Hvad betyder det for dig at være gift?

[Vinnus]

Ved ikke om det er det rigtige sted jeg starter dette emne.

Men jeg kunne godt tænke mig at få jeres syn på hvad det betyder for dig at være gift (eller ej for dem som ikke vil det)'

Lidt forhistorie til mit spørgsmål:

min kæreste og jeg snakkede om det den anden dag, for jeg er nysgerrig :P

I hans familie er det ikke kotyme at blive gift, hvor det er det i min.

Jeg spurgte til hans holdning til det, da jeg engang i fremtiden godt kunne tænke mig at blive gift med ham :rolleyes

Han kunne ikke se pointen i at blive gift, fordi han ikke tror på gud og derved ikke har behov for at blive viet i guds velsignelse/åsyn.

Han synes det virker som en større erklæring på at man vil hinanden ved at flytte sammen og planlægge at få børn sammen/få børn sammen.

Han kan ikke se det store i at blive gift, for det betyder ikke noget for ham.

men som han sagde, hvis det betød noget for mig, så vlle han da gøre det for min skyld.

For mig betyder det at blive gift at man indgår en slags pagt med hinanden om at altid være hinanden tro, at tage sig af hinanden og alt det der i vidners påhør. For mig betyder det ikke det store om det blot er en tur på rådhuset, for ved jo at han ikke tror på gud.

Plus så har jeg prøvet kirkebryllup med min ex, og det er ikke det som gør dagen god, synes jeg. Det er selve det at man siger ja til hinanden foran familie og venner. det er det som betyder noget.

(lidt ala at man har fået købspapirerne på bilen :lolhit )

[Guest Majkat]

Jeg elsker at være gift med min mand :loveshower :loveshower

For mig betyder det at være gift at man viser overfor hinanden at man elsker hinanden og ønsker at være sammen for evigt.

Evig kærlighed, troskab og fællesskab.

Jeg vil dog gerne give din mand ret i, at det betyder meget mere at man får børn sammen. Jeg synes det skaber et større bånd mellem to mennesker end noget ægteskab kan gøre. Man har noget sammen som ikke bare sådan lige kan ændres på!

Desuden er jeg enig med dig i, at det ikke behøver at være i kirken. Det kan sagtens også være på rådhuset :loveshower

[Vinnus]

Jeg elsker at være gift med min mand :loveshower :loveshower

For mig betyder det at være gift at man viser overfor hinanden at man elsker hinanden og ønsker at være sammen for evigt.

Evig kærlighed, troskab og fællesskab.

Jeg vil dog gerne give din mand ret i, at det betyder meget mere at man får børn sammen. Jeg synes det skaber et større bånd mellem to mennesker end noget ægteskab kan gøre. Man har noget sammen som ikke bare sådan lige kan ændres på!

Desuden er jeg enig med dig i, at det ikke behøver at være i kirken. Det kan sagtens også være på rådhuset :loveshower

Jeg er sandelig også enig med min kæreste i at det er et større bånd at få børn sammen.

Jeg kan sagtens følge ham i mange af hans argumenter, men tænker også på om det bare er en kvindeting det der med at man gerne vil giftes.

[Guest]

altså nu kan man jo også blive gift udenfor kirken og dermed undgår den kirkelige velsignelse.

Men for os handler det jo både om at hylde kærligheden til hinanden, men også at sikre hianden og vores kommende børn. Samtidig så kræves det at man er gift med sin kæreste og har boet sammen i et hvis antal tid. Men vi blev gift inden vi overhovedet fik adoptionstanken :)

[Myliona]

For mig er det bare den der.. "Ja, jeg tror på det er os to for evigt" tanke.. :7himmel Og joh, det har man da også sagt med et barn.. Men.. Det er bare noget andet med kirken.. :7himmel Har nok virkelig en totalt romantisk ide om mit bryllup :)

På et tidspunkt havde jeg sagt til min kæreste, at jeg bare ville fri til ham,når det var skudår..

Og han sagde at det kunne jeg da bare gøre...

Bagefter blev jeg helt. "Øv" for det ville være SÅ forkert.. Glæder mig til min kæreste kommer og frier en dag - men der går mange år.. :)

Sjovt, han vil gerne være ung far, og kan sagtens forestille sig det - men han tror tidligst han bliver gift når han er 30 :rolleyes

[Trumpf]

En hyldest af kærligheden. En sikkerhed for os og vores børn

[Camillat]

Det betoed meget for mig at min mand ville tage det skridt, som binder os sammen til evig tid. Jeg tror det betoed ligesaa meget for ham, at jeg ville tage det skridt. Det betyder, at vi er endnu mere sammen om at vaere sammen og det har aendret et eller andet indeni os - givet os endnu stoerre styrke som par. Jeg elsker at vaere gift og fornemmer at min mand har det paa samme maade. Brylluppet var lige, som vi gerne ville have det og mere til og selvom vi er kulturkristne, saa var den kirkelige handling en meget staerk oplevelse for os begge.

[MLM]

Ikke en skid udover at vi har sikret hinanden og vores børn :whistling :whistling

Vi er gift udenfor kirken fordi vi ikke er troens kristne, men nærmere ser kirken som en fantastisk kulturarv fra vores forfædre ( jeg betaler min kirkeskat med største glæde)

Men alligevel er det bare noget som høre til på en eller anden måde som voksen bahhhh det er noget mærkelig noget at skrive. Håber i forstår hvor jeg vil hen

[Susanne]

Jeg kan ikke sætte ord på det, men noget ændrede sig indeni mig, da vi blev gift. Det er en følelse helt indeni der bare er helt rigtig og det øjeblik jeg så ringen på Sørens finger ved velsignelsen efter ringudvekslingen, gippede det i mig og jeg fældede en tåre, fordi det bare føltes så fantastisk og rigtigt, at han var min - at vi var hinandens :biglove

For mig er det stort at være gift. At vi har lovet hinanden at vi VIL hinanden og vil kæmpe for det vi har - også når det er svært. Om man bliver gift i kirken, på rådhuset, i haven eller i en luftballon er fuldstændig ligegyldigt i min verden. Det er løftet man giver til hinanden, der er det altafgørende.

[TroldeMor]

Det betoed meget for mig at min mand ville tage det skridt, som binder os sammen til evig tid. Jeg tror det betoed ligesaa meget for ham, at jeg ville tage det skridt. Det betyder, at vi er endnu mere sammen om at vaere sammen og det har aendret et eller andet indeni os - givet os endnu stoerre styrke som par. Jeg elsker at vaere gift og fornemmer at min mand har det paa samme maade. Brylluppet var lige, som vi gerne ville have det og mere til og selvom vi er kulturkristne, saa var den kirkelige handling en meget staerk oplevelse for os begge.

Er helt enig i dette :wub

For mig er det en kæmpe ting at blive gift, og jeg føler mig uendelig tryg i vores ægteskab. :biglove

Det skal så siges at jeg ikke går ind for skilsmisse, og hvis man alligevel ender i en situation hvor det er absolut eneste udvej, så mener jeg at det burde være ulovligt at blive gift igen.... Så må man lave en anden metode hvor man kan sikre hinanden og evt. børn. Jeg ved godt det lyder hårdt, men sådan har jeg det......

Jeg tager ægteskabsløftet MEGET seriøst, og derfor er det måske også endnu større for mig at blive gift.... For mig er det præcis lige så bindende som at få børn sammen. Eller måske endda mere.... Børnene flytter jo hjemmefra en dag, men den du er gift med skal du dele hverdagen med resten af livet.

Og min bryllupsdag er til dato det største jeg har oplevet, og den største beslutning jeg har taget.

