Sunspirit

Ah, ja det var jo meningen jeg skulle have været herinde direkte efter bryllupet, men baby lod vente på sig :rolleyes

Tillykke :loveshower Jeg har også lige testet positiv og er nervøs for - ja alle de ting jeg nu forestiller mig kan gå galt de første 3 måneder :rolleyes

Haha, :P hvem er du inde fra Bryllupsklar ? Og nej bliver nok ikke til en middelalderbaby, men kan da godt være jeg skal oprette en tråd :)

Tark :yay

Så tør jeg godt skrive at jeg er :gravid :) to positive teste, tager en igen i morgen for en sikkerhedsskyld, men den anden streg er kun blevet tydligere, så jeg vover at fejre det. :glad

Hehe, ja men det var næsten for godt til at være sandt. Har dog senere læst at de kramper jeg fik, på den tid i cyklus jeg fik den er et ret sikkert tegn. :D men tak. føler jeg kan trække vejret for den første gang i 2 år.

Hvor er søde og dejlige alle sammen, tak for lykønskningerne :yay Tog endnu en test her til morgen og der kan vist ikke rigtig være nogen tvivl. Er stadig sindssygt nervøs for fx graviditet uden for livmoderen, eller bare at der er en kromosom fejl. Efter vores forløb vil det bare være ubærligt at skulle abortere. (Det er jo i sig selv en forfærdelig ting at en graviditet må stoppes.) Ja jeg er lidt overforsigtig, men også helt vildt lykkelig

Tak alle sammen :loveshower tester igen i morgen for at være sikker, men efter de 5 min var den 2. streg ret så tydelig

Min man ventede også længe før han gik med til at blive testet, fordi han i virkeligheden godt vidste der var noget galt. Vi blev udredt på rigshospitalet og kom frem til at der simpelthen ikke var en eneste sædcelle, tog rigtig hårdt på ham og mig, men i dag er vi igang med behandling med donor, og tror muligvis det er lykkedes denne gang :) Er dejligt at I nyder hinanden og det kan være ret anstrengende at være igennem et fertilitetsforløb, så kan måske være en god ide at vente lidt endnu, hvis i bare gerne vil have tid sammen. :)

Jeg sidder bare og tuder, har lige vist den til manden og efter 2 års infertilitet er vi bare så højt oppe og ringe. :boo :7himmel Er bare ultra nervøs for at det er en GUL eller det er en falsk positiv eller at det er en biokemisk graviditet, kan ikke overskue hvis det slet ikke er rigtigt. Kan bare ikke være så heldig at første gang vi går over til donor insemination, så bliver jeg gravid!

Jeg blev insemineret forrige lørdag, altså 9 dage siden og lige siden inseminationen har jeg vågnet med menstruationssmerter næsten hver morgen. Jeg føler mig også meget varm hele tiden og har haft kvalme og halsbrand et par gange. Jeg kan altid mærke min ægløsning men denne gang er de små kramper bare blevet ved og ved. Synes det er mærkeligt og frustrerende, er der nogen der har oplevet noget ala det? Er vores første forsøg med donor efter 2 års infertilitet så er jo hyper fokuseret på hvad der sker i min krop 24/7 og ved slet ikke hvordan jeg skal læse det her.

Puha, det lyder som meget, når man kun lige er startet som vi er, :) håber det lykkedes næste gang så. Har ikke brugt babyklar så meget, men var meget på bryllupsklar. Var fedt altid at have nogen at snakke med om det. :)

Jeg skal teste på lørdag, den 4., uha, første gang i behandlingsregi :wacko

Tak, du er sød ! :kram ved ikke om du også går og håber, men i såfald ønsker jeg det samme for dig :)

Uha tror slet ikke jeg ville kunne holde ud at teste så meget. :blush De gange jeg har gjort det de sidste 2 år har været så skrækkelige hvergang den viste negativt. Ved også godt det er lidt naivt at håbe på det lykkedes første gang vi bruger donor, så jeg prøver ligesom at holde en passende level af forventning (hvilket i virkeligheden ikke holder fordi jeg alligevel tjekker hjemmesider og forums hele tiden :whistling ) I dag har mine kramper varet ved siden i morges, og føles meget som menstruation, så ligenu er håbet ikke så stort. Men det ville være fantastisk at se den positive test på lørdag.

