Hvordan forhindre i mobning?

[tazdiginez]

Ja, som overskriften lyder. Hvordan har i tænkt jer at stoppe mobning? Hvad fortæller/har i tænkt jer at fortælle jeres børn?

Jeg havde en god debat med en veninde om det og hun mente at vi skulle kontrollerer vores børn med pincetgreb indtil de var gamle nok til at forstå konsekvenserne. Altså, observerer barnet på tæt hold, så man som forældre var sikker på at barnet ikke mobbede eller blev mobbet. Hun mente at grunden til at børn mobber, gik tilbage til forældrene, at det var forældrene der ikke havde opdraget godt nok og at barnet på den måde var blevet "forsømt".

Jeg er af en helt anden holdning og jeg skal nok skrive denne senere, men hvad mener i? Er det forældrenes skyld at der mobbes og hvad gør I for at forhindre det? :)

[mino]

Om vi dissideret gør noge for at forhindre at vores børn mobber ved jeg ikke men vi har brugt og bruger stadig rigtig meget tId på at snakke ( nok mest med ham på 8 ) om hvordan man behandler andre og de gange han er kommet ked hjem har jeg slået rigtig hårdt ned på det ved at ringe til forældre til de børn der har været inde over drillerierne

Vi er en meget stor familie med mange jævnaldrende og jeg oplever desværre at andre forældre tit ser det som små ting hvor jeg ser det som ja små ting der bare rigtig hurtigt kan udvikle sig hvis man ikke stopper det foreksempel hedder min søn Mick og han er blevet kaldt Mickey mouse af nogle fra klassen han bryder sig ikke om det og har fortalt dem det men de forsætter grinende selv efter de har fået afvide det skal stoppe når jeg så ar snakket med forældrene om det så mener de ikke at de er noget særligt men for min søn er det mobning da han ikke kan lide det nu er det heldigvis stoppet efter at jeg snakkede med skolen om det og de heldigvis tog det seriøst

Så jeg mener at det er en meget stor del af børnenes opdragelse at de skal lære hvordan man behandler andre og forældre skal også tage små ting seriøst da det hurtigt kan udvikle sig

[Mistel]

Jeg har ikke børn (endnu), men jeg kan huske, da jeg gik i 4. klasse opstod der pludselig problemer i klassen. Det tog vores lærer på med snak og rollespil og den slags ting, og det hjalp virkelig meget. Så jeg vil mene, at samarbejde med de andre forældre og skolen (og børnene selvfølgelig) er vejen frem.

[mino]

Vil lige skynde mig at sige at jeg ikke mener at det er dårlig opdragelse hvis ens barn mobber andre og tror desværre at de fleste børn på et tidspunkt har mobbet men der er det jo bare vigtigt at man som forældre sørger for at snakke med barnet om at det ikke er ok

Det er jo også rigtigt svært at sige hvornår det er drille og hvornår det er mobning ??

[Mette A.]

Vil lige skynde mig at sige at jeg ikke mener at det er dårlig opdragelse hvis ens barn mobber andre og tror desværre at de fleste børn på et tidspunkt har mobbet men der er det jo bare vigtigt at man som forældre sørger for at snakke med barnet om at det ikke er ok

Det er jo også rigtigt svært at sige hvornår det er drille og hvornår det er mobning ??

Det kan også til tider være en meget hårfin grænse imellem venligt drilleri (som modtageren også kan synes er sjovt!) og så mobning. Men jeg tror det vigtigste er at lære sine børn at kunne sige fra, når man ikke synes noget er sjovt længere og så at kunne respektere, når andre siger fra overfor dem!

Jeg tror ikke på overvågning af ens børn, da det sender et signal om at man ikke stoler på dem og tror på at de kan klare sig. Jeg er derimod en stor fan af åben og ærlig samtale, hvor man ikke skælder barnet ud for sine fejltrin, men på en kærlig måde forklarer dem hvorfor det er forkert - og dermed viser dem at det altid er ok at komme og snakke om tingene uden at risikere at få skæld ud for det.

[mino]

Det kan også til tider være en meget hårfin grænse imellem venligt drilleri (som modtageren også kan synes er sjovt!) og så mobning. Men jeg tror det vigtigste er at lære sine børn at kunne sige fra, når man ikke synes noget er sjovt længere og så at kunne respektere, når andre siger fra overfor dem!

