Umuligus!

[tazdiginez]

Nu ved jeg ikke om denne tråd høre til herinde, da Maliva meget snart er 1 år og det egentligt høre under kategorien "opdragelse" mere end pasning.

Men Maliva er en pilfinger; og ikke en af de pilfingre der piller i det hun gerne må, men derimod i alt det hun ikke må! <_<

Vi prøver at distrahere og fjerne fokus fra den ting hun ikke må lege med og bliver hun ved siger vi derefter AH-AH eller BA-BA. Går den besked ikke igennem begynder vi at lyde vrede, men Maliva er ligeglad!

Vi kan flytte hende og distrahere hende så tosset meget vi vil, men det hjælper ikke. Hun kravler direkte tilbage og piller i det hun ikke må og griner ad os, når vi begynder at "skælde ud".

Og hvis vi flytter hende rigeligt, så bliver hun direkte hysterisk :unsure

Udover det, så slår hun.

Ikke bare klasker os, men direkte slår os, når hun kan komme til det.

Tålmodigheden er ved at rende tør i det lille hjem, for hun høre bare SLET ike efter og sådan har det faktisk altid været. <_<

HJÆLP!

[Mette A.]

Puha, nu er vi ikke selv nået dertil med Lise, så har ingen erfaringer og gode råd at øse af, men det lyder hårdt, så håber der er nogen andre herinde der kan hjælpe!

:kram

[Guest]

Har heller ikke ligefrem de gyldne ord - men den fase tror jeg alle skal igennem desværre - du må bare forsøge at komme igennem det - jeg syntes det lyder som om i håndterer det fornuftigt. Da min nevø begyndte på at slå gjorde min søster det at hun vredt sagde "NEJ - DET MÅ DU IKKE" rigtig højt og så satte hun ham på gulvet i hjørnet af køkkenet - sådan et time out agtigt hjørne og så vendte hun ryggen til ham og begyndte at lave noget andet fx tørre bordet af, lave mad, tømme opvasker eller sådan noget. Så han ikke var alene, men så han forstod at hun var meget vred på ham. Så skreg han hysterisk i et par minutter og så vendte hun sig mod ham og "fjernede fokus" fx ved at spørge om han var tørstig, ville have en bid af det mad hun lavede, om de skulle gå ind i stuen til far eller sådan noget. Han var dermed ikke alene eller overladt til sig selv, og han lærte at det var handlingen og ikke ham hun ikke kunne li fordi hun kort efter selv tog initiativ til at kontakte ham. Nogle gange bad han efterfølgende om lidt ekstra kærtegn i form af at ville op eller sådan noget og det fik han altid lov til, andre gange var han bare godt sur på dumme mor og så fik han lidt ekstra tid.

Ved ikke om rådet kan bruges - jeg er nemlig ikke SÅ god til de små - håber jeg lærer det :lol men det virkede for min søster og hun har en ganske sød og velopdragen dreng i dag der forstår et nej og som hviler i sig selv uden at være forkælet og hysterisk.

[Solvej99]

Hvad er det hun piller i? Er det ikke noget, der kan flyttes et andet sted hen indtil hun forstår at hun ikke må?

[tazdiginez]

Puha, nu er vi ikke selv nået dertil med Lise, så har ingen erfaringer og gode råd at øse af, men det lyder hårdt, så håber der er nogen andre herinde der kan hjælpe!

:kram

Tak for krammet. :)

Har heller ikke ligefrem de gyldne ord - men den fase tror jeg alle skal igennem desværre - du må bare forsøge at komme igennem det - jeg syntes det lyder som om i håndterer det fornuftigt. Da min nevø begyndte på at slå gjorde min søster det at hun vredt sagde "NEJ - DET MÅ DU IKKE" rigtig højt og så satte hun ham på gulvet i hjørnet af køkkenet - sådan et time out agtigt hjørne og så vendte hun ryggen til ham og begyndte at lave noget andet fx tørre bordet af, lave mad, tømme opvasker eller sådan noget. Så han ikke var alene, men så han forstod at hun var meget vred på ham. Så skreg han hysterisk i et par minutter og så vendte hun sig mod ham og "fjernede fokus" fx ved at spørge om han var tørstig, ville have en bid af det mad hun lavede, om de skulle gå ind i stuen til far eller sådan noget. Han var dermed ikke alene eller overladt til sig selv, og han lærte at det var handlingen og ikke ham hun ikke kunne li fordi hun kort efter selv tog initiativ til at kontakte ham. Nogle gange bad han efterfølgende om lidt ekstra kærtegn i form af at ville op eller sådan noget og det fik han altid lov til, andre gange var han bare godt sur på dumme mor og så fik han lidt ekstra tid.

Ved ikke om rådet kan bruges - jeg er nemlig ikke SÅ god til de små - håber jeg lærer det :lol men det virkede for min søster og hun har en ganske sød og velopdragen dreng i dag der forstår et nej og som hviler i sig selv uden at være forkælet og hysterisk.

Det var bestemt et godt råd, det vil vi helt bestemt benytte os af! Tak! :loveshower

Hvad er det hun piller i? Er det ikke noget, der kan flyttes et andet sted hen indtil hun forstår at hun ikke må?

Det er fjernbetjeninger, telefoner, tænde og slukke fjernsynet, pille ved fjernsynsboksen, pille ved ledninger (som vi gemmer væk), vælte glas ned, pille i askebægeret (som i øvrigt står et sted hun har svært ved at nå), vælte bøger ud af reolen, rive sider ud af bøgerne og listen er endeløs. <_< :rolleyes

Det skal heller ikke være sådan at vi skal isolerer os selv og pakke alle vores ting ned, fordi vi har fået et barn. Hun må lære at et nej er et nej og at der er visse ting hun bare ikke skal pille ved og det gør vi jo ikke ved at fjerne alle vores ting. :)

[tazdiginez]

Nåårh ja og så holder hun MEGET af at liste på badeværelset og smide ting i toilettet og lege med kattens kattebakke <_<

Vasker jeg gulve, vil hun lege med spanden og prøver ihærdigt på at plaske med vandet og ligger jeg tøj på plads, stjæler hun tøj fra skufferne og leger med det <_<

[MissMom]

Det du beskriver er et ganske almindeligt barn i mine øre - måske I skal lade være med at have så meget fokus på det hun IKKE må, for så blir det lige netop spændende. Det lyder lidt til at det har taget overhånd, og hun på den måde bare synes det er endnu mere spændende....

Selvfølgelig skal hun forstå at et nej er et nej, men det er de færreste 1 årige som stopper fordi mor eller far siger nej...

Forsøg at være lidt mere afslappet omkring det, og så husk - det bliver bedre med tiden :)

Tålmodighed er en dy :)

[TroldeMor]

Jeg har ikke super mange gode råd, for Marlon har altid været ret god til at forstå et nej..... Men det med at "blande sig" når man ordner huslige ting, det gjorde han også meget, og det var lidt irriterende indtil det gik op for mig at han bare ville være med, og spejlede sig i mor og far.

Så nu får han lov at hjælpe med at fylde vaskemaskinen, dække bord, lave mad (så får han sin egen skål og et piskeris at sidde med fx.) og hvad man nu ellers kan inddrage ham i..... Og han ELSKER det!! :loveshower

[Solvej99]

Det er fjernbetjeninger, telefoner, tænde og slukke fjernsynet, pille ved fjernsynsboksen, pille ved ledninger (som vi gemmer væk), vælte glas ned, pille i askebægeret (som i øvrigt står et sted hun har svært ved at nå), vælte bøger ud af reolen, rive sider ud af bøgerne og listen er endeløs. <_< :rolleyes

Det skal heller ikke være sådan at vi skal isolerer os selv og pakke alle vores ting ned, fordi vi har fået et barn. Hun må lære at et nej er et nej og at der er visse ting hun bare ikke skal pille ved og det gør vi jo ikke ved at fjerne alle vores ting. :)

Theo gør fuldstændig det samme herhjemme. Alt er jo spændende. Især det man ikke må røre ved. Jeg tror det er ret normalt.

Vi lægger fjernbetjeningerne i vindueskarmen, når han ikke må lege med dem. Vores telefoner et sted, hvor han ikke kan nå. Han får lov til at pille ved dvd'en. Ledninger kan han ikke rigtig nå. Glas lader vi ikke stå i hans højde og et askebæger ville jeg da godt nok stille, så hun absolut ikke kan nå det :wacko Vi har heller ingen bøger i hans højde. Døren til toilettet bliver holdt lukket.

