Mommy Wannabe

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    446
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Alle besvarelser af Mommy Wannabe

  1. Det er godt du kan rette mig når jeg vrøvler :) Til det sidste du skriver - havde/har du menstruation? Jeg får hverken ÆL eller mens, så for mit er der intet at se, og min læge siger jeg ikke skal regne med nogensinde at få ÆL uden hjælp. Jeg tænker at du næsten må have menstruationen og at det der svinger er om du har ÆL eller ej, for ellers kan jeg ikke helt få det du skriver til at give mening. Men det er smart som du også skriver at man kan holde øje med om man får ÆL eller ej ved at tage sin temperatur. Jeg tror altså det er en ret sikker metode at bruge hvis man har bare lidt cyklus at måle på.
  2. Min søster og min mor bruger/brugte temperatur metoden. Det virker perfekt på dem. Man burde altså også kunne se et mønster allerede første cyklus man prøver det. Men selvfølgelig kender man sin krop bedre efter noget tid. Der findes en masse Apps til telefonen som kan holde styr på de målinger man laver og som så kan fortælle hvornår ÆL og mens burde komme osv. Det vigtige er jo bare at man måler præcist samme tidspunkt hver dag og at man har sovet mindst 3-5 timer i træk, da temperaturen ellers kan svinge. Men hvis man vil kombinere med andre metoder kan man jo sagtens det. Hvis man har en ca ide om hvor lang ens cyklus er så kan man jo udregne hvornår ÆL burde være og så kan man tage ÆL teste i dagene omkring forventet Æl. Man kan også vente til temperaturen stiger og så tage en ÆL test for at bekræfte at stigningen var pga. ÆL. Men temperatur burde være nok i sig selv, med mindre man er meget stresset eller er syg. Hvis man har en meget lang og uregelmæssig mens er der jo risiko for at man slet ikke har ÆL og så vil temperatur metoden jo ikke virke. Men som udgangspunkt burde måling af temperatur være en ret sikker metode at bruge. Jeg har ikke selv æl, eller mens så jeg kan desværre ikke måle mig frem til noget som helst.
  3. Min mand blev også testet da jeg fik konstateret PCOS. Vi fik et glas med hjem og en seddel med instrukser - det er vigtigt at han vasker sig på den rigtige måde inden han leverer i glasset. Og ingen sex nogle dage inden. Oralsex er også en dum ide, da spyt dræber sædcellerne. Når glasset er fyldt skal det holdes tæt på huden så det holder temperaturen indtil lægen skal kigge på prøven. Vi kørte til lægen med det samme efter min mand havde lavet prøven, så gik vi en tur i byen på 3 kvarter og da jeg kom tilbage for at få lavet min scanning fik jeg også svaret på min mands prøve. Hans tal var bedre end gennemsnittet så der var ikke yderligere undersøgelser for ham. Men som sagt så kigger lægen jo på prøven med det samme man kommer og det tager under en time at kigge på prøven, så de har svaret næsten med det samme. Det kan godt være at man nogen steder venter til dagen efter med at ringe svar eller lign, men det må være af praktiske årsager såsom at lægen kun vil ringe på et bestemt tidspunkt af dagen eller hvad ved jeg. Min gyn ringer altid med det samme de ved noget lige meget hvad klokken er. Hvis man afleverer en dårlig prøve skal man som du skriver lave en ny efter noget tid, tror man venter 2-3 uger, er ikke sikker men det har jeg hørt så det er nok ca sådan. Så laver man bare en ny prøve på samme måde som første gang. Ofte er der forskel på prøverne så man skal ikke miste modet hvis den første ikke ser så godt ud. Så må man bare aflevere nogle flere så de kan tjekke igen. Så mht. dit spørgsmål så tager det ikke mere end et par timer med sådan en prøve - at lave den og at lægen tjekker den. Så det er hurtigt overstået. Og skal vi ikke satse på at din mands svømmere er som de skal være, så i kun behøver den ene test. For så er det jo hurtigt afklaret. Så 2 mdr skal du altså ikke vente for at få svar på den ting :)
