Navne dilemaet

[Guest]

Jeg søger egentlig ikke nogen specifikke råd, det er nok mere for lige at samle mine egne tanker ved at få det fortalt det og på den måde endelig at kunne slippe det.

Dem der har læst med i gravid small talk kender min problematik lidt – men jeg starter lige HELT fra begyndelsen så alle aspekter kommer med.

Vi skal have en lille pige og har brugt lang tid på at finde det HELT rigtige navn – efter meget lang tid kom vi frem til Andrea – opkaldt efter far (Anders) og så betyder det mirakel – mellem navnet blev Louise, for det hedder jeg til mellemnavn.

Vi var rigtig glade for navnet og jeg syntes at vi med vores valg viser at vi elsker vores lille pige.

Hun har derfor heddet Andrea i ret lang tid efterhånden…

Den anden dag fik jeg så en sød SMS fra en veninde der lige er blevet mor til en lille pige – hun skriver at deres lille ANDREA glæder sig til at der kommer en lille veninde til verden.

Jeg var KNUST og har faktisk været ret påvirket af det lige siden. Jeg ventede lige et par timer med at svare på beskeden til min mand kom hjem og vi fik snakket lidt om det. Jeg skrev at jeg faktisk var blvet lidt trist da hun skrev at deres lille pige skal hedde Andrea da det også var det navn vores lille pige skal hedde. Men at det må vi bare vælge at grine af og pigerne vil sikkert syntes det er sjovt når de bliver ældre.

Hun har stadig ikke svaret på beskeden – og det går mig også lidt på, er hun sur, eller bare travl med at være nybagt mor???

Jeg har snakket med et begrænset antal mennesker om det, da vi ønsker at holde navnet hemmeligt – så dem der kender vores vennepar vil kunne gætte navnet hvis jeg lufter mine tanker for dem. Og det er de fleste af alle vores venner.

Dem jeg har snakket med (og det råd jeg har fået herinde) er at vi skal holde fast i navnet – MEN jeg syntes det er svært.

1) Hvis vi var kommet først ville jeg nok selv blive lidt pissed over at de ikke bare kunne finde et andet navn.

2) Jeg ved at sådan noget kan skabe en konflikt i vennekredsen – fordi de andre selvfølgelig vil tage parti og jeg ville selv med neutrale øjne vælge venindens parti hvis det skulle være. Vennekredsen er vores udvidede familie, især min mands familie, de har kendt hinanden i op til 25 år og på trods af at de/vi har været spred ud over hele verden i længere perioder så er det stadig en meget tæt og trofast vennekreds – en navne konflikt er bare ikke det værd

3) Det specielle ved navnet er pludselig gået af – det er ikke så ”magisk” og ”smukt” længere.

4) Vi vil for altid være stemplet som dem der ”stjal” deres datters navn (jeg tror nemlig ikke de har holdt navnet hemmeligt – vi har bare ikke bidt mærke i det da vi, da vi var sammen sidst, ikke havde tænkt på det navn) Det er selvfølgelig ikke det vi har gjort, men fundet et navn vi kunne se en mening i.

Manden ønsker ikke vi skal finde et nyt, men jeg begynder at gå på kompromis med mig selv og hælder mest til at vi skal finde et nyt – og efter et par timer i nat hvor jeg ikke kunne sove er jeg faktisk kommet frem til at HVIS vi kan finde et navn der på samme måde kan betyde noget for os, og vi på den måde ikke ”bare” finder et navn, det skal virkelig give mening, så er jeg klar på at Andrea bliver mellem navnet i stedet (for Andrea det hedder hun). Snakkede med manden om det i morges og da jeg foreslog et navn jeg ved han er vild med som alternativ, så var han mere åben overfor idéen. Altså selve navnet er ikke min favorit, men argumentet for at vælge det navn er perfekt hvis jeg føder en uge FØR tid – manden syntes så det bare skal være det! Skal lige have det ind at vende men måske han får lov at bestemme det – jeg syntes at det viser at han virkelig engagerer sig og et eller andet sted er det mere vigtigt for mig end selve navnet.

Nå men navnet er Julie – Jeg hedder Maja fordi jeg er født i maj, derfor syntes jeg at jeg giver en lille bid af mig med i navnet hvis hun bliver født i juli, fordi hun så på samme måde som mig bliver opkaldt efter den måned hun er født i. Manden hader navnet Augusta og stejler totalt over for det, derfor kan hun ikke komme til at hedde det hvis hun bliver født i august hvor jeg har termins dato. Men Augusta Andrea lyder også bare forkert i mine ører.

Men nu har jeg kigget på navnebetydningen og statistikken og måske navnet Julie faktisk godt kan ende med at falde i min smag.

Det kan betyde:

Kærlighedsbarn :wub

Ung

Smuk :kuller

Blødhåret :blink

Fredelig :kiss

Menneske

Jomfru :lol

Og bare at mærke mandens begejstring for navnet gør mig lidt blød i hjertet og måske DET netop er det der giver meningen for mig!!!

Det der taler imod er at Julie er så populært et navn – i 2000 var det på førstepladsen over populære pigenavne, det er dog stødt faldende og i 2010 var der ”kun” 355 der fik navnet.

Der var 20792 personer med navnet i Januar i år – 62% af dem er børn. Men min mand hedder Anders Jensen og dem er der altså også PÆNT mange af, bare i hans firma er de 3 der hedder det, men han har aldrig været træt af det, så måske er det fint nok… Ej det er lidt svært lige pludselig ikke at have et navn når man troede man havde det. Lidt ligesom om at hun lige pludselig er navneløs…

Jeg overvejer også om jeg skal skrive en lille PM til venneparret bare for lige at give til kende at det er en dum situation og at vi forsøger at finde et nyt navn, men det er rigtig svært når hun jo for os er en lille Andrea allerede… Ikke gøre et stort nummer ud af det, men bare fortælle tingenes tilstand lige nu…

Ej jeg syntes det er en rigtig dum situation, som virkelig bare har kastet mig ud i hormonella flip, dårligt humør og søvnløse nætter, men efter snakken om en lille Julie så har jeg det lidt bedre, men er bestemt ikke fast besluttet på noget, føler bare det er det rigtige at finde et nyt navn – men om det er Julie der er det rigtige ved jeg ikke helt…

Hvis i har nogle tanker omkring det så vil jeg rigtig gerne høre dem, både fra den ene og den anden side. Både om navnet Julie, men også om hvordan i ville have det hvis en i kender sagde at de ville bruge jeres navn, både hvis i kom først, men også hvis i kom sidst… Bare jeres tanker i det hele taget…

[Myliona]

Årh jeg kan godt forstå dig!! Jeg kan SÅ godt se det fra din venindes side: Jeg var også blevet lidt "hmpf" hvis nogen gave deres barn "vores barns" navn, nogle måneder efter.. MEN.. Jeg ville også tænke som dig: Vi HAR valgt det navn; Vi HAVDE bsluttet os! Færdig basta - hun er ikke født endnu, men derfor kan hun godt have et navn!!