Jeg tror ikke på overvågning af ens børn, da det sender et signal om at man ikke stoler på dem og tror på at de kan klare sig. Jeg er derimod en stor fan af åben og ærlig samtale, hvor man ikke skælder barnet ud for sine fejltrin, men på en kærlig måde forklarer dem hvorfor det er forkert - og dermed viser dem at det altid er ok at komme og snakke om tingene uden at risikere at få skæld ud for det.

Fuldstændig enig min søn ved også at hvis der har været noget i skolen så skal han komme og fortælle hva der er sket også selv om han måske ikke har været helt sød men kommer han og fortæller sandheden så snakker vi om det og han får ingen ballade men hvis han lyver eller skjuler noget så falder hammeren ;) og han kommer heldigvis også hjem og fortæller hva der har været nogle gange skal jeg spørge lidt extra ind til tingene men det er jo heller ikke nemt og komme og sige hvis man han lavet ballade ;) en dag havde han skændes med en kammerat og da jeg fik spurgt noget meget ind til hva min søn havde gjort så kom der et noget forsigtigt jeg kom MÅSKE til at gemme hans penalhus ;) og ja sandheden kom frem og vi snakkede om at det er ikke ok og om han ikke selv ville blive sur hvis der var nogle der tog hans ting

[Guest]

God debat. Jeg vender lige tilbage med et svar :)

[MLM]

Hos os taler vi ikke mobning men derimod følelser.

Jeg gør meget ud af at ortælle August at mn ikke skal være bedstevenner med alle, men man skal være sød og tale pænt til alle.

Jeg gør også meget ud af snakke om hvilken følelse, det giver at blive slået ( han er 4,5 og dreng ik <_< ) skubbet ned fra borgen ( legestativ) holdt uden for osv. Det er en følelse han ikke kan og hvad det gør ved ham.

Vi taler om det at have det godt når man leger og er sød ved andre.

Men vi taler også mega meget om grænser og at ingen må trædeover dem, og hvad det betyder at blive ening.

Altså de gængse regler for hvordan vi mener vi skal opføre sig.

August skal sommetider mindes på at alle de " små" må lege med hans legetøj han tror de ødelægger det :balloons

Personligt tror jeg at forældre er bange for ordet mobning og bliver usikre omkring hvordan det skal håndteres.

[Guest]

Vi er som forældre ikke de eneste der præger vores børn, det gør kammerater, lærer, pædagoger osv også og accepteres drillerierne i børnehaven, skolen, fritidshjemmet eller hjemme hos kammeraten så har vi et stort arbejde foran os Mobning bunder stort set altid i at der er noget galt enten i gruppen af kammerater, i lærestaben, blandt pædagogerne osv eller er at der er noget galt flere af stederne, det gør i hvert fald sandsynligheden for mobning større. Så grunden til mobningen er ofte rigtig indviklet - hvorfor mobber voksne mennesker ellers hinanden på arbejdspladserne, de burde jo vide bedre.

Definationen på mobning:

"Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende."

"De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem."

Altså er drillerier og mobning ikke det samme. Man skal dog sætte ind overfor drillerierne for at undgå mobning. Min erfaring siger mig at et mobbeoffer ofte ikke længere bliver betragtet som en ligesindet og nærmest bare er blevet en "ting" som man ikke kan identificere sig med og derfor er man ligeglad med vedkomnes følelser. Derfor handler det for mig som forælder (og pædagog) om at snakke følelser og rigtig og forkert, lære dem empati, lære at et nej er et nej ligegyldig hvem der siger det, lære dem at læse kropsprog og lære dem at tage "kampene" på en konstruktiv måde, lære dem kompromisets kunst osv osv. Men det handler også om at være et godt forbillede - hvad siger vi selv til andre, behandler vi andre ordentligt (har i set "call-me" reklamen? - hvor drengen ser sin mor råbe af en fremmed?) og hvad siger vi OM folk???

Jeg kan godt li minos "er man ærlig får man ingen ballade"-princip det skaber tillid og tryghed og er fundamentet i orden står huset stærkere.

[tazdiginez]

Nå, jeg må jo også hellere komme med mit eget besyv.

Debatten startede fordi min veninde var forarget over mobbing på internettet.

Et link veninden henviste til <- KLIK

Min veninde var dybt chokeret og en anden spurgte, hvor forældrene til mobberne var henne i denne situation.

Hvortil at min veninde svarer at der er mange forsømte børn i dagens DK og at de "bare" bliver sat foran tv og computer imens forældrene går ud i aktivering og jobtræning og har travlt med at snakke med borgerservice om dagpenge ( :angry )

Hvortil jeg svarede dette;

Hov hov, ikke generaliserer søde kvinde!

