ØV! - bækkenløsning

[Guest NinjaMama]

De sidste par uger har jeg døjet meget med smerter i bækkenet, og det er bare blevet værre og værre..

i sidste uge blev det helt slemt, jeg skulle virkelig kæmpe mig igennem når jeg var på arbejde, og når jeg kom hjem var der slet ikke kræfter eller overskud til mere og det hele gjorde ondt, så opvasken og vasketøjet har virkelig hobet sig op om ørerene på mig. :unsure

I går tog jeg mig så sammen til at bestille en tid hos lægen, som jeg var nede ved i dag.. og jeg har allerede fået bækkenløsning! :huug

Jeg føler virkelig at jeg står på bar bund lige nu, lægen var ikke rigtig til at snakke med om noget som helst, han ville bare have mig ud af døren igen så hurtigt som muligt.. Jeg skulle selv spørge efter en henvisning til fys, og han spurgte hvad jeg arbejdede med, og da jeg fortalte at jeg er social- og sundhedshjælper sagde han at jeg skal have lavet en mulighedserklæring hos min leder, da jeg ikke må lave tunge løft eller forflytninger, og jeg skal undgå alle de ting der gør ondt.. Men størstedelen af mit arbejde består af tunge løft og forflytninger!

hvis jeg skal undgå alle tunge løft og forflytninger, så skal alle de besøg jo rykkes videre til mine kollegaer, og det kan jo ikke være fair at de skal overbebyrdes fordi at jeg har valgt at blive gravid :boo Det sagde jeg til lægen, som så sagde at jeg jo også kunne blive sygemeldt, men det måtte jeg selv bestemme.. men så er jeg jo også til besvær for min arbejdsplads! eih, jeg synes virkelig at det er hele er dumt lige nu :huug

Hvad ville i gøre i min situation?

[Emy]

Åh sikken noget... :kram2 Du skal i hvert fald undgå de tunge løft og forflytninger, for det duer bare ikke, når du er gravid, og slet ikke med bækkenløsning. Hvis du skal tænke på kollegaerne er det måske bedst med en sygemelding, for så kan de jo få en vikar der kan det hele, og dermed bliver de ikke overbebyrdede.!? Men jeg kan virkelig godt forstå, du synes, det er en lorte-situation :(

:kram

[Frøen]

jeg taenker ogsaa helt klart sygemaelding eller I hvert fald snak med kolleger om overbebyrdning om det er muligt for en periode mens du er gravid at faa de laetteste brugere altsaa uden looeft jeg kan slet ikke forstaa din chef ikke allerede har sagtens det ex paedagoger maa ikke engang loefte boernene mere til skiftning naar de er gravide. Jeg taenker ogsaa at det bliver haardt I det hele taget at holde den koerende paa hoejkant hele dagen iser I takt med du bliver tungere og tungere og det hele giver sig. Har du mulighed for at see en anden laege det maaske er mere lydhoer ?

Held og lykke og kram herfra - jeg haaber mit boevl med iskiasnerven ikke er begyndelse til det samme ? Min mand siger jeg bare er ved at blive gammel get used to it :):(

Jeg haaber du finder en loesning du kan finde ro med

[Guest NinjaMama]

jeg føler lidt at lige meget hvad jeg gør, så er det noget møg :unsure jeg ved at mine kollegaer vil se skævt til mig hvis jeg sygemelder mig, men hvis jeg vælger at fortsætte så vil det blive forfærdeligt at være på arbejde.. de kommer allerede i forvejen med stikbemærkninger om at det ikke er en sygdom at være gravid osv, selvom jeg indtil videre har kæmpet mig igennem uden at komme med det mindste brok eller ynk.. så hvis de skal til at tage en masse skånehensyn til mig, så tror jeg de ender med at se sig rigtigt sure på mig.. men hvis jeg sygemelder mig, så er det jo også træls for min arbejdsplads og min leder :( eih hvor har jeg det skidt med det her..