Så det er bare så dumt.. Fordi man jo "begge har ret"...

Jeg ville gøre som I gør.. Jeg ville sige: Vi skal nok prøve at finde et nyt navn.. Men det er ikke sikkert vi kan, da det navn bare SKAL være lige så magisk som det smukke navn Andrea!

Så gør I opmærksom på overfor dem at I er utrolig vilde med navnet, men at I nok skal arbejde på at finde et andet..

er i øvrigt vild med Andrea :7himmel

Alternativer til Julie kunne jo være:

Juliane (Det hedder min kære niece :7himmel )

Julia (Det er på vores alternativliste, sammen med Julie - synes navnene er SÅ flotte!!)

ellers, kunne et alternativ jo være at kalde hende Louisa Andrea - Eller Louise Andrea :7himmel Så er hun opkaldt efter både mor og far stadigvæk :rolleyes Og Louise er også t utrolig flot navn :)

Stort kram :kram

[Munck Abildgaard]

Jeg synes jo Julie er et smukt navn :loveshower

Jeg er også selv fra den 28 juli, så min mor havde samme tanke som jer.

Du skriver selv, at der er rigtig mange, der bærer navnet Julie, men jeg har ALDRIG været træt af det.

Jeg synes, det er et godt "gammeldags" navn, ja nærmest klassisk.

Julie Andrea lyder super smukt sammen, efter min mening!

Ang. problematikken synes jeg det er svært!

Jeg har også et navn i tankerne, som vores lillesøster måske skal hedde.

Da jeg snakker med en veninde om navne, siger hun "bare i ikke tager MIT navn" altså det navn hun ville kalde sin datter. OG DET VAR SELVFØLGELIG DET NAVN.

Hun er dog single og bliver nok ikke mor foreløbigt - men hun nedlagde veto og sagde at det kunne vi ikke, for det var hendes navn.

Jeg blev lidt paf, da jeg synes det var mærkeligt at "tage navnet" når hun ikke engang ventede sig eller ved om hun får en datter.

Vi talte ikke mere om det, før vi var til middag hos hende, hvor hendes mor også var det.

Hendes mor spørger så om mulige navne, hvor jeg nævner at vi havde 2 i tankerne, men at min veninde havde nedlagt veto på det ene.

Hendes mor kiggede bare på sin datter og sagde "A HVA HAR DU?" Det mente hun bestemt ikke, at hun kunne tillade sig.

Min veninde har så siden sagt, at vi selvfølgelig måtte bruge navnet, men nu ved jeg ikke om jeg har lyst.

Lidt samme problematik som din...

Øhh... Det blev vist meget langt! Sorry.

Og det hjalp dig nok ikke meget... Men jeg ville bare prøve, at forklare, at det er et svært dilemma.

For jeg synes sagtnes børnene kan hedde det samme - jeg elskede at vi var 2 ved navnet Julie, i skolen!

Men forstår også godt hvis du føler, at I kommer "til sidst" og "tager deres navn" selvom I havde det inden I måske vidste, at deres også skulle hedde Andrea.

Sorry.

Men jeg er vild med Julie :biglove

[Barbamama]

Åh søde søde Maja! :kram

Det er altså svært med de navne... Jeg går også og har STORE ører i frygt for at nogen skulle finde på at ville bruge "vores" navn til sønnike. Især når vi nu ikke har meldt noget navn ud... Puha, det ville også slå mig ud, fordi selvom navnet ikke er meldt ud så HEDDER han altså DET herhjemme. Har det faktisk helt skævt med at kalde ham "lillemanden" og "Blyp" og har det lidt som hvis jeg kaldte mig selv for "pige" istedet for "Mette" :huh Så jeg kan i hvert fald sagtens følge dig i at det er fortvivlende fordi jeres lille pige allerede hedder Andrea.

Mht. dine punkter tænker jeg:

1. Men ville du ikke også have forståelse for det, når du lige var sprunget op og faldet ned på det + fået baggrundshistorien? Det er svært at sige, når man ikke har stået i situationen, men det tror jeg personligt at jeg ville.

2. Ville vennerne automatisk tage parti? Mennesker er selvfølgelig forskellige, men hvis jeg havde to veninder, der havde et navne-isue som jeres, så ville jeg kæmpe med næb og kløer for at støtte jer begge UDEN at tage parti, og netop forholde mig neutral. Det skulle være JERES sag og jeg ville blive SUR hvis en af jer prøvede at "hverve" mig. Så måtte det simpelthen hedde sig, at ingen af jer kunne snakke om navne med mig, og hvis det kom så langt at jeres venskab gik i stykker, så ville jeg stadig forbeholde mig retten til at se jer begge! Det er selvfølgelig noget hø i forhold til at ses alle sammen sammen, HVIS nu at I skulle blive HELT uvenner med det nybagte forældrepar... Men jeg tror altså stadig på, at de vil forstå det, og at de bare ikke har svaret, fordi de har rigtig travlt med at være nybagte forældre.

Kunne det iøvrigt være muligt at "tage en stikprøve" i venneflokken? Indvie en enkelt i problematikken (selvom personen så får navnet) og ikke bede om råd om hvorvidt I skal skifte navn, men få en føler på, om vennen ville forholde sig neutral eller vælge side?

3. Ja, sådan ville jeg desværre også have det :( Den har jeg desværre ingen trøstende tanker til :(

4. Det tror jeg faktisk ikke nødvendigvis at I bliver, hvis folk får historien bag hvorfor I valgte navnet. Din mand har jo altid heddet Anders og du har altid heddet Louise, ikke? Så det er jo ikke noget nyt. Og i øvrigt, hvis I skifter navn, så vil din veninde altid være hende, som spændte ben for at I kunne bruge jeres drømmenavn. Mon ikke, det vil nage hendes samvittighed? Det er måske ikke på samme måde noget, der ville være blæst op i vennekredsen, men hvis jeg kunne personligt godt forestille mig, at hvis jeg var din veninde, så ville jeg på længere sigt være gladere for at have været åben og forstående end for at have "tvunget" jer til at skifte navn. :unsure

Og så er der navnet Julie... Jeg synes det er et utrolig smukt (og tidløst!) navn. Og det er trods alt 12 år siden at det var det mest brugte, så det ville ikke bekymre mig. Men hvad nu, hvis jeres datter bliver født i august (hvilket vel er mest sandsynligt trods alt?) er navnet så overhovedet en mulighed?