Jeg tænker lidt at de unge mennesker som danner et netværk via internettet og som "udstiller" sig selv på offentlige forummer, skal også forvente at der altså findes mennesker der ikke altid er venlige og rare. På et så stort og offentligt forum som youtube, ville mobning slet ikke kunne undgåes og hvis man ikke kan klarer lugten i bageriget kan man gå. Det er selvfølgeligt synd for hende og andre, men jeg synes tilgengæld heller ikke at det er noget værd at blæse op, eftersom det er kun kan forventes, når der er så mange mennesker på det forum.

Det hele handler om at hun sorterer de kommentarer fra hun ikke kan bruge til noget og tager dem til sig som hun kan. Sværerer er det ikke.

Mobning er noget skidt, ja... men jeg synes derimod ikke at det nogensinde kan være forældrenes problem, hvis deres børn bliver mobbet på internettet, så må forældrene sørge for at deres børn kender konsekvenserne af de ting de gør i stedet for at blive chokeret over noget der ikke er en overraskelse.

Jeg tilføjede dette efter nogle svar, som jeg ikke vil poste her for min venindes skyld.

Jeg vil da også helt klart opdrage min datter til at behandle andre som hun selv vil behandles, men hun skal også lære det i praksis og det gør hun jo aldrig, hvis jeg våger over hende som en høg hele tiden.

Hun skal lære at stole mig og vise at jeg kan stole på hende og så må jeg jo håbe at jeg som mor har gjort et godt nok stykke arbejde, til hun har fornuft nok til at se konsekvenser og andre menneskers følelser.

Desuden er der jo direkte anti-mobbe kampagner og klubber på de fleste skoler i dag samt der er så meget fokus på det, at det er tabu at mobbe i dag.

- men det ændre jo stadig ikke faktaerne at der er stadigt nogle der gør det f.eks. Via internettet og det er her jeg siger at det er modtageren der selv bedømmer hvad det kan bruges til, for afsenderen vil ALTID være der.

......

Det er jo det der er spørgsmålet.. Hvem gør det?

Igen er jeg for og imod at det er forældrene, for vi kan opdrage vores børn til at behandle andre som vi selv vil behandles, men ting sker og der kan være mange faktorer i at barnet mobber lige netop den dag. En mobber mobber jo oftest for at overfører sin egen smerte til en anden, og det glemmes tit - så er der også gruppepres og sikkert også andre ting der kan spille ind der. Det jeg siger er; at uanset hvor god en forældre du er, så kan du ikke rigtigt træffe de valg dine børn laver.

De høje mennesker inde på Christiansborg har jo prøvet ved at lave kampagner og komme ud til børnene og de unge på den måde. At der forekommer mobning på nettet er jeg ikke chokeret over, eftersom der er mange foraer og mange børn og unge på disse.

Vi kan og skal ikke altid kontrollerer vores børn ned til et pincetgreb og hvis Maliva en dag mobber, så vil jeg personligt sætte mig og tage en lang snak med hende om hvad mobning gør og evt. Vise hende papirstricket.

- papirstricket er der, hvor man tager et stykke papir, snakker om papiret som et helt menneske, et glad menneske. Snakker om mobning og krøller papiret sammen får at visualiserer at mobning er ødelæggende og noget der aldrig glemmes.

Det var lige min mening i quotes :P

[Guest Diden]

Jeg blev selv mobbet i folkeskolen så ved hvordan det er.

Men hvordan jeg selv vil reagere? Sara er engang imellem kommet hjem (med måneders mellemrum) at hun ikke gider køre med taxa mere fordi hun bliver drillet. I tilfældene beder jeg hende om at sige det til den voksne hvor jeg som regel får melding tilbage at de enten ikke gør noget, eller at de er ligeglade, og det mener jeg jo ikke kan være rigtigt. Det eller så spørger jeg ind til om hun ved hvorfor hun blev mobbet, om det kan være hun selv startede etc. Det og så har jeg oplevet at hun selv har mobbet/bagtalt en veninde hvor jeg slog meget hårdt ned på det at det ville jeg simpelthen ikke have.

Jeg ved at hendes klasselærer simpelthen er intet mindre end fantastisk, og de har en meget velfungerende klasse! Selvfølgelig er der en enkel eller 2 der falder udenfor, og tror faktisk at et af pigerne bliver holdt lidt udenfor da hun er lidt af en éner, men klasselæreren gør virkelig sit for at alle skal have det godt!

