PiaColette

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    61
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af PiaColette

  1. Halløj :) Så er der ikke længe til at Gaia skal være en vuggestue-pige ;) Vi er inviteret ned til møde om 14 dage hvor vi også skal være med til at fejre fødselsdag for et af børnene dernede - det bliver bare så hyggeligt! Til det møde får vi helt sikkert at vide hvad hun skal have med, men hvad er jeres erfaringer? Vi har købt noget regntøj og gummistøvler så hun kan sidde bag på cyklen i al slags vejr. HOV - iøvrigt - hvornår begyndte i at cykle med jeres små? hejsa;)
  2. Er der nogle der har hørt om noget natur produkt halløj som man kan give børn der er vuggestue/børnehavealder, for at forebygge alt for mange sygdomme? Og hvor gamle skal de mon være for at få det? Kan dælme ikke huske hvad det hedder! Nogle erfaringer? :)
  3. Vi gjorde det til en vane, at hver gang vi lagde hende lagde vi hende på maven. Så vendte vi hende bare når hun ikke gad mere. Men på den måde lå hun rigtig mange gange om dagen lidt på maven og blev rigtig glad for det.
  4. Halløj Jeg fødte med voldsom bækkenløsning. jeg fik løsnet hinder hod jordemoder 2 dage før fødsel og blev sat i gang for at aflaste mig bækken. Igangsætningen bestod af en stikpille om aftenen og jeg fik taget vandet næste morgen - det var nok til at mine veer selv gik i gang og fødslen forløb helt naturligt. Nogle jordemødre tillader ikke, at man føder i vand når kvinden har bækkenløsning, da de er bange for, at man ikke kan komme hurtigt nok op af karret hvis situationen kræver det (de må af hensyn til deres arbejdsstilling ikke hjælpe én med det). Min jordemoder var dog med på den da hun mente vandet kunne hjælpe mig. Jeg vil rigtig meget anbefale dig at komme i vand - måske bare under ve arbejdet da du meget lettere kan vende og dreje dig så du kan arbejde med veerne. Det varme vand var dejligt lindrende! Jeg selv var hundrede år om at vende mig i sengen derhjemme (kender du det <_< ?), så ville slet ikke kunne skifte stilling på et fødeleje med veer, kvalme osv. Jeg ved ikke om bækkenløsningen gjorde fødslen nemmere, men alt gik i hvert fald rigtig fint og jeg fødte uden smertelindring. Selvfølgelig gjorde det ondt i skambenet og bækkenet, men jeg tror ikke det var hverken mere eller mindre end hvis jeg ikke havde haft bækkenløsning. Det skal nok gå rigtig fint for dig! Glæd dig og rigtig meget held og lykke med din baby! :goodluck
  5. Du er en skrapsak Anna :) meget inspirerende...skal da prøve laksepaté! Kram
  6. Gaia har endnu ikke i en alder af 8 mdr prøvet at få færdiglavet mad. Jeg har lavet grød, mos og små retter selv hele tiden og jeg syntes ikke det tager så lang tid. På den måde ved vi hvad hun får og sparer en masse penge som vi sagtens kan bruge på noget andet.... :whistling
  7. Hæ hæ lyder ikke rart, men fedt du lige testede på dig selv. Jeg har prøvet at give hende 2 gange nu og de ryger da ned når bare der er en mundfuld grød lige i kølvandet ;)
  8. Her har vi haft kogt kartoffel/gulerod og ærter sammen og blendet og det var et hit. Du kan også prøve med pastinak for variationens skyld. Af frugtmos hitter æble/pære, pære/mango, æble/brombær...anything faktisk. Vi bruger det som topping ovenpå grød. :mam
  9. Gaia skal starte som vuggestue pige d. 1/9. Hvordan har jeres indkøringsperiode været? Over hvor mange dage? Og hvilke reaktioner kom der fra de små? Gaia vil være 9 mdr når hun starter.