Jeg kan godt læse at jeres venneflok betyder RIGTIG meget for jer, og det har jeg fuld forståelse for, men I MIN VERDEN er det nu engang sådan, at familie kommer før venner. Og at venner altid respekterer hinandens valg og ikke spænder ben for hinanden. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg ville undlade at gøre fordi en ven ikke synes om det (medmindre det var decideret gjort mod vennen - det er ikke fordi jeg er ondsindet ;)), og jeg ville i hvert fald IKKE undlade at kalde mit barn det navn, som jeg drømte om at han/hun skulle hedde. Jeg tænker, at den må vennen æde, og det må vores venskab kunne holde til, og hvis det ikke kan dét, så må jeg æde den (altså at venskabet ikke holder længere)... Men ok, måske er jeg ikke den bedste ven, hvad sådan noget angår :rolleyes Jeg kan bare ikke holde ud at venner skal begrænse hinanden. Og jeg kan heller ikke holde ud at man har monopol på et navn...

Så jeg tænker, at hvis jeres datter hedder Andrea Louise, så hedder hun Andrea Louise og dermed basta! Men at der da absolut skal snakkes med venneparret om det! Men jeg ville nok vente til at der er faldet ro på. Måske høre om jeg måtte komme på barselsbesøg, og så komme med en blomst eller en gave til babyen, og overhovedet ikke snakke navne, men bare være den gode og søde veninde, der hygger og er glad på venindens vejne... Og så på et eller andet tidspunkt - efter at venneparret har fået lidt ro, men før at du selv bliver alt for skør af ikke at have klarhed - tage snakken med dem. Evt., som du selv tidligere har nævnt, få din mand til at tage snak med manden i venneparret. Såvidt jeg kan høre, er der også deres venskab der er ældst, og mænd er måske bedre til at tage den slags snakke med ro (og de er ikke så hormonpåvirkede ;)) så måske kan de redde det hele. Og din mand er jo også ret opsat på at jeres datter skal hedde Andrea, så jeg synes da det er meningsfuldt at han tager "sin del" af snakken! :)

Hmmm. En masse rodede tanker herfra. Jeg synes det er kæmpestort af dig, at du overhovedet overvejer at finde et andet navn, men hvis det var mig, så ville jeg ikke skifte medmindre jeg SELV og/eller min mand ønskede et andet navn (som i dit pkt. 3 med at navnet Andrea havde mistet magi for jer...)

Jeg håber I finder en løsning og at du kan få lidt ro! :kram

Ps. Nu har du været lidt bekymret for at andre får nys om navnet - vil du ikke hellere have denne tråd i det fortrolige forum?

[Nitzen1987]

Hmmm... vi stod faktisk lidt i samme situation for et par uger siden... Jeg har en veninde, der har termin en måned efter mig... Hende og kæresten ved, at de venter sig en pige og da vi talte om navne med dem tilbage i februar fortalte de, at de overvejede Alberte og Johanne.... Nøjagtig de samme to pigenavne vi havde i overvejelserne (vi kender ikke kønnet) manden har dog nedlagt veto mod Johanne, så her var det Alberte der var top-navnet.... Da jeg så var sammen med veninden for 2 uger siden spørger jeg ind til navn igen, hvortil hun svarer at deres datter skal hedde Alberte medmindre hun overhovedet ikke ligner en Alberte, når hun kommer ud... Så det skød vores top-pigenavn ud af spillet :( men nu er det jo så ikke sikkert, at det bliver aktuelt med et pigenavn her, men alligevel har vi måttet lave andre prioriteringer med pigenavne....

Så jeg forstår dig godt, men det er jo svært at gøre noget, når man hemmeligholder køn og navn mv. så kan andre jo ikke vide, hvad man har i tankerne og dermed kan de ubevist og uden at det er deres intention komme til at overhale inden om - det er jo en risiko man løber...

Men synes det er nogle fine navne I har overvejer :) og det vigtigte er jo, at I kan lide navnet :)

[Barbamama]

Jeg hedder forresten Mette, hvilket er suuuuuuuuuperalmindeligt, og det har jeg egentlig aldrig været ked af. (I hvert fald ikke at navnet har været almindeligt - der har været andre ting, der har irriteret mig ved navnet, men det er en helt anden snak ;))

[Nitzen1987]

Jeg hedder forresten Mette, hvilket er suuuuuuuuuperalmindeligt, og det har jeg egentlig aldrig været ked af. (I hvert fald ikke at navnet har været almindeligt - der har været andre ting, der har irriteret mig ved navnet, men det er en helt anden snak ;))

Til et kan jeg jo sige, at jeg hedder Anita, hvilket ikke er så almindeligt igen... men alligevel havnede jeg i en klasse med 2 andre Anita'er da jeg startede på HHX :o og så er det et navn man kan stave på ufattelig mange måder, hvilket gør at jeg ofte må sige "staves med et N" eller "et T" og "uden H" <_<

[Vinnus]

Jeg hedder forresten Mette, hvilket er suuuuuuuuuperalmindeligt, og det har jeg egentlig aldrig været ked af. (I hvert fald ikke at navnet har været almindeligt - der har været andre ting, der har irriteret mig ved navnet, men det er en helt anden snak ;))

Hehe jeg har altid ønsket at hedde et navn som folk faktisk kunne stave :P Selvom mit er lige ud af landevejen, så er dte yderst sjældent at det bliver stavet rigtigt <_<

Åh ja det er ikke nemt at have venner... kan sagtens forstå dine bekymringer, for det lader til at vennerne betyder en del for jer ligesom navnet gør. Men det er desværre den bagside ved at holde navnet hemmeligt <_< Ikke at jeg ser ned på det, for jeg holdt selv fast i at holde navnet hemmeligt ved Liva og vil helt klart gøre det igen næste gang.

Som Mette så klogt skriver, så må i gøre op med jer hvad der er vigtigst. Om i lader vennerne "få" navnet og vælger et andet til jeres pige, eller om i holder fast da i nu har haft navnet i ret lang tid :)

Jeg har desværre aldrig stået i den situation, da jeg ikke har en særlig stor omgangskreds og mine børn er de eneste pt.

Julie er da et skønt navn. :loveshower Det vil nok altid være populært fordi det er et klassisk navn, som har altid været der. Men lige pt er det de mere ældre og ualmindelige navne som er populære. Kan nævne navne som Selma, Merle, Kine, Anine, Ida-Marie, Gunhild, Hilda, som er blandt de populære i Livas børnehave :) Tror ikke jeg har mødt en julie der :) Tendensen er til de mere ualmindelige navne, som fx oldeforældre navne.

Ellers som Myliona foreslår så er Louisa måske også et alternativ? Louis(e) efter dig og A efter Anders :)

Mit bedste råd er at følge jeres hjerte. Hvem ved om vennerne er der for evigt?

