Jeg er SÅ bange....

[PP74]

Jeg har sådan brug for at dele nogle af alle de tanker der fræser rundt i hovedet på mig - måske er det forkert at sende negative vibes herinde, hvor vi alle skulle være jublende glade - vi har jo næsten lige fået de to streger!

Nå, men her er min historie,i korte træk! Jeg er lige fyldt 38 år - gammel - har to store dejlige unger, på snart 11 og 13 år. Bor ikke længere sammen med deres far, men derimod min dejlige kæreste som jeg har været sammen med de sidste 5,5 år :biglove Lige efter nytår gik vi igang med PB, efter mange overvejelser....min alder blandt andet... Testede positiv i starten af maj, havde en MA i slut juni. Først fik jeg medicinsk abort, men ikke alt kom ud og endte derfor med en udskrab en uge senere, nåede at blive møg syg pga infektion.

Der gik lang tid inden jeg fik mens igen, og vi kastede os ikke ud i det med det samme. Har haft super ondt ifm den ene af de to mens perioder jeg har haft, var ved læge der mente at jeg skulle se tiden an.

For en uge siden testede jeg positiv :o Var mildest talt rystet!!! Havde bestilt en sampak af teste fra billige teste, 21 ÆL tests og 5 graviditet tests, og det var sådan set de først nævnte jeg var ude efter!!! Torsdag ringede en veninde og spurgte om vi ikke skulle mødes og drikke en fredagsøl sammen, det ville jeg jo vældigt gerne....men i baghovedet lurede det at jeg jo egentlig var gået to dage over tid, det skal her siges at min cyklus har været totalt fucked siden alt det her, så "to dage over tid" var sådan set kun hvis jeg havde en cyklus på 28 dage, hvilket jeg aldrig har haft ;)

Nå, men nu lå testene der jo....så tog en..."bare for en god ordens skyld-agtigt"....og så var jeg åbenbart gravid, eller der kom ihvertfald to streger...det gjorde der også lørdag morgen, søndag morgen og sørme også mandag morgen :o :o :o

Jeg ved jeg burde hoppe rundt :loveshower og bare være overlykkelig! Skammer mig faktisk over alle mine negative og destruktive tanker - føler mig egentlig ret utaknemmelig! Men jeg er så VANVITTIGT bange!!!

Føler mig på ingen måde gravid!Ingen brystspændinger, ingen kvalme, ingenting!!! Jo jeg skal tisse en del, men tror det er lige så meget fordi jeg skal ud og tjekke efter om jeg bløder.... :(

Derudover har jeg en underlig form for stikken eller ømhed i min ventre side, og tænker nu straks på om det kan være en GUL?!?? Nogen der har prøvet det og kan fortælle mig hvordan de oplevde det?

Jeg sover ikke om natten og tuder om dagen, det her er et mareridt! Vil bare så gerne glæde mig, men angsten overskygger ALT!

Efter mange ovérvejelser har jeg nu bestilt tid til en scanning hos en privat scanningsjordemor, det har jeg sådan ret blandede føleleser omkring, det bliver rart at få vished, for hvis det er gået til igen så skal det bare ud hurtigst muligt (sidste gang gik jeg med et dødt foster i 3 uger!!!) Nå, men det er først torsdag i næste uge jeg skal derned....der er lang tid til.

God råd, tanker og erfaringer modtages med kyshånd :unsure

Er der nogen der har oplevet noget lignende? Er der nogen der har gode råd?

[Maustique]

Bare lige som trøst... Jeg har heller ingen symptomer på graviditet overhovedet - selvom jeg snart kunne lave et fint lager af positive tests...

Jeg har også murren og "stik" i underlivet i øjeblikket - har det faktisk som om jeg skal have mens hele tiden. Jeg tror du er meget præget af din abort - og jeg tror det er en rigtig god ide, at du har bestilt en skanning...