  4. Jeg ville prøve at teste igen, evt bestille en af de test der er ekstra sensitive. Der kan jo ske meget på bare et par dage, så selvom du ikke kunne teste positiv dagen før du havde regnet med mens kan det jo godt være at du ville teste positiv hvis du prøvede nu. Ellers synes jeg da du skal kontakte din nye læge. Du kan jo ikke vide hvordan den nye læge er før du har været der :) Jeg har også haft mange dumme læger, men har også haft nogen der var søde. Hvis du forklarer at din krop nu opfører sig som den gjorde første gang du var gravid og at du dengang heller ikke kunne teste positiv før langt inde i graviditeten og derfor gerne vil have taget en blodprøve for at få det be- eller afkræftet, så skal de da bare tage den blodprøve! Og det tror jeg også de fleste læger ville gøre! Det er jo vigtigt man ved om man er gravid eller ej! De forbehold man skal tage hvis man er og kost osv, det er da vigtigt man ved det så tidligt som muligt. Så tag en test igen og se hvad den siger og så få en tid hos lægen. Du kan også ringe direkte til lægen og droppe hjemmetesten når du nu ved at det ikke er sikkert at lige du kan regne med det svar sådan en test giver :) Held og lykke med det hele, krydser fingre for at du er gravid :gravid
  5. Haii, Jeg håber der er nogen af jer der kan hjælpe mig? Jeg skal starte op på Pergotime i morgen, men hvis der ikke er sket noget på 11. dagen når jeg skal scannes så skal jeg køre direkte videre med Puregon eller et andet mærke med samme effekt (ved ikke hvilket mærke min gyn. anvender men det er indsprøjtninger så gætter på puregon, det er det i mest snakker om herinde). Det mit spørgsmål går på er hvor meget I har brugt da I fik puregon? Altså hvor meget skal man købe til en behandling? Her tænker jeg pr. forsøg. Ved godt der er forskel på hvor stærk en dosis man skal have. Men hvis i kunne skrive den dosis i fik. Jeg kan selv se prisen på een pakke enten 300 IE eller 600 IE. Men ved jo ikke hvor mange af de pakker man skal bruge :) Der er jo forskel på hvor meget man får i tilskud så jeg ville prøve at regne ud hvor meget tilskud jeg får, og det kræver jo at jeg ved hvor meget der skal købes ca :) Hele grunden til dette regnestykke er at jeg overvejer at rykke en gruppe op i sygeforsikring Danmark. Jeg er nu i gruppe 5, men overvejer at rykke op i gruppe 1 da jeg så ville kunne få 100% tilskud i stedet for 50% hvis jeg har forstået det rigtigt. Kunne jo være rart at få 100% tilbage af det beløb man betaler på apoteket. Men det er jo også dyrere at være i gruppe 1 end i gruppe 5, så jeg skal regne på om det kan betale sig at rykke op. Om det jeg giver ekstra i gruppe 1 kommer hjem igen fordi jeg får alle penge tilbage jeg bruger på medicin. Jeg tror godt det kan betale sig at være i gruppe 1. Jeg starter som sagt op på pergotime i morgen. Har holdt en pause fra hormonerne så skal i gang igen nu. Med mindre det lykkes kun vha. pergotime så står jeg jo til at bruge en masse penge på medicin, f.eks. puregon, og det koster jo!! Mit tilskuds år i CTR slutter i slutningen af marts. Derefter vil jeg jo starte forfra og skulle betale fuld pris for medicinen og kun have mit tilskud fra Danmark. Man kan kun skifte gruppe en gang om året i Danmark, så hvis jeg skifter nu skal jeg betale den højere pris i mindst et år. Jeg aner jo ikke hvor lang tid det vil tage at blive gravid hvis det kan lade sig gøre. Jeg ved heller ikke hvor meget medicin jeg kommer til at købe. Jeg er derfor meget i tvivl mht. gruppe skift, men vil jo helst komme gennem behandlingen så billigt som muligt. Det er dyrt nok i forvejen for alm. mennesker at få børn. Vi der ikke kan skal også betale for det andre får via naturen. Hvis jeg har regnet rigtigt koster det 1672 kr mere om året at være i gruppe 1 end i gruppe 5. Gr. 5 er 331 kr pr kvartal, gruppe 1 koster 749 kr pr kvartal. Dvs. 418 kr mere at betale pr. kvartal. 