:kram

[TroldeMor]

Åhh altså, det er simpelthen også bare sådan en dum og ærgerlig situation :kram2

Jeg søger egentlig ikke nogen specifikke råd, det er nok mere for lige at samle mine egne tanker ved at få det fortalt det og på den måde endelig at kunne slippe det.

Dem der har læst med i gravid small talk kender min problematik lidt – men jeg starter lige HELT fra begyndelsen så alle aspekter kommer med.

Vi skal have en lille pige og har brugt lang tid på at finde det HELT rigtige navn – efter meget lang tid kom vi frem til Andrea – opkaldt efter far (Anders) og så betyder det mirakel – mellem navnet blev Louise, for det hedder jeg til mellemnavn.

Vi var rigtig glade for navnet og jeg syntes at vi med vores valg viser at vi elsker vores lille pige.

Hun har derfor heddet Andrea i ret lang tid efterhånden…

Den anden dag fik jeg så en sød SMS fra en veninde der lige er blevet mor til en lille pige – hun skriver at deres lille ANDREA glæder sig til at der kommer en lille veninde til verden.

Jeg var KNUST og har faktisk været ret påvirket af det lige siden. Jeg ventede lige et par timer med at svare på beskeden til min mand kom hjem og vi fik snakket lidt om det. Jeg skrev at jeg faktisk var blvet lidt trist da hun skrev at deres lille pige skal hedde Andrea da det også var det navn vores lille pige skal hedde. Men at det må vi bare vælge at grine af og pigerne vil sikkert syntes det er sjovt når de bliver ældre.

Hun har stadig ikke svaret på beskeden – og det går mig også lidt på, er hun sur, eller bare travl med at være nybagt mor???

Jeg har snakket med et begrænset antal mennesker om det, da vi ønsker at holde navnet hemmeligt – så dem der kender vores vennepar vil kunne gætte navnet hvis jeg lufter mine tanker for dem. Og det er de fleste af alle vores venner.

Dem jeg har snakket med (og det råd jeg har fået herinde) er at vi skal holde fast i navnet – MEN jeg syntes det er svært.

1) Hvis vi var kommet først ville jeg nok selv blive lidt pissed over at de ikke bare kunne finde et andet navn.

Personligt ville jeg nok også blive RET træt af hvis et vennepar insisterede på at kalde deres (kommende) barn det navn vi lige havde offentliggjort..... For hvis det var så vigtigt kunne de jo have sagt (og dermed reserveret) navnet for længe siden...... Men hvis de så kom og forklarede baggrunden, og jeg kunne se at der faktisk var mange tanker bag, og ønsket om netop dette navn var enormt... Så ville jeg godt kunne forstå, og acceptere det tror jeg. At det så er meget vigtigt for mig at have navnet "for os selv" kunne måske gøre at jeg selv ville overveje at skifte navn, selv om vi havde været "først" til at offentliggøre det.

2) Jeg ved at sådan noget kan skabe en konflikt i vennekredsen – fordi de andre selvfølgelig vil tage parti og jeg ville selv med neutrale øjne vælge venindens parti hvis det skulle være. Vennekredsen er vores udvidede familie, især min mands familie, de har kendt hinanden i op til 25 år og på trods af at de/vi har været spred ud over hele verden i længere perioder så er det stadig en meget tæt og trofast vennekreds – en navne konflikt er bare ikke det værd

helt ærligt, så synes jeg det bedste ville være at få snakket med venneparet om det, inden i beslutter noget..... For enten så er de lidt ligeglade, og ser det ikke som noget stort problem... Og ville det så ikke være rart at vide det? Eller også har de det lige så svært som jer, og trænger til at få det ud af verden på en ordentlig måde, så det ikke ender som du frygter i det ovenstående. Havde det været mig, ville jeg virkelig synes det var underligt hvis du kom forbi med kage og lod som ingenting, og snakkede om alt andet end det store issue som ligger lige der i luften og fylder. Jeg ved godt at de lige har fået en baby, og deres hoved kredser om det, og det skal de have lov til..... Men verden går altså ikke helt i stå, og det er da tilladt at tage fat i dem, og snakke om det her synes jeg. Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at trække det ud, så mit råd er at få snakket med dem om det hurtigt!

3) Det specielle ved navnet er pludselig gået af – det er ikke så ”magisk” og ”smukt” længere.

den her er svær synes jeg...... Som jeg har sagt før, så er det meget vigtigt for mig at navnet er ét hvor jeg ikke kender andre (i familien/omgangskredsen - medmindre vi decideret opkalder efter nogen selvfølgelig) med samme navn. Og jeg ville helt sikkert finde et andet navn i din situation..... Men på den anden side, så er Andrea jo stadig præcis det samme navn som før, og jeg tror at det magiske ved det, vil vende tilbage når i har vænnet jer til tanken om at det ikke er så "unikt" som i havde troet..... Og hun har jo været Andrea i jeres hoveder længe

4) Vi vil for altid være stemplet som dem der ”stjal” deres datters navn (jeg tror nemlig ikke de har holdt navnet hemmeligt – vi har bare ikke bidt mærke i det da vi, da vi var sammen sidst, ikke havde tænkt på det navn) Det er selvfølgelig ikke det vi har gjort, men fundet et navn vi kunne se en mening i.

Jeg tror du har lidt ret i at det altid vil føles som om i stjal navnet.... Og særligt hvis de ikke har holdt det hemmeligt! Men spørgsmålet er bare om det betyder noget.... Hvis de er ligeglade, så kan i jo også være det :) Men hvis det gør dem kede af det, så er det nok svært at slippe helt af med den barriere det vil bygge mellem jer.... Og så er det jo med at veje for/imod, om det er det værd....

Manden ønsker ikke vi skal finde et nyt, men jeg begynder at gå på kompromis med mig selv og hælder mest til at vi skal finde et nyt – og efter et par timer i nat hvor jeg ikke kunne sove er jeg faktisk kommet frem til at HVIS vi kan finde et navn der på samme måde kan betyde noget for os, og vi på den måde ikke ”bare” finder et navn, det skal virkelig give mening, så er jeg klar på at Andrea bliver mellem navnet i stedet (for Andrea det hedder hun). Snakkede med manden om det i morges og da jeg foreslog et navn jeg ved han er vild med som alternativ, så var han mere åben overfor idéen. Altså selve navnet er ikke min favorit, men argumentet for at vælge det navn er perfekt hvis jeg føder en uge FØR tid – manden syntes så det bare skal være det! Skal lige have det ind at vende men måske han får lov at bestemme det – jeg syntes at det viser at han virkelig engagerer sig og et eller andet sted er det mere vigtigt for mig end selve navnet.

Nå men navnet er Julie – Jeg hedder Maja fordi jeg er født i maj, derfor syntes jeg at jeg giver en lille bid af mig med i navnet hvis hun bliver født i juli, fordi hun så på samme måde som mig bliver opkaldt efter den måned hun er født i. Manden hader navnet Augusta og stejler totalt over for det, derfor kan hun ikke komme til at hedde det hvis hun bliver født i august hvor jeg har termins dato. Men Augusta Andrea lyder også bare forkert i mine ører.

