TV program

[Susanne]

Ej nu bliver jeg altså lidt rasende! Hva fanden er hun for en egoistisk heks?!

"Jeg har trukket en nitte" :o :blink FUCK, hvor er hun bare ikke skide sympatisk. Stakkels lille pige!

[Susanne]

Vi var lige enige Susanne... Nægter de hende mad fordi hun vipper med hovedet? Fatter de ikke hvilket svigt hun har været ude for? Det virker som om at faderen er bange for moderen...

Jeg fattede det slet ikke?! Hun havde jo netop IKKE spist længe og nu spiste hun pludselig og hvad var der så galt med det? Hun sad jo bare der og spiste fint :unsure

Og nu er der endnu en mor der svigter hende. Hendes blik sagde ALT, da de sagde hun skulle bo et andet sted :(

[Solvej99]

"Jeg har trukket en nitte" :o :blink FUCK, hvor er hun bare ikke skide sympatisk. Stakkels lille pige!

Jeg er SÅ rystet over at de ikke vidste hvad de gik ind til! Regnede hun med at trække den perfekte familie? :blink

[Susanne]

Jeg er SÅ rystet over at de ikke vidste hvad de gik ind til! Regnede hun med at trække den perfekte familie? :blink

Nej, jeg forstår det heller ikke. Det er da muligt, at hun havde nogen psykiske problemer (surprise!), men det følger vel med - og de var for pokker psykoterapeuter, så det kan da ikke være helt fremmed for dem? :unsure

Jeg synes det er så ubeskriveligt synd for både forældrene (de biologiske) og Masho :boo

[Mor til de skønne]

Puh det var hårdt at se :boo Hvor den stakkels pige bare skriger efter kærlighed og omsorg, men får intet :( Får helt lyst til, at gå ind og kramme Tilde en ekstra gang.

[SmukMor]

Jeg fik det simpelten fysisk dårligt af at se den mor (kan man kalde hende det?!) Hun var så kold over for det stakkels lille pus. Hvorfor var der ingen, der gav hende lidt tid til at vænne sig til situationen og hvorfor gav de hende ingen kærlighed og kram?

Stakkels lile Masho, det er da ikke så mærkelig, at hun har det svært.

[Susanne]

Puh det var hårdt at se :boo Hvor den stakkels pige bare skriger efter kærlighed og omsorg, men får intet :( Får helt lyst til, at gå ind og kramme Tilde en ekstra gang.

Præcis! Det var så tydeligt, og hun blev helt apatisk i selvforsvar til sidst og adoptivmoderen så det som et angreb på hende eller som hypnose :blink

Anna skulle lige have sutten og jeg måtte også lige blive stående og ae hende lidt :(

[Susse]

åh hvor gjorde det ondt i mit moderhjerte... Sikke en skrækkelig situation for alle parter... Gys.. Stakkels lille pige.. Kan huske jeg så den første dokumentar for noget tid siden hvor jeg fik ondt i maven over den måde børnene blev fjernet fra deres forældre på, der er ikke noget at sige til at det giver et svigt og problemer hos pigen... Snøft

[MrsAndersen]

Jeg er også dybt forarget - først over det der lå til grund for at børnene blev bortadopteret fra deres biologiske forældre. Men siden ændrede det sig til forargelse over den nye "mor" - der er bare ingen kærlighed at spore og lille Masho bliver bare svigtet igen. Klart at hun blev svigtet fra start af, da hun blev bortadopteret, men for pokker hvor blev det da bare værre i den danske familie. Moren er bare helt kold - uuugh. Det er ikke svært at se hvorfor Masho ikke kan binde sig til den nye familie!

[Solvej99]

Præcis! Det var så tydeligt, og hun blev helt apatisk i selvforsvar til sidst og adoptivmoderen så det som et angreb på hende eller som hypnose :blink

Anna skulle lige have sutten og jeg måtte også lige blive stående og ae hende lidt :(

PRÆCIS!

