Malivas fødselsdag <3

[tazdiginez]

Maliva hjertebarns vej til os :loveshower :loveshower

Kære lillepige.
Jeg skriver denne beretning specielt til dig!
En dag når du er stor nok til at læse og forstå den, vil du forstå din mors "høne" reaktioner og ubeskrivelige klistrende kærlighed.
Ser du, når man bærer på et lille levende væsen, skabt af kærlighed i 9 måneder, så sker der noget magisk når dét lille levende væsen endeligt er håndterbart og håndgribeligt. Der sker en reaktion af følelser, som ikke kan forklares, kun opleves og det er dette jeg vil give dig nu min mulle. Min oplevelse af din fødsel!

Onsdag d. 7. september 2011
Vi er oppe og besøge din mormor på sygehuset. Det var den gang hun fik amputeret hendes ben, så hun var indlagt. Jeg kan huske hun var meget ked af det og smertepræget og jeg havde hele dagen haft nogle heftige plukveer - de begyndte så at komme i interval, da vi sad på sygehuset. Der blev joket meget med at vi kunne gå direkte til fødegangen i stedet for, at tage hjem.
Vi kommer hjem og plukveerne (som nu er veer), blev værre og værre hen over natten .

Torsdag d. 8. september 2011
Vi ringer til fødegangen og bliver tilbudt en undersøgelse. Ved den undersøgelse finder vi ud af at de veer jeg har, er modningsveer. Livmoderhalsen er skrumpet til 1 cm. og alt er fint. De sender os hjem, da der stadig kan gå dage før din ankomst.
Veerne er gør ondt og mor må puste og pruste for at holde smerterne ud. Vi fik heller ikke meget søvn den nat og så kommer vi til fredag.

Fredag d. 9. september 2011
Vi ringer igen til fødegangen om morgenen og kommer til tjek. På vej ind møder vi en kvinde med kraftige veer og din mor blev skrækslagen, hun blev lige pludseligt mindet om de smerter hun skulle igennem og var oprigtigt bange for fødslen.
Inde på fødegangen blev vi modtaget af en stresset jordemoder, der ikke var særlig venlig. Hverken din far eller jeg kan lide hende, da hun undersøgte mor alt for hurtigt og mente at din mor var pylret!
Vi fik at vide, at der ingenting var sket siden i går og så blev din mor her ellers vred!
Vi blev sendt hjem igen og din mor har nu været i veer i 48 timer og kun fået sovet i ca. 6-8 af dem.
Din far og jeg kommer hjem og det er samme tummerum, med lange bade for at lindre og en masse prusten, pusten og stønnen.
Din far var evigt bekymret og da veerne tager enormt til i styrke natten til lørdag, ringer din far til fødegangen meget tidligt lørdag morgen.

Lørdag d. 10. september 2011
Vi tager igen turen mod fødegangen, men bliver dog taget mere seriøst denne gang, da det er en anden jordemoder og fordi mor havde været i veer i 60 timer uden rigtigt, at få noget søvn.
Jordemoderen undersøger og finder nu ud af at livmoderhalsen er væk, men ellers er der ikke sket mere. Hun tilbyder os et værelse på patienthotellet og så giver hun din mor noget at sove på.

 

Efter nogle timers søvn går vi igen op på fødegangen og da der ikke var sket yderligere, løsnede jordemoderen mors hinder.
Din far og jeg går igen ned på patienthotellet og jeg kan mærke hvordan veerne tager til og kommer regelmæssigt. Nogle timer senere ringer vi til jordemoderen, da veerne er for slemme og jeg bliver nødt til at spørge efter om jeg må tage 2 pinex samt få noget KLYX, da jeg ikke kan komme af med afføringen.

 

Så går det stærkt! Kvart i otte går din far og jeg op på fødegangen for sidste gang.
Der er 3 minutter imellem veerne og ved undersøgelse er jeg åbnet 5-6 cm. + der er tegnblødning.
Jordemoderen gør fødekarret klart og roser din mor for hendes måde at håndtere veerne på.

Klokken kvart over otte er din mor placeret godt i fødekarret og har nogle rigtigt gode veer, som jordemoderen kaldte dem. Hun lytter til dit hjerteslag og alt er fint indtil videre.