Men nu har jeg kigget på navnebetydningen og statistikken og måske navnet Julie faktisk godt kan ende med at falde i min smag.

Det kan betyde:

Kærlighedsbarn :wub

Ung

Smuk :kuller

Blødhåret :blink

Fredelig :kiss

Menneske

Jomfru :lol

Og bare at mærke mandens begejstring for navnet gør mig lidt blød i hjertet og måske DET netop er det der giver meningen for mig!!!

Det der taler imod er at Julie er så populært et navn – i 2000 var det på førstepladsen over populære pigenavne, det er dog stødt faldende og i 2010 var der ”kun” 355 der fik navnet.

Der var 20792 personer med navnet i Januar i år – 62% af dem er børn. Men min mand hedder Anders Jensen og dem er der altså også PÆNT mange af, bare i hans firma er de 3 der hedder det, men han har aldrig været træt af det, så måske er det fint nok… Ej det er lidt svært lige pludselig ikke at have et navn når man troede man havde det. Lidt ligesom om at hun lige pludselig er navneløs…

Jeg overvejer også om jeg skal skrive en lille PM til venneparret bare for lige at give til kende at det er en dum situation og at vi forsøger at finde et nyt navn, men det er rigtig svært når hun jo for os er en lille Andrea allerede… Ikke gøre et stort nummer ud af det, men bare fortælle tingenes tilstand lige nu…

Ej jeg syntes det er en rigtig dum situation, som virkelig bare har kastet mig ud i hormonella flip, dårligt humør og søvnløse nætter, men efter snakken om en lille Julie så har jeg det lidt bedre, men er bestemt ikke fast besluttet på noget, føler bare det er det rigtige at finde et nyt navn – men om det er Julie der er det rigtige ved jeg ikke helt…

Hvis i har nogle tanker omkring det så vil jeg rigtig gerne høre dem, både fra den ene og den anden side. Både om navnet Julie, men også om hvordan i ville have det hvis en i kender sagde at de ville bruge jeres navn, både hvis i kom først, men også hvis i kom sidst… Bare jeres tanker i det hele taget…

Jeg synes det giver rigtig god mening hvis i finder et navn som har lidt samme personlige betydning for jer, og så bruger Andrea som mellemnavn - vel at mærke hvis det føles rigtigt for jer at Andrea "kun" bliver mellemnavnet.....

Og jeg synes Julie er et SKØNT navn... Og det passer godt til dig :biglove

Men som Barba også nævner, så er det jo ikke såååå sandsynligt at du føder i Juli, og hvad så?

Du skal hvert fald have et ekstra :kram2 uanset hvad.... Kan godt forstå det fylder meget for jer lige nu, det ville det også for mig..... Ihh altså! :kram2

[Guest]

Hold da op en masse besvarelser :loveshower Det er rart lige at høre jeres tanker og jeg vil FORSØGE at komme omkring det hele og de tanker det sætter igang hos mig!!!

Årh jeg kan godt forstå dig!! Jeg kan SÅ godt se det fra din venindes side: Jeg var også blevet lidt "hmpf" hvis nogen gave deres barn "vores barns" navn, nogle måneder efter.. MEN.. Jeg ville også tænke som dig: Vi HAR valgt det navn; Vi HAVDE bsluttet os! Færdig basta - hun er ikke født endnu, men derfor kan hun godt have et navn!!

Så det er bare så dumt.. Fordi man jo "begge har ret"...

Jeg ville gøre som I gør.. Jeg ville sige: Vi skal nok prøve at finde et nyt navn.. Men det er ikke sikkert vi kan, da det navn bare SKAL være lige så magisk som det smukke navn Andrea!

Så gør I opmærksom på overfor dem at I er utrolig vilde med navnet, men at I nok skal arbejde på at finde et andet..

er i øvrigt vild med Andrea

Alternativer til Julie kunne jo være:

Juliane (Det hedder min kære niece

Julia (Det er på vores alternativliste, sammen med Julie - synes navnene er SÅ flotte!!)

ellers, kunne et alternativ jo være at kalde hende Louisa Andrea - Eller Louise Andrea. Så er hun opkaldt efter både mor og far stadigvæk :rolleyes Og Louise er også t utrolig flot navn

Stort kram

Jeg er selv lidt mere til Julia, men manden er ikke, det SKAL være Julie eller ingenting.

Louise kan hun ikke komme til at hedde - Mandens kusine hedder Louise Jensen og hende har vi ret meget med at gøre - derudover har jeg lige talt 6 venner på facebook der hedder Louise så det er FOR normalt.

Åh søde søde Maja! :kram

Det er altså svært med de navne... Jeg går også og har STORE ører i frygt for at nogen skulle finde på at ville bruge "vores" navn til sønnike. Især når vi nu ikke har meldt noget navn ud... Puha, det ville også slå mig ud, fordi selvom navnet ikke er meldt ud så HEDDER han altså DET herhjemme. Har det faktisk helt skævt med at kalde ham "lillemanden" og "Blyp" og har det lidt som hvis jeg kaldte mig selv for "pige" istedet for "Mette" :huh Så jeg kan i hvert fald sagtens følge dig i at det er fortvivlende fordi jeres lille pige allerede hedder Andrea.

Mht. dine punkter tænker jeg:

1. Men ville du ikke også have forståelse for det, når du lige var sprunget op og faldet ned på det + fået baggrundshistorien? Det er svært at sige, når man ikke har stået i situationen, men det tror jeg personligt at jeg ville.

Jo det ville jeg sikkert, men det ville lige meget hvad slå lidt "skår" i navnet, der pludselig ikke ville være så speciel

2. Ville vennerne automatisk tage parti? Mennesker er selvfølgelig forskellige, men hvis jeg havde to veninder, der havde et navne-isue som jeres, så ville jeg kæmpe med næb og kløer for at støtte jer begge UDEN at tage parti, og netop forholde mig neutral. Det skulle være JERES sag og jeg ville blive SUR hvis en af jer prøvede at "hverve" mig. Så måtte det simpelthen hedde sig, at ingen af jer kunne snakke om navne med mig, og hvis det kom så langt at jeres venskab gik i stykker, så ville jeg stadig forbeholde mig retten til at se jer begge! Det er selvfølgelig noget hø i forhold til at ses alle sammen sammen, HVIS nu at I skulle blive HELT uvenner med det nybagte forældrepar... Men jeg tror altså stadig på, at de vil forstå det, og at de bare ikke har svaret, fordi de har rigtig travlt med at være nybagte forældre.