Jeg føler på ingen måde at vi isolerer os selv. Jeg tror personligt det er urealistisk at forvente at et barn på 1 år forstår at et nej er et nej. De skal nok lære det hen af vejen.

Man må vælge sine kampe og det her er bestemt en kamp jeg har valgt fra. Jeg siger selvfølgelig nej og tager ham væk eller distraherer ham, hvis han gør noget han ikke må. Men at lade alle disse ting stå fremme, det synes jeg lidt er at spænde ben for sig selv :balloons

[tazdiginez]

Vi lader det heller ikke stå fremme. Vi stiller det væk, lige så snart vi ikke bruger det også så Maliva absolut ikke kan få fingrene i det, men vi er kun mennesker og vi glemmer også. Jeg har været ude for at skulle hente noget vand til Maliva, hvor jeg havde glemt at stille et glas vand væk og imens jeg står i køkkenet hører jeg et brag og et klir og løber ind og ser Maliva plaskvåd og med et smadret glas ved siden af.

Vi kan ikke lukke døren til badeværelset, hvordan skal katten så komme i bakken?

Hvad er der så forkert i at jeg synes min datter kun har godt af at lære et nej? Jeg VED at hun i realiteten ikke forstår det helt endnu, men hvis hun ikke lære det nu og får "det ind" fra starten, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan hun er om 1 år fra nu. :unsure

Det ville ikke være et problem, hvis hun dog bare ville lege med os eller hendes legetøj, mem det er jo ikke det hun vil.

Hun vil somregel lege med alt det der absolut ikke er sundt for hende...

Jeg bad om råd til hvordan jeg på den tryggeste måde lære Maliva at når vi siger nej, så mener vi det - for hun er fuldstændigt ligeglad nu.

Jeg bad ikke om at blive dømt i mine forglemmelser. Jeg har bare ikke lyst til at skulle f.eks. Pakke mine bøger væk eller fjerne fjernsynet og boksen fordi "det er nemmest.

[Solvej99]

I din underoverskrift har du skrevet: "Hvordan gør man?"

Jeg har blot fortalt at Theo gør de samme ting herhjemme og så har jeg fortalt dig, hvad vi gør herhjemme hos os.

Jeg har på intet tidspunkt skrevet at det du gør er forkert. Jeg har blot fortalt hvordan jeg selv gør.

Hvis du ikke kan bruge det til noget, så kan du jo bare lade være med at følge mine råd :balloons

[tazdiginez]

Jeg har ikke super mange gode råd, for Marlon har altid været ret god til at forstå et nej..... Men det med at "blande sig" når man ordner huslige ting, det gjorde han også meget, og det var lidt irriterende indtil det gik op for mig at han bare ville være med, og spejlede sig i mor og far.

Så nu får han lov at hjælpe med at fylde vaskemaskinen, dække bord, lave mad (så får han sin egen skål og et piskeris at sidde med fx.) og hvad man nu ellers kan inddrage ham i..... Og han ELSKER det!! :loveshower

Maliva ELSKER at være med i alt. Madlavningen og rengøringen osv. Og jeg lader hende gladeligt være med :D

Det er så hyggeligt når hun kravler op på støvsugeren eller hjælper med at holde moppen, men det sæbevand der er jeg altså ikke altid glad for at hun leger med. :unsure

J derimod er ikke så glad for at lade hende deltage og ser hende helst i et andet rum end det han gør rent i og det irriterer mig lidt, for hun forstår jo ikke hvorfor og bliver ved med at vil ud og hjælpe og han bliver altid så tøsefornærmet over at jeg ikke holder hende tilbage. <_<

Nå nok om det.. :P

Jeg må vel bare blive ved med at distraherer og så håve at det virker en eller anden dag.