Hm ja okay. Min krop har altid været meget følsom for påvirkninger, og det skulle ikke undre mig om den sprøjte så har drillet mig med de hormoner. Tror også det er fordi det er første gang, så er altid lidt nyt og stressende :prik Man kan jo håbe den er ude af mit system nu, men så er det muligvis menstruationen der spørger allerede. :blink Har fået at vide at det er sikrest at teste på 16. dagen af sygeplejersken og det er på mandag, men er fristet til at teste allerede lørdag, som jo er 14 dage efter insemination, hvis altså jeg ikke har fået mens inden.

Jo fik en ægløsningssprøjte, men var ikke klar over at den kunne give kramper i underlivet. Ved at man kan teste falsk positiv på grund af den, men er da tarveligt hvis den giver tegn som temperaturstigning m.m.

Tak for svaret :D Jeg har ikke fået hormoner i forbindelse med insemination, fordi jeg kun er 24 og jeg så sund ud, så det er derfor jeg undrer mig over at det føles anerledes end det plejer. Gør ikke voldsomt ondt, men er godt nok spændt på om jeg får min mens inden for de næste par dage. Det ene øjeblik tænker jeg at jeg i hvert fald ikke kan være gravid (ville også være for vildt i første forsøg, efter 2 års problemer) og det næste er der en lille spire af håb. Hader virkelig ventetiden, men min krop virker som om den har haft gang i et eller andet... har mest frygtet at jeg bare var småsyg eller andet.

Hej alle sammen Er lidt tid siden jeg skrev et indlæg herinde, om mig og min mands situation. Vi er nu kommet ind i systemet, men der går bare så forbandet lang tid mellem aftalerne på hospitalerne (vi bliver kastet rundt mellem Roskilde, Holbæk og Rigshospitalet), og selvom jeg har det okay og har accepteret den lange ventetid, så er min mand ved at gå i spåner. Det er hårdt at se ham sådan, for det er ligesom at se en mand vente på at få at vide om han skal hænges eller ej, mens vi overhovedet venter på at få ham undersøgt for hans ikke eksisiterende sædtal. Så jeg ville gerne sørge for at han fik noget psyokolog hjælp og det vil han også selv. Men han gider ingen kvinder, fordi han er træt af at de ikke fatter hvor meget det betyder for en mand når han ikke kan få børn, så ville høre om nogen kender en sympatisk mandlig psykolog?

Det må du meget gerne tak :kiss Vi bor ved Ringsted Handler rigtig meget om kemi med psykologer eller terapeuter og en selv, har snakket med nogen hvor man bare ikke kunne komme hurtigt nok ud af deres kontor.

Min mand har på forhånd sagt at han ikke er villig til at bruge donorsæd, på trods af at der er så godt som ingen chance for at vi kan blive gravide med hans. Jeg har det lidt nemmere end du, men min mand har også meldt klart ud fra starten. Han siger at han ikke kan klare tanken om at jeg skal have en anden mands sæd indeni mig, at han føler det som utroskab og han er helt vildt bange for at han ikke knytter sig til barnet fordi det ikke er hans. Han fortæller også at han er bange for at jeg vil bruge det imod ham, at det er mit barn og ikke hans i et skænderi eller andet. Derudover føler han ikke han har nogen del i graviditeten, hvis det ikke er ham der er faren til barnet. Det havde været nemmere hvis det var mine æg der ikke duede, for så ville jeg idet mindste knytte mig til barnet gennem graviditeten, og han ville være faderen. Min mand har altid drømt om børn, meget længere end jeg har og det er en kæmpe byrde på ham, så muligvis er det noget af dette der gør at din mand trækker sig væk. Jeg kan ikke forestille mig hvor ondt det må gøre på dig, når I nu stod lige på tærsklen til at gøre det, måske kan i finde nogle der er donorfædre som han kan snakke med og blive beroliget? Der må være en del herinde der muligvis kan hjælpe med det?

Hej. Vi har netop fundet ud af at min mand er så godt som steril. Alt han har ønsket sig i denne verden er en familie. Han har sagt at han nok ikke kan bære hverken adoption eller donor, og tilbudt mig en skilsmisse så jeg kan finde en der kan give mig børn. Jeg elsker ham og selv uden børn ønsker jeg at bruge mit liv med ham, så det er ikke en mulighed for mig. Skal til lægen onsdag og snakke, men han er selvfølgelig knust. nogen der har stået i samme situation og hvad gjorde i ?

Ih jeg håber det lykkes for jer !

Tak for jeres besvarelser, Der har ikke været så meget energi til at svare, men jeg sætter pris på at i deler jeres erfaringer. :kiss