Vi er i en meget stor venneflok som vi holder meget af, jeg har aldrig oplevet at nogen forsøgte sig med at "hverve" folk heldigvis, tværtimod så har folk forsøgt at snakke tingene igennem med sine venner som man nu gør, ikke for at blande folk ind i noget, men for at vende problematikkerne og lige høre om man selv er HELT gal på den - det der så er sket et par gange er at en ven har snakket med den ene og en anden veninde har snakket med den anden og så når de mødes så går der Mads og monopolet i den og et fjer bliver til en ko og ja, ikke at bebrejde nogen men en enkel konflikt blev på et tidspunkt rigtig grim fordi det skete, ikke blandt de to involverede parter, men i vennekredsen - det gik heldigvis i sig selv fordi problemet allerede VAR blevet løst - men ja kan lige se det i det her tilfælde - det sekund man deler involverer man en tredje part

Kunne det iøvrigt være muligt at "tage en stikprøve" i venneflokken? Indvie en enkelt i problematikken (selvom personen så får navnet) og ikke bede om råd om hvorvidt I skal skifte navn, men få en føler på, om vennen ville forholde sig neutral eller vælge side?

Der er et par stykker der ville holde kortene tæt, men jeg syntes faktisk selv det er unfair at blande dem ind i det, så hellere nogen der ikke kender den anden part som jeg har gjort - engang når vi har løst problemet vil jeg fortælle folk om det hvis jeg har behov for det

3. Ja, sådan ville jeg desværre også have det Den har jeg desværre ingen trøstende tanker til

[i Det er også her jeg selv har det sværest[/i]

4. Det tror jeg faktisk ikke nødvendigvis at I bliver, hvis folk får historien bag hvorfor I valgte navnet. Din mand har jo altid heddet Anders og du har altid heddet Louise, ikke? Så det er jo ikke noget nyt. Og i øvrigt, hvis I skifter navn, så vil din veninde altid være hende, som spændte ben for at I kunne bruge jeres drømmenavn. Mon ikke, det vil nage hendes samvittighed? Det er måske ikke på samme måde noget, der ville være blæst op i vennekredsen, men hvis jeg kunne personligt godt forestille mig, at hvis jeg var din veninde, så ville jeg på længere sigt være gladere for at have været åben og forstående end for at have "tvunget" jer til at skifte navn.

Jeg ved det godt, men omvendt så syntes jeg jo ikke selv de TVINGER os til noget, de har jo end ikke svaret på beskeden endnu. Jeg vælger selv at skifte hvis det er det vi ender med, fordi jeg ikke selv kan leve med problematikken, det er bare en dum situation for der er jo ikke nogen skurk, bare nogle dumme tilfældigheder

Og så er der navnet Julie... Jeg synes det er et utrolig smukt (og tidløst!) navn. Og det er trods alt 12 år siden at det var det mest brugte, så det ville ikke bekymre mig. Men hvad nu, hvis jeres datter bliver født i august (hvilket vel er mest sandsynligt trods alt?) er navnet så overhovedet en mulighed?

Ja det er en mulighed FORDI mandens øjne gløder når vi snakker om det - Han ville have haft en Julie fra starten men det ville jeg ikke. Så kompromisserne ligger hos mig og jeg overvejer det seriøst fordi det jo egentlig "bare" er et navn - det er jo som du siger et kønt navn det eneste jeg ikke brydder mig om ved det er dets udbredelse - det er jo internationalt, det er tidløst, det er nemt at udtale, det klinger godt og navnets betydninger er jo bare :7himmel

Jeg kan godt læse at jeres venneflok betyder RIGTIG meget for jer, og det har jeg fuld forståelse for, men I MIN VERDEN er det nu engang sådan, at familie kommer før venner. Og at venner altid respekterer hinandens valg og ikke spænder ben for hinanden. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg ville undlade at gøre fordi en ven ikke synes om det (medmindre det var decideret gjort mod vennen - det er ikke fordi jeg er ondsindet, og jeg ville i hvert fald IKKE undlade at kalde mit barn det navn, som jeg drømte om at han/hun skulle hedde. Jeg tænker, at den må vennen æde, og det må vores venskab kunne holde til, og hvis det ikke kan dét, så må jeg æde den (altså at venskabet ikke holder længere)... Men ok, måske er jeg ikke den bedste ven, hvad sådan noget angår Jeg kan bare ikke holde ud at venner skal begrænse hinanden. Og jeg kan heller ikke holde ud at man har monopol på et navn...

Jeg tror heller ikke nogen mener de har monopol på navnet - måske er det bare mig der er føler mig overhalet indenom og ikke kan leve med det - derudover går der ingen skår af mig for at gå på kompromis med det, det er svært og hårdt men hvis jeg er den der "bakker ud" betyder det jo nok at det er mig det enten er mindst vigtig for, jeg er mest konflikt sky eller at det specielle ved navnet betyder SÅ meget for mig at jeg ikke kan gå på kompromis med det

Så jeg tænker, at hvis jeres datter hedder Andrea Louise, så hedder hun Andrea Louise og dermed basta! Men at der da absolut skal snakkes med venneparret om det! Men jeg ville nok vente til at der er faldet ro på. Måske høre om jeg måtte komme på barselsbesøg, og så komme med en blomst eller en gave til babyen, og overhovedet ikke snakke navne, men bare være den gode og søde veninde, der hygger og er glad på venindens vejne... Og så på et eller andet tidspunkt - efter at venneparret har fået lidt ro, men før at du selv bliver alt for skør af ikke at have klarhed - tage snakken med dem. Evt., som du selv tidligere har nævnt, få din mand til at tage snak med manden i venneparret. Såvidt jeg kan høre, er der også deres venskab der er ældst, og mænd er måske bedre til at tage den slags snakke med ro (og de er ikke så hormonpåvirkede) så måske kan de redde det hele. Og din mand er jo også ret opsat på at jeres datter skal hedde Andrea, så jeg synes da det er meningsfuldt at han tager "sin del" af snakken!

Det betyder ikke helt så meget for ham som det gør for mig og jeg er nok mere utålmodig, er der et problem skal det løses NU - Derudover er deres forhold en smule anstreng i forvejen og det er lige blevet rigtig godt, så tror ikke han selv ønsker at rode op i noget igen.

Som Troldemor skriver så ville jeg også selv føle det sådan lidt underligt bare at snakke udenom - Jeg kan heller ikke bare lige kigge forbi fordi de bor lidt langt væk, og barselsbesøget bliver med nogle af vores venner så der kan vi ikke snakke om det, så vil egentlig helst at vi har "løst" - "snakket ud" om det inden

Hmmm. En masse rodede tanker herfra. Jeg synes det er kæmpestort af dig, at du overhovedet overvejer at finde et andet navn, men hvis det var mig, så ville jeg ikke skifte medmindre jeg SELV og/eller min mand ønskede et andet navn (som i dit pkt. 3 med at navnet Andrea havde mistet magi for jer...)