1672 kr får man jo hurtigt brugt i fertilitetsbehandling, men ved jo ikke hvor længe jeg skal igennem det så aner ikke hvor mange penge det ender med at koste. Det jeg tænker at at hvis bare een behandling er dyrere end det det koster ekstra at rykke en gruppe op, så skifter jeg gruppe. Tanken er at jeg lige vil se om pergotimen virker, men jeg skal jo måske forsætte direkte på sprøjter, så derfor skal det hele gå lidt stærkt hvis jeg skal skifte gruppe osv. Så jeg vil gerne have et overblik over tingene allerede nu :) Ved faktisk slet ikke hvor hurtigt man bliver flyttet til den nye gruppe hvis man skifter? Nogen af jer der har prøvet at skifte gruppe? Eller nogen af jer der er i gruppe 1 og ved om man reelt får alle pengene tilbage når man køber medicin? Puha det blev en lang smøre, håber i stadig er med og at det hele gav mening. Håber nogen af jer har erfaringer med puregon eller sygeforsikring Danmark :)
  6. Tak for det hurtige svar :) Hmmm Gonal F er noget man kan finde på medicinpriser.dk. Jeg har allerede kroniker tilskud pga. andre ting, så der er selvfølgelig grænser for hvor meget jeg MAX kan ende med at betale for medicin. Kan faktisk ikke helt huske hvor meget det er, det burde jeg lige undersøge og tage med i mit regnestykke :)
  7. Det var faktisk en meget god info! Vidste ikke at det kun var medlemmer der kunne kigge derinde. For selvom man kan være ret anonym herinde så er det jo ofte nogle ret private ting man snakker om. Kunne være man skulle starte sin egen tråd i "min vej" i stedet for at skrive løseligt flere steder :) Og velkommen til dig Aurora :) BK er et godt sted at være, selvom det til tider kan gøre en lidt småskør :) Men rart at have andre i samme båd at dele sine glæder og sorger med :)
  8. Haii og velkommen til :) Hvor langt er du nået i din cyklus nu? Er du startet op på pergotime? Jeg skal selv starte på det igen her i morgen :) Glæder mig rigtigt meget, håber der er effekt af det denne gang :) Kunne være lidt sjovt hvis vi kunne følges ad :)
  9. Uuuuh hvor er det spændende med måske kommende ÆL :yay Hvor er det dejligt at høre at du fik en god oplevelse. Jeg synes også det er fjollet det der med at nogle får at vide at de skal vente X antal tid eller at lægerne slet ikke gider hjælpe. Hvis man er utryg eller noget ikke er normalt så skal de da kigge på en, de får jo penge for det så forstår slet ikke deres indstilling. Men det er jo heldigvis ikke alle der er sådan :) Godt de var søde ved dig og det var da et fantastisk budskab du fik med hjem. Hvornår mente de ÆL ville komme? Skal du så have hjælp når ÆL kommer eller skal tingene bare ske af sig selv? :seng
  10. Jeg skal om ca 4 dage starte med pergotime. Jeg har PCOS og har for et år siden været i behandling med pergotime uden noget held overhovedet, intet - ABSOLUT INTET - skete der, ikke engang den mindste lille målbare ting. Ingen æg ingenting. Jeg har nu i et år taget P piller for at øge chancerne. Egentligt var det meningen jeg skulle forsøge med puregon men nu får pergotime en chance igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente. Håber at der vil være et æg der vokser bare lidt. Bare lidt så jeg kan se at der sker et eller andet. Men tør ikke håbe for meget og tør slet ikke håbe på at der kommer et brugbart æg ud af det. Jeg glædede mig og håbede helt afsindigt sidste gang og intet skete. Det vil jeg ikke byde mig selv igen. Jeg ved at p pillerne øger mine chancer betydeligt og at meget tyder på at min PCOS er blevet mindre i det år der er gået. Men jeg tør ikke rigtigt tro for meget af frygt for at blive