[GrønFrø]

Jeg holder altså med de andre. Jeg vil helt klart mene at en sygemelding er mest fair for alle parter. Hvis du bliver, så får de nok ikke lov at ansætte en vikar, og så bliver det både hårdt for dig og dine kollegaer.

Kæmpe knus herfra

[Guest NinjaMama]

Tusind tak for råd, i skønne piger :kram2

I første omgang vil jeg ihvertfald sygemelde mig til jeg har været hos fys..Og så må jeg tage en snak med min egen læge når han kommer tilbage fra ferie.. jeg gruer godt nok bare for at skulle ringe og sige det til min leder i morgen :unsure

[Pips28]

Kæmpe :kram til dig...

Jeg vil helt lart sige at du skal tænke på dig selv, og ikke dit arbejde. Du får ikke noget skuldreklap ved at pine dig selv afsted hver dag, og på længere sigt kan du jo også komme til at døje med det længe efter fødslen.

Jeg ved at det er svært i forholdt til arbejdet, jeg står selv i det. Men jeg har valgt at lytte til min JM og blev sygemeldt.. Og jeg forventer ikke at jeg kommer på arbejde igen før barsel. Og jeg må sige at jeg er ret ligeglad, selvom jeg savner mine kollegaer og mine borger.

[Guest NinjaMama]

Det er vist på sin plads at komme en lille opdatering på sygemeldings situationen.. :whistling

Jeg var til fys i fredags, og hun var ret så direkte.. Hun sagde at jeg KUN skal tænke på mig og baby, og ikke bekymre mig om arbejde.. det vigtigste lige nu er, at der kommer ro på, at jeg får slappet af og får stabiliseret bækkenet. Hun sagde at der var stor risiko for at min bækkenløsning ville blive værre efterhånden som der kommer mere og mere vægt på fra maven, så det er meget vigtigt at jeg lytter til min krop nu og tager mine forholdsregler så jeg ikke gør det endnu værre end det allerede er.

Efterfølgende havde jeg en tid hos min egen læge, som så sygemeldte mig.. og han forventer at det bliver for resten af graviditeten..

Mandag var det meningen at jeg skulle på kursus fra klokken 09 til klokken 16, så om morgenen ringede jeg til min leder og fortalte at lægen havde sygemeldt mig.. hun var dog meget uforstående overfor hvorfor jeg ikke kunne komme på kursus alligevel selvom jeg var sygemeldt :unsure og så mente hun åbenbart at hun er klogere end min læge og fys, for hun kunne da lige fortælle mig at bækkenløsning kun varer et par uger og så går det over igen! så hun forventer at jeg kommer på arbejde igen indefor en måned. "bækkenløsning er jo kun noget midlertidigt, det varer jo ikke hele graviditeten!" var en af de ting hun sagde :prik

og i det hele taget lød det om om at hun tror at min sygemelding er fup og fidus..

Siden i mandags er jeg blevet kontaktet af arbejdet hver dag ang. nye kurser jeg skal deltage i, og med spørgsmål om hvornår jeg kommer på arbejde igen..

Helt ærligt, så føler jeg mig allerede efter 4 dage som sygemeldt så presset, at jeg føler at det ville være bedre bare at opgive og tage på arbejde igen :boo

[Mette]

Ej hvor er det tarveligt altså. Hvis du har dårlig samvittighed overfor kollegerne så fortæl dem at du har valgt at gøre som du har gjort da det så er muligt at få en vikar ind istedet for at de hænger på alt det tunge arbejde for det ville du have det endnu dårligere med!

Og øv at chefen blir ved med de kurser altså!! Men hvis du ikke kan holde til kurser så er det sådan det er. Men hvis det bare er sidde stille kurser kan det jo godt være det kunne være rart at lave noget og føle man stadig er lidt i arbejde. Men kan du ikke holde til det få er det bare at sige NEJ til chefen, du må sætte foden hårdt ned og sætte hende på plads. Hvis du virker svag kan det være hun bare ikke forstår at det altså er seriøst.