Jeg håber I finder en løsning og at du kan få lidt ro!

Ps. Nu har du været lidt bekymret for at andre får nys om navnet - vil du ikke hellere have denne tråd i det fortrolige forum?

Nej det er ikke nødvendigt - er træt af al den hemmeligheds kræmmeri - orker det snart ikke mere - og så vidt jeg ved er der ikke nogen jeg kender der færdes herinde, den veninde der har et brugernavn herinde bruger det aldrig, hun kan ikke engang huske sit password

Hehe jeg har altid ønsket at hedde et navn som folk faktisk kunne stave Selvom mit er lige ud af landevejen, så er dte yderst sjældent at det bliver stavet rigtigt

Åh ja det er ikke nemt at have venner... kan sagtens forstå dine bekymringer, for det lader til at vennerne betyder en del for jer ligesom navnet gør. Men det er desværre den bagside ved at holde navnet hemmeligt Ikke at jeg ser ned på det, for jeg holdt selv fast i at holde navnet hemmeligt ved Liva og vil helt klart gøre det igen næste gang.

Som Mette så klogt skriver, så må i gøre op med jer hvad der er vigtigst. Om i lader vennerne "få" navnet og vælger et andet til jeres pige, eller om i holder fast da i nu har haft navnet i ret lang tid

Jeg har desværre aldrig stået i den situation, da jeg ikke har en særlig stor omgangskreds og mine børn er de eneste pt.

Julie er da et skønt navn. :loveshower Det vil nok altid være populært fordi det er et klassisk navn, som har altid været der. Men lige pt er det de mere ældre og ualmindelige navne som er populære. Kan nævne navne som Selma, Merle, Kine, Anine, Ida-Marie, Gunhild, Hilda, som er blandt de populære i Livas børnehave :) Tror ikke jeg har mødt en julie der Tendensen er til de mere ualmindelige navne, som fx oldeforældre navne.

Ellers som Myliona foreslår så er Louisa måske også et alternativ? Louis(e) efter dig og A efter Anders :)

Mit bedste råd er at følge jeres hjerte. Hvem ved om vennerne er der for evigt?

:kram

Til det med fed så er det lige præcis det der gør at jeg kan se meningen med navnet - det er normalt, men ikke SÅ normalt længere!!!

LouisA er også fint men hun vil blive kaldt Louise af en masse - og så ligger det stadig rigtig meget op af Louise.

@ Troldemor: jeg TROR jeg har svaret på det meste allerede. Men jeg tror jeg har det lidt som du nævner at jeg ikke selv kan leve med at navnet er "taget" - og jeg syntes måske ikke det er en stor dum konflikt værd. Og så længe manden kan få sin vilje med navnet så er han total med på en lille Julie Andrea - og han har sagt at så må jeg vælge næste gang.

Jeg tror altså bare at vi dropper alle hemmelighederne næste gang -det er SIMPELTHEN for besværligt!!! Først bliver "vores" drengenavn hugget af min fætter, men det var heldigvis ikke relevant - så bliver kønnet afsløret og så bliver pigenavnet hugget... Så kan man lige så godt smække kortene på bordet med det samme!!!

[Guest cmbk]

Jeg tænker - om man ikke kunne være så voksne at lade være med at gå "ned" over et navn. Jeg mener, der var i hvert fald ingen der skulle komme og fortælle mig, at min datter ikke skulle hedde Caroline fordi DE havde valgt det navn. Hun har heddet Caroline længe, og hvis ikke hun ligner en Caroline, så skal hun ikke hedde det.

Jeg mener... Vi vælger jo et navn, der betyder noget for OS. Altså, har en betydning og den er som regel individuel - Ikk'? Så kan man da ikke rigtigt stjæle andres navne.

Altså, jeg har en dejlig veninde som fik en abort for mange måneder siden. Da jeg var i navne overvejelser, skrev hun så "Hvad med Caroline?" Og dét faldt jeg bare for! Da jeg så vælger navnet og kalder baby Caroline(i maven) finder jeg så ud af, at hun er ked af det over, at jeg har valgt "hendes" navn, fordi det var det navn hun havde påtænkt sig, at hendes barn skulle hedde(Det var en frivillig abort)

Jeg skrev til hende, at det var jeg ked af, men at jeg ikke rigtig ville ombestemme mig nu, da jeg var blevet rigtig glad for navnet.

Jeg gruede da lidt for hendes svar, men det var positivt og dét var jeg sørme glad for...

Men omvendt tænkte jeg også lidt... Hun forslog jo selv navnet, så forstår jeg ikke den pludselige reaktion.

Ups, nå. Sidespring!!

Håber I finder en løsning :biglove

[MforMor]

Altså, jeg vil synes, at I har ret til at beholde navnet, hvis I stadig gerne ville have det..

MEN:

hvis det var mig, ville jeg nok vælge et andet! Ikke fordi jeg ikke stadig ville synes, at "vi" havde "ret" til det. Men fordi jeg ville miste glæden ved navnet selv :(

Julie er et meget smukt navn, synes jeg :) Og det lyder flot med Andrea til mellemnavn.

Æv, jeg kan godt forstå, at du synes, at det er træls, at alle jeres hemmeligheder etc bliver afsløret og nu dette oveni.

Det betyder så meget med de forestillinger, man har i hovedet. Og det kan udenforstående bare ikke altid lige forstå.

Håber I finder en løsning, I bliver glade for :kram2

[Little Miss]

Åh kære Maja. Sikke en lortesituation.

Vil starte med at sige at både Andrea og Julie er såååå søde navne. Men ellers er jeg meget enig med Myolina. Jeg ville forsøge at finde et andet navn (som i jo også er begyndt på) men hvis det ikke føles som det rigtige ville jeg beholde Andrea.

Venskaber skal kunne holde til ting som dette - ellers ville der være andre ting der ville ødelægge det på et senere tidspunkt. Tænkt på din datters navn skal hun have for altid.

Jeg er total vild med navnet Julie Andrea :loveshower

[Fister]

Åh alt det navnefnidder - det er virkelig en stor del af det med at have en baby i maven, har jeg også fundet ud af. Vi holder også navnet hemmeligt, fordi vi ikke vil have alle mulige mærkelige kommentarer og fordi, det jo KAN være han er noget andet, når han kommer ud til os.

Men jeg oplevede meget hurtigt at især (faktisk kun) kvinder, går helt i koma over navne. Også dem som slet ikke er gravide eller på vej til at blive det. "Så må I ikke kalde ham dét, og dét, og dét - for det har vi (læs: kvinden) overvejet". Jeg synes ærligt talt, at det er noget vildt pjat, og selvom jeg godt kan forstå, at det er rarest at have navnet selv - så er det jo bare et krav man ikke KAN stille. Og man sætter vel også sig selv i en lidt dum situation, hvis man tror man har den eneste Andrea i miles omkreds...så har man da indlagt sig selv til en større skuffelse før eller siden.

