MforMor

Mine ubetingede favoritter er "Nissebanden på Grønland" samt "Jul på Slottet". Ælsker dem!

Ej, det er simpelthen også for dårligt, når folk er glade i Netto. Jeg forventer sure og vrede ekspedienter, når jeg handler. ........ Håber at ironien er tydelig :lolhit sikke dog noget fis..

Gud ja, den havde jeg da helt glemt :) Vil bare kigge i den i stedet - tusind tak :)

EN BABY! Ej, jeg synes faktisk,at det er enormt svært, for vi blev gift i september, og jeg havde fødselsdag tre dage efter brylluppet. Så er ret godt dækket ind. Men vi har nogle fælles kedelige voksenønsker, og så tror jeg, at jeg ønsker mig makeup uden parabener og parfume. Det er først her i forbindelse med PB, at jeg har skilt mig af med mine elskede makeupprodukter FYLDT med kemikalier. Og så bøger.. jeg er uddannet i litteraturvidenskab, så jeg ønsker mig altid bøger.

Jeg skal arbejde d. 23. og har så fri d. 24-25-26-27. Og så holder min mand og jeg fri d. 2. og 3. januar, så vi får en dejlig lang nytårsweekend hvor vi bare kan slappe aaaaaf...

Puha, kan godt forstå, at det er svært for dig! Det er dog super skønt at høre, at din mor har lagt alkoholen HELT på hylden , og at I har fået et dejligt forhold i dag :) Dét er jo den absolut gode side af alt det her! SKAL det være en juleaften med din mor, mormor og morfar, eller kunne I forsøge at finde en anden dag omkring jul, hvor I kunne holde noget helt særligt og virkelig hyggeligt? Vi holder ikke jul med A's mormor og morfar, fordi hans familie skifter mellem farmor og farmor/mormor og morfar, og vi holder jul hver andet år med mine forældre. Men i stedet har vi en tradition, hvor vi spiser ristede kastanjer med A's forældre samt mormor +morfar dét år, hvor vi ellers er hos min familie. Jeg ved godt, at det ikke er helt det samme, men for mig er det vigtigst at vi er sammen på ét eller andet tidspunkt.

Jeg ville helt sikkert også tage en snak med min tillidsmand. Det holder jo SLET ikke, at hun går og taler om dig på den måde til dine kollegaer. Og hey ja, det er ikke i sig selv en sygdom at være gravid, men derfor kan man jo stadig godt være syg, selvom man ER gravid. Æij, sådan noget gør mig virkelig sur!

Jeg synes generelt også, at det er et stort problem her i KBH. Jeg lider voldsomt meget af køresyge, så undgår helst at tage bus, hvis jeg kan og cykler også 99% af tiden. En gang imellem sker det dog, og jeg rejser mig altid for ældre, gravide etc. Men nøj, hvor er der bare mange, som ikke gør det. Til gengæld kan jeg også nikke genkendende til dét mange siger, at de ældre også er blevet mere uforskammede. Det er som om, at det er en hel bølge af uopdragenhed, der går gennem samfundet i øjeblikket. Fordi jeg bliver køresyg (svimmel, kvalme og enorm varme), foretrækker jeg at sidde ned eller i det mindste at holde fast i noget. èn dag kørte jeg med en meget fyldt bus, og jeg stod ved udgangen og holdt fast (fordi jeg lige havde rejst mig for en mor med et lille barn). Der kom så en dame (hun var dog kun omkring de 50 og så helt ud til at være i fuld vigør), som uden et smil sagde "Jeg vil gerne have den plads, for jeg kan ikke lide at stå midt i menneskemassen. Og jeg blev så befippet, at jeg bare lod hende få den. Og altså, helt ærligt - det synes jeg ikke er i orden. For det første kunne hun jo spørge pænt og ikke bare forlange, og for det andet så havde jeg det simpelthen selv så dårligt og var helt hvid i ansigtet, at jeg vel i princippet havde lige så meget ret til den ståplads - hun var jo netop ikke "gammel" og så bestemt ikke ud til at have problemer med balance, ben eller noget andet. Jeg skulle selvfølgelig bare have sagt, hvordan jeg selv havde det, og så havde hun vel forstået, antager jeg. I metroen er det samme problematik ved de sæder, hvor cykler, barnevogne, rollatorer m.m. kan stå. Der sidder næsten altid folk, og det er GODT nok sjældent, at folk rejser sig. Og ikke kun unge, men også folk i 30'erne, 40'erne, 50'erne mv. Hvad sker der? Skal vi ikke blive enige om, at vi opdrager vores børn til at rejse sig for nogen, der har mere brug for sædet?