alt for skuffet. Det er bare svært. Jeg ved at så snart jeg tager den første pille så begynder det, mit håb begynder at vokse. Ved at jeg til den første scanning vil blive skuffet hvis der ikke er noget at se selvom jeg siger til mig selv at jeg ikke skal forvente noget. Nu må jeg se. Jeg vil prøve at holde mig selv i snor og se hvad skæbnen bringer. Glæder mig, for om ikke andet så forsøger jeg. Har brug for det endelige svar, kan det lade sig gøre eller kan det ikke. Kan næsten ikke holde til uvisheden mere. Uvisheden om jeg kan få børn eller ej. Tror at selvom det måske viser sig efter forsøg på forsøg at der ikke er noget at gøre, at så vil jeg få en ro inden i fordi jeg ved jeg har prøvet. Nu er er kun uvisheden, mine chancer er små men håbet er der. Jeg er nødt til at prøve at give behandlingen en chance og forhåbentligt er 2013 året hvor det lykkes :D Kryds gerne fingrene for mig. Bare en lille reaktion på behandlingen ville være rigtigt rar :)
  11. Jeg læste en masse om metformin da jeg startede herinde i babyforum. Jeg spurgte min gyn om det ville kunne hjælpe mig. Han udskrev det til mig fordi jeg da gerne måtte prøve det, men han mente ikke at effekten ville være så stor. På det tidspunkt var jeg også lige startet på p piller fordi første hormonforsøg slet ikke virkede. Han mente at p pillerne er meget meget mere effektive end metformin. Jeg blev også lidt skræmt af at nærstudere info om metformin. Jeg havde købt pillerne men besluttede at vente til jeg vidste om det var nødvendigt, p pillerne skulle jo være effektive nok i sig selv så tænkte jeg ville give dem en chance først. Jeg har altid haft det godt med det p pille mærke og hvis chancerne alligevel var bedre med p piller så ville jeg starte der. Ønsker så lidt medicin som muligt, dog vil jeg jo også rigtigt gerne være gravid. Men nu starter jeg på pergotime i morgen så får vi se. Skal til scanning fredag i næste uge på 11. dagen. En dag før tid da det jo ellers er weekend. Er virkelig spændt. Tør ikke rigtigt håbe på noget og alligevel håber jeg helt vildt. Men prøver at beherske mig. Er jo ikke engang startet på pergotime endnu. Men tror jeg ender med at blive mega skuffet hvis der ikke sker noget som helst. Sidst skete der jo absolut intet men det er over et år siden og der havde jeg holdt et års pause med p pillerne fordi jeg jo prøvede at blive gravid. Men min PCOS er så slem at jeg hverken har ÆL eller mens. Så det år var faktisk bare en dum ide, men det kunne jeg jo ikke vide, anede ikke jeg havde PCOS til trods for at jeg hele mit liv har haft symptomerne og har været hos 117 forskellige gynækologer der ikke har vidst noget som helst. Min mens er meget voldsom denne gang, ved ikk om det er et godt tegn. I gamle dage var den meget voldsom men det sidste år har den været meget afdæmpet. Mange dage som altid men har ikke blødt mere end alm mennesker. Men denne gang nærmer jeg mig gamle dage. Aner ikke om det er godt eller skidt? Glæder mig bare til at starte op på pergotime i morgen. Er spændt på om jeg får nogen bivirkninger. Sidst fik jeg hedeture som jeg har haft med mig lige siden, har altid været en frossenpind, men efter pergotime een gang for over et år siden så har jeg været nærmest kureret, har det ofte alt alt for varmt. Så noget kom der ud af det den gang kan man sige hihi, bare ikke nogen æg der voksede overhovedet og det var jo ligesom det der var meningen :) Jeg skal lige have fundet ud af hvordan jeg skal tage pillerne, kan ikke huske hvad jeg gjorde sidst, ved bare det er 1 pille 2 gange dagligt. Får du kun metformin sammen med kost og motion? Ingen hormoner? Hvordan fungerer det med KISS kost for dig? Jeg prøver men hold op jeg savner brød og sukker. Men i dag vil jeg bage brød uden mel, bare af nødder og kerner, ingen korn. Vidste ikke at metformin skulle mindske kræft, det er da en super god viden! Det er den ondeste sygdom! Så alt der kan hjælpe i forhold til det er jo fantastisk :)
  12. Der er en anden artikel på autostol.dk. Den giver ikke svar ang de nye regler, men giver lidt mere info om autostoles sikkerhed osv. Se artiklen her http://www.autostol.dk/blog/mavepudesystemet-fra-kiddy-og-cybex-er-det-farligt/
  13. Artiklen var ikke så præcis, men da den blev skrevet var reglerne jo heller ikke vedtaget, så det har nok ikke været så nemt for den der skrev den. Synes det er rart at vide der kommer til at ske en ændring, selvom man endnu ikke ved hvad den bliver helt præcist. Jeg kan ikke se hvornår artiklen er fra, men kommentarerne er fra efteråret så der er vel der den er skrevet? Jeg ville tolke det som gætterier men at det nok ender med at nye stole ikke kan godkendes hvis de ikke kan bagud vendes, men at stole der har været i handlen op til de nye regler stadig vil kunne bruges i en overgangsperiode. Der står jo som sagt i artiklen at reglerne ikke er vedtaget endnu men at de vil skrive mere om reglerne når de ved mere/reglerne er blevet vedtaget. Så indtil da går jeg ud fra at man kan gøre som man plejer og at det er smart at købe en bagud vendt stol hvis man køber ny. Ved godt problemet lidt er at der ikke er så mange stole der kan det. Men så længe der ikke er vedtaget nye regler kan man jo ikke rigtigt gøre så meget andet end at gætte og vente. Hvis det var meningen at reglerne skulle træde i kraft 1. januar i år men at de ikke kunne få reglerne klar til det, så går der nok lidt tid før de regler kommer. Lød i artiklen som om de forskellige lande slet ikke var enige, så jeg tænker det godt kan ende med at trække ud med at få lavet de regler. Hvis man nærstuderer overskriften så står der også (UDSAT) i parentes til sidst. Så det er ikke noget der er sket eller sker LIGE nu :) Tror det bedste man kan gøre er at holde øje med den hjemmeside artiklen ligger på, lyder som om de gør hvad de kan der for at være up to date med de nyeste regler.
  14. Det er altså lidt sjovt som man har forskellige opfattelser af navne. Mange af de navne I nævner her i tråden som specielle er meget normale navne i min verden. Det har nok en del at gøre med hvor man er opvokset og hvor gammel man er? :)
  15. Camilla og Barbamama, jeg har fulgt meget med i jeres ble tråde da i var gravide, men har holdt en lille pause herinde fra. Hvor meget er i endt med at investere på bleer indtil videre? Og er det noget der så holder resten af drengenes ble tid eller skal i købe løbene? Jeg læste rigtigt meget om stofbleer for noget tid siden fordi jeg var sikker på at det var det jeg ville vælge når jeg blev gravid. Jeg synes bare det blev en jungle og et meget dyrt projekt! Det med at være billigere end papir var ikke et argument der holdt hvis man feks køber bleer i aldi. Men nu er der jo andre grunde end økonomi når man vælger stof. Mit regnestykke med stofbleer løb bare virkelig højt op, så droppede at forske mere i det da jeg jo alligevel ikke var gravid endnu på det tidspunkt. Men kan alligevel ikke glemme tanken om stofbleer helt alligevel. Så nu hvor i er kommet godt i gang med at bruge bleerne kunne det være super rart med en update på budget og funktionalitet. Lyder som om det går super fint med at bruge stof for jer. Men er der nogle bleer i IKKE vil anbefale? Eller noget i ville ønske i havde vidst inden i startede? Noget i ville gøre om hvis i kunne? Som en tidligere skrev så er det dejligt at høre rigtige mennesker rigtige erfaringer :)
  16. Når man tuder rørt hver gang man ser en baby eller læser reklamen fra kvickly med tilbud på babytøj... ? Når man forestiller sig hvordan ens mand ville se ud med vores barn liggende på sin mave.... ?