 

Jordemoderen tjekker jævnligt din hjertelyd og ved ti tiden, får mor lagt akupunktur nåle i hænder og lænd som smertelindring.
En time senere bliver mor undersøgt - 8-9 cm. er hun nu åben. Udvidelsesveerne køre fint og jeg har åbnet mig ca. 1 cm. i timen.
Jordmoderen fortæller mig at jeg gerne må presse lidt med på veerne og forklarer mig processen.
Din far har skrevet til din mormor, at jeg er i pressefasen nu og hun kommer rullende ind på fødestuen i en kørestol kort tid efter.

Søndag d. 11. september 2011
Ved midnatstid lytter jordemoderen igen til dit hjerte og du er blevet stresset, meget stresset endda - så mor skal op af karret og føde dig på briksen.
Jordmoderen undersøger mig og finder ud af at mor har en hindeblærer der sidder og blokere for vandafgangen, så hun prikker derfor hul og ud strømmer der klart fostervand.
Mor bemærkede ingenting, hun var for travlt optaget af de stærke smerter hun havde i lænden. Nu havde den også været spændt op i over 3 døgn.

En halv time senere, ved halv-et tiden lægges der ve-drop på mor, for veerne var begyndt at gå i stå. Udover det er din mor meget forpint i lænden og er meget svækket af smerterne derfra, så jordemoderen foreslår at give sterilvandspapler. Det er en form for smertelindring som går ind og overloader hjernen med smerte, så da jordemoderen stak det i ryggen på mor, skreg jeg noget så grusomt. Det gjorde kun ondt i nogle få sekunder, men i de sekunder skreg jeg så voldsomt at din far fik traumer af det.
Jordemoderen stak mor fire gange i lænden og det gav din mor fornyede kræfter i en halv time ca.

Jeg havde ikke helt regnet presseteknikken ud da presseveerne kom, men efter nogle forsøg og lidt heppen fra mormor og jordemoder regnede jeg den ud og arbejde super fint med kroppen, jordemoderen roste mig til skyerne for mine pres. I en time lå jeg og pressede og pressede indtil jeg blev blå i hovedet og far fløj rundt, fordi jeg fagtede med armene og han holdt mig i hånden. Op til flere gange siger jeg at jeg ikke kan mere og midt i sætningen, giver jeg mig til at presse. Lænden gør så forfærdeligt ondt, men jeg holder ud. Både jordemoder og mormor sidder og hepper og pludseligt kan jeg mærke at det tynger, strammer og presser ved udgangen.
Jordmoderen når at se dit hoved og i et pres er hovedet ude - jordemoderen når lige at tilkalde en assistent og inden hun ser sig om presser jeg igen og ud kom du.
Så lille og fin, skrøbelig og smuk. Du skriger med det samme og mor er så stolt over den smukke skabning der ligger ved hende.
Jordemoderen tager tiden - 01.32 og hun vejer og måler dig. 3585 gram og 51 cm.

 

 

 

Lillepigen, mor her har elsket dig fra 1. øjekast og vil altid gøre det! Du er det mest dyrebare i mit liv og jeg ville ønske, at jeg kunne forklare dig hvilken stor kærlighed jeg har til dig.
Lige nu er du 5 dage gammel og ligger nu og sover i liften i kravlegården. Jeg sidder her med den største moderfølelse og tårer i øjnene, jeg glæder mig til hver en lille stund med dig.
Det første grin, når du kravler, går, taler.. Den første dag i skolen, din første legekammerat, de første lektier der skal laves..
Den første kærlighed og de svære tider - jeg glæder mig til det hele! Jeg glæder mig til at være DIN mor og jeg glæder mig til at elske dig ubetinget for evigt. Min lille guldklump, min skat, mit dyrebare - mit barn.
Du skal huske på at mor elsker dig - for evigt og altid.
Du er mit hjerteslag <3

[Sandie]

:loveshower

sikke en flot beretning du har skrevet, tak fordi du delte

:biglove

[Mrs Ladybird]

Hvor er det bare fint.. sidder med tåre i øjnene..

Tak fordi du lader os læse med..

[girly1988]

Hvor er det flot skrevet og fortalt.

:loveshower

[tazdiginez]

Tænk at om lidt over en uge, så er det 5 måneder siden jeg fødte hende :7himmel

[Munck Abildgaard]

Tak for en god beretning! Og stort tillykke med Maliva :loveshower

[tazdiginez]

Tænk at det er et år siden :wub

[Guest]

Tænk at det er et år siden :wub

:hurra :balloon :hurra :balloons :hurra