britsen914

Medlemmer
  • Content count

    385
  • Joined

  • Last visited

About britsen914

  • Rank
    Meget aktiv
  • Birthday 06/25/1987

Profile Information

  • Status
    Er mamma - gravid igen

Recent Profile Visitors

553 profile views
  1. Jeg håber du har været til termin scanning og den viste et fint hjerteblink afhængigt af hvor langt du var henne dengang
  2. No no no no no no... Jeg kan godt lide min svigermor, men jeg vil gerne have hemmeligheder for hende... Ikke at jeg ikke har noget hun ikke har set før.... Meeeeeeeen hun skal ikke glo mig dernede... Det var slemt nok manden skulle... :help Haha... Kunne du ikke spørge kæresten meget pænt om det ikke kan lade sig gøre at han fortæller hende hun ikke skal med ind? :) ;)
  3. Her var det både manden og svigermor der plagede... Og så var han fej at bruge den med at hvis jeg skulle have min søster med hvis jeg skulle føde på Bornholm ville han have sin mor med når jeg skulle føde på Riget... Baaaaah... Men han (Og hun) fik jo deres vilje... Men på strenge ordre om at når jeg skulle undersøges dernede eller når jeg var ved at føde så skulle hun ud.. hihi...
  4. Heeeeeeeeeeeeej piger! Nå nu er vores bette pus jo allerede (Jajajaja, jeg tager "sorgerne" på forskud...) Jo allerede snart 1 år! :bye :loveshower Hvordan går det jer??? Her går det jo skønt - jeg vil vove og påstå at vi nok har fået den nemmeste datter... haha... Hun græder (næsten) aldrig og er bare så glad, så smilende og griner det meste af døgnet... Hun er jo 8½ måned nu, og kravler MEGET snart, spiser jo det samme som alle os andre, og skal snart starte i dagpleje.. :bye :boo Er dog overbevist om at det bliver hårdest for moderen... :lol
  5. Jeg har ikke prøvet noget lignende... - men jeg havde ikke lyst til at forlade tråden uden at give dig en kæmpe krammer... Må være rigtig hårdt... Kan sku godt forstå du føler dig snydt... :kram2 :kram2 :kram2 :kram :kram :kram :kram :kram
  6. Kæmpe stort tillykke! :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower
  7. Tak... :) Jamen jeg havde det egentlig fint nok... Hun respekterede når jeg ikke ville have hun var der.. Hun var med inde og fik kørt strimmel, men gik ud igen når jeg skulle have lavet hindeløsning og så gik hun med det samme da hun så jeg lå på alle fire og det var tæt på... Måske også en lille hentydning til hun skulle gå da jeg nærmest råbte til manden at hun skulle ud og hun skulle ud nu... Haha.. Hun var kun lige indenfor døren... Hvis hun ikke kun stod i døråbningen... Haha... Så det var egentlig fint nok.. Hun sad på gangen mens det hårde arbejde stod på, og da lillefisen var kommet op på min mave ville manden godt nok gerne have hende ind hvor jeg sagde nej og at jeg gerne ville have hun ventede til jeg havde fået noget på de nedre dele... hihi... Men ellers fint nok... og så er jeg jo som sagt glad for at hun var der for manden bagefter... :)
  8. Nå... Tanker fra operationsstuen... Det her bliver nok det mest forvirrende indlæg at læse.. Og jeg undskylder på forhånd.. det er kun brudstykker jeg husker fra operationsstuen, og du bestemmer selvfølgelig selv om du vil læse med.. Men jeg kan mærke nu, en uges tid efter beretningen er skrevet at det faktisk gjorde godt for mig at få skrevet ned... Så derfor prøver jeg at samle mine tanker her... Onsdag den 4 november - på operationsstuen: Det sidste jeg husker fra fødestuen er at der bliver sagt til min mand, at han skal tage lillepigen fra mit bryst, og at han skal tage hende nu... Jeg mærker at jeg føler mig kold og klam på maven og brystet og at jeg får et tæppe over mig, hvorefter jeg mærker fødselslejet (som jeg jo stadig ligger på) begynder at køre med mig... Jeg har ingen anelse om hvor langt væk jeg bliver kørt, men ved fra da jeg havde rundvisning på afdelingen at de