Nu er det ikke meningen at jeg vil starte en skilsmisse-debat.... Slet ikke :) Alle har ret til sin egen mening, men nu lød spørgsmålet jo, hvad det betyder for mig at være gift :)

[Myliona]

Er helt enig i dette :wub

For mig er det en kæmpe ting at blive gift, og jeg føler mig uendelig tryg i vores ægteskab. :biglove

Det skal så siges at jeg ikke går ind for skilsmisse, og hvis man alligevel ender i en situation hvor det er absolut eneste udvej, så mener jeg at det burde være ulovligt at blive gift igen.... Så må man lave en anden metode hvor man kan sikre hinanden og evt. børn. Jeg ved godt det lyder hårdt, men sådan har jeg det......

Jeg tager ægteskabsløftet MEGET seriøst, og derfor er det måske også endnu større for mig at blive gift.... For mig er det præcis lige så bindende som at få børn sammen. Eller måske endda mere.... Børnene flytter jo hjemmefra en dag, men den du er gift med skal du dele hverdagen med resten af livet.

Og min bryllupsdag er til dato det største jeg har oplevet, og den største beslutning jeg har taget.

Nu er det ikke meningen at jeg vil starte en skilsmisse-debat.... Slet ikke :) Alle har ret til sin egen mening, men nu lød spørgsmålet jo, hvad det betyder for mig at være gift :)

Er rigtig enig i meget af det her :) Måske ikke lige at man ikke skal kunne blive gift igen, men jeg synes at der skulle være nogle ja.. Krav til et efterfølgende bryllup - fx at man selv betalte(præstens løn, lån af kirke, papirene osv).

For mig, er det lidt til grin at blive gift og sige "Ja, vi lover - i medgang og modgang(i hvert fald medgang.. Ikke så meget i modgang..) til dødens os skille (eller jeg finder en der er yngre og pænere).."

Der er flere der har sagt til mig, og når nu vi får barn, og så ikke vi skal giftes - hvor jeg har sagt, at det måske lyder dumt, men det er "vi" ikke "parate" til - at binde os "for evigt" til hinanden..

Det klassiske svar er altid "I kan jo altid blive skilt igen".. Og ja, det skal så ikke være grunden til jeg bliver gift ;)

[Tumlepigen]

Jeg kan ikke sætte ord på det, men noget ændrede sig indeni mig, da vi blev gift. Det er en følelse helt indeni der bare er helt rigtig og det øjeblik jeg så ringen på Sørens finger ved velsignelsen efter ringudvekslingen, gippede det i mig og jeg fældede en tåre, fordi det bare føltes så fantastisk og rigtigt, at han var min - at vi var hinandens :biglove

For mig er det stort at være gift. At vi har lovet hinanden at vi VIL hinanden og vil kæmpe for det vi har - også når det er svært. Om man bliver gift i kirken, på rådhuset, i haven eller i en luftballon er fuldstændig ligegyldigt i min verden. Det er løftet man giver til hinanden, der er det altafgørende.

:ditto

Jeg føler en anden tryghed, sikkerhed og samhørighed efter vi er blevet gift :wub

Det er også for mig stort at blive gift. Inden vi blev gift, kan jeg huske, at en kollega (godt nok lidt i sjov) sagde til mig, at han ikke kunne forstå vi skulle giftes, for der var alligevel så mange, der blev skilt! Der måtte jeg altså sige til ham, at jeg ikke kunne drømme om at gifte mig, hvis jeg ikke troede på, at vi skal være sammen for evigt! Denne tro er afgørende for mig. Dog er jeg heller ikke mere naiv end jeg jo ikke ved, hvad fremtiden bringer, så hvem ved, om vi er sammen om 1, 3, 10 eller 25 år? - det er dog essentielt for mig, at jeg (vi) TROR på, at det er vi.

[Guest LouiseB]

Det betydet ALT for mig at være Mikkels kone! Det er en

Kæmpe del af min identitet og former mig. Det gør mig tryg, sikker og rolig. Jeg ved vi skal være sammen til livet skiller os ad og dette er punktummet for søgen.

[Trumpf]

Er helt enig i dette :wub

For mig er det en kæmpe ting at blive gift, og jeg føler mig uendelig tryg i vores ægteskab. :biglove

Det skal så siges at jeg ikke går ind for skilsmisse, og hvis man alligevel ender i en situation hvor det er absolut eneste udvej, så mener jeg at det burde være ulovligt at blive gift igen.... Så må man lave en anden metode hvor man kan sikre hinanden og evt. børn. Jeg ved godt det lyder hårdt, men sådan har jeg det......

Jeg tager ægteskabsløftet MEGET seriøst, og derfor er det måske også endnu større for mig at blive gift.... For mig er det præcis lige så bindende som at få børn sammen. Eller måske endda mere.... Børnene flytter jo hjemmefra en dag, men den du er gift med skal du dele hverdagen med resten af livet.

Og min bryllupsdag er til dato det største jeg har oplevet, og den største beslutning jeg har taget.

Nu er det ikke meningen at jeg vil starte en skilsmisse-debat.... Slet ikke :) Alle har ret til sin egen mening, men nu lød spørgsmålet jo, hvad det betyder for mig at være gift :)

Du svarer nøjagtig som jeg ville have gjort for bare tre år siden, men jeg blev skilt ca ni måneder efter. Et ægteskab kan opleve så stort et tillidsbrud at man ikke længere kan være sammen. Men det gør ikke at det intet betød for mig!

[Susanne]

:ditto

Jeg føler en anden tryghed, sikkerhed og samhørighed efter vi er blevet gift :wub

Det er også for mig stort at blive gift. Inden vi blev gift, kan jeg huske, at en kollega (godt nok lidt i sjov) sagde til mig, at han ikke kunne forstå vi skulle giftes, for der var alligevel så mange, der blev skilt! Der måtte jeg altså sige til ham, at jeg ikke kunne drømme om at gifte mig, hvis jeg ikke troede på, at vi skal være sammen for evigt! Denne tro er afgørende for mig. Dog er jeg heller ikke mere naiv end jeg jo ikke ved, hvad fremtiden bringer, så hvem ved, om vi er sammen om 1, 3, 10 eller 25 år? - det er dog essentielt for mig, at jeg (vi) TROR på, at det er vi.

Jeg er SÅ enig. Jeg ville ikke blive gift, hvis ikke jeg oprigtigt troede på, at Søren og jeg skal være sammen til døden skiller os ad. Hvorfor ellers gøre det? Men samtidig ved jeg jo også, at man ikke kan forudsige fremtiden og at det er muligt vi ikke er rigtige for hinanden mere om 5, 10 eller 20 år. Men jeg ved, at vi vil kæmpe med alt hvad vi har, så længe det er rigtigt for os og der er noget at kæmpe for. I min verden 'bliver man ikke bare skilt', men jeg har oplevet flere tilfælde hvor skilsmisse altså var den rigtige løsning for både parret og deres børn! (min mor f.eks....)

[Guest]

Jeg er SÅ enig. Jeg ville ikke blive gift, hvis ikke jeg oprigtigt troede på, at Søren og jeg skal være sammen til døden skiller os ad. Hvorfor ellers gøre det? Men samtidig ved jeg jo også, at man ikke kan forudsige fremtiden og at det er muligt vi ikke er rigtige for hinanden mere om 5, 10 eller 20 år. Men jeg ved, at vi vil kæmpe med alt hvad vi har, så længe det er rigtigt for os og der er noget at kæmpe for. I min verden 'bliver man ikke bare skilt', men jeg har oplevet flere tilfælde hvor skilsmisse altså var den rigtige løsning for både parret og deres børn! (min mor f.eks....)

jeg er ret enig, og så har jeg det også sådan, at jeg slet ikke kan undvære min mand. Jeg sagde også til ham dagen efter vi var blevet gift, at hvis han gik fra mig, så ville jeg gå med :biglove

[Camillat]

Er helt enig i dette :wub

For mig er det en kæmpe ting at blive gift, og jeg føler mig uendelig tryg i vores ægteskab. :biglove

Det skal så siges at jeg ikke går ind for skilsmisse, og hvis man alligevel ender i en situation hvor det er absolut eneste udvej, så mener jeg at det burde være ulovligt at blive gift igen.... Så må man lave en anden metode hvor man kan sikre hinanden og evt. børn. Jeg ved godt det lyder hårdt, men sådan har jeg det......