[PP74]

Bare lige som trøst... Jeg har heller ingen symptomer på graviditet overhovedet - selvom jeg snart kunne lave et fint lager af positive tests...

Jeg har også murren og "stik" i underlivet i øjeblikket - har det faktisk som om jeg skal have mens hele tiden. Jeg tror du er meget præget af din abort - og jeg tror det er en rigtig god ide, at du har bestilt en skanning...

Tak for svar og trøst :) Ja, det er nok godt nok med den scanning i næste uge - håber den kan give svar og ro :)

Underligt at man kan have TRANG til at få vild og voldsom kvalme! ;)

[Mistel]

Hold da op, hvor kan jeg godt forstå dig. Det kunne næsten være mig, der havde skrevet det.

Vi er næsten lige gamle du og jeg - men har lidt forskellig historie. Jeg har været i behandling i et år, og stod så også med 2 streger for et par uger siden. Er i dag 5+1 - og så kommer det - hvis jeg overhovedet er gravid længere. Jeg driver mig selv til vanvid. Et hvert lille stik, ændring - ja, hvad som helst - sender mig ud i dyb, dyb angst. I går var hele dagen ødelagt, fordi mine bryster lige pludselig føltes en del mindre ømme end dagen før. Er der så pludselig tale om en MA - jeg bløder ikke hverken plet eller noget andet, men åh nej, åh nej, åh nej... om 14 dage skal jeg til tryghedsscanning, og så ved jeg mere - men åh, hvor jeg gruer. Så - jeg forstår dig bare virkelig utrolig godt. Og hvad gør man så ved det? Det ved jeg bare ikke! :) Som Maustique siger, så tror jeg, det er godt, du har bestilt en scanning, så du kan få lidt mere vished. Udover det, så minder jeg mig selv om, at jeg lever sundt, holder mig fra alkohol og tobak, skærer ned på kaffen osv - og så er der ikke ret meget mere, jeg kan gøre. Det er ude af mine hænder. Det hjælper lidt, synes jeg.

Men ellers skriv - jeg ved i hvert fald godt, hvad du taler om, og jeg skal nok komme med et par beroligende ord :balloons

[PP74]

Hold da op, hvor kan jeg godt forstå dig. Det kunne næsten være mig, der havde skrevet det.

Vi er næsten lige gamle du og jeg - men har lidt forskellig historie. Jeg har været i behandling i et år, og stod så også med 2 streger for et par uger siden. Er i dag 5+1 - og så kommer det - hvis jeg overhovedet er gravid længere. Jeg driver mig selv til vanvid. Et hvert lille stik, ændring - ja, hvad som helst - sender mig ud i dyb, dyb angst. I går var hele dagen ødelagt, fordi mine bryster lige pludselig føltes en del mindre ømme end dagen før. Er der så pludselig tale om en MA - jeg bløder ikke hverken plet eller noget andet, men åh nej, åh nej, åh nej... om 14 dage skal jeg til tryghedsscanning, og så ved jeg mere - men åh, hvor jeg gruer. Så - jeg forstår dig bare virkelig utrolig godt. Og hvad gør man så ved det? Det ved jeg bare ikke! :) Som Maustique siger, så tror jeg, det er godt, du har bestilt en scanning, så du kan få lidt mere vished. Udover det, så minder jeg mig selv om, at jeg lever sundt, holder mig fra alkohol og tobak, skærer ned på kaffen osv - og så er der ikke ret meget mere, jeg kan gøre. Det er ude af mine hænder. Det hjælper lidt, synes jeg.

Men ellers skriv - jeg ved i hvert fald godt, hvad du taler om, og jeg skal nok komme med et par beroligende ord :balloons

Pyyyh...tak! Og selv om det gør mig ondt at angsten også har taget et godt klamt greb om dit hjerte, så er det uendeligt rart med en der forstår! Og ja, vi har da så også "termin" (i situationstegn fordi jeg slet ikke hverken tør tro eller håbe på noget endnu) næsten samme tid...jeg er 5+2 idag....måske. Min cyklus er noget af det mest utilregnelige! ;)

Nå, men dejligt at høre fra dig - og hey, skriv hvis du selv har brug for beroligende ord eller bare at lette lidt af alt det der rumsterer :) :kram2

...har du meldt dig ind i den her terminsgruppe? Jeg har simpelthen ikke haft mod til at gøre det rigtigt endnu..og kan heller ikke finde ud af det ;) hehe....