  10. Gaia havde armygrøn afføring i lang tid og det var bare helt fint sagde sundhedsplejersken. Hendes blev aldrig rigtig remoladegult trods hun blev ammet og fik mme....mærkeligt barn :) hi hi
  11. Gaias falde af efter en god uges tid. Den hang kun i en lille synd hudflage de sidste dage.
  12. Gaia havde et ekstremt suttebehov og hun fik en sut allerede 2-3 dage gammel. I starten kunne hun ikke holde den i munden så der måtte vi støtte den lidt. Efter et par dage kom jeg i tanke om, at jeg selv og min lillebror altid har haft en nulleklud trukket igennem sutten og det hjalp Gaia til at kunen holde den i munden. Desuden syntes hun vist også at det er super dejligt at nuldre næse med den bløde klud :) Forestiller mig, at når hun skal vænnes fra sutten så beholder hun kluden.
  13. Gaia er nu 12 uger. Hun er nem at have med at gøre og vi har en god rytme. Inden jeg fik hende havde jeg forestillet mig, at vi ville have hende meget med ude; på besøg hos familie og venner, på handletur i storcenteret mm. Nu kan jeg slet ikke overskue at skulle planlægge det, fordi jeg hele tiden tænker på konsekvensen af at bryde hendes rytme! Min mand siger, at jeg bekymrer mig for meget om noget jeg ikke ved om er et problem - men jeg er bare virkelig ikke god til det. Vi har derfor ikke været så meget afsted med hende endnu. Vil rigtig gerne øve mig i det, for er også lidt bims af at være så meget hjemme og lave det samme dag ud og dag ind. Har i haft det ligesådan? Hvor meget var i ude med jeres baby i starten? Nogle gode fifs til at kunne tage det mere roligt mht udflugter?
  14. Når din datter er så lille vil jeg anbefale en strækvikle der støtter hele babys ryg uden at belaste. Babys hoved er tungt og bærer du i en bæresele kommer al vægten til at påvirke hele babys ryg ligesom det kan være angstprovokerende for små børn at deres ben dingler frit i luften. (det samme ses når de bliver store nok til at sidde i indkøbskurv - de fleste vil hellere sidde nede i kurven end at have benene dinglende frit) I strækviklen er hele baby pakket tæt ind til dig som i livmoderen og der er flere forskellige måder at bære på så viklen "vokser" med barnet. Du får selv en fantastisk støtte på hele ryggen så du undgår at gå at spænde og få ondt. Det kan se indvilet ud at få den på de første gange men man lærer det hurtigt! God fornøjelse med det!
  15. Vi mødes 1 x om ugen på skift hos os og af og til tager vi ud og laver noget: Planlægger en fælles gåtur eller som på tirsdag hvor vi skal på baby picnic. Det er meget rart at komme ud og se lidt andet end de samme stuer hele tiden.
  16. Torsdag aften d. 9/12 var vi på hospitalet og få lagt en stikpille. Jeg skulle sættes i gang da jeg den sidste tid i graviditeten havde haft voldsom bækkenløsning. Det var så slemt til sidst, at jeg gik og faldt derhjemme med min store mave og endte på krykker for at aflaste. Det var bare ret upraktisk, da vores lejlighed er i flere plan med en masse trapper. Da jeg fik lagt stikpillen havde min krop allerede gjort klar til fødsel. Jeg var 2 cm åben og havde næsten ingen livmoderhals tilbage. (Fik løsnet hinder hos jordmoder dagen før og det satte skub i sagerne). Fredag morgen kl.:8.00 skulle vi møde ind på svanger gangen og se effekten af pillen og evt tage vandet hvis min krop var klar. Min søde Jordemoder Guri, havde byttet sig til en 12 timers vagt, så hun kunne føde sammen med os. Så vi samlede hende op på Vordingborg station om morgenen og kørte hende med på sygehuset. Her havde hun ringet ind tidligt om morgenen, og arrangeret, at hun kunne følge med os på svanger gangen hvor jeg skulle have taget vandet og kørt CTG. Bagefter ville hun følge os på fødegangen og fortsætte forløbet med os derovre, imens én af hendes kolleger afløste for hende på svanger gangen. Normalt får man én jordemoder på svanger og en ny på fødegangen. Men sådan ville Guri ikke have det! Hun var der fra start til slut og min mor kørte hende hjem til Vordingborg om aftenen kl.:20.00. Er det en sej jordemoder eller hvad!? På svanger var mine veer allerede i gang og der blev rigtig sat skub i sagerne, da Guri tog vandet. Jeg havde selvfølgelig håber på en så naturlig fødsel som muligt, og frygtede ve stimulerende drop. Både fordi jeg ikke bryder mig om medicin, men også fordi jeg i kraft af et drop ville blive nød til at blive på ”landjorden” og ikke kunne komme i vand som jeg havde ønsket. Heldigvis