fortalte mig de havde operationsstuer på fødeafdelingen. Jeg kommer ind i et lille rum med fliser, og får sat begge mine ben op i bøjler, men det er meget svært for mig at holde mine ben oppe i bøjlerne fordi jeg ryster forfærdeligt meget grundet blodtabet... Jeg får at vide at jeg får noget ekstra smertestillende, sammen med spinalbedøvelse (Så jeg er lam fra lige over hofterne og ned) og med noget beroligende for at få min krop til at slappe af.... Jeg spørger mange gange og meget kaotisk om hvordan min mand og datter har det... Og jeg spørger flere gange ind til min mand, ikke fordi jeg ikke tænker på min datter, men fordi jeg ved at min mands store pige kom til ved hyper akut kejsersnit en måneds tid før termin.. På et tidspunkt kan ikke finde et blodsukkerapparat inde på operationsstuen og jeg høre dem i det periferere brokke sig lidt og snakke om at det ikke er i orden at operationsstuen ikke var klar og at de manglede nogle mennesker.. Hvem det var husker jeg ikke... Jeg for frem vrøvlet at de skal tage det roligt og at de bare kan hente mit apparat inde på fødestuen, det ligger i min lilla taske, og min mand ved hvor det er... Kort tid efter kommer sygehjælperen/sosu assistenten tilbage med mit apparat og får målt mit blodsukker, jeg når nærmest at sætte mig op og råbe ad hende: Har min mand og datter det godt? (Hun havde jo lige været der.. haha...) Hun får fremstammet at de har det fint og at lillefisen sover hos sin far... Alt imens roder de rundt dernede og det gør jo møg ondt.. Så jeg får ekstra smertestillende, ekstra beroligende og ekstra spinalbedøvelse, for jeg burde jo ikke mærke noget dernede som lægen så pænt sagde... (Jeg nåede at få engang endnu...) Ikke nok med det kunne jeg jo ikke ligge stille... hele kroppen rystede og jeg kunne slet ikke styre den... Jeg får målt mit blodtryk og det er stadig faldende, og jeg høre min jordemoder sige jeg skal lige sy og ligge katheter... (Åh shit..... :wacko ) Jeg mærker dog intet af det, og jeg mærker heller ikke at en læge har været oppe og lave en ekstra udskrabning... De mente at jeg havde hinderester siddende fra moderkagen, så derfor lavede de udskrab for en sikkerheds skyld. De finder så ud af at jeg har en hjerteformet livmoder... :blink som åbenbart kan have betydning for fertiliteten og alt muligt andet.. (Meeeeen der var vist ingen problemer, men fertiliteten... :P Gudskelov....) Efter den tredje portion medicin jeg fik husker jeg ikke så meget mere... Jeg bliver kaldt på og kommer til mig selv, og insistere... altså VIRKELIG insisterer på at jeg i hvert fald sagtens selv kan kravle over i sengen... :rolleyes :bunny Med to lamme ben... :lolhit Men om ikke andet, sjovt må det fanme have set ud, men med lidt hjælp kom jeg da over i sengen... :blush Jeg vågner lidt op da jeg bliver kørt op på opvågningen hvor min mand og datter ( :wub) og svigermor møder mig... Halvt sovende og halvt vågende bliver hun beundret... Dog kan jeg ikke holde hende for jeg kan slet ikke holde mig vågen... Klokken lidt over 15 er jeg vågen nok til at holde hende og få mad i mig... Og jordemoderen kom ned og snakkede og vi fik hende målt og vejet.. Og klokken 15.30 fik jeg hende på babs... :7himmel
  9. Det var da så lidt.... - bedre sent end aldrig ikk?? Hahaha.... Ja, jeg husker som sagt ikke så meget af det, men er også glad for i dag at hun var der til at tage lillepigen så manden kunne komme til hægterne igen... Tak - hun er simpelthen det skønneste og dejligste og gladeste barn... Hun græder så sjældent... Og hun beriger min dag - hver dag... :wub :wub :wub
  10. Gudskelov det ikke kun er mig... Jeg ammer også stadig....