Så hvis jeres datter er en Andrea (dejligt navn i øvrigt), så er hun jo bare det. Nu lyder det som om, at du hellere selv vil finde på noget andet under omstændighederne, og det er selvfølgelig helt OK - men jeg synes altså ikke du skal lade dig slå ud, hvis din lille prinsesse i maven ER jeres søde lille Andrea.

(...og så synes jeg selv, at Annika er et helt skønt navn, som jeg lige ville smide ind i jeres tankestrøm:) )

[tsecret]

Det lyder som det rigtige for jer er at overveje at gå væk fra Andrea som førstenavn. Måske bliver det endnu sværere for dig, når først du har set den lille baby som forældrene kalder Andrea, og set at hun jo bare er en Andrea - så kan jeres baby jo ikke være Andrea 2...

Jeg synes Julie er et rigtigt fint navn, og jeg synes sagtens hun kan hedde det, selv hvis du føder i august. Min niece hedder Julia selvom moren havde termin, og håbede på hun skulle føde i juli, så blev hun altså født i juni :) Til gengæld har jeg en nevø som hedder August og er født i august, og det synes jeg måske er lige i overkanten ;) Synes ikke det er det helt samme, når der lige er blevet puttet et bogstav bag på (Juli-e, Maj-a) som når det decideret er månedsnavnet. Og så synes jeg Julie Andrea passer rigtigt fint sammen! :loveshower

Men ja, måske i også skal have et ekstra navn, i tilfælde i ikke synes det passer når hun kommer? Men igen, det kan man jo også bare tage til den tid. Har i overvejet Andrine? Det er også rigtigt sødt synes jeg :)

[Guest]

Ej Andrine er da SKØN ( total ekstatisk hoppe smiley ) det må jeg lige vende med manden :)

[Guest]

Dét er i hvert fald sjældent - der er 6 der hedder det i DK - skal lige finde ud af om jeg syntes det er lidt for specielt, men hælder godt nok til at det er über sødt!!! Tvivler dog lidt på om manden er enig :whistling

[Guest]

øv manden kan ikke li det!!!

[Myliona]

Ej det var ellers vildt sødt..

Og faktisk lyder Andrine Andrea også ret sødt - Andrine Louise er også sødt :)

[Guest]

Ej det var ellers vildt sødt..

Og faktisk lyder Andrine Andrea også ret sødt - Andrine Louise er også sødt :)

Hvis vi får en pige mere engang så skal Andrine helt sikkert være mellemnavnet, jeg har jo fået lov at bestemme :badgirl

Ej jeg skal lige bearbejde manden lidt når han kommer hjem - jeg har ikke opgivet det!!! :goodluck om ikke andet så som plan B... Tror jeg vil lure nettet for andre A navne og sjældne navne....

og :tak tsecret du har lige gjort min dag skøn igen :kiss

[Myliona]

Alba er jeg også vild med.. Synes egentlig på en eller anden måde det sådan.. Udsender de samme signaler som Andrea..

Aya er også sødt - men måske lidt for tæt op af Maja..

Alinea er også sødt :7himmel

Jeg havde selv navnet Aimee på listen (Det kan jo staves på tusind måder!) Og synes det er SÅ flot - og internationalt :)

Anastacia er da også utrolig kært :D

Antonie og Antonia er også søde navne.. :)

Hvis I gerne vil have noget der starter med a :D

[Guest]

Alba er jeg også vild med.. Synes egentlig på en eller anden måde det sådan.. Udsender de samme signaler som Andrea..

Aya er også sødt - men måske lidt for tæt op af Maja..

Alinea er også sødt :7himmel

Jeg havde selv navnet Aimee på listen (Det kan jo staves på tusind måder!) Og synes det er SÅ flot - og internationalt :)

Anastacia er da også utrolig kært :D

Antonie og Antonia er også søde navne.. :)

Hvis I gerne vil have noget der starter med a :D

:kram2 Hvor er du sød

og Aimee er et rigtig kønt navn - min veninde hedder det, og hun har altid fået at vide at at det betyder "den elskede" og jeg var SÅ jaloux for mit navn betyder blændværk (og hvad er Blændværk??? - jo det betyder vist noget i stil med illusion ikke så super fedt i forhold til vel??)

[tsecret]

Hehe, det var så lidt da :)

Jeg kender en der hedder Andrine, og hun er virkelig så sød og sporty og frisk, så jeg har kun positive ting at sige om navnet :) Synd manden ikke var klar på den - men måske du skal give ham et par dage?

Alberte er jo også en mulighed, hvis det skal være lidt mere normalt?

[Guest]

Vil lige give en update på situationen og lukke den for en stund.

Jeg skrev en PM til min veninde på facebook om at vi altså ville se om ikke vi kunne finde et andet navn - senere ringede hun så og fortalte at hun var mildest talt MEGET forvirret for den sms jeg havde sendt hende var ALDRIG nået frem! Hun syntes det var vildt SJOVT at vi havde fundet frem til det samme navn og hun syntedes da på ingen måde det skulle forhindre os i at bruge navnet - Jeg er stadig selv lidt ambivalent med det og snakkede hele navne situationen igennem og alt det vi havde tænkt på. Hun syntes alle forslagene var fantastiske og holdte med mig i at Andrine da er et fantastisk navn :whistling

Da vi efter en times snakken frem og tilbage om navne, graviditet og fødsler endelig lagde på gik jeg ind til manden og så snakkede vi det hele igennem igen.

Så lige nu ser det ud til at HVIS jeg fødder i juli så får vi en lille Julie Andrea og det er helt sikkert.

Hvis jeg fødder i august hvilket jo er mest sandsynligt så har manden nærmest overtalt mig tilbage til en Andrea - men ikke nødvendigvis en Andrea Louise - men han sagde at han faktisk tyggede lidt på en Andrea Augusta - meget overraskende. Men måske vi holder os til Julie alligevel - det ved jeg ikke før hun er her!!!

Derudover er han vist også overtalt til at hvis vi får en pige mere engang så er Andrine mellemnavnet - man kan jo ikke opkalde den ene efter sin far og så ikke den anden vel??? :whistling

Det kan laves om en milliard gange endnu - nu skal jeg op og se deres lille Andrea på søndag og så ser jeg lige derefter hvordan jeg har det med det! Og navngivningen er jo først i Oktober så vi har lidt tid at løbe på!

[Susse]

Ih hvor dejligt at din veninde ikke var sur og bare syntes at det var sjovt... Så giver det jer jo mulighed for at sammensætte det lige som i helst vil når hun kommer til verden... Dejligt resultat :loveshower