  17. Tillykke! Jeg ser også to streger på begge test på begge billeder så mon ikke den er god nok :)
  18. Jeg synes klart du skal beholde din tid på klinikken! Hvis cyklus er længere end 35 dage er der med sikkerhed noget galt med ægløsningen! Så det er bare med at få tjekket op på hvad der er galt. Jeg er selv i behandling pga PCOS. Jeg får aldrig menstruation. Jeg får den kun hvis jeg tager p piller og det er jo bare en kunstig menstruation. Jeg har ingen ægløsning. Jeg har lige læst en masse fordi jeg lige er startet op på hormoner igen, I mine infobøger fra min gynækolog ang. barnløshed, står der at cyklus helst skal være 28 dage, men max 35. Den må gerne være op til 35 men ikke mere end det. Hvis den er længere end det er der med sikkerhed noget galt. Så er det bare en menstruation det kommer fordi kroppen er forvirret, ikke fordi der har været ægløsning. Det er jo ikke sikkert det er noget alvorligt, kan være en enkel lille ting der skal til, kan også være din krop bare har brug for tid. Men hvis jeg var dig ville jeg blive undersøgt så jeg kunne få sikkerhed omkring hvad der sker. At der er noget galt er jo ikke ensbetydende med at man aldrig kan få børn. Men når man gerne vil have børn så er der mange følelser indblandet. Det er rart at vide hvordan tingene forholder sig så man ikke er nervøs uden grund eller stresser over at der ikke sker noget hvis der er en naturlig forklaring som det er nemt at gøre noget ved. Om ikke andet vil jeg hellere kende sandheden. Så jeg synes klart du skal holde ved din tid evt også få din mand kigget efter. Så har i det rigtige grundlag at starte Projekt Baby op på :) Held og lykke med både PB og undersøgelserne :) Må 2013 være året hvor det lykkes for os :)
  19. Min mens. kom endelig her til aften. Den skulle have været der søndag, men kom først mandag aften 19.30. Lidt irriterende for så kan jeg ikke tælle mandag med som første cyklusdag og skal derfor først starte på pergotime torsdag. Men måske det bare er et godt tegn at min mens ikke kommer på klokkeslet mere, at min krop har sin egen mening der tæller højere end p pillerne tyder jo på at min pcos er blevet mindre, så selvom det er irriterende at den ikke kom til tiden er det måske et godt tegn. Nu er den her i hvert fald og det er jo det vigtige. Så torsdag står den på pergotime start, så er der kun tilbage at håbe jeg ikke får nogen bivirkninger og at hormonerne virker! jeg husker ikke andet end hedeture fra sidst, så håber jeg heller ikke får nogen gener denne gang. Dog må det gerne virke denne gang, jeg fik jo slet ingen reaktion sidst :( Men jeg krydser fingre og håber, samtidigt med at jeg ikke sætter næsen alt for højt op. Blev SÅ skuffet sidst.
  20. Tak for de søde ord. Du har helt ret i at et negativt resultat med pergotime ikke er ensbetydende med at det slet ikke kan lykkes på nogen måde. Kan se i min lille bog fra gynækologen at ca. 25 % slet ikke reagerer på pergotime. Alligevel var det virkelig svært at holde på håbet sidste gang hvor der slet ingen reaktion var. Jeg håber at P pillerne har gjort en forskel. Min gyn siger at p piller øger chancerne rigtigt meget. Jeg tager ikke metformin, jeg har dog en pakke liggende jeg kunne starte på. Men metformin er jo skrap medicin at tage hvis det ikke er nødvendigt. Så nu forsøger jeg med pergotime igen efter en lang periode med p piller. Hvis p pillerne ikke har ændret noget så kan det være jeg starter op på metforminen. Umiddelbart vil jeg helst undvære den, men kan jo være det bliver nødvendigt. Min gyn har forberedt mig på at jeg nok regne med at skulle have sprøjter i stedet, som feks. puregon. Men nu giver jeg lige pergotimen en chance mere. Kunne jo være der skete mirakler :D Man har lov at håbe, og ellers er der jo som du siger håb endnu da der stadig er uprøvede muligheder. Jeg har ikke fået min mens endnu, den skulle ellers have været kommet idag. I gamle dage kom den på klokkeslet når jeg stoppede med p pillerne, men det har ændret sig. Men jeg har haft mega hovedpine hele aftenen og som jeg sidder og skriver nu får jeg mega kvalme og mavesmerter, så noget kunne tyde på at jeg burde finde et bind frem og kravle under min dyne. Ligge ned skal jeg ihvertfald, puuha får det godt nok skidt :( Magter ikke rigtigt en slem omgang, men det kan jeg jo desværre ikke bestemme selv, og man ved jo det går over igen efter de 8-9 dage så jeg overlever vel ;) Om ikke andet så betyder 3. dagen at jeg kan starte med pergotimen og det er jo en god ting :) Sov godt.