[tsecret]

Det her indlæg kunne det næsten også have været mig der havde skrevet - i hvert fald for et par dage siden. Har underligt nok haft det meget bedre de sidste to dage, uden jeg helt ved hvorfor.

Nå, men min historie er at jeg har været i behandling et stykke tid uden skyggen af en positiv test, men i august var den der endelig. Jeg var faktisk ikke bekymret, for jeg tænkte at når vi havde prøvet så hårdt i så lang tid, så kunne det jo kun gå godt nu her. Jeg havde symptomer, milde men de var der - men når man får hormonpiller er det selvfølgelig svært at vide hvad der er hvad. Jeg blødte ikke, og dermed troede jeg jo at alt var godt. Til tryghedsscanningen var der intet at se - ingen tegn på graviditet i min livmoder overhovedet. Kæmpechok og total nedtur. hcg var på 0, så jeg slap heldigvis for at bøvle længere med det og kom hurtigt videre.

Allerede cyklus efter er jeg så blevet gravid igen. Og selvom jeg er VILDT glad, så er jeg også bare super bekymret. Det er forvirrende at vi ikke ved hvad der gik galt sidst (enten en GUL eller en SA uden blødning), at jeg ingen smerter havde der tydede på at noget var galt, og ikke nogen indikation på præcis hvornår det gik galt andet end en positiv test 5+1 og derefter holdt jeg op med at teste.

Jeg kan ikke helt sige hvad der har hjulpet de sidste par dage, måske bare visheden om at scanning nærmer sig? Og tanken om at jeg måske nu er længere end sidst, siden jeg i dag 5+4 havde bragende positiv test igen. Men også at jeg har arbejdet bevidst på at tænke mere positivt, og at der ikke kommer noget godt ud af at tænke negativt! Det er faktisk meget bevidst at jeg forsøger at tvinge mig selv til at glæde mig og tænke positivt, og så ligeså stille og roligt føler man sig mere positiv.

Men jeg ved at det rammer igen lige pludselig. Jeg regner ikke med at få ret meget søvn de sidste par dage inden min tryghedsscanning. Men det hjælper også at vide at vi er flere i samme båd. Og så er der undersøgelser der viser, at når man har mistet en gang og så er gravid igen, så er sandsynligheden for at man går hele vejen rimelig stor. Det er der i hvert fald en der har fortalt mig :) Så har kroppen ligesom lært at være gravid...

Mit mantra er, at vi alle sammen skal få gå til juli sammen, og føde de sødeste små babyer der. Jeg kan nemlig heller ikke klare tanken om at andre i min terminsgruppe skulle miste, så derfor: vi ER gravide, vi SKAL føde til sommer og det HELE skal nok gå godt!!

[Maustique]

Pyyyh...tak! Og selv om det gør mig ondt at angsten også har taget et godt klamt greb om dit hjerte, så er det uendeligt rart med en der forstår! Og ja, vi har da så også "termin" (i situationstegn fordi jeg slet ikke hverken tør tro eller håbe på noget endnu) næsten samme tid...jeg er 5+2 idag....måske. Min cyklus er noget af det mest utilregnelige! ;)

Nå, men dejligt at høre fra dig - og hey, skriv hvis du selv har brug for beroligende ord eller bare at lette lidt af alt det der rumsterer :) :kram2

...har du meldt dig ind i den her terminsgruppe? Jeg har simpelthen ikke haft mod til at gøre det rigtigt endnu..og kan heller ikke finde ud af det ;) hehe....