var min krop god til selv at lave rigtig gode veer så jeg slap for droppet! Efter 1 ½ time på svanger trillede vi over på fødegangen hvor Guri med det samme fik fyldt fødekaret op og jeg plumpede i (efter et effektivt lavement). Vandet var fantastisk og jeg kunne for første gang i lang bevæge mig forholdsvist ubesværet rundt. Jeg brugte afspændings- og vejrtrækningsteknikkerne fra yoga og lukkede totalt af for alt omkring mig. Den eneste jeg kunne høre og fornemme hele tiden var Jesper, der bare var lige i nærheden hele tiden. Når jeg rakte en hånd frem var der straks en hånd at holde i, sagde jeg vand kom der vand, når jeg skiftede stilling flyttede Jesper med og han var klar med den oppustelige pude, læbepomade, rolig omsorg og skærmede mig for uro ved at minde de andre om at være stille, han huskede alle de ting vi havde snakket om og var den bedste smertelindring, støtte, motivator og ven i en enormt krævende situation, som jeg overhovedet kunne ønske mig. Da Jesper på et tidspunkt under udvidelsesfasen skulle på toilettet og have en hurtig bid mad, (han var kun væk 10 min.), gjorde veerne mere end dobbelt så ondt. Det bekræfter bare, at ”kærlighedshormonet” der udløses, når man er tæt med den man elsker, er en undervurderet smertelindring. Guri holdt sig på afstand og lod egentlig Jesper og jeg klare meget af arbejdet selv. Selvfølgelig var hun yderst professionel og holdt godt øje med os, tjekkede hyppigt Gaias hjertelyd og fulgte med i hvordan jeg udvidede mig, hun smurte rigeligt med olie i og omkring skedeåbningen og på Gaias hoved da vi skulle til at presse hende ud og hun kom med gode forslag til, hvilke stillinger der ville hjælpe Gaia bedst på vej. Jeg pressede ½ siddende, på hug, stående og på alle 4, på hug med det ene ben ude til siden og liggende på siden. Når jeg skriver, at ”vi” skulle presse hende ud, er det fordi, jeg virkelig havde en fornemmelse af, at det var noget Jesper og jeg gjorde sammen. Det fine ved min jordmoder var, at hun var tilpas ”på afstand” til, at jeg fik en fornemmelse af, at det vi var i gang med, var noget Jesper og jeg også ville kunne klare, uden hun var der. Da Gaia var lige ved at være ude, måtte jeg ikke presse det sidste. Faktisk holdt Guri imod, for når der fødes under vand skal hele barnet fødes i én ve. Så Gaia stod med hovedet halvt født mens jeg bare ventede og ventede på den sidste ve, så jeg kunne give lods! Det holdt altså lidt hårdt! Men så kom hun, Guri vendte hende rundt i vandet og hun svømmede selv halvt op på min mave. Så kunne jeg selv tage hende helt op på brystet hvor hun skreg med det sammen. Vi blev pakket ind i varme håndklæder og vandet i karret lukket ud. Jeg fødte moderkagen i karret, mens Jesper holdt Gaia og jeg blev spulet over med dejligt varmt vand….og SÅ begyndte jeg at ryste – HELT VILDT – som epileptisk anfald. Det stod på 5-10 min og jeg fik lidt chokolade og noget at drikke, hvilket hjalp. Da jeg var tørret kom jeg op på fødelejet og fik Gaia over på brystet hvor hun lå hud mod hud og jeg rigtig kunne se hende. Guri undersøgte mig og fandt ud af, at jeg slet ikke var gået i stykker. Som hun sagde:”…du er én ud af hundrede!” Tror jeg kan takke vandet og alt det olie hun smurte mig med for det. Så fik vi mad, flag og drikkelse ind og Guri undersøgte Gaia som scorede top i Apgar testen. Hun vejede 3300 g og var 50 cm lang. Min Mor kom halvt inde i fødslen. Hun var observerende, holdt mit ene ben og hjalp med praktiske ting undervejs. Bla. havde hun opgaven med at tage billeder og hvis Jesper blev dårlig undervejs (han har svært ved blod) skulle hun afløse ham. Heldigvis blev det ikke nødvendigt, for Jesper var bare så sej! Min Mor fik en kæmpe oplevelse og fik lov at klippe navlestrengen, da hverken Jesper eller jeg selv var særlig interesseret i det. Jeg var virkelig glad for hun var der og hun fik oplevelsen. Jeg var selv med til min lillebrors fødsel og ville gerne ”gøre gengæld”. Desuden fik en falckredder elev lov at være med på en kigger, såfremt han holdt sig helt stille og observerende i baggrunden. Tror også han fik én på opleveren til hans første yoga-vand-fødsel. :loveshower
  17. Gaia kunne også blive rigtig urolig - typisk hvis der havde været for meget aktion på og hun var blevet stimuleret for meget eller hvis der var en bøvs på tværs. Det hjalp at gå med hende til luften kom ud og så kunne hun spise lidt til og falde i søvn.
