Astma hos børn

Astma er en bakteriefri kronisk betændelsestilstand i lungerne, der resulterer i gentagne anfald af vejrtrækningsbesvær. Viser sig bl.a. som åndenød, hoste, trykken for brystet eller pibende/hvæsende vejrtrækning.

50 % af astmatikere findes hos børn under 10 år, men det kan ramme alle alderstrin.  I denne artikel kan du læse mere omkring:
– Årsag/smitte
– Episodisk, kronisk og skjult astma
– Symptomer
– Behandling og gode råd

Årsag og smitte

Astma er arveligt og udvikles ofte efter at bronkierne (de mindre luftveje) i lungerne er blevet irriterede af et udefrakommende stof, der deles i specifikke og uspecifikke stoffer.

De specifikke stoffer er allergener, som barnet er allergisk over for. Det kan være pollen, støv, dyr, mug og fødevarer.

De uspecifikke stoffer er faktorer, der påvirker barnet også kaldet irritanter. Det kan være fysisk anstrengelse, tåge, fugtigt vejr, kulde, tobaksrøg, dufte og luftforurening.

Den kroniske betændelsestilstand i lungerne forårsager hævelse af slimhinderne i lungerne. Det giver en øget slimproduktion, samt der opleves kramper og overaktivitet i luftvejenes ringformede muskler.

Dette resulterer i at bronkierne forsnævres og derved bliver det svært eller umuligt for luften at passere til og fra lungerne.

Astma smitter ikke.

Episodisk, kronisk og skjult astma

Episodisk astma kendetegnes ved, at barnet oplever perioder med astmasymptomer. Ofte i forbindelse med en forkølelse, og barnet er derfor mest besværet efterår/vinterperioden. Sommeren kan være helt symptomfri.

Men er det så en forkølelse eller astma barnet har? Astmalyde kommer fra lungerne, mens lyde fra en forkølelse sidder i næsen og/eller de øvre luftrør. Man kan lokalisere lydene bedst ved at lægge et øre på barnets bryst.

Kronisk astma behøver ikke betyde resten af livet, da mange børn vokser fra astma. Den største forskel på episodisk og kronisk astma er behandlingen.

Skjult astma betyder, at astmaen kan være svær at spotte hos barnet, da astmaen svinger meget over hele døgnet, ugen og året, samt at et barn ofte finder sig i flere gener end en voksen og tilpasser sig situationen derefter.

En ubehandlet astma kan give hyppige lungebetændelser, hvilket kan resultere i dårlig trivsel, langsom vækst og i værste fald skade lungerne. Det er derfor en god idé at få barnet undersøgt nærmere, hvis man oplever symptomer.

Symptomer på astma

Symptomerne kommer oftest, når barnets luftveje bliver irriterede af specikke/uspecifikke stoffer (se under årsag/smitte) og kan komme meget pludseligt. Astma kan vise sig som:

– Hvæsende/pibende vejrtrækning, når luften pustes ud af lungerne og ved fysisk anstrengelse. Nogle børn afholder sig fra at være fysisk aktive og sænker deres aktivitetsniveau, for at undgå vejrtrækningsproblemer. Stopper måske tidligere i en leg end de andre børn.
– Langvarig hoste 2-4 uger efter en forkølelse
– Tilbagevendende lungebetændelser
– Hoste når barnet ler, råber, skriger og græder
– Hos små børn opleves dårlig trivsel.
– Trykken for brystet
– Åndenød
– Hosteanfald med slim. Tit om natten.
– Vedvarende hoste uden forkølelse
– Det store barn stabler sig måske højt op med puder om natten.

Kontakt lægen, hvis der tilstøder feber til en hurtig og besværet vejrtrækning, da barnet muligvis kan have fået lungebetændelse.

Et alvorligt astmaanfald vil have følgende symptomer:

– Vejrtrækningen vil blive tung og hvæsende
– Lang udånding
– Barnet vil blive udmattet og have svært ved at tale.
– Barnet kan virke forvirret og rastløs
– Inhalatormedicinen har ikke den ønskede/samme effekt.

Kontakt lægen hvis barnet viser tegn på et alvorligt anfald.

Behandling af astma

Har man mild astma med under 2 symptomudfald om ugen, kan man oftest nøjes med at behandle med medicin ved anfald, der får musklerne i luftrørene til at slappe af. Gives ofte i form af spacer/inhalator for effektiv virkning.

Anfaldsmedicin må ikke anvendes på daglig basis uden man også benytter sig af forebyggende medicin. Forebyggende medicin virker betændelsesdæmpende og tages også de perioder hvor barnet er symptomfrit. Begge typer ordineres af lægen ud fra sværhedsgraden af astmaen.

Den mildeste form for behandling foregår via inhalator, hvor medicinen ryger direkte ned i lungerne og virker lokalt. Ved indsprøjtning og pilleform påvirkes hele kroppen og bivirkninger ved medicinen kan være til stede.

Gode råd

– Undgå at sove ude i fugtigt/tåget vejr
– Forsøg at styre udenom infektioner (kan være svært hvor mange børn opholder sig sammen)
– Oprethold en god daglig hygiejne og vask tit hænderne grundigt
– Kontroller jævnligt barnets astma ved lægen. Hold evt. dagbog over symptomerne
– Selvom barnet virker rask, skal lægens anbefalinger følges og medicinen tages som ordineret
– Undgå så vidt muligt de stoffer som udløser et astmaanfald
– Bliv undersøgt for allergier, så evt. allergimedicin kan virke forebyggende
– Bliv ved med at være aktiv og dyrke motion. Symptomer ved fysisk anstrengelse kan være tegn til at øge dosis af forebyggende medicin. Det kan også være en mulighed at tage luftvejsudvidende medicin inden fysisk anstrengelse

Komplikationer

Rygning kombineret med astma kan udvikle sig til kronisk bronkitis, så udsæt ikke dit barn for passiv rygning. Ubehandlede astmaanfald kan være dødelige.

Forholdsregler i institutionen

Hvis barnet har kronisk eller episodisk astma er det vigtigt at klæde institutions personalet på i forhold til at kunne spotte symptomer og faresignaler. Det er også vigtigt at informere/undervise personalet i at kunne give medicinen korrekt.

Samtidig er det en god idé at aftale, hvornår der ringes hjem, hvornår der ringes til lægen, og hvornår der i værste fald ringes 112. Derudover er det vigtigt at personalet ved hvilke irritanter og allergier barnet har for så vidt muligt at undgå symptomer og anfald.

Senere i livet

Astma anfald/symptomer kan oftest holdes nede ved at behandle og forebygge. Halvdelen af børn med astma vokser fra det. Det er muligt at astma går i arv til næste generation, men ofte springes en generation over.