  21. Tillykke tillykke tillykke!!! Går alt stadig godt? Hvordan har du det nu både fysisk og psykisk? Sådan helt lavpramtisk, hvor i landet ligger IVF syd? Fyn? Jeg er selv fra Nordsjælland og bruger en privat klinik så kender ikke så meget til systemet rundt omkring :) Men et sted der er leveringsdygtige i små mirakler er da værd at kende :)
  22. . Hvor er det bare en fantastisk historie! Skønt at høre at det kan lykkes selvom alle odds umiddelbart er imod en. Kæmpe tillykke til jer, både med jeres pige og tvillingerne på vej! Jeres historie giver også mig håb, vores historie er omvendt, det er mig der ikke kan få børn, men heldigvis fejler min man intet, alt er perfekt hos ham. Men hvis det kan lykkes for jer så kan det vel også og os :)
  23. Soya er lavet af soyabønner!! Ikke af hverken frisk eller rådden fisk. Soya har intet med fisk at gøre, det er en bælgfrugt!! Lige som røde bønner, kidney bønner osv... Soya er super sundt hvis man kan tåle det, selv er jeg super allergisk over for soya hvilket er super ærgerligt når du det er super nærende og faktisk også er tilsat næsten alt mad efterhånden, selv flødeboller :(
  24. Min situation er ikke helt den samme, men jeg kan alligevel godt sætte mig ind i din situation. Tror følelserne er lidt de samme selvom situationen ikke helt er. Hos os er det mig der ikke kan få børn, jeg har PCOS og har inten ægløsning eller menstruation så jeg skal igennem hormonbehandlinger som forhåbentligt kan give mit mit ønskebarn. Min mand er noget ældre end mig, en hel del faktisk. Til trods for det fejler hans evne til at få børn ikke noget. Det er jo kun godt, det er rigeligt at jeg har problemer med det. Min mand har en datter fra et tidligere forhold og er lidt svingende omkring om han ønsker et barn mere. Hans datter er voksen og er selv blevet så gammel at hun snakker om at få børn! For mig er det super svært ikke at kunne blive gravid af naturens vej. Tror at det både er min mands alder, det at han allerede har et barn og at det er så "besværligt" som det er, der gør at han svæver lidt ang. at sige til eller fra mht min babydrøm. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre hvis han klart afviste det. Vi snakkede om det i starten af vores forhold hvor han gerne ville have børn, som tiden er gået virker han mere svævende. Han har aldrig som sådan drømt om børn, det var ikke planlagt at han skulle være far. Men når det er sagt så er han også den mest pylrede far, han elsker din datter og vil gøre alt for hende. Jeg er sikker på han vil få det på samme måde hvis jeg bliver gravid. Jeg er bare ked af at det ikke er en drøm der fylder lige meget hos os begge. Og så HAR han jo prøvet det før. Jeg ville ønske vi kunne dele oplevelsen sammen. Godt nok er det længe siden han oplevede det sidst og han er jo et helt andet sted i sit liv nu. Men alligevel, den forskel der kommer mellem os, fordi han har prøvet det, den er rigtigt ubehagelig. Endnu værre bliver det af at hans datter jo selv vil have børn meget snart. Hun lægger ikke skjul på at hun ikke bryder sig om at hendes far har en så ung "kone". Med tiden er hun åbnet meget mere op for mig, tror egentligt godt hun kan lide mig som person nu, hun bryder sig bare ikke om at jeg lever sammen med hendes far. Hun kan slet ikke acceptere tanken om at vi kunne finde på at få et barn sammen. Det gør ondt at hun har det sådan, og hun lægger på ingen måde skjul på det. Jeg ved ikke hvor meget det påvirker min mand at hun mener sådan. Dog er jeg sikker på at hvis han først bliver morfar så mister han al lyst til at blive far en gang til. Jeg ville så gerne at vi kunne få vores barn før hun får sit. Jeg vil rigtigt gerne være bonus mormor, men jeg vil også rigtigt gerne være mor. Jeg er bange for at jeg vil have svært ved at glæde mig 100% over hendes barn før jeg 100% ved om jeg selv kan få. Hvis det nu viser sig at det slet ikke kan lade sig gøre, så må jeg nøjes