Tips til mere energi efter fødslen

Den første tid med babyen kan godt være udmattende. Søvn er en mangelvare, og du kan miste noget mental fokus. Alle nybagte mødre har kendskab til de øjeblikke, hvor ens energi og overskud er helt nede. Derfor giver vi dig her brugbare tips til, hvordan du kan få mere energi efter fødslen.

Spis sund mad

I rollen som mor har du tit travlt med at gøre det hele godt og perfekt for dit barn, så nogle gange kan det ske, at du helt glemmer at spise ordentligt og fokusere på dig selv. En varieret kost er ensbetydende med mere energi, da du så får nødvendige vitaminer og andre grundlæggende næringsstoffer til krop og sind.

Det er blandt andet essentielt at huske de 600 gram frugt og grønt. Forbered til flere dage ved at snitte en masse grønt og læg på køl, så du altid nemt lige kan snuppe noget.

Ofte orker man nemlig ikke at stå og skrælle og skære flere gange om dagen, men hvis du gør det en gang til flere dage, så er det til at have med at gøre.

Tag gavnlige kosttilskud

Hvis du er træt og udmattet, kan årsagen måske findes i manglende mineraler, antioxidanter og vitaminer. Koffein er også altid et super næringsstof til at opretholde et godt energiniveau.

Et særdeles oplagt valg til at imødekomme ovenstående ting er guarana, som med sit høje indhold af naturligt koffein samt vitaminer og mineraler er perfekt til trætte mødre. Guarana indeholder bl.a. B1- og B3-vitamin, A-vitamin, E-vitamin samt mineraler som magnesium, jern, kalcium, fosfor og kalium.

Annonce ♥

Hvad angår koffein, så består guarana bønner af mellem 2,3% og 7,8% koffein, hvilket er mere end den mængde koffein, der er i kaffe og te – rent faktisk indeholder guarana dobbelt så meget koffein som mængden i arabica-kaffebønner. Andre sundhedsfremmende og energi givende kosttilskud kan findes på WeightWorld.dk.

Snak med nogle i tilfælde af tristhed

Det er ikke altid lige nemt at være forælder. Det er naturligt, hvis du indimellem bliver ked af det og lidt trist, da det kræver en meget stor indsats fra din side af, der er jo et andet menneske, der gør krav på al din tid nu.

Derudover flyver hormonerne også rundt i kroppen. Derfor kan det anbefales at snakke med venner, familie eller din kæreste, så du kan få fornyet energi og sat ord på dine følelser og tanker.

Annonce ♥


Dyrk motion

Enhver form for bevægelse og motion giver dig et energiboost, hvilket er et dokumenteret faktum.

Uanset om det er udenfor eller indenfor, om det er med relativ høj intensitet, eller om du blot går en tur med barnevognen, så er det altid rart at få rettet tankerne mod noget andet end bleskiftning og konstant observation af den lille.

Du kan også kombinere begge ting og lave gymnastikøvelser eller yoga på gulvet med babyen ved siden af. En anden mulighed er naturligvis også at få kæresten eller andre til at se efter babyen, mens du lige tager lidt tiltrængt alenetid.

Annonce ♥

Tank op på søvn

Langt de fleste kan nok skrive under på, at overskud ikke er noget, som man har en masse af, hvis man ikke får nok søvn. Derfor kan det stærkt anbefales at tage en lur engang imellem, da små børn tit og ofte forstyrrer ens nattesøvn. Sov når din baby sover, hvis du har brug for det og lad vasketøj og oprydning være.

Du kan også sagtens sove lidt på forskud, så der er nok søvn på kontoen til de sene timer.

Husk dine egne behov

Selvom du pludselig har ansvaret for et andet menneske, så er det også væsentligt at huske på dig selv og dine egne behov. Man har en tendens til som nybagt mor fuldstændig at glemme, at du var en aktiv voksen kvinde, før du fik børn.

Annonce ♥

Der er på ingen måde noget galt i at fordybe sig i babyuniverset, men husk også at tage lidt tid til dig selv engang imellem. Hvis du gør noget, som du har inderligt lyst til og har savnet, kan det klart give dig fornyet energi.

Det kan være en aften med veninderne, en shoppingtur alene eller noget helt tredje. Baby kan godt klare sig nogle timer uden dig sammen med far.