Velkommen til :balloons Jeg siger også bare GO til babyaction :) Altså for det første holder det soldaterne friske, som Troldemor så fint udtrykker det :balloon Og for det andet skal man jo også have det sjovt, mens PB står på :seng Det er jo nok kun, hvis I bliver decideret trætte af alt det knalderi, at I skal nedsætte det lidt. For det går jo ikke, at det bare bliver en sur pligt. Man skulle jo helst nyde det og også have sex med andre formål end bare det at lave en baby. Vi går i gang om nogle uger ved min næste ægløsning, og jeg tænker da ikke på andet. Og jeg tror, at Troldemor har helt ret i, at man gerne må have alle de gode tanker, men at det ikke må blive et usundt og tungt pres, man lægger på sig selv.

Puuuuuha, fik helt ondt i maven, da jeg læste dit indlæg. Jeg er ENORMT ked af at høre om jeres situation :( Jeg kan forstå begge jeres følelser, og det må simpelthen være så svært at forholde sig til. Aner ikke hvad jeg skal råde dig til, men synes at Vanni fint lister de muligheder op, som der findes. :kram :kram :kram

Hej søde piger Hmm ja, som nogle af måske har læst i min møffe-tråd, er vi jo godt på vej til at starte PB. Jeg skal have fjernet min spiral d. 11/11, og så burde jeg få ægløsning omkring d. 19 eller deromkring. Jeg ved godt, at det er de færreste, som negler en graviditet i første hug, men samtidig vil det jo også være naivt at tro, at det IKKE kan ske i første hug. Sagen er, at min svigerinde skal giftes næste år til august. Den sidste weekend af august hvilket vil sige d. 25. Skulle jeg blive gravid, vil min termin altså komme til at ligge MEGET tæt på brylluppet. Prøvede lige med en terminsberegner, og den sagde omkring 11/8. Hmmm.... Det er kun 14 dage fra brylluppet, og i princippet kan jeg jo risikere at gå så meget over tiden, at det vil få indflydelse på min/vores deltagelse i brylluppet. Jeg tænker derfor nu, om vi af hensyn til dem burde vente en måned mere med at gå igang og så beskytte os med kondom ved næste ægløsning? Dermed ville jeg også med nogenlunde god samvittighed kunne deltage i de fleste julefrokoster uden at skulle lade være med at drikke alkohol - dermed ville folk formentlig ikke få mistanke om, at vi prøver. Eller bør man snarere have den indstilling, at børn kommer, når de kommer? Jeg vil VIRKELIG gerne være mor. I går allerhelst. Men jeg er i tvivl! Det skulle jo også helst være sådan, at alle kunne se frem til vores baby og ikke gå og være bange for, at han/hun kommer midt i et bryllup. Hvad synes I?

Nå, jeg ville give jer en lille update. Jeg snakkede med A om det, da jeg kom hjem. Og han var enig med mig i, at det var super svært. Anders var helt sikker på, at han allerhelst ville tale med sin søster om det. Ikke for at hun skulle bestemme det, men mere for at veje stemningen. Og hvis hun virkelig vil blive ked af det, overvejer vi jo nok at vente en måned :( Han forstod godt, at jeg ikke ville vente endnu længere. Jeg er nu lidt ked af det. Men samtidig føler jeg også bare, at det i den her situation er Anders' mavefornemmelse, vi må gå efter. Og en måned er vel til at overse. Men derfor kan man jo godt græde lidt alligevel.

... vi havde også 2 babyer med til vores bryllup, og jeg følte absolut, at alles øjne var rettet mod os alligevel :)

Præcis. (Synes i øvrigt ikke at I overshinede hinanden. I var begge smukke og dejlige i hver jeres kategori). Nej, det er nu også helt og holdendt overvejelser om, hvorvidt vi kommer til at gå glip af festen/brylluppet eller ej. Hvis bare baby vil komme inden d. 25., skal jeg eller i hvert fald min mand nok komme med det til bryllup.

:loveshower tak for dit redigerede svar :) Du og alle de andre damer har jo alle ret. Hmm... tror jeg må tage en snak med min mand. Vi er fælles om det, men det er alligevel hans søsters bryllup. Hvis vi nu bare får en lillebitte baby, er der da ingen, der lægger mærke til dét til det bryllup..... :badgirl

Ja, det tænker jeg faktisk også. Og som jeg også selv har nævnt allerede, så er det at gå igang jo ikke ensbetydende med, at man bliver gravid med det samme. Jeg vil også lige understrege, at jeg ikke kunne finde på bare at tænke tanken om at rykke det pga et andet bryllup - altså en venindes, kusines etc etc. Men jeg synes samtidig også, at det er noget andet, når det er ens søskende. Ikke dermed være sagt at jeg ikke forstår fx Camillat's indlæg mht hendes søsters bryllup etc. Men jeg synes, der er stor forskel på at gå glip af et "almindeligt" bryllup og så én, der er så tæt på. Nå, jeg tror ikke, jeg synes, at der er nogen RIGTIG beslutning. Men ææææij, synes jo bare ikke, at jeg laver andet end at tage "forkerte" eller "rigtige" beslutninger for tiden... tsk!