Jeg tager ægteskabsløftet MEGET seriøst, og derfor er det måske også endnu større for mig at blive gift.... For mig er det præcis lige så bindende som at få børn sammen. Eller måske endda mere.... Børnene flytter jo hjemmefra en dag, men den du er gift med skal du dele hverdagen med resten af livet.

Og min bryllupsdag er til dato det største jeg har oplevet, og den største beslutning jeg har taget.

Nu er det ikke meningen at jeg vil starte en skilsmisse-debat.... Slet ikke :) Alle har ret til sin egen mening, men nu lød spørgsmålet jo, hvad det betyder for mig at være gift :)

I den katolske kirke, som vi blev gift i, maa man ikke blive gift, hvis man foerst har vaeret gift en gang. One shot! Vi gik ogsaa til aegteskabsforberedelse i gruppe 8 aftener. Det var medvirkende til at vi taenkte lidt mere over det at blive gift og blev tvunget til at taenke over vores faelles vaerdier for den familie, vi var/er ved at danne. Jeg gaar heller ikke ind for skilsmisse og ved begge, at vi vil gaa meget langt for at faa os til at fungere sammen, som i terapi om noedvendigt.

Jeg er ikke mor endnu, men da vi blev gift sagde alle moedre til mig, at det er ingenting i forhold til det at blive mor. Mit svar var, at jeg ikke vil sammenligne det to ting, for det at indgaa et baand med min mand, boern eller ej, er for mig saa stort i sig selv - og eventyrligt gennemgaa den helt vidunderlige dag og kirkegudstjenesten sammen med vores familier og venner. :biglove

[Guest Diden]

Umiddelbart er der ingen forskel når man går og står i hverdagens rutiner. Men når man kommer til at tænke på den enestående dag, os i kirken da vi lagde hånd på vores løfte, senere til festen da vi kyssede og dansede for første gang som mand og kone, og hver gang jeg lige retter på min ring tænker jeg på ham jeg har valgt at dele livet med, og alle de andre minder fra vores tid sammen efter vi blev gift.. Det er fantastisk :biglove

[Susse]

Det betyder bare så meget for mig at være gift med min mand... Det er svært at forklare hvad det gør, men synes det var så stort at vi foran alle vores venner og familie bekræftede at det var os to :loveshower

Skilsmisse er for mig heller ikke noget man bare gør, og heller ikke noget jeg tror at vi nogensinde kommer ud for, så ville jeg ikke være blevet gift.

Jeg nyder virkelig at kunne kalde ham min mand og sige at jeg er gift, det gør mig rigtig stolt. Vi er så også begge opvoksede i kernefamilier hvor begge vores forældrepar har været gift i mange år, så jeg tror på at det er lykken. Og glæder mig til at dele livet med min mand :loveshower Selvfølgelig er det ikke en dans på roser og selvfølge skal man prioriterer forholdet højt, så det er noget jeg fokuserer meget på i hverdagen, at gøre små ting i hverdagen der gør at han kan mærke at jeg elsker ham og sætter pris på ham... Og han er ligesådan :D

[EmmaogSofiasmor]

For mig betyder det mere at få børn sammen - vi ville egentlig ikke giftes men kunne ikke skrive os ud af sagerne hos en advokat derfor valgte vi det helt store kirkebryllup - og holdte den fede fest for at fejre kærligheden - som havde været mellem os hele tiden og som også havde været der hvis vi havde kunne lave et testamente:)

Vi valgte den helt store pakke og holdte festen og det var så fedt:)

Jeg elsker ikke min mand mere eller mindre af at blive gift - vores forhold havde været det samme selvom vi "kun" havde været kærester:)

Vi har kendt hinanden siden jeg var19 og j var 21 og deterstadig vores årsdag - 14 år til februar- vi fejrer frem for vores bryllupsdag:)