[Barbamama]

Hmm jeg er nok lidt naivt indtillet indtil videre, men jeg vil da bestemt sætte mig mere ind i det når Valdemar bliver ældre...

Men lige nu tænker jeg, at min fornemmeste opgave som forælder er at plante en masse kærlighed, selvværd og selvtillid i Valdemar så han (forhåbentlig) ikke er så sårbar overfor mobning + lære ham at være kærlig og omsorgsfuld, så det (forhåbentlig) ikke vil falde ham naturligt at mobbe andre.

Jeg mener i øvrigt at forældrene har et KÆMPE ansvar (hvis ikke hele ansvaret) i forhold til mobning. Ikke skyld, men ANSVAR. Dvs. hvis der er en episode, så skal der ikke peges fingre, men snakkes sammen og findes løsninger. :)

[tazdiginez]

Hmm jeg er nok lidt naivt indtillet indtil videre, men jeg vil da bestemt sætte mig mere ind i det når Valdemar bliver ældre...

Men lige nu tænker jeg, at min fornemmeste opgave som forælder er at plante en masse kærlighed, selvværd og selvtillid i Valdemar så han (forhåbentlig) ikke er så sårbar overfor mobning + lære ham at være kærlig og omsorgsfuld, så det (forhåbentlig) ikke vil falde ham naturligt at mobbe andre.

Jeg mener i øvrigt at forældrene har et KÆMPE ansvar (hvis ikke hele ansvaret) i forhold til mobning. Ikke skyld, men ANSVAR. Dvs. hvis der er en episode, så skal der ikke peges fingre, men snakkes sammen og findes løsninger. :)

Det er helt nøjagtigt også det jeg mener. Kunne bare ikke formulerer på daværende tidspunkt.

Men min veninde mente jo at mobning var forældrenes skyld pga. Manglende opdragelse og det er jo her, hvor jeg er totalt uenig. Som jeg skriver er jeg som forældre ikke herre over de valg Maliva tager for sig selv, når hun bliver selvstændig nok. Jeg kan spore hende til "de rette valg", men jeg kan og vil ikke træffe dem for hende.

[Barbamama]

Det er helt nøjagtigt også det jeg mener. Kunne bare ikke formulerer på daværende tidspunkt.

Men min veninde mente jo at mobning var forældrenes skyld pga. Manglende opdragelse og det er jo her, hvor jeg er totalt uenig. Som jeg skriver er jeg som forældre ikke herre over de valg Maliva tager for sig selv, når hun bliver selvstændig nok. Jeg kan spore hende til "de rette valg", men jeg kan og vil ikke træffe dem for hende.

Jeg tænker også at forældre kan jo ikke hænge som en helikopter over deres børns hoveder evigt og altid og bremse dem, hvis de gør noget uhensigtsmæssigt. Og børn vil komme i nye situationer og skal lære livet at kende og nogle gange vil de gøre noget dumt. Og så er det ikke nødvendigvis forældrenes skyld, men det ER deres ANSVAR at forklare børnene at sådan skal de måske ikke gøre næste gang.

Når det så er sagt, at det ikke er forældrenes skyld, så mener jeg da godt at man som forældre kan gøre et stykke forebyggende arbejde ved at snakke med sine børn om mobning og - som jeg nævnte før: gøre sit bedste for at proppe så meget kærlighed, selvværd, selvtillid og omsorg for andre i dem som muligt. :)

[Guest]

var der nogen der så indslaget om internet mobning i tv avisen igår??? for der må jeg spørge mig selv hvor forældrene er henne!!! Altså han er jo bare helt og aldeles dårligt opdraget

her er lidt fra ham, ikke helt det samme der blev vist i går men stadig så jeg får gåsehud over hans indstlling:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-58713602:netmobber-fie-er-en-plet-i-vores-samfund.html

[Mette A.]

var der nogen der så indslaget om internet mobning i tv avisen igår??? for der må jeg spørge mig selv hvor forældrene er henne!!! Altså han er jo bare helt og aldeles dårligt opdraget

her er lidt fra ham, ikke helt det samme der blev vist i går men stadig så jeg får gåsehud over hans indstlling:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-58713602:netmobber-fie-er-en-plet-i-vores-samfund.html

Jeg tænker at han VIRKELIG må have nogle selvværdsproblemer, når han ligefrem gør det til en hobby at mobbe folk på nettet og kan lyde så kold omkring det. Han har tilsyneladende et kæmpe behov for at udstille andre folk og udpege deres fejl overfor alle andre - højst sandssynligt for at skjule/glemme sine egne fejl.

