Var til lægen

[patricia]

Hej igen alle

Igår var jeg til lægen og fik af vide af jeg er i 6 uge ,glad og lykkelig tog jeg hjem til min svigermor som så sagde

Uha det var ikke langt henne,det kan jo stadigvæk nå af gå galt

Så selvom jeg holder af min svigermor så vil hun fremover ikke blive informeret om noget,

Jeg ringede stæks til min kæreste på jobbet og tudede.jeg var så ked af det

Derefter var det min mors tur til af få nyheden,,og hun var dejlig positiv og sagde af jeg ikke skulle høre efter hvad andre end lægen siger og hvis der skulle være noget hvilket der ikke er,da jeg er sund og rask

Føler ikke de deler vores glæde,ang af ære gravid,men aften endte dejligt da vi i den lille familie(min kæreste,vores søn og jeg tog ud og spiste en dejlig middag,bare os tre

Hvad siger i er vores beslutning om af holde svigermor ude af lægebesøg og andet?

[Camillat]

Tillykke med din graviditet

Indtil videre har I jo absolut ikke nogen grund til ikke at vaere glade og tro paa, at I er ved at lave en dejlig baby

Det er en traels bemaerkning fra din svigermorMen den skal altsaa prelle af og saa skal I bare goere, som det foeles rigtigt for jer fremover. Lad det ikke overskygge glaeden!

[Little Miss]

Stort tillykke med den lille spire :-)

Jeg synes ikke du skal holde svigermor hen i uvished om hvad der sker. En enkelt bemærkning (hvor uheldig den end måtte være) gør ikke at hun ikke glæder sig. Desværre er der en del mennsker der taler før de tænker og den fejl har hun nok haft lavet.

Har du overvejet at fortælle ende hvor ked af det du blev over den bemærkning? Tror nemlig ikke hun har tænkt over hvor sårene den var.

Knus og kram

[MLM]

:balloons :balloons Tillykke med jeres lille kommende bebs :balloons :balloons

Jeg tror det er forkert omsorg fra din svigermors side. Tror du ikke hun vil forsøge at dæmpe din begejstring og følelser så du ikke bliver såret hvis det ikke skulle lykkes. Men husk dine svigerforældre er en anden generation, tænk lige lidt over den. Hvis det var din egen mor ville du også stoppe med at fortælle alt.

Det er bare så pokkers nemt for en svigerdatter at lukke af omkring baby med svigermor.

Nogle svigerforældre er maks idioter og har ikke fortjent at være i nogens liv :sm

Tag det lidt roligt og se hvad der sker d næste par mdr og lad være med at fokusere på det negative omkring dine svigerforældre. Husk nu de er kun i jeres liv fordi du tillader det.

Omkring det at dele glæden det kan du ikke forlange at nogen overhovedet skal. Det er dig og din mand som skal være glade. Man kan ikke trække sine egen lykkerus ned over andre menneker. Tror du deres glæde bliver mindre ved ikke at få noget afvide ?

Hvad er den konkrete grund til du vil holde dem ude? Det kan da ikke kun være af den bemærkning vel?

[Camillat]

Hvad er den konkrete grund til du vil holde dem ude? Det kan da ikke kun være af den bemærkning vel?

Taenker ogsa, om der ligger andre ting i tasken end lige den ene bemaerkning?

Det er rigtig nok hvad MLM siger, at det ikke kan forventes at alle staar med armene i vejret som I goer og svigermor formentlig ikke har taenkt andet end at du virkelig kun ER 6 uger henne... Mange fortaeller det jo foerst efter nakkefoldsscanning omkring uge 12 Maerk efter om det virkelig er noedvendigt at lukke helt for posen, men tag ikke saadan en beslutning i vrede. Det er maaske en anledning til at opbygge et filter - ligesom det kan vaere gavnligt at tilgive.

Jeg kan da lige fortaelle at min mand kaldte paa min svigermor om morgenen, hvor jeg testede positivt. Hun blev saa lykkelig, tog om mig og skraalede med sine lungers fulde kraft ind i mine oerer(hun er italiener). Om eftermiddagen raabte hun saa ude i hovedgaden "HAR du hoert at Camilla er GRAVID!!!?" Det er altsaa ogsaa lidt radikalt 4+x, skulle jeg hilse at sige

[patricia]

Grunden til det er så sårende er af hun også gjorde det den første gang jeg var gravid.

Og det er ikke kun sket en gang men hver gang snakken falder på børn og det af være gravid.