[JMK-Baby]

Ejh hvor lyder det som en skodchef! Hold da kæft! Så kan det vist ikke siges mere direkte..

Det er jo helt fantastisk at i vi kvinders krop skabes et lille liv.. At vi så får lidt skavanker på vejen - det er der altså ikke noget at gøre ved! Det er nu en gang det som kan ske! Jeg synes virkelig det er synd for dig du står i den her situation - men tror måske også du selv kan være med til at afhjælpe den dårlige samvittighed..?

Hvis du, som Mette nævner, træder i karakter og sætter grænser for din chef, er hun jo nødt til at acceptere det.. Du har jo alverdens gode argumenter med dig:

1. Du har forsøgt at arbejde normalt, men det kan din krop simpelthen ikke holde til. Det kan du ikke gøre for.

2. Din læge har sygemeldt dig. (Det gør de altså ikke bare for sjov!)

3. Hvis du kører helt ned nu, varer det også længere før du er på toppen igen. Og hvordan skal en barsel med konstant smerter i hele kroppen ikke gå?

4. Baby glæder sig helt sikkert til at komme ud til dig og være afhængig af dig, så vær fokuseret på det og ikke dit arbejde. Du får aldrig denne tid igen - men arbejdet er der HELT SIKKERT også bagefter.. Plus - vi får altså kun én krop.. Den skal vi passe på! En graviditet er hård kost!

Hvad ville du selv sige til en god veninde i din situation?

Jeg håber virkelig du kan finde styrken til at sætte dig selv og din graviditet højere end dine kollegaers situation. De skal helt sikkert nok klare sig - folk kan bare godt lide at brokke sig! OG, hvis du virker lidt undskyldende overfor din situation, vil de helt sikkert fortsætte som de er nu. Du er nødt til at sætte en grænse for det. De kan godt klare det selv! Som der også bliver nævnt må de ansætte en vikar - der er SÅ mange vikarer lige nu som bare går og venter på at blive ringet op! Så tænkt på hvor glad du egentlig er med til at gøre dig selv, dit barn og en vikar - ved at være sygemeldt :loveshower

:kram2 :kram

[Mommy]

Ej hvor er det træls for dig med sådan en chef. Rent juridisk så må de slet ikke kontakte dig når du er sygemeldt for at spørge hvornår du kommer igen. Det bryder simpelthen de regler der er lavet for medarbejdere!

Og så har din chef tydeligvis ikke forstand på bækkenløsning! Det går ikke bare væk eller bliver bedre. Det kan holdes i skak og blive acceptabelt at leve med, men helt væk går det næppe før du har født. Og så synes jeg din chef mangler en meget vigtig del i det: Der er jo en grund til at du (forhåbentligt) vil opleve at få det nogenlunde, nemlig fordi du lige nu har mulighed for at skåne dit bækken mest muligt. Ligeså snart du vil starte på job igen, fortsætter bækkensmerterne jo bare og du vil få det skidt igen.

Jeg har 2 gange været gravid med kraftig bækkenløsning og det eneste der hjalp 100% var da jeg havde født og mit bækken ikke længere var belastet! Husk på der ikke er nogen der vil takke dig for at tage på job igen og du risikerer at din bækkenløsning bliver så slem at den i værste tilfælde ikke vil gå væk ved fødslen! Det er der ikke noget arbejde der er værd!!!!

[Tinapigen83]

Hej

Jeg har også bækkenløsning og har været sygemeldt i 3 uger nu, men jeg kender godt smerten den er ulidlig men jeg kommer igennem dagene ved at være glad og positivt, har også fået vasket alt baby tøjet da vi bor i lejlighed og skal helt ned i kælderen for at vaske inden der kommer flere kg på fødderne.

Men en masse øvelse og gravid svømning og super godt det lindre på smerterne, også læse nogen gode bøger og gå stille og rolig igang med børneværelset :-D