Det ER simpelthen så svært. Og som du siger, er man jo altså virkelig ked af at skulle misse sin søsters (eller mands søsters) bryllup. Og nu hvor du ER gravid, er det jo også helt umuligt at tage stilling til og bare forestille sig, at bettenok (i øvrigt SÅ sød en betegnelse) ikke skulle være der, og ja, så må I jo tage den derfra. Under alle omstændigheder vil det jo nok være nemmere for mig, idet brylluppet kun er 25 minutters rejse fra vores hjem (og fra fødeafdelingen :P ). Og jeg kan altså også godt se, at det i udgangspunktet er noget andet for dig, fordi man jo ved, at der for de fleste ER forskel på at være 25 og 35, når PB igangsættes. Og det er jo så dejligt, at du er gravid. Men jeg er 26 og skulle jo på papiret have heeelt fine odds for at blive gravid. Men man ved jo aldrig. Hmm.. det er altså VIRKELIG svært. Jeg vil jo bare så gerne have en baby. Men jeg vil helst ikke såre nogen.

Husk også at skabe gennemtræk i lejligheden 5 minutter dagligt. Det stod der i Politiken i går - et åbent vindue i et enkelt værelse er ikke nok. Det skal være gennemtræk. Sagde de :)

Det er jo også min tanke mht, om man så skulle vente 2. And seriously - that's not gonna happen!!!!

Hahaha, nej jeg ved det sgu heller ikke!!! :) Du har helt ret - der kan ske alt muligt. Omvendt vil jeg dog også sige, at der kan ske meget, hvis vi venter en måned. Baby kan komme før tid etc... Men ved godt at det er mest normalt at gå over tid den første gang. Det med om man skulle have en cyklus inden burde ikke have nogen indvirkning. I modsætning til P-piller har jeg ikke nogle ekstra hormoner i min krop, og spiralen er bare et fremmedlegeme, som kun påvirker æggets evne til at sætte sig fast i min livmoder. Æij jeg ved det sgu ikke.

Det er jeg glad for, at I siger - det har jeg nemlig heller ikke specielt meget lyst til :P Men Barbamama har jo nok ret i, at jeg bør tage en snak med Anders. Men ihhhh hvor ville jeg bare gerne have en baby. Er også tilbøjelig til at lade tingene gå, som de går. Hvis det lige er i DENNE her cyklus, at VORES barn bliver undfanget??? Trick-y.

Jeg kan jo sådan set godt følge dig i det, du skriver - det er jo også mange af de samme tanker, jeg har gjort mig. Og jeg vil jo faktisk også enormt gerne med. Dog er jeg ikke helt enig i det du siger med, at der er en forskel på, om vi ER i gang eller om vi er lige ved at være det. Mit højeste højeste ønske lige nu er at blive gravid, og jeg har allerede udsat PB langt langt mere, end jeg egentlig har haft lyst til. Så for mig vil det være super hårdt at skulle vente en måned til. Og ja, det kan måske lyde lidt underligt eller overdrevent, men sådan har jeg det. Jeg tror, jeg må tage en snak med min mand og høre, hvad han synes. Og måske endda også tage en snak med min svigerinde. Hun er selv mor, så hun ved godt, hvor meget det kan betyde at få et barn. Jeg har dog også lige selv været brud, og jeg ved også godt, hvor meget det betyder at blive gift.

Nej, jeg ville nu heller ikke tage hensyn til ALLE! Det er også mere lige i den her situation, hvor det er Anders' søster, som skal giftes. Han (og jeg) vil jo GERNE med til deres bryllup og fejre deres store dag. Og de vil jo sikkert også gerne have os der.

Ja, jeg er jo sådan set enig. Tænker også at med en termin d. 11. vil baby jo FORMENTLIG være født inden. Og ja, hvis vi ventede en måned ville det jo også være 14 dage fra - bare på den anden side. Og så skal man jo også huske, at det jo slet ikke er sikkert, at jeg bliver gravid i hverken første, andet eller tredje hug (ej, synes simpelthen at den udtryksform er lidt sjov og halvt upassende, når man taler om liiige det her emne), og så vil problemet jo være ikke-eksisterende.

Haha, dejligt kontant svar :loveshower :super