Brystforstørrelse inden børn

Brystforstørrelse: Bør du vente til efter, du har fået børn?

Det er efterhånden blevet mere og mere acceptabelt i både Danmark og internationalt at få forskønnet sit naturlige udseende ved hjælp af plastikkirurgi. Brystforstørrende operationer er blandt de mest populære kosmetiske indgreb herhjemme, og hos privat-hospitalet AK Nygart, der specialiserer i plastikkirurgi, oplever man særligt en stor efterspørgsel på brystforstørrelse hos unge kvinder.


Kvinderne har et brændende ønske om større bryster, men er samtidig usikre på, hvorvidt det er smart at få foretaget en brystoperation, før de har fået børn. Typiske bekymringer omhandler brystforstørrelsens konsekvenser for amning samt frygten for, at en graviditet kan ødelægge resultatet af brystforstørrelsen.

Kan man amme efter en brystforstørrelse?

Det at kunne amme sit spædbørn er utroligt vigtigt for mange kvinder, og derfor er det helt naturligt gerne at ville vide, hvordan en brystforstørrelse påvirker mulighederne for amning, før man får foretaget en operation. Helt generelt er mulighederne for amning med brystimplantater gode, men afhænger af implantaternes placering. I dag er det muligt at placere implantaterne på en nænsom måde, der ikke går ud over mælkegangene og brystkirtlerne.

Kvinder med brystimplantater kan dog stadig opleve mindre udfordringer med amning. Bl.a. kan det øgede tryk fra implantatet gøre det en smule sværere for brystkirtlerne at udvide sig, samt for mælken at løbe ud af brystet. En anden udfordring kan være, at implantatet nedsætter brystkirtlernes lagerkapacitet, hvilket betyder, at hyppigere amning kan være nødvendig for at få en tilstrækkelig mælkeproduktion.

Annonce ♥

Kvinde med baby

Hvordan påvirker graviditet en brystforstørrelse?

Graviditet er i sagens natur en stor omvæltning for kvindekroppen, og derfor påvirker en graviditet også resultatet af en brystoperation. Helt basalt bliver brysterne ofte større under graviditeten, hvilket strækker brysthuden og gør den slappere. Resultatet er, at brysterne kan ende med at hænge omkring implantaterne.

Det varierer fra kvinde til kvinde, hvor udtalt slapheden bliver. For nogle kvinder kan det være nødvendigt at få genopstrammet brystet eller lagt et større implantat ind efter overstået graviditet for at fylde brystet ud igen og genetablere et pænt resultat.

Annonce ♥

Bør jeg så vente?

Der findes ikke et universelt svar på dette spørgsmål. Man kan dog konstatere, at hvis du frygter at løbe ind i udfordringer med amning efter en brystforstørrelse, så kan det være smart at vente med operationen. Det samme gælder, hvis du ikke ønsker, at din brystforstørrelse bliver kompromitteret i forbindelse med løsere brysthud efter graviditet, der måske fordrer endnu en operation.

Omvendt kan det for en del kvinder være næsten uudholdeligt at skulle udsætte drømmen om større bryster. I så fald giver det god mening at få foretaget brystoperationen med det samme, nyde sine nye bryster, mens man er ung og så tage stilling til graviditet og amning, når det en dag bliver aktuelt.

Hvis du overvejer en brystforstørrelse og gerne vil have en konsultation med en plastikkirurg, der kan besvare alle dine spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte AK Nygart på tlf. 70 27 57 57 eller booke tid på www.nygart.dk.

Annonce ♥