen til ordet. Og det har hjulpet rigtig meget.

Ved aftensmaden, har vi stadig lidt problemer hvor han sidder og venter på vi giver ham det uden ord, hvor vi så siger- vil du gerne have kartofler. Ofte siger han ja eller nikker som sker mere end han siger ja faktisk. Hvor vi så sætter ord på det igen, og ofte siger han det så bagefter når han lige høre det.

Ofte glemmer han hurtigt og det gør at ting vi lige har sagt, har han glemt sekunder efter også selvom det er ord han faktisk kan og vi har hørt ham sige så mange gange, så gør vi igen det samme med at sætte ord på det, og så kommer det. Vi har fundet ud af, ved at give ham lov til at prøve selv også at huske ordene, så kommer de til ham og ellers er han faktisk rigtig god til at sige han ikke kan huske hvad det hedder (selvom han ofte godt ved det, men der bare er en smutter) og ellers bede om hjælp alt efter hvad det er han har brug for hjælp til.

Vi har forklaret på en venlig måde, at vi ikke er tankelæsere, derfor er han rigtig god til at sige til også når der er noget og omvendt "glemmer vi for sjov" at sige tak for mad fx, så vender vi den ikke på ham men på os alle- er der ikke noget vi har glemt at sige tak for- tak for mad far og tak for mad O så det er alle der kommer ind over, så han ikke føler det kun er ham der er fejlen. Men vi alle deltager i det.

Og det har altså vendt det rigtig positivt herhjemme, og det går fremad men der er lang vej endnu men vi er godt på vej :)

Så det er bare med at klø på, og det kan da godt ske man må tælle til 10 et par gange for det kan da være irriterende i starten men når man vænner sig til at gøre sådan så er det faktisk ikke så slemt og hurtigt kan man også se fremskridt.

[AgnetheV]

Endnu en gang tusind tak for al jeres feedback og gode idéer og forslag til at hjælpe os på vej. Vi prøver os rigtig meget frem og det er slet ikke som om at Elias ikke siger et kuk, tværtimod! Han pludre derudaf og noget af det begynder nu at lyde lidt hen ad ord.. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette er en af de senfølger han har fra sin for tidlige fødsel, men at det ikke strækker sig udover det, er vi super heldige med - nu er det bare et spørgsmål om vi skal hjælpe ham endnu mere på vej eller om det kommer af sig selv...

I morgen bestiller vi dog en tid hos ørelægen og høre om vi ikke kan komme til hurtigst muligt, så det i hvert fald ikke er med til at forsinke hans sproglære mere, hvis der nu er noget med ørerne, altså udover ørevoks, som han danner rigtig meget af! Vores dp er jo overbevist om, at det er ørerne, den er gal med og det siger hun altid, når der er noget - det er super frustrerende og sidst vi fik ham tjekket hos en ørelæge var der ingenting!

Vi har også været nogle ture forbi kiropraktor, for at se, om det kunne hjælpe. Det har hjulpet på de låsninger han har haft og efter første besøg kunne vi tydeligt mærke og høre en forskel. Han pludrede meget mere og det var virkelig rart... Nu synes vi bare det stagnere lidt, så næste skridt er som sagt ørelægen og dernæst må vi snakke med dp og dp-pædagog om de evt. kan få en talepædagog på besøg eller hvad de anbefaler, så vi kan få ham vurderet.

Lægen sagde dog til Elias' 2 års undersøgelse, at med alt det han kan motorisk, så var det virkelig ikke så sært, at sproget er lidt forsinket. Han er rigtig god til at gøre sig forståelig uden ord og jeg tror, vi lader ham lidt for meget, men det er jo noget, vi skal arbejde på også... Så alt i alt vil vi gerne have gang i noget nu også selvom lægen siger, at det er noget, de fleste børn indhenter, inden de når skolealderen...

[Frøen]

Endnu en gang tusind tak for al jeres feedback og gode idéer og forslag til at hjælpe os på vej. Vi prøver os rigtig meget frem og det er slet ikke som om at Elias ikke siger et kuk, tværtimod! Han pludre derudaf og noget af det begynder nu at lyde lidt hen ad ord.. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette er en af de senfølger han har fra sin for tidlige fødsel, men at det ikke strækker sig udover det, er vi super heldige med - nu er det bare et spørgsmål om vi skal hjælpe ham endnu mere på vej eller om det kommer af sig selv...

I morgen bestiller vi dog en tid hos ørelægen og høre om vi ikke kan komme til hurtigst muligt, så det i hvert fald ikke er med til at forsinke hans sproglære mere, hvis der nu er noget med ørerne, altså udover ørevoks, som han danner rigtig meget af! Vores dp er jo overbevist om, at det er ørerne, den er gal med og det siger hun altid, når der er noget - det er super frustrerende og sidst vi fik ham tjekket hos en ørelæge var der ingenting!

Vi har også været nogle ture forbi kiropraktor, for at se, om det kunne hjælpe. Det har hjulpet på de låsninger han har haft og efter første besøg kunne vi tydeligt mærke og høre en forskel. Han pludrede meget mere og det var virkelig rart... Nu synes vi bare det stagnere lidt, så næste skridt er som sagt ørelægen og dernæst må vi snakke med dp og dp-pædagog om de evt. kan få en talepædagog på besøg eller hvad de anbefaler, så vi kan få ham vurderet.

Lægen sagde dog til Elias' 2 års undersøgelse, at med alt det han kan motorisk, så var det virkelig ikke så sært, at sproget er lidt forsinket. Han er rigtig god til at gøre sig forståelig uden ord og jeg tror, vi lader ham lidt for meget, men det er jo noget, vi skal arbejde på også... Så alt i alt vil vi gerne have gang i noget nu også selvom lægen siger, at det er noget, de fleste børn indhenter, inden de når skolealderen...

Det lyder jo super. ..jeg håber det fortsætter i den rigtige retning.