Skal man "melde sig ind"?

Jeg troede bare at man besluttede sig for at man var medlem... :balloons

Husk nu at nyde jeres graviditeter også. Vi kan kun passe på os selv - resten er op til naturen og de højere magter... Vi er jo aldrig sikre på noget som helst. Først så kan man bekymre sig til 12-16. uge for abort - så kan man bekymre sig for svær tilvækst og i slutningen af graviditeten kan man bekymre sig om for tidlig fødsel. Når barnet så kommer ud kan man bekymre sig for vuggedød og sygdomme... Pointe: Vi er kun gravide i en kort periode af vores liv. Lad os prøve at fylde den med så meget glæde og så lidt stress som muligt. Jeg er stensikker på at de hormoner sindsstemningerne udskiller også rammer fostret...

[PP74]

Det her indlæg kunne det næsten også have været mig der havde skrevet - i hvert fald for et par dage siden. Har underligt nok haft det meget bedre de sidste to dage, uden jeg helt ved hvorfor.

Nå, men min historie er at jeg har været i behandling et stykke tid uden skyggen af en positiv test, men i august var den der endelig. Jeg var faktisk ikke bekymret, for jeg tænkte at når vi havde prøvet så hårdt i så lang tid, så kunne det jo kun gå godt nu her. Jeg havde symptomer, milde men de var der - men når man får hormonpiller er det selvfølgelig svært at vide hvad der er hvad. Jeg blødte ikke, og dermed troede jeg jo at alt var godt. Til tryghedsscanningen var der intet at se - ingen tegn på graviditet i min livmoder overhovedet. Kæmpechok og total nedtur. hcg var på 0, så jeg slap heldigvis for at bøvle længere med det og kom hurtigt videre.

Allerede cyklus efter er jeg så blevet gravid igen. Og selvom jeg er VILDT glad, så er jeg også bare super bekymret. Det er forvirrende at vi ikke ved hvad der gik galt sidst (enten en GUL eller en SA uden blødning), at jeg ingen smerter havde der tydede på at noget var galt, og ikke nogen indikation på præcis hvornår det gik galt andet end en positiv test 5+1 og derefter holdt jeg op med at teste.

Jeg kan ikke helt sige hvad der har hjulpet de sidste par dage, måske bare visheden om at scanning nærmer sig? Og tanken om at jeg måske nu er længere end sidst, siden jeg i dag 5+4 havde bragende positiv test igen. Men også at jeg har arbejdet bevidst på at tænke mere positivt, og at der ikke kommer noget godt ud af at tænke negativt! Det er faktisk meget bevidst at jeg forsøger at tvinge mig selv til at glæde mig og tænke positivt, og så ligeså stille og roligt føler man sig mere positiv.

Men jeg ved at det rammer igen lige pludselig. Jeg regner ikke med at få ret meget søvn de sidste par dage inden min tryghedsscanning. Men det hjælper også at vide at vi er flere i samme båd. Og så er der undersøgelser der viser, at når man har mistet en gang og så er gravid igen, så er sandsynligheden for at man går hele vejen rimelig stor. Det er der i hvert fald en der har fortalt mig :) Så har kroppen ligesom lært at være gravid...

Mit mantra er, at vi alle sammen skal få gå til juli sammen, og føde de sødeste små babyer der. Jeg kan nemlig heller ikke klare tanken om at andre i min terminsgruppe skulle miste, så derfor: vi ER gravide, vi SKAL føde til sommer og det HELE skal nok gå godt!!

