Amore

[Camillat]

Da jeg i starten af min graviditet havde en lille pletbloedning og havde et meget oemt underliv, saa gav det sig selv at vi ikke lige skulle :hump

Gyn, laeger og endda noget familie sagde at vi skulle lade vaere for en tid, indtil det hele faldt til ro :(

Nu er jeg 8+6, vi er stadig ikke "igang" og jeg har virkelig svaert ved at forestille mig selve "akten". Det er ikke fordi jeg ikke kan maerke min egen lyst, ikke fordi jeg er toerlagt, men fordi jeg er bange for at det skal goere ondt, at det ikke vil blive en nydelse og for alt i verden at jeg vil pletbloede.

Min mand er virkelig taalmodig og jeg maerker paa ingen maade andet end mit eget pres. Han siger bare at det nok skal komme igang igen, naar tiden er til det... Spekulerer efterhaanden paa det hver dag og gad vide, om vi bare skal springe ud i det?

Det skal siges at jeg har pletbloedt flere gang som ikke-gravid, fordi min livmoderhals nogle gange er sensibel. Det er blevet bedre efter jeg er begyndt at bruge menstruationskop og ikke bind og tamponer - maaske er miljoet blevet sundere...

Er der andre der har det paa samme maade? Eller andre, der har haft det saadan - hvordan er I kommet videre? :help

(har lige rykket lidt rundt paa mit indhold, men ikke lavet om i indholdet...)

[Mette]

kan godt forstå du er lidt nervøs over det, især nu når I endda er blevet anbefalet af så mange at vente. men hvad med at hygge lidt intimt uden så meget "rigtig" samleje? man kan jo hygge sig på mange andre måder :whistling og så måske I kan prøve lige et par minutter og så se hvordan det går og så måske mere og mere de næste gange...

[Unknown]

Jeg kan sagtens følge dig. havde selv samme problem. Jeg snakkede med min mand om det. Og vi blev enige om at tage det stille og roligt. Og hyggede derfor uden "forventningen til sex fra mandens side" og tror max vi hyggede 2 gange før jeg så sagde at nu var jeg helt klar igen (man følte sig jo næsten som jomfru :-P) Og det gjorde slet ikke ondt. :rolleyes

[Munck Abildgaard]

Åhh... Hvor kan jeg følge dig!

Jeg har det på præcis samme måde! Vi er heller ikke kommet igang endnu...

Jeg har talt med min mand om det og vi vil "hygge" på en masse andre måder i stedet, indtil jeg føler det er "sikkert" igen...

Men heldigvis har vi forstående mænd :loveshower

[Helle H]

Vi kan også melde os i denne klub. Vi skulle lige vente 14 dage efter æol, der turde vi så ikke lige. Så blev vi enige om efter uge 7 scanning og nu har vi sagt efter nf scanning. Vi vil begge to så gerne, men vi tøre ikke.

[Camillat]

Puh, saa er jeg ikke alene... Tak for jeres aabenhed. Det er virkelig som at vaere jomfru igen :blink

Min mand har aldrig vaeret saerlig god til at aabne op omkring sex, saa jeg har svaert ved at finde ud af, hvor han staar. Jeg tror nu at han heller ikke er ubetