Testamente og børn

Der er ting her i livet, som er svære at tale om. Én af dem er, hvad der skal ske med børnene, hvis det værst tænkelige skulle ske – nemlig at du og din bedre halvdel skulle forlade livet før tid.

Lad os tale om emner, ingen normalt taler om: Hvem skal eksempelvis have forældremyndigheden, hvis I dør?

Tanker der fylder

Mange unge forældre tænker faktisk over, hvad der skal ske, hvis de uventet afgår ved døden. Det er naturligt, når man bliver forælder, at sådanne tanker begynder at fylde.

Alligevel er der overraskende få, der så vælger at lave et testamente. Tanken om at lave et testamente er god, men ofte bliver det ikke gjort. Måske kan det skyldes, at forældre tror, at prisen på et testamente er tårnhøj.

Måske skyldes det bare, at dagene flyver afsted, og at testamentet derfor bliver nedprioriteret. Uanset hvad er der flere grunde til, at I bør lave et testamente.

Annonce ♥

Hvorfor lave et testamente

Hvis I laver et testamente, får I indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis I dør. Det giver alle forældre en tryghed at vide.

Det er statsforvaltningen, der bestemmer, hvem der skal have børnene i sidste ende, men ifølge det familieretlige område i statsforvaltningen vil det være en stor hjælp, hvis flere skrev et børnetestamente.


Hvor meget betyder testamentet

Testamenter har stor indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden, men testamentet er dog ikke juridisk bindende. Det betyder, at Statsforvaltningen kan tage en beslutning, der afviger fra testamentet.

Annonce ♥

Nemadvokat er et advokatfirma, der netop beskæftiger sig med at lave testamenter. De skriver på deres hjemmeside, at Statsforvaltningen som altovervejende hovedregel vil respektere testamentet.

Dermed har I ikke 100% indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden, hvis I går bort – men det har en meget stor betydning.

Andre årsager til at I skal lave et testamente

I kan også lave et samlevertestamente, da samlevende ikke automatisk har arveret efter hinanden. Herved kan I sikre hinanden. Den bedste måde at sikre hinanden på, er dog ved at blive gift.

Annonce ♥

Kontakt et advokatfirma

Det anbefales, at I kontakter et advokatfirma for at tage en snak om testamenters vigtighed og betydning. Dette er både for at sikre hinanden, men det er særdeles relevant, hvis der er børn indblandet.

Der er flere steder på nettet, hvor man kan læse om testamenter. Man kan blandt andet læse mere om testamenter på borger.dk.

Der vil dog uundgåeligt være unikke forhold i enhver situation, som vil have betydning for, hvordan situationen vil blive, hvis I dør før tid eller går fra hinanden. Derfor er det bedste at kontakte en advokat.

Annonce ♥

Prisen er overraskende lav

Som det allerede er beskrevet, er prisen måske én af de ting, der afholder forældre fra at lave et testamente. Det vil sikkert overraske mange, at priserne ikke er højere, det koster kun 3.500 kr. Det er penge, der er godt givet ud, hvis man forestiller sig, at det værst tænkelige skulle ske.