Og hun nævner det hver gang vi er på besøg eller når min kæreste taler i telefon med hende,

Hun er en meget negativ person,som altid finder fejl

Som da min søn blev født var han 45 cm og vejede 2650 til trods han blev født på dagen.jamen så måtte jeg har gjort noget da jeg ventede ham siden han blev så lille,

Men vi er lykkelig for af vi er blevet gravide.men råber ikke op om det....

Vi har flere gange talt om af lukke dem ude af vores liv også før vi blev gravide

[Miss.Tang]

Tillykke med graviditeten :loveshower

Jeg synes din svigermor lyder super træls!!! Og hvis hun gør dig ked af det med al sin negativitet, ville jeg nok kraftigt overveje ikke selv at fortælle noget, men lade hende spørge selv. Så hun også selv kan vide noget interesse for jeres lille ny. Men som MLM også skriver, kan det være lidt for nemt for kvinden at lukke svigermor/far ude, så det er jo noget du skal snakke med din mand om. Men det virker som om i er enige på det punkt?

Jeg spekulere lidt på hvordan hun er i forhold til jeres søn?

[Camillat]

Det lyder anstrengende...

[patricia]

Jeg har talt med min kæreste om af lukke hende ude,og han var til dels enig,,,,,

Men i forhold til vores søn så vil hun meget gerne styre ham og jeg har talt med hende om af vi har en anden måde af gøre det på end dengang hun havde børn.

[Miss.Tang]

Det er aldrig nemt når det er familien der opfører sig som man ikke bryder sig om. Hvis det 'bare' havde være venner/bekendte havde det været nemmere at lukke dem ude.

Jeg ville nok ikke starte med at lukke hende helt ude af jeres liv, men, som du selv foreslår, starte med at udelukke opdates. For jeg ville ikke magte at være ked af det og frustreret hver gang jeg havde snakket med hende. Og hvis hun er en man kan trænge igennem til, ville jeg nok prøve at snakke med hende, for hun vil jo nok undre sig på et tidspunkt. Man kunne evt skrive et brev til hende, hvis hun ikke forstår hvad i siger.

Ellers hvis din mand ikke er helt med på at lukke hende ude at graviditen, ville det måske være en mulighed at han selv giver hende opdatesne? og så undlader at fortælle dig, hvad hun kommetere, så det er ham der 'tager sig af hende'? det er jo trods alt hans mor ;)

[Guest]

Jeg synes det er svært, men jeg kan fortælle at her får svigermor heller ikke rigtig noget af vide. Hun dummede sig en gang og sårede min mand ret meget ved at virke ligeglad, da vi kom og fortalte om en scanning.

I øvrig har hun ikke vist interesse overhovedet eller spurgt til graviditeten på noget tidspunkt, så her får hun næsten intet af vide.

Men hvis i har det bedst med at det skal være sådan, så er det jo sådan det skal være.

[Guest cmbk]

Jeg tror ikke, at det hjælper meget at sige til din kæreste, at nu skal I lukke HANS mor ude. Det er altså nu engang hans mor, og alle mennesker er sære. Men har I taget snakken med hende? Virkelig lagt kortene på bordet og sagt det som det er(På en pæn måde..)

Nogle mennesker kører jo bare I det samme spor, uden egentligt at vide at de kunne være anderledes. Men det er mest af alt fordi, der ikke er nogen i deres omgangskreds der virkelig siger NEJ TAK til den opførsel.

Måske ville hun blive rasende, ked af det - og skulle så lige tygge på den et par dage.....

Tillykke med bebsen :biglove

[mino]

Kam sagtens forstå dig i at ville lukke af for svigermor men det er altså også en rigtig hård beslutning her har jeg afskåret min mor og søster jeg har ikke snakket med dem i 1,5 år og jeg må tit minde mig selv om at det er det bedste for alle og specielt mine børn at der ikke er noget kontakt

Min svigermor der imod snakker jeg rigtig meget og godt med men må ofte minde hende om at hun er et fjols ;-)) hun mistede for 11 år siden en datter et par dage før termin dette har jo så medført at hun for at skåne os altid siger at bare fordi man er ved at ramme terminen så er man ikke sikker på en levende baby hvis man køber baby udstyr kommer hun også med en forklaring om at det er træls at skulle pakke det væk igen dette resulterede så i at da jeg skulle have vores første barn havde jeg INTET købt min far havde så købt en seng og lidt tøj som han havde gemt derhjemme ;-) men da jeg så fik en levende baby op på maven blev jeg totalt forvirret for var jo ikk klar til at få ham med hjem havde jo nærmest planlagt hans begravelse ;-((

Min fejl var jo nok at jeg ikke sagde noget til hende om hvad det gjorde ved mig at hun sagde spm hun gjorde da vi fik nr 2 fik hun mundkurv på og har det stadig når det drejer sig om graviditeter