med at glæde mig over de børn der med tiden kommer i min familie. Men jeg vil rigtigt gerne være igennem den proces før der kommer børnebørn ind i billedet. Jeg synes der er mange følelser man ikke kan dele med nogen fordi de er så tabubelagte. Tror bare det med børn er så ømt et emne, det er ikke nemt, end ikke hvis alt gik efter drømmen. Jeg synes jo længere tid man går og tænker over tingene jo mere vanvittig bliver man, der dukker mange flere ting op end der var til at starte med. Feks. har jeg tænkt rigtigt meget over den sidste tid om jeg overhovedet skal have børn. Alle de argumenter man kan finde imod. Totalt tosset for det er den eneste ting jeg altid har drømt om - børn. Tror det er en forsvarsmekanisme i psyken. Det er nemmere at beslutte at man ikke ønsker at få nogen end det er at gå ind i den kamp det kan være at få dem og ende i et nederlag fordi man ikke kan få nogen når det kommer til stykket. Jeg tror bare at jeg personligt vil fortryde til evig tid hvis jeg ikke prøvede. Alle de tanker om ting der er besværlige eller tanker om alle de ting man kan hvis man ikke har børn, tror kun de kommer af frygten for ikke at lykkes med det der er den aller største drøm. Jeg ved ikke om frygten for ikke at kunne få et barn med din mand ligger gemt inde i det med at han har børn i forvejen. Det at se hans børn er svært hvis han ikke kan give dig et barn. Tror at hvis du først har jeres fælles barn i armene så forsvinder den følelse du beskriver. Tror også at hvis det værste skulle ske og det viser sig gennem mange forsøg at i bare ikke kan, så tror jeg også følelsen af at der er forskel på dine og mine og vores forsvinder. Jeg ved det selvfølgelig ikke, tænker bare at det er frygte for ikke at nå drømmen der kommer snigende alle steder den kan. Det er den der uvished der er dræberen. Hvis man nu bare kendte svarene på hvad der sker om man kan få drømmebarnet eller ej, så ville det være meget nemmere. Det ville da være forfærdeligt ikke at kunne!! Jeg aner ikke hvordan jeg skulle takle det. Men så ville jeg trods alt have vished og hvide hvad jeg havde at forholde mig til. Uvidenhed gør vanvittig. Specielt når det handler om noget der betyder så meget som at få et barn!
  25. Jeg synes det er en rigtigt god bog. Jeg har haft lånt den på biblioteket en del gange og har så nu købt den så jeg har den selv. Når aldrig at læse alt det jeg gerne vil når jeg kun har bogen en måned, men er jo også dumt at købe en bog man ikke ved om man er glad for. Jeg synes selv det er rigtigt svært at følge den PCOS venlige kost. Jeg savner mange ting, mange ting med stivelse. Jeg har andre udfordringer end PCOS, har også en mave der ikke tåler hvad som helst. Så jeg kan ikke bare spise efter KISS kostens principper 100%. men jeg har prøvet at tage bidder af det ind langsomt. Det med fra den ene dag til den anden dur ikke så godt for mig. Men lidt af gangen. Feks prøver jeg at få mere fedt og proteiner ind, men specielt fedtet er svært synes jeg. For det skal jo også være det rigtige fedt. Jeg tror på at kosten kan have rigtigt meget at sige, og om ikke andet så er der ikke noget i KISS kosten der skader kroppen som mange andre diæter kan gøre. Jeg har dog ikke købt bogen kun pga kosten. Der står mange ting om det at ville være gravid og om at være det. Mange gode info jeg ikke kendte før. Så jeg kan også sagtens anbefale bogen, selvom jeg endnu ikke selv har haft held til at blive gravid. Men selvom det værste skulle ske og man ikke bliver gravid så kan man da i det mindste få en sundere krop af det og det kan vi alle vel bruge :) En anden bog der er rigtigt god som jeg også låner igen og igen og skal have købt: Fra barnløs til frugtbar - spis dig ud af PCOS. Den bog er rigtigt god også. Den minder lidt om Spis dig gravid bogen, men de er forskellige og elsker begge bøger. Ved ikke hvilken jeg ville vælge hvis jeg kun måtte bruge een bog. Så den kan også anbefales!