Sådan kan du forberede kroppen på fødsel

De fleste gravide ved det godt: At der er en risiko for, at terminsdatoen kommer til at passere. Og der er stadig ingen baby. Tålmodigheden bliver sat på prøve, og graviditeten kan blive hård. Heldigvis kan du gøre noget for at fremskynde fødslen og lindre smerterne.

På denne side kan du læse, hvordan du naturligt kan hjælpe kroppen med at forberede sig på fødslen og mindske ubehag.

For at babyen har det bedst muligt, er det vigtigt, at selve graviditeten foregår under gode forhold. Det kan blive gjort på mange forskellige måder. Vigtigst af alt er, at du lytter til din krop, føler dig tryg og forholder dig mentalt i ro.

Prøv et naturligt alternativ

Vil du gerne undgå medicinsk igangsættelse? Eller er du ved at være træt af at vente på babyen? Der er både gode råd fra mor, bedstemor, svigermor og veninder – men lige lidt hjælper det, baby kommer ikke ud. Her kan modningsakupunktur være din løsning.

Modningsakupunktur er et smart alternativ til at gøre kroppen klar til fødsel. Behandlingen har til formål at bidrage til, at fødslen sker tættest muligt på det retmæssige tidspunkt.

Annonce ♥

Ved hjælp af nåle bliver kroppens balance påvirket og forbereder den inden fødslen. Typisk behøver du ikke mange nåle for at opnå god effekt. Det er ganske ufarligt, og du kan begynde dine behandlinger tre uger op til terminstidspunktet.


Få rum og ro til en dybere kontakt

At bære et barn i maven kan være noget ganske særligt, men mange gravide oplever også graviditetsgener – særligt spændinger i bækken, ryg og nakke. Heldigvis er gravidmassage ikke bare skøn afslapning; det kan også være med til at lindre dine smerter og øge chancen for at føde omkring termin.

Blandt andet udskiller gravidmassage oxytocin. Hormonet er det stof, veer er gjort af, men det er også et hormon, som vi danner, når vi føler glæde, varme og kærlighed.

Annonce ♥

På den måde kan det være en fordel for dig at kombinere både modningsakupunktur og gravidmassage. For mange er massagen, oxytocin og roen netop det, der skal til for, at du kan mærke fødselshormonerne, og fødslen kan forløbe mest muligt naturligt.

4 gode råd: Bliv mest mulig klar til fødslen

Tænkt positivt og træk vejret: Det kan være en god idé at tænke positive tanker – også når veerne bliver smertefulde. Træn vejrtrækningen med både dybe indåndinger og gisp, så både du og dit barn får nok ilt under fødslen.

Føl dig tryg: Hele vejen. Det kan du blandt andet gøre med god fødselsforberedelse og få klarhed på så mange af dine spørgsmål som muligt. Veer er følsomme over for stress, så hjælp dig selv til at finde tryghed. På den måde skal hverken du eller din partner bruge energi på disse ting, når fødslen er i gang.

Annonce ♥

Sænk forventningerne: Det er helt naturligt med tanker om, hvordan graviditeten og fødslen skal foregå. Desværre kan du risikere at blive slemt skuffet. Forbered dig derfor på, at fødslen også kan gå en anden vej og vær åben over for alternativer.

Vær i nuet og lyt til kroppen: Om det er din første eller tredje fødsel, så ved kroppen, hvad den skal. Stol derfor på dig selv og din fødsel. Uden at miste troen. Fokuser på alt, der kræver dyb koncentration og lad dig ikke blive distraheret af negative tanker. Glem mobilen et stykke tid, når barnet bliver lagt på dit bryst og nyd den helt specielle stemning.