Tak for dit positive pust :) :) Det kan jeg helt sikkert lære en masse af!!! Jeg vil SÅ gerne tro på det og bare være glad! Jeg må øve mig :) :) Måske jeg bare skal høre en masse gode beretninger om hvordan det først er skidt og så alligevel ender lykkeligt :) :loveshower

Jeg har en test tilbage, de 4 andre røg meget hurtigt - overvejer om jeg skal tage den imorgen - bare for at se om den stadig er positiv! Her kommer så et spørgsmål; hvis nu det allerede er gået til, vil det så vise sig på en test? Eller? Jeg troede faktisk at kroppen blev ved med at tro den var gravid, selv om der ikke længere var liv og udvikling. Da jeg havde MA i juni, blev jeg ved med at have ømme bryster og kvalme, dog var kvalme aftagende, men den var der! Efter medicinsk abort forsvandt det hele som ved et trylleslag, det var virkelig underligt!

Nå, tak igen :)

[PP74]

Skal man "melde sig ind"?

Jeg troede bare at man besluttede sig for at man var medlem... :balloons

Husk nu at nyde jeres graviditeter også. Vi kan kun passe på os selv - resten er op til naturen og de højere magter... Vi er jo aldrig sikre på noget som helst. Først så kan man bekymre sig til 12-16. uge for abort - så kan man bekymre sig for svær tilvækst og i slutningen af graviditeten kan man bekymre sig om for tidlig fødsel. Når barnet så kommer ud kan man bekymre sig for vuggedød og sygdomme... Pointe: Vi er kun gravide i en kort periode af vores liv. Lad os prøve at fylde den med så meget glæde og så lidt stress som muligt. Jeg er stensikker på at de hormoner sindsstemningerne udskiller også rammer fostret...

Nej det skal man måske ikke ;) Så er det ikke så underligt jeg ikke kan finde ud af det :whistling

Du har helt ret, livet er for kort til alle de bekymringer! Og jeg skal hilse og sige at man stadig bekymrer sig når de der små babyer vokser og pludelig er 11 og 13 år! ;) Dog er der så også ALLE glæderne med dem :) :7himmel :biglove

Tak for positive vibes! :balloons

[Mistel]

Det er rigtig godt at lytte til nogle af de kloge damer herinde. De kan nemlig virkelig få ens humør op!

Jeg har meldt mig lidt ind i juli-gruppen. Jeg skrev, at jeg jo hørte til, men jeg lige ville til TS før jeg meldte mig ind for alvor. Men så var der en der skrev, at jeg jo bare var med. Og det har jeg ikke protesteret imod. Jeg synes faktisk, det er meget rart "at høre til" et sted :)

Så nu vil jeg gøre mig umage for at tænke positivt - jeg synes Tsecret har en rigtig god pointe! (Og så kan det godt være jeg lige bliver lidt piv piv ind imellem og har brug for at læsse af :))

[Little Angels <3]

Hej.. Jeg er lige på besøg fra Maj gruppen.. Jeg vil bare gerne tilslutte mig den fryygt, som flere herinde føler.. Og så tilføje, at det er helt normalt.. Men det gør det naturligvist ikke nemmere.. Én ting som man kan gøre er jo, at tilkøbe sig tryghedsscanninger.. Det har jeg hvertfald gjort, og det giver altså ro! Og næste skridt er så, at man kan købe sig en Fetal Heart Detector, som virker fra 14. graviditetsuge, og som fungerer som en højtaler.. Du kan altså høre babys hjertelyd.. Jeg er idag 10+2, og den virkede altså allerede på mig. ;) Så har man fred lidt igen..

Men ja.. Den første tid er super ubehagelig og rigtig utryg.. Det husker jeg meget tydeligt! Men.. På den anden side.. Hvorfor skulle der gå noget galt igen.. Selvfølgelig er alt som det skal være.. :kram

Så kan man også vende det, som min læge gør.. Hun er super sød og MEGET forstående, men hun siger så til mig: Søde dig, jeg er selv mor til to.. Jeg kender alt til bekymringer.. De starter sammen med graviditeten, og så stopper det bare aldrig igen.. Men, bare husk.. Går der noget galt, så er det for det bedste, for abort er som regel altid en reaktion fra naturens side, på et sygt foster.. (Selvom det er en meget ringe trøst!)Og i øvrigt, hvorfor så bekymre sig så kraftigt om noget, som er ude af dine hænder.. Nyd det, for denne tid kommer aldrig tilbage, så HUSK at nyde det! Og så glæd dig over den lille spire, som selvfølgelig nok skal komme før eller siden...

Men ja.. Det er altid nemmere sagt end gjort.. Så thank good for de hjælpemidler der endnu engang er.. ;)

[sivtop]

Vi har jo allerede skrevet meget om den pokkers angst for at det går galt, men jeg vil hvert fald lige give dig en krammer herinde osse :kram2 :kram2 Jeg forstår dig så godt... :kram2

Jeg synes I har gjort det helt rigtige i at bestille en scanning, det vil kunne give dig lidt ro på at få af vide at baby sidder det rigtige sted, og at alt ser helt normalt ud. Jeg er blevet scannet to gange indtil nu, og efter min sidste scanning i torsdags har jeg haft rimelig ro på. Jeg ved at angsten for at det går galt vil komme igen inden så længe, så jeg ser frem mod NF d. 19. november... men er allerede bange for at ligge mig op på den briks. Tror desværre aldrig at det slipper mig helt, men et par ekstra scanninger håber jeg kan gøre det for mig.

Så har jeg desuden lånt sådan en hjertelyds-dims så man kan lytte hjemme. Jeg prøvede i uge 8, men der ku jeg selvfølgelig intet høre, og har så ikke prøvet siden... bliver så skuffet og endnu mere bange når jeg intet kan finde... så jeg venter lidt endnu med at rigtigt afprøve den igen.

Ellers et kæmpe kram... og så glæder jeg mig til at høre om scanningen på torsdag, så du godt kan begynde at glæde dig en lille smule... :kram2

[PP74]

Lige på besøg fra marts-gruppen.

Hvor kan jeg bare følge dig! Min historie ganske kort er, at vi begyndte PB i august 2011. Vi fik gevinst i januar 2012, men jeg mistede i uge 12 ved en MA. FUCK det var hårdt - som I jo alle alt for godt har prøvet!

Vi gik igang igen, og jeg stod med en positiv test præcis 4 mdr efter vi fik at vide at jeg rendte rundt med et dødt foster i maven...

Jeg må sige, at de første... ca 16 uger var et HELVEDE!!! Jeg har aldrig i mit liv været så bange, tudet så meget, eller følt den samme angst for at turde være glad. Da vi skulle til NF - hvor det blev opdaget sidst - tudede jeg hele dagen, var fuldstændig lukket til mentalt inden scanningen, og da jordmoderen begyndte at fortælle hvad der skulle ske, måtte jeg afbryde hende og bede hende om at scanne, fordi jeg slet ikke kunne være i det. Hun var rigtig sød og forstående, og vi så hurtigt et bankende hjerte - og så tudede jeg ellers igen.

Jeg var derefter til JM ved 14+0 hvor jeg også tudede af frygt det meste af besøget, hørte hjertyelyd og gik glad derfra, og frygten kom tilbage få dage senere. Hjertelyd igen ved 16+0, lidt ro i et par dage, frygten ramte igen og sådan fortsatte det så indtil lige omkring 19+ hvor jeg endelig begyndte at mærke liv.

Helt ærligt? Så bliver jeg altså stadig bange!!! Jeg havde en periode på nogle timer her i denne uge hvor jeg kunne mærke at jeg blev virkelig bekymret fordi jeg næsten ikke mærkede lillemanden, og tudede af glæde da et glas isvand blev kvitteret med 3 spark.

Jeg ville så gerne sige at du skal bare tænke positivt og tro på det - og det er da selvfølgelig mit bedste råd. Men... jeg VED at det er monster svært. Mit bedste faktisk realistiske råd er, vær ærlig omkring din frygt, brug din læge osv til at snakke om at få tryghed, tag imod alle de tilbud du får om scanninger, hjertelyd, ekstra besøg osv, fordi det at se baby eller høre hjertelyd er simpelthen det eneste som kan give total ro i en periode!