[Anna1980]

Det går over søde taz men det er sgu super hårdt... Står selv midt i det... Så mange solidariske kram herfra

[mino]

Hun lyder til at være et ganske normalt barn i mine øre ;)

Vores den yngste var præcis sådan og der havde jeg noget legetøj han ikk var vant til ( en drøn irriterende hoppebold lignende tingest der spillede musik og hoppede ) den lå i en skuffe og når jeg ikke kunne aflede ham fra det han nu pillede ved så sad jeg med bolden og lige så snart han hørte efter og stoppede sit pilleri så måtte han være med til at lege med bolden ;)

[Pandamoren]

Du skriver at du ikke kan forstå hvorfor hun piller ved de ting som hun ikke må pille ved. Det kan jeg godt fortælle dig hvorfor. Det er fordi hun spejler sig i jer.

Hun har set at i trykker på fjernbetjeningen, trykker på dvd'en, smider toiletpapir i kummen og asker jeres cigaretter i askebægeret. DERFOR piller hun ved det. For at lære :) og netop derfor bør man i mine øjne ikke "skælde ud", men istedet aflede eller fjerne tingene INDTIL hun er gammel nok (2 år ca.) til at forstå et nej.

Før får i ikke noget ud af det. :) DEt handler ikke om at man skal afskærme sig fordi man har børn. Det er for en periode man gemmer de kostbare ting væk så hun ikke kan nå dem :)

[Barbamama]

Du skriver at du ikke kan forstå hvorfor hun piller ved de ting som hun ikke må pille ved. Det kan jeg godt fortælle dig hvorfor. Det er fordi hun spejler sig i jer.

Hun har set at i trykker på fjernbetjeningen, trykker på dvd'en, smider toiletpapir i kummen og asker jeres cigaretter i askebægeret. DERFOR piller hun ved det. For at lære :) og netop derfor bør man i mine øjne ikke "skælde ud", men istedet aflede eller fjerne tingene INDTIL hun er gammel nok (2 år ca.) til at forstå et nej.

Før får i ikke noget ud af det. :) DEt handler ikke om at man skal afskærme sig fordi man har børn. Det er for en periode man gemmer de kostbare ting væk så hun ikke kan nå dem :)

+ evt. farlige. :)

Og 100% :ditto herfra :)

Mht. det smadrede glas: Vi er alle mennesker, og vi kan alle glemme et glas eller whatever. Det tror jeg ikke, at nogen dømmer dig i. Men jeg tror samtidig, at de færreste regner med andet end at konsekvensen af at glemme et glas vand sammen med en 1-årig må være vand og smadret glas over det hele. :) Lidt på samme måde, som at man aldrig ville dømme nogen for at tabe og smadre en tallerken. Det kan ske for alle, men det ændrer ikke på at konsekvensen er en smadret tallerken :)

[Barbamama]

Mht. at hun slår, så er jeg spændt på, hvordan jeg selv kommer til at reagere, når Valdemar vil prøve at slå. Der er jo tit forskel på, hvordan man synes, at man BØR reagere og så på, hvad man rent faktisk gør. :unsure

Men min umiddelbare tanke er, at det bedste er at sige kort og bestemt (men ikke vredt) "Av, du må ikke slå. Det gør ondt." og så såvidt muligt sætte barnet i en situation, hvor det ikke kan slå (ned og lege eller whatever). Hvis man ikke kan undgå at barnet har mulighed for at slå (f.eks. fordi man er ved at løfte det et sted hen), så tænker jeg, at det bedste er at ignorere klaskene FULDSTÆNDIGT i håb om at det så bliver kedeligt. Altså hverken vred, såret, pludre eller noget som helst. At gøre det så kedeligt som muligt. Jeg kunne godt se for mig at evt. prøve-at-flytte-arme og "Av, lad være - nej jeg sagde LAD VÆRE... STOP SÅ!" kunne komme til at virke som leg for barnet og/eller at barnet ikke forstår præcis HVAD, det skal stoppe med.

Men det er bare mit bud, jeg har jo ikke været i situationen endnu :unsure

[Guest]

undskyld men ha ha ha en lille røver i har jer. Husk nu at skrive alt det ned, som hun laver af balade i en huskebog, så har i masser af materiale til konfirmationssangen.

Min søster var lige sådan, og hun var til sidst ikke inviteret ud til min fars faster, fordi hun pillede i ALT

Jeg har ikke nogen gyldne råd, men ved at det er en fase, som går over...