Så vil helt sikkert råde dig til at prøve og snakke med hende om hvad det gør ved dig at hun er som hun er også se hvad hun siger det kan jo være det er hendes mærkelige måde og beskytte dig på ;-)

[Turboline]

Kender godt din situation. Og muligvis har det her bare været den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over... Hvis ikke folk selv har prøvet altid at møde negativitet, styrende svigerforældre og sårende bemærkninger, kan det være svært at forstå at en enkelt lille bemækning kan vælte læsset.. Men på et tidspunkt bliver det bare for meget, og det er nødvendigt at sige fra. Det duer ikke at man altid er ked af det efter kontakt, og evt. også uger inden man skal være sammen, det er altså for opslidende.

Vi bøjede af i 3½-4 år, forsøgte at give plads, tænkte at det nok var os osv. Men det blev altså for meget, da vi igen igen, blev beskyldt for at splitte familien og alt muligt andet. Men vi egner os altså bare ikke til at bakke op om deres facade om en kernefamilie, der ser så yndig ud over for omgivelserne, når nu virkeligheden er, at min mand og hans søster intet har til fælles og hun forventer støtte fra ham uden nogensinde at give igen, at hans forældre kunne finde på at råbe af ham i vores hjem, og tilsyneladende fandt det ganske rimeligt og meget andet.

Det skal lige nævnes at vi var hhv. 32 og 33 da vi mødte hinanden, så vi var altså vant til at klare os<selv, var begge voksne osv.

Første sommer var vi på fælles sommerhusferie med hans familie. Her sad både hans søster og daværende svoger, samt han sofrældre og gik helt i selvsving omkring, at folk, der fik børn når de var over 30, var egoistiske og at det var synd for børnene. Tak skal I have, vi ville gerne have børn sammen (min mand har 2 i forvejen, hans søster havde på det tidspunkt 1, begge med eks'er). Et par år senere, da min mands den mindste voksede ud af tremmesengen, var svigerforældrenes kommentar, at den kunne vi jo ligeså godt skaffe os af med, for den fik vi jo ikke brug for! Tak igen!!

Derfor fandt jeg det meget hyklerisk, at min svigerinde, der nu har passeret de 30, har fået et barn med sin nye kæreste. Og at mine svigerforældre gik i selvsving, og gerne ville købe seng, tøj og alt muligt til den lille her hos os. I vores øjne havde de jo sådan set sagt, at de ikke var intereserede i et fælles barn hos os.

Det hele gik i hårknude i okt. 10, hvor vi endte med at sige fra.Vi endte med at smække døren i for dem (billedligt talt). Skrev et langt brev til dem om vores følelser og oplevelser. Vi var hudløst ærlige, og de blev nok meget sårede, for ikke overraskende, kunne de slet ikke huske nogen af de episoder, som havde ramt os så hårdt, og de følte jo at vi havde det rigtigt godt sammen??? Vi må altså have været bedre til at spille deres spil end vi troede... Vi mødtes et neutralt sted og fik en lang snak. Hvor de erkendte, at det ikke var ok, at råbe af os/min mand, og at de ikke vidste hvorfor de gjorde det (muligvis fordi min mand med støtte fra mig langt om længe turde sige fra og give dem modstand).

Vi har mest mødtes på neutrale steder siden, lavet aktiviteter sammen osv. De har overnattet her 2 gange siden, og det duer bare ikke!!

Nu er det hele så lige brudt sammen igen.Mest pga. min mands søster, men også fordi de vælger at tro hende fremfor os, selvom vi kan bevise hun lyver... Så hvor meget de kommer til at have med den lille at gøre vides endnu ikke.

Nå det blev meget langt. Men bare for at beskrive, at det ikke altid bare er den umulige svigerdatter, der vælger svigerforældrene fra. Nogle svigerforældre fortjener ikke andet. Man vælger sin mand, ikke sin svigerfamilie. Jeg er da møg ked af, at vores forhold er så dårligt. Ville da meget hellers at vi kunne have det ligeså godt med hans familie som vi har det med min. Men som han selv siger, så var der nok en grund til, at han som nordjyde valgte at læse helt ovre i Kbh. Det er mange år siden deres forhold var rigtigt godt. Han husker ikke nogensinde at have haft et rigtigt nært forhold til sin søster. Og der er helt klart mange uafklarede ting fra barndommen i forhold til søskenjalouxi osv.

Så mit råd er, hvis I begge er enige, så tag en god snak med svigermor. Gerne på en cafe ell. lig. hvor man ikke "ryger i totterne" på hinanden. Se om det hjælper, og tag den så derfra. Det er ikke sikkert at hun har tænkt over hvor negativ og sårende hun er, men måske kan hun lave om på det. Og måske kan hun ikke (som i vores tilfælde), men så har I forsøgt. Og I er nødt til at være enige,ellers kiler det sig ind imellem jer.

Håber I finder en løsning. Men lad det ikke slide jer op, så er dte bedre ikke at have kontakt i en periode (det behøver jo ikke være for evigt).

[Miss-Mette]

Hej igen alle

Igår var jeg til lægen og fik af vide af jeg er i 6 uge ,glad og lykkelig tog jeg hjem til min svigermor som så sagde

Uha det var ikke langt henne,det kan jo stadigvæk nå af gå galt

Så selvom jeg holder af min svigermor så vil hun fremover ikke blive informeret om noget,

Jeg ringede stæks til min kæreste på jobbet og tudede.jeg var så ked af det

Derefter var det min mors tur til af få nyheden,,og hun var dejlig positiv og sagde af jeg ikke skulle høre efter hvad andre end lægen siger og hvis der skulle være noget hvilket der ikke er,da jeg er sund og rask

Føler ikke de deler vores glæde,ang af ære gravid,men aften endte dejligt da vi i den lille familie(min kæreste,vores søn og jeg tog ud og spiste en dejlig middag,bare os tre

Hvad siger i er vores beslutning om af holde svigermor ude af lægebesøg og andet?

Jeg syntes ikke du skal holde hende helt ude, blot sige til hende at det stødte dig meget at kun skulle se så negativt på det. Du ville jo bare fortælle de dejlige nyhed! Og sig endelig at hun risikere at I ikke vil informere hende om andre lægebesøg og skanninger hvis hun hvergang kun fokusere på det negative. I er jo godt selv klar over at der stadig er en risiko, men det er det jo hele graviditeten igennem - desværre!

[Guest]

Åh de kære svigermødre, har selv et hyr med min, men jeg bider det i mig, det er så svært fordi det jo er familie, men ikke rigtig ens egen familie, og jeg har ingen ret til at udelukke min mands side, det ønsker jeg heller ikke, men nogle dage bliver jeg så vred og så frustreret at jeg er fristet til det... men så sover jeg på det og tænker en dag bliver jeg selv en svigermor og så må jeg bare gøre det bedre selv... De er jo ikke onde, de ønsker os ikke det værste, selvom det nogle gange føles sådan, de er bare fra en anden tid, en anden kultur og de er vant til at være det beskyttende overhoved. Det er vores mødre også, men dem er vi bare vant til...

[Mommy]

Tillykke med lille bebsen i maven.

Jeg forstår godt du blev ked af din svigermors beslutning, men jeg tænker nok også den bedste løsning ville være at fortælle hende at du faktisk var blevet rigtig ked af hendes bemærkning, særligt ordi du havde valgt at ville betro hende den lykkelige nyhed/hemmelighed :)

[MLM]

Så mit råd er, hvis I begge er enige, så tag en god snak med svigermor. Gerne på en cafe ell. lig. hvor man ikke "ryger i totterne" på hinanden. Se om det hjælper, og tag den så derfra. Det er ikke sikkert at hun har tænkt over hvor negativ og sårende hun er, men måske kan hun lave om på det. Og måske kan hun ikke (som i vores tilfælde), men så har I forsøgt. Og I er nødt til at være enige,ellers kiler det sig ind

Syntes det er en rigtig god ide at finde et neutralt sted, men at skrive at SVIGERMOR SKAL ÆNDRE SIG. Det er ikke særlig imødekommende set fra min side. Det er vel et fælles projekt og derfor skal alle give sig, det hjælper ikke at være stædigheden selv. Og hvis man åbner sådan et " møde" skal man selv være klar til at tage konsekvenserne i form af en masse kritik.

Det kunne jo tænkes at hun heller ikke er så vild med trådstarter. Dt kunne jovære at svigermoderen ikke finde glæde ved denne graviditet, hvorfor skal HUN lave sig om.

Vi er allesammen mennesker men det gælder om at få puzzelspillet til at gå op.

Hilsen der har en svigermor fra helvede

[Camillat]

Jeg har selv gode erfaringer, indtil videre da, med at gaa i dialog med min svigermor. At tale ud fra mit eget udgangspunkt, at tage ansvar for min egen andel af lorten og give klar besked om hvor jeg kommer fra. Lytte til hende og give mit ypperste til at proeve at forstaa. Vi har i den grad haft en haardknude herhjemme og bor taettere paa og med svigerfamilien end de fleste, saa vi har derfor begge haft enkaempe interesse i at faa det loest.

Dialog mellem min mor, far og farmor var derimod roden til endnu mere ondt...