Hvis du har brug for at snakke må du endelig sige til.

På en positiv note, så vil jeg bare lige sige, at når man så har brugt så lang tid på at være så bange, så er ethvert spark bare en enorm glæde. Jeg er ved at tude flere gange dagligt af glæde over de små spark i maven

Ca 25 % af alle graviditeter som er i kontakt med lægesystemet går til via en SA eller MA... Det er altså mange! Hver dag der går, falder abortrisikoen. Hver dag der går godt, bringer dig et skridt tættere på den totale lykke. Og når du når 12+ er risikoen faldet til ca 2 % som den forbliver på resten af graviditeten. Og her er det altså sjældent at den bare går til uden forudgående advarsler ifølge både læge og JM.

Det er heldigvis kun få som oplever mere end 1-2 aborter, så selvfølgelig skal du få din baby med din dejlige kæreste, og selvfølgelig er alt som det skal være :kram :kram :kram :kram :kram

SMILER :) For selvom din historie er trist så var den jo bare "min" (Og ALT for mange andres!!!) Skønt med spark! Men ifølge mine beregninger er det først i februar jeg får den slags at føle!!! ;)

Tusind tak for din "øre" :)og al din forståelse...for SGU hvor har jeg bare, mest af alt brug for at blive forstået!!

Jeg har virkelig brug for dette forum. Mine forældre og min bror og hans kæreste er de eneste der ved det....sidst nævnte har lige selv været igennem samme tur, som du og jeg...og venter nu barn til maj..så hun forstår mig! :)

Nyd sparkene og din graviditet :) og tak igen :kram :kram :kram

[PP74]

Hej.. Jeg er lige på besøg fra Maj gruppen.. Jeg vil bare gerne tilslutte mig den fryygt, som flere herinde føler.. Og så tilføje, at det er helt normalt.. Men det gør det naturligvist ikke nemmere.. Én ting som man kan gøre er jo, at tilkøbe sig tryghedsscanninger.. Det har jeg hvertfald gjort, og det giver altså ro! Og næste skridt er så, at man kan købe sig en Fetal Heart Detector, som virker fra 14. graviditetsuge, og som fungerer som en højtaler.. Du kan altså høre babys hjertelyd.. Jeg er idag 10+2, og den virkede altså allerede på mig. ;) Så har man fred lidt igen..

Men ja.. Den første tid er super ubehagelig og rigtig utryg.. Det husker jeg meget tydeligt! Men.. På den anden side.. Hvorfor skulle der gå noget galt igen.. Selvfølgelig er alt som det skal være.. :kram

Så kan man også vende det, som min læge gør.. Hun er super sød og MEGET forstående, men hun siger så til mig: Søde dig, jeg er selv mor til to.. Jeg kender alt til bekymringer.. De starter sammen med graviditeten, og så stopper det bare aldrig igen.. Men, bare husk.. Går der noget galt, så er det for det bedste, for abort er som regel altid en reaktion fra naturens side, på et sygt foster.. (Selvom det er en meget ringe trøst!)Og i øvrigt, hvorfor så bekymre sig så kraftigt om noget, som er ude af dine hænder.. Nyd det, for denne tid kommer aldrig tilbage, så HUSK at nyde det! Og så glæd dig over den lille spire, som selvfølgelig nok skal komme før eller siden...