[Solvej99]

Hmm jeg er nok lidt naivt indtillet indtil videre, men jeg vil da bestemt sætte mig mere ind i det når Valdemar bliver ældre...

Men lige nu tænker jeg, at min fornemmeste opgave som forælder er at plante en masse kærlighed, selvværd og selvtillid i Valdemar så han (forhåbentlig) ikke er så sårbar overfor mobning + lære ham at være kærlig og omsorgsfuld, så det (forhåbentlig) ikke vil falde ham naturligt at mobbe andre.

Jeg mener i øvrigt at forældrene har et KÆMPE ansvar (hvis ikke hele ansvaret) i forhold til mobning. Ikke skyld, men ANSVAR. Dvs. hvis der er en episode, så skal der ikke peges fingre, men snakkes sammen og findes løsninger. :)

Jeg er meget enig :ditto

Smukt skrevet :biglove

[Trumpf]

Hos os taler vi ikke mobning men derimod følelser.

Jeg gør meget ud af at ortælle August at mn ikke skal være bedstevenner med alle, men man skal være sød og tale pænt til alle.

Jeg gør også meget ud af snakke om hvilken følelse, det giver at blive slået ( han er 4,5 og dreng ik <_< ) skubbet ned fra borgen ( legestativ) holdt uden for osv. Det er en følelse han ikke kan og hvad det gør ved ham.

Vi taler om det at have det godt når man leger og er sød ved andre.

Men vi taler også mega meget om grænser og at ingen må trædeover dem, og hvad det betyder at blive ening.

Altså de gængse regler for hvordan vi mener vi skal opføre sig.

August skal sommetider mindes på at alle de " små" må lege med hans legetøj han tror de ødelægger det :balloons

Personligt tror jeg at forældre er bange for ordet mobning og bliver usikre omkring hvordan det skal håndteres.

Det er langt hen af vejen det samme herhjemme. Specielt fordi Isaac ikke er vant til at dele med andre, da han er enebarn og skilsmissebarn (nogle vil nok mene at han er møgforkælet)

[Havbaek]

Hos os taler vi ikke mobning men derimod følelser.

Jeg gør meget ud af at ortælle August at mn ikke skal være bedstevenner med alle, men man skal være sød og tale pænt til alle.

Jeg gør også meget ud af snakke om hvilken følelse, det giver at blive slået ( han er 4,5 og dreng ik <_< ) skubbet ned fra borgen ( legestativ) holdt uden for osv. Det er en følelse han ikke kan og hvad det gør ved ham.

Vi taler om det at have det godt når man leger og er sød ved andre.

Men vi taler også mega meget om grænser og at ingen må trædeover dem, og hvad det betyder at blive ening.

Altså de gængse regler for hvordan vi mener vi skal opføre sig.

August skal sommetider mindes på at alle de " små" må lege med hans legetøj han tror de ødelægger det :balloons

Personligt tror jeg at forældre er bange for ordet mobning og bliver usikre omkring hvordan det skal håndteres.

Vi er meget ude i at gøre det samme som skrevet her. O snakker vi dog mobning med, da det for os er vigtigt han med tiden forstår hvad det ord betyder, også når han er hjemme, så vel som han er ude. Men vi snakker lige så meget følelser. Både hans følelser omkring det at blive mobbet og hvordan han tror andre føler det når han mobber. Det samme gør vi når der bliver sagt usandheder, som O har været lidt ude i, at give andre skylden for hans egne fejl/løgne. Hvor vi også tog snakken omkring følelsen i at lyve, og hvorfor man kan fristes til at lyve, som kan såre andre. Men stadig på et børne højde "punkt" uden at der går for "voksensnak" i det, da de finere begreber forstår han slet ikke endnu.

Jeg er selv blevet mobbet i folkeskolen og har siden lært, at folk der mobber ofte har selvværdsproblemer eller andre problemer de forsøger at skjule for ikke at blive mobbet selv. Så selvom det ikke er sjovt at blive mobbet, så har mobberen også et problem, og det glemmer mange desværre midt i det hele når det står på. Så der er altid 2 sider af en sag.

Og derfor er det lige så vigtigt at tage snakken med den der bliver mobbet som med den der mobber.

Desværre er der nogle der ikke ser det som et problem, og det et problem i sig selv, da det virkelig kan ødelægge.