Sammenbragte familier og arv

Der findes i dag mange forskellige familiekonstellationer, og særligt sammenbragte familier er udbredt, hvor den ene eller begge parter har børn fra tidligere forhold. Der er nogle forhold, sammenbragte familier skal være særligt opmærksomme på for at sikre familien bedst muligt.

Børn fra tidligere forhold

I sammenbragte familier, hvor der er børn fra tidligere forhold, også kaldet særbørn, er det kun den ene forælder, der er biologisk forælder til disse børn.

Selvom den ikke-biologiske forælder måske i lige så høj grad agerer som forælder som den biologiske gør, så vil særbørn altid være anderledes stillet i forhold til arv end biologiske børn.

Særbørn arver ikke deres stedforælder

Ifølge Arveloven arver man kun efter sine biologiske forældre (eller adoptivforældre). Det betyder, at et særbarn kun arver efter sine biologiske forældre. Hvis et særbarns stedforælder går bort, arver særbarnet altså ikke noget efter stedforælderen.

Særbørn og fællesbørn er derfor ikke lige stillet, når det kommer til arvereglerne, uanset hvor tæt et forhold stedforælderen og særbarnet har, og uanset hvor længe de har boet sammen.

Lade særbørn arve efter deres stedforælder

Arvelovens skelnen mellem særbørn og fællesbørn kan få alvorlige konsekvenser for familierelationen og de enkelte personer, der berøres. Derfor bør man som sammenbragt familie overveje at oprettet et testamente, der ligestiller alle børn i forhold til arv.

Det behøver ikke at være besværligt og dyrt at oprette et testamente, I kan ordne det hele online ved blot at besvare en række spørgsmål. Læs mere om testamente for ugifte samlevende med særbørn eller om testamente for ægtefæller med særbørn.


Særbørn skal give samtykke til uskiftet bo

Hvis I er gift, er det vigtigt at være opmærksom på, at der gælder særlige regler for sammenbragte familier i forhold til at sidde i uskiftet bo. Ægtefæller med formuefællesskab kan undgå, at deres fællesbo bliver skiftet ved at sidde i uskiftet bo.

Uskiftet bo betyder, at der ikke sker et skifte af boet (dvs. den samlede formue), når den første ægtefælle går bort, men at længstlevende ægtefælle i stedet bevarer rådigheden over det samlede bo.

Hvis man alene har fællesbørn, kan den længstlevende ægtefælle beslutte at sidde i uskiftet bo, uanset om børnene er enige i det. Dette er anderledes, når man har særbørn, hvor førstafdødes særbørn har ret til at protestere mod uskiftet bo og dermed kan forhindre længstlevende i dette.

Hvis man har særbørn, kan det derfor være en fordel at indhente deres samtykke til at ens ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, da man derved sikrer, at længstlevende kan få rådighed over den samlede formue og dermed forbedre den længstlevendes mulighed for at blive i den fælles bolig.

Læs mere om forhåndssamtykke til uskiftet bo og hvordan I laver det her.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Legaldesk.dk, hvor du nemt online kan lave dine egne juridiske dokumenter såsom samværsaftale, testamente, børnetestamente, ægtepagt og fuldmagter.