Men ja.. Det er altid nemmere sagt end gjort.. Så thank good for de hjælpemidler der endnu engang er.. ;)

Ååååh hvor har din læge ret...det er bare så meget lettere sagt end gjort! Men tak for reminderen :) :) Jeg vil fortsat øve mig! :whistling

God ide med den der hjertelytter-dims....selvom det også har lidt lange udsigter ;) Men scanninger har jeg også besluttet mig for. Den første på torsdag....og så må vi tage den derfra...ja optimismen er pakket langt væk ;)

Tak for dit svar :) :balloons

[PP74]

Vi har jo allerede skrevet meget om den pokkers angst for at det går galt, men jeg vil hvert fald lige give dig en krammer herinde osse :kram2 :kram2 Jeg forstår dig så godt... :kram2

Jeg synes I har gjort det helt rigtige i at bestille en scanning, det vil kunne give dig lidt ro på at få af vide at baby sidder det rigtige sted, og at alt ser helt normalt ud. Jeg er blevet scannet to gange indtil nu, og efter min sidste scanning i torsdags har jeg haft rimelig ro på. Jeg ved at angsten for at det går galt vil komme igen inden så længe, så jeg ser frem mod NF d. 19. november... men er allerede bange for at ligge mig op på den briks. Tror desværre aldrig at det slipper mig helt, men et par ekstra scanninger håber jeg kan gøre det for mig.

Så har jeg desuden lånt sådan en hjertelyds-dims så man kan lytte hjemme. Jeg prøvede i uge 8, men der ku jeg selvfølgelig intet høre, og har så ikke prøvet siden... bliver så skuffet og endnu mere bange når jeg intet kan finde... så jeg venter lidt endnu med at rigtigt afprøve den igen.

Ellers et kæmpe kram... og så glæder jeg mig til at høre om scanningen på torsdag, så du godt kan begynde at glæde dig en lille smule... :kram2

Tak søde du :) og hvor er det dejligt at du har fået lidt mere ro på siden scanningen :) Jeg har sgu fået kvalme!!! :) :loveshower Uanset hvor rædselsfuldt det er så er jeg TÆT på at nyde det ;) Ej, det er ikke så slemt....kom snigende lørdag formiddag og toppede lørdag eftermiddag under indkøb i Netto!!! Siden har det været lidt on and off....det værste er trætheden! Nå...du får en update på torsdag :) Uhhh kryds fingre fra kl 8.45! :glad

:kram

[Little Angels <3]

Ååååh hvor har din læge ret...det er bare så meget lettere sagt end gjort! Men tak for reminderen :) :) Jeg vil fortsat øve mig! :whistling

God ide med den der hjertelytter-dims....selvom det også har lidt lange udsigter ;) Men scanninger har jeg også besluttet mig for. Den første på torsdag....og så må vi tage den derfra...ja optimismen er pakket langt væk ;)

Tak for dit svar :) :balloons

Så lidt, og som du siger. Ja.. Så har hun jo ret... Men igen, det ER altså svært.. <_<

Håber skanningen giver lidt mere tryghed. De siger jo, at hvis man har set et bankene hjerte i sin graviditet, så har du lige så meget chance for at gennemføre din graviditet og få en levende baby i armene, som en der er tre dage fra termin, nemlig 97,3 procent. Så, op med humøret.. Du skal snart erfare, at baby lever i bedste velgående! :kram2

[PP74]

Lige en hurtig opdatering

[Mistel]

Lige en hurtig opdatering

[Melas]

Jeg mistede også i 11+5, hvor man ved NF så at der var noget HELT galt. Sammenlignet med min blodprøve kunne man se at barnet (en lille dreng) havde vand i kroppen, navlebrok og Edward syndrom (en kromosomfejl).. Min kæreste og jeg var ikke et sekund i tvivl om at afslutte graviditeten og jeg fik det gjort samme dag. Det hele skete om fredagen, heldigvis skulle vi ikke vente til mandag, tror det var fordi jeg var så tæt på 12. uge. Jeg fik samme dag som NF og aborten lavet en moderkagebiopsi, som et par dage senere bekræftede lægernes vurdering

Men nu er jeg, 5 måneder efter, gravid igen i 4+3 :rolleyes . Men frygten for at det vil gå galt igen er der hele tiden. Jeg har tænkt mig at få lavet en tryghedsscanning om et par uger, bare for at se om den er der og hjertet banker. Tror at når jeg skal til NF lige efter nytår vil gå rundt med ondt i maven hele dagen.