Sikkerhedskrav autostol

Når det gælder vores børn og deres sikkerhed i bilen, skal vi prioritere sikkerhedskravene til vores børns autostole meget højt. Hvis uheldet skulle være, så vil vi ALDRIG kunne tilgive os selv, hvis vi først der finder ud af, at autostolen egentlig var noget billigt bras.

I nedenstående artikel vil vi skrive lidt om rimelige sikkerhedskrav til autostole, samt vise nogle af de autostole, som vi anbefaler.

Når vi vælger autostol

Når I skal købe en ny autostol, skal I selvfølgelig først sikre jer, at den kan være i jeres bil. I kan til hver en tid få lov til at teste, om I har plads til en bestemt autostol i bilen.

Dette gøres ved at køre ned i en fysisk butik som sælger autostole og bede om at teste en bestemt model autostol af i jeres bil.

De fleste nye biler har Isofix, og det er godt. Isofix er navnet på et fastspændingssystem til autostole. I bund og grund er det to beslag, der er monteret på bilens chassis bag bagsædet mellem ryglæn og sæde.

Autostolen klikkes på plads i en Isofixbase uden uden brug af bilens sikkerhedssele. Isofix er populært, fordi det minimerer risikoen for at montere autostolen forkert, og derved afhjælpes alvorlige ulykker.

Annonce ♥

Tjek om I har Isofix i jeres bil. Hvis I har det så køb en autostol, som har Isofix. På den måde har I allerede forbedret sikkerheden for jeres barn.

Hvis I ikke har Isofix så fortvivl ikke. Vær bare meget omhyggelig når I spænder basen/barnestolen fast med selen i bilen.

Det er nemlig alt afgørende, om barnestolen er monteret korrekt eller ej. Så giv jer god tid.

Annonce ♥

Vælg en testvinder

Når I nu skal ud og købe ny autostol med højt sikkerhedskrav, er det en rigtig god idé at købe en autostol ,som minimum har fået 4 stjerner i en autostole test.

Hvis I vælger at købe en autostol, som opfylder de høje sikkerhedskrav og kvalitetskrav, som de benytter i testene, ja så er I sikre på at få en kvalitets autostol, der holder bedst muligt ved et uheld.

Vi ved godt, at de autostole som har super god sikkerhed og som vinder mange stjerner i autostoleteste ofte er en del dyrere end den billige autostol fra lavpris supermarkedet nede på hjørnet.

Annonce ♥

Men vi kan ikke understrege det nok: Hold jer langt væk fra de billige autostole fra supermarkedet/byggemarkedet, de fleste af de autostole som de sælger er af meget tvivlsom kvalitet.

Husk at en autostol er ikke bare noget, som man lige hurtigt skal have og propper ned i indkøbsvognen, den er måske altafgørende for, om jeres barn overlever en bilulykke eller ej.


Køb gerne brugt men vær sikker på stolen

Hvis I ikke har råd til den nye dyre autostol, som har fået 4 stjerner i en sikkerheds- og kvalitetstest, så køb sidste års model eller køb autostolen brugt. Ofte er de autostole du kan købe brugt også i meget fin stand.

Annonce ♥

Specielt barnets første autostol da de hurtigt vokser fra den. I kan helt sikkert finde nogle af de nedenstående barnestole brugt, hvis I ikke vil ofre på en ny. Men vær helt sikker på, at stolen ikke har været involveret i et uheld.

Det kan nemlig have gjort usynlig skade på stolen, men kan have konsekvenser, hvis I skulle komme ud for et uheld.

Det er endda også muligt at leje autostole som har fået 4 stjerner i en sikkerheds- og kvalitetstest. Kontakt din lokale autostol pusher (ofte en fysisk baby og børnebutik i nærheden).

Annonce ♥

Det koster omkring 40-50 kr. om måneden at leje en autostol.

Brugernes egne erfaringer omkring autostole og sikkerhedskrav

Hvis du er meget i tvivl om, hvad du skal købe, og hvordan de forskellige autostole fungerer i den virkelige verden, så kom ind og skriv lidt sammen med nogle af vores andre medlemmer.

De har ekspertisen og flere af dem har sikkert også erfaringer med en autostol som passer jer.

Annonce ♥

Den kan endda være at du via vores forum, under læsernes køb/salg, kan købe en god brugt og billig autostol ;o)

Bliv medlem i vores fantastiske babyforum allerede i dag. Det er gratis, hyggeligt og super brugbart.