[Guest]

Mht. at hun slår, så er jeg spændt på, hvordan jeg selv kommer til at reagere, når Valdemar vil prøve at slå. Der er jo tit forskel på, hvordan man synes, at man BØR reagere og så på, hvad man rent faktisk gør. :unsure

Men min umiddelbare tanke er, at det bedste er at sige kort og bestemt (men ikke vredt) "Av, du må ikke slå. Det gør ondt." og så såvidt muligt sætte barnet i en situation, hvor det ikke kan slå (ned og lege eller whatever). Hvis man ikke kan undgå at barnet har mulighed for at slå (f.eks. fordi man er ved at løfte det et sted hen), så tænker jeg, at det bedste er at ignorere klaskene FULDSTÆNDIGT i håb om at det så bliver kedeligt. Altså hverken vred, såret, pludre eller noget som helst. At gøre det så kedeligt som muligt. Jeg kunne godt se for mig at evt. prøve-at-flytte-arme og "Av, lad være - nej jeg sagde LAD VÆRE... STOP SÅ!" kunne komme til at virke som leg for barnet og/eller at barnet ikke forstår præcis HVAD, det skal stoppe med.

Men det er bare mit bud, jeg har jo ikke været i situationen endnu :unsure

Til det i rødt så tror jeg desværre bare at det kan forværre det - at ignorere kan i mange tilfælde for et barn være lig med accept af handlingen - jeg ved ikke om det ALTID er det, da jeg som sagt ikke er den bedste til de helt små (årh det her forældre noget bliver en udfordring med en tumling) men jeg har oplevet flere gange at de hurtigt søger grænserne. At slå er ikke OK og det skal de lære ret hurtigt, ellers får de problemer senere hen.

Jeg syntes derfor det andet du skriver lyder skide fornuftigt for det er lige præcis sådan jeg selv har tænkt mig at reagere - lige markere et simpelt "AV-det må du ikke" og så sætte barnet ned. Det samme når de begynder at tage brillerne af folks hoveder og kaste på gulvet (de er jo spændende og man kan LIIIIGE hive dem af :whistling ) Men alt efter alder - nogle børn er også bare så ekstremt grænssøgende at man bliver nød til lige at hæve stemmen lidt mere og sætte dem på gulvet med ryggen til osv - andre ville gå helt i baglås over at få et skarpt AV! så det handler jo nok rigtig meget om barnet og situationen.

[Myliona]

Jeg tænker en anden mulighed er ikke at "gøre opmærksom" på det er noget hun ikke må.. Ved ikke om det virker, men tænker man så gør det uintressant..

Fx hvis hun piller i askebægeret - Så bare fjern det, uden at sige noget og sæt det væk. Spørger hun efter det, så sige at det er væk.

Hvis hun "går i kattebakken", så fjern hende derudefra (Det er nok den der er sværest, fordi den "altid" er der, så måske skal der et NEJ til)

Men tænker at de andre ting handler om at hun spejler sig, og måske også at hun er en bandit der "driller" og ved hun får opmærksomhed - Og hun er helt sikkert også tilpas charmerende til at der engang i mellem bliver smilt eller grinet til hende tænker jeg :7himmel

Ja, jeg har faktisk ingen forstand på det - Men det er jo en mulighed at prøve det :)

Men er sikker på det "bare" er en fase.. jeg har trods alt aldrig set en på 10 år rode efter pølser i kattebakken eller spise skodder fra askebægeret :whistling

:kram

[Guest]

Jeg synes det lyder som Ronja. Hun vil virkelige gerne have fat i det vi bruger for det er det der er sjovest og den måde hun lærer på :) Vi kan f.eks. allerede se nu at hun godt ved at hun skal trykke på skærmen på mobilen at der sker noget, men hun ved selvfølgelig ikke helt hvordan hun gør endnu.

Vi siger nej eller ah-ah, fjerner tingene og afleder med noget andet. Nogen gange bliver hun hys indtil hun får noget andet og andre gange er hun hys i noget tid før hun falder til ro og leger videre.

Vi prøver ikke at have de ting fremme hun ikke må lege med men vi er ekstrem gode til at glemme det så derfor er det oftes som jeg lige har skrevet.

Mht at slå så tror jeg at jeg ville tage fat i hånden, sige "av-det må du ikke" og så sætte hende ned eller holde hånden væk indtil jeg kan sætte hende ned. Jeg har ikke prøvet det så derfor skriver jeg tror ;)

[Barbamama]

Til det i rødt så tror jeg desværre bare at det kan forværre det - at ignorere kan i mange tilfælde for et barn være lig med accept af handlingen - jeg ved ikke om det ALTID er det, da jeg som sagt ikke er den bedste til de helt små (årh det her forældre noget bliver en udfordring med en tumling) men jeg har oplevet flere gange at de hurtigt søger grænserne. At slå er ikke OK og det skal de lære ret hurtigt, ellers får de problemer senere hen.

Jeg syntes derfor det andet du skriver lyder skide fornuftigt for det er lige præcis sådan jeg selv har tænkt mig at reagere - lige markere et simpelt "AV-det må du ikke" og så sætte barnet ned. Det samme når de begynder at tage brillerne af folks hoveder og kaste på gulvet (de er jo spændende og man kan LIIIIGE hive dem af :whistling ) Men alt efter alder - nogle børn er også bare så ekstremt grænssøgende at man bliver nød til lige at hæve stemmen lidt mere og sætte dem på gulvet med ryggen til osv - andre ville gå helt i baglås over at få et skarpt AV! så det handler jo nok rigtig meget om barnet og situationen.

Jeg kan sagtens følge det du skriver... Og er heller ikke sikker på metoden med at ignorere... Men jeg har set det virke i praksis ved en 3-4-årig, jeg kender. Så ebbede narrestregerne lissom ud, når man ikke fik opmærksomhed for dem. Men uha ja, det er svært... Det er nok også forskelligt fra barn til barn :unsure

[Guest]

Jeg kan sagtens følge det du skriver... Og er heller ikke sikker på metoden med at ignorere... Men jeg har set det virke i praksis ved en 3-4-årig, jeg kender. Så ebbede narrestregerne lissom ud, når man ikke fik opmærksomhed for dem. Men uha ja, det er svært... Det er nok også forskelligt fra barn til barn :unsure

Der er bare KÆMPE forskel på en 1 årig og en 3 årig. Men ja jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed... Måske man skulle have fat i Lola Jensens "den store far, mor og børn" :lol

[Pandamoren]

Der er bare KÆMPE forskel på en 1 årig og en 3 årig. Men ja jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed... Måske man skulle have fat i Lola Jensens "den store far, mor og børn" :lol

Den bog har jeg og Lola mener ikke at en 1 årig kan forstå et "nej". Desuden mener mange andre fagfolk det samme på baggrund af mange teorier omkring barnets udvikling.

Dette er grunden til at man ikke kan lære et barn på 1 år verbalt, at det ikke må slå. Det er derfor vi mener det med at ignorere og fjerne tingene virker bedst.

Det eliminerer en masse stress os forældrene (der skal gå og holde øje med at deres ting ikke går i stykker) og det eliminerer en mulig utryghed hos barnet (fordi forældrene skælder ud).

"Nej det må du ikke" skal bruges til børn på min. 2 år uanset "problem".

Jeg og diverse fagfolk er altså enige om at ignorere eller afledning (sidstnævnte hælder jeg nok til) er det bedste til børn på 1 år.

[Guest]

Den bog har jeg og Lola mener ikke at en 1 årig kan forstå et "nej". Desuden mener mange andre fagfolk det samme på baggrund af mange teorier omkring barnets udvikling.

Dette er grunden til at man ikke kan lære et barn på 1 år verbalt, at det ikke må slå. Det er derfor vi mener det med at ignorere og fjerne tingene virker bedst.

Det eliminerer en masse stress os forældrene (der skal gå og holde øje med at deres ting ikke går i stykker) og det eliminerer en mulig utryghed hos barnet (fordi forældrene skælder ud).

"Nej det må du ikke" skal bruges til børn på min. 2 år uanset "problem".

Jeg og diverse fagfolk er altså enige om at ignorere eller afledning (sidstnævnte hælder jeg nok til) er det bedste til børn på 1 år.

Den bog kommer helt klart på ønskelisten herhjemme :) tak...