  11. Ej, nu er det altså lige jer piger det her går ud over... Synes det er svært at snakke med veninder om (Der er kun tre der har født og ikke noget vi lige har haft mulighed for at snakke om...) Og mødregruppe er et no go... Bare ordet sex synes jeg får hele banden til at fnise som små skolepiger... Nå, men here goes... Efter jeg er begyndt på psprøjte - er der absolut ingen lyst... what so ever... Jeg er derude hvor jeg knap nok gider røre min mand, fordi jeg får smidt i hovedet... "Skal vi bolle?" (Siger måske også lidt om hvor længe der går imellem...) Jeg har nu taget mig sammen til at sige det til sygeplejersken der prikker mig i balden hver tredie måned, og det er en bivirkning... MEN jeg oplever også at han støder på noget.. Ej lyder måske mærkeligt, men ligesom om der er en kant deroppe... Den havde lægen også kunne se til mit 8 ugers tjek, men sagde ikke noget om det.. Nu skal jeg så næste gang jeg skal have sprøjten snakke med min læge om eventuelle andre muligheder en psprøjten eller om det er manglende lyst fordi det gør ondt og svier.. Men det er jo først om knap tre måneder, og manden synes der er aaaaaaalt for længe til.... Har givet ham medlidenhedssex i dag, men øv hvor er det altså bare ikke fedt... Jeg har lyst til at skulle have lyst til min mand igen, men synes egentlig også jeg får nok berøring når jeg sidder med min datter hele dagen (overdrivelse fremmer forståelsen...) Men alle kys og kram går til hende og er jo ikke fair for manden... Hmmmm.... Ved ikke hvor jeg ville hen med det her, eller hvad jeg ville med det, tror bare jeg havde brug for at komme ud med det, for øv hvor er det surt... :prik
  12. Nej, hun var ikke særlig stor... Hun var ellers skønnet til 3300 så jeg blev noget overrasket da jeg så hvor lille hun var... hihi... Havde kun taget et sæt tøj med over i str 50, bare for en sikkerheds skyld, og hun svømmede i det... haha... De sagde også flere gange hun var lille når jeg havde haft graviditetssukkersyge, men fik ros for det betød hun ikke havde ligget i sukker inde i maven... :) Men satser dog på at næste gang tager jeg ikke imod graviditetssukkersygen.. haha... Ja, jeg mærkede jo ikke meget til det, og af en eller anden grund kan jeg bedre acceptere de huller der er kommet grundet blodtabet frem for de huller grundet smerter og at man går ind i sig selv osv... Men ja, ret dramatisk for manden min... Han beskriver det bedst som at se en gyserfilm hvor blodet bare flyder ud i en pøl mens personen ligger på gulvet... :unsure Fik jeg ikke skrevet i min beretning men taget i betragtning hvad der skete med al den blødning og manden blev efterladt alene på stuen er jeg faktisk rigtig glad for at svigermor var der... Han havde måttet give lillepigen til hende så han lige kunne samle sig selv op.. Han var åbenbart brudt fuldstændig sammen det lille pus... Så det var godt hun var der, og han ikke stod alene... Alt imens jeg ligger på operationsstuen og bliver ved med at spørge til ham og lillepigen om de har det godt og er okay... hæh... Var virkelig kaotisk derovre fordi jeg insisterede på at de skulle gå over og se om de begge var okay... :rolleyes :rolleyes Og ja faktisk ret hårdt at skrive, én ting er at snakke om tingene en anden er at få det skrevet ned, og alligevel har jeg ikke fået skrevet alt det ned jeg ville... Men tænker det vil være for uoverskueligt for andre at læse... men ved ikke... går nok lige i tænkeboks om det skal skrives eller ikke...
  13. Ja gudskelov for det... Altså resultatet, men nøøøøj det var stramt lige i det øjeblik og de par timer det stod på... Glemmer aldrig den lettelse da medicinen virkede.. haha... Og jeg spekulerer egentlig lidt stadig på om jeg bedre kunnet have klaret det og ventet med epidural hvis den vestorm ikke var kommet... Det slog mig simpelthen så meget ud at jeg ikke nåede at have pauser ind i mellem veerne... bare to minutter... hihi...
  14. Tak, hun er simpelthen det dejligste.... :wub :wub :wub