  18. Da Gaia var hels spæd syntes jeg hele dagen gik med at amme og sidde med hende i favnen :) Et godt råd! Gaia kan være vågen flere timer i træk og når hun er puslet, har spist, fået mange kys osv så bruger jeg tiden på praktiske ting så jeg kan hvile mig mens hun sover. Hun syntes det er en fest at ligge i en bunke vasketøj mens jeg lægger det sammen og finder det meget interessant, at nedstire mig mens jeg spiser frokost osv. I starten gjorde jeg de ting når hun var puttet, men fandt hurtigt ud af, at man sagtens kan lave ting mens baby er vågen. Vi købte "babykalenderen" og den brugte jeg rigtig meget i starten til at få et overblik over noget der mindede om en rytme i hendes dage. Som der er skrevet tidligere er en god rytme alfa og omega og giver både baby og dig en bedre dag og nat. Ønsker dig alt mulig held og lykke.
  19. Neej hvor sjovt - vores hedder også nuller! Vi bruger en alm stofble der er vasket mange mange gange så den er rigtig blød - og den er altid bedst når den virkelig trænger til at blive vasket igen :D
  20. Vi er tilbudt plads til Gaia i vuggestue pr 1/9 hvor hun er lidt over 9 mdr. Vi har drøftet frem og tilbage og er kommet frem til at vi takker ja til pladsen. Hvilke erfaringer har i med vuggestue? Der er jo altid fordele og ulemper ved alt - håber lidt på nogle positive tilbagemeldinger nu hvor beslutningen er taget :)
  21. Jeg ammede Gaia og fik mens 1 x ca 1 mdr efter fødslen - så holdt det en lang pause på nogle måneder og er nu tilbage og regelmæssigt igen. I takt med at jeg fik mens igen gik amningen i stå. Det var ligesom om hun ike kunne li´ mælken.
  22. Vi blev skrevet op allerede få dage efter hun var født og blev skrevet op til samtlige pasningstilbud i kommunen - også nogle private. Blev ringet op for et par dage siden at vi kunne få hende i vuggestue (byens eneste kommunale) pr 1/9. Er blevet enige om at vi takker ja til den plads frem for til en dagplejeplads. jeg var nede og få en rundvisning samme dag de ringede og det var fint lige at få et billede på hvilke rammer ens barn skal færdes i. Nogle ting var slidte men de havde fin lejeplads og ungerne er jo ligeglade om stolene er blevet brugt til et hav af unger før dem :) Det vigtigste for mig var, at personalet virkede søde og der var en rar stemning. :)
  23. Hej! Nogle der ved hvilke isterningbakker der egner sig til frysning af varm babymad? Ved at det ikke er alle plastformer der egner sig til at hælde varme ting i, da plasten afgiver ting og sager til maden. Hvis nogle ligger inde med gode fifs til nem og sund hjemmelavet babymos er jeg lutter øre!
  24. Super! Tak for det! :balloons
  25. Hejsa. Vi skal navngive vores datter først i April. Da der ikke skal være en kirkelig ceremoni efterlyser jeg gode ideer til at gøre noget særligt ud af festen. Gode ideer efterlyses! :balloon