Og jeg får det da helt dårligt af at tænke på hvordan hun mon opfører sig, når så kameraet IKKE ruller :(

[Susanne]

PRÆCIS! Og jeg får det da helt dårligt af at tænke på hvordan hun mon opfører sig, når så kameraet IKKE ruller :(

Åååhh... jeg kan slet ikke rumme det :( Hvorfor ikke sende den stakkels pige hjem til sin mor fremfor på børnehjem? Ville det hjælpe hende eller gøre alting meget værre? :unsure

[Susse]

Nu skal vi passe på hvad vi siger om moderen, ja det ser ikke godt ud på tv.. Men vi ved jo ikke hvad der er sket. (Hvor lang tid er der gået siden adoptionen?) tror heller ikke det må være let med en pige som har lidt et så massivt svigt... Har ondt af alle parter i den sag... Ja tænkte også på om hun ikke ville have det bedre hos sin biomor, men hun kan sikkert ikke sproget længere eller noget

[sivtop]

Jeg er så rystet over den dokumentar. Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er Masho gjorde som var så forfærdeligt at hun endnu en gang skulle rives op og sendes et andet sted hen? Små bevægelser med hovedet, som vi ikke umiddelbart ku få øje på herhjemme?? Situationen ved middagsbordet gav mig simpelthen så ondt i maven, det lyste ud af Masho at hun var bange for de forældre, og blot higede efter kærlighed. Jeg er systet, og forarget så jeg slet ikke har ord :(

[Susanne]

Nu skal vi passe på hvad vi siger om moderen, ja det ser ikke godt ud på tv.. Men vi ved jo ikke hvad der er sket. (Hvor lang tid er der gået siden adoptionen?) tror heller ikke det må være let med en pige som har lidt et så massivt svigt... Har ondt af alle parter i den sag... Ja tænkte også på om hun ikke ville have det bedre hos sin biomor, men hun kan sikkert ikke sproget længere eller noget

Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt for adoptivmoderen - det har uden tvivl været 4 hårde år! Men det er hende der er den voksne og det er ikke hende der har været udsat for et sindssygt svigt. Hun virker koldt, egoistisk og uden nogen form for nærhed og empati. Jeg synes hun virker enormt dominerende og jeg synes det ser ud som om Masho er bange for hende i f.eks. den middags-situation. Og som Maria siger - hvad havde hun regnet med?

Jeg tror hurtigt hun ville genopfriske sit modersmål, hvis hun kom hjem...

[Susse]

Jeg er helt enig Susanne, synes det er skræmmende... Prøver at belyse sagen fra flere sider ;)

[Susanne]

Jeg er helt enig Susanne, synes det er skræmmende... Prøver at belyse sagen fra flere sider ;)

;)

[TroldeMor]

Frygtelig, frygtelig dokumentar..... Jeg græder med den stakkels lille pige :boo

[Solvej99]

Jeg måtte altså også lige sidde et par minutter for mig selv bagefter og bare græde :boo

Da jeg så skulle fortælle min kæreste hvad den handlede om begyndte jeg at græde igen :(

[Guest]

endnu engang kan jeg kun sige, frygtelig frygtelig historie, og hvor er det bare vigtig med de kurser, som man skal igennem i fase 2, hvor man virkelig får snakket worse case senariet igennem, fordi man jo netop skal vide og være indstillet på at få et barn i sorg.

Hvor var pas henne? PAS er post adoption service, hvor man kan få rådgivning og psykolog med særligt indblik i relationer og tilknytning i forhold til adoption. For mig at se, søgte familien hjælp men hos forkerte, som bare slet ikke forstod den stakkels lille pige.

Derfor viser denne dokumentar, hvor vigtig det er vi har pas. Men også hvor vigtigt det er, at de biologiske forældre får den rette information inden de videregiver deres barn til adoption. For disse forældre troede jo, at det gav den større muligheder for at få en indtægt gennem disse adoptiv forældre. Hvor fejlen lå, det ved vi ikke.

Men jeg synes bestemt også jeg så en pige, som var i kæmpe sorg, og som havde brug for en masse masse kærlighed, hvilket de adoptivforældre ikke formåede at yde desværre

[Guest]

Har først nu set, hvilken reaktion denne udsendelse har givet, og det er endda kun ved at kigge på facebook og danadopts side derinde, hvor folks retorik bestemt ikke er pæn, og folk mener de bør lukkes :( desværre har den udsendelse fået den medfart, som jeg frygtede, jeg tør ikke kigge på sider, som nationen osv, for kan kun forstille mig, hvad folk skriver derinde.

Pludselig kommer der en masse tilkendegivelser fra folk, som bare slet ikke ved noget om adoption, og det er bestemt ikke pæne tilkendegivelser. Øv siger jeg bare.

Og nej man skal ikke vende det blinde øje til, men man kunne godt gøre det på en mere saglig måde.

[Solvej99]

Jeg håber ikke at dette kommer til at have indflydelse på om I får jeres koreatrold.

Jeg er slet ikke i tvivl om at du Gitte er langt bedre rustet og jeg tror at du bliver en fantastisk mor.

Hvor gammelt et barn kan I få? Og hvor længe skal I have kendt barnet før I må tage det med hjem?

Synes det virkede som om at de havde set børnene to gange og så tog de den med til Danmark. Men det kan vel ikke være rigtigt?

[Susanne]

Jeg synes næsten det mest tragiske bestod i, at forældrene fik af vide, at de ville dø - hvis ikke de havde sagt det til dem, så havde de aldrig givet børnene væk. Dernæst, så bildte de dem ind, at de ville se om adoptivforældrene ville hjælpe dem yderligere økonomisk OG de sagde, at børnene ville få det bedre og have større mulighed for at blive noget stort, og kunne komme tilbage og hjælpe i landsbyen og landet - det er da vist en sandhed med modifikationer! Hvis ikke de havde fyldt forældrene med løgn, var det aldrig sket og så vidt jeg forstod, så var DanAdopt med til at underbygge disse løgne og DET synes jeg ikke er i orden! :( Deri ligger den virkelige tragedie og Masho betalte den allerdyreste pris :boo

[Guest]

Jeg synes næsten det mest tragiske bestod i, at forældrene fik af vide, at de ville dø - hvis ikke de havde sagt det til dem, så havde de aldrig givet børnene væk. Dernæst, så bildte de dem ind, at de ville se om adoptivforældrene ville hjælpe dem yderligere økonomisk OG de sagde, at børnene ville få det bedre og have større mulighed for at blive noget stort, og kunne komme tilbage og hjælpe i landsbyen og landet - det er da vist en sandhed med modifikationer! Hvis ikke de havde fyldt forældrene med løgn, var det aldrig sket og så vidt jeg forstod, så var DanAdopt med til at underbygge disse løgne og DET synes jeg ikke er i orden! :( Deri ligger den virkelige tragedie og Masho betalte den allerdyreste pris :boo

Igen de mennesker, som man så var arbejdspartner fra danadopt, nogen som Danadopt har til at hjælpe med formidlingen i det pågældende land, og ja helt enig, der er sket en fejl i formidlingen af, hvad det vil sige at bortadoptere deres børn. Det har danadopt også erkendt og har jo ikke formidling mere fra pågældende sted, og har ikke længere de pågældende mennesker til at hjælpe sig i landet. Man skal bare lige huske på, at du kan ikke bare handle fra den ene dag til den anden, fordi der er så store kulturforskelle, som kan skade formidlingen i resten af landet.

[Guest]

jeg indskriver lige det essay, som jeg også har liggende i min egen tråd, fordi den beskriver så godt, hvad barnet i en adoptionsprocess gennemgår

Et anderledes perspektiv

Et essay af Cynthia Hockman-Chup

Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske indenfor få måneder.

Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:

Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.

Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.

Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.

MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.

Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?

Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye prøver på at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.

Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.

En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.

Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.

I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?

I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.

Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?

Du rækker ud efter ham, der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.

Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.

I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.

Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.

Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog, som du aldrig før har hørt.

Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes end det, du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.

Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.

Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.

Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer du på, om det vil være ham, der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.

Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.

De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter.

[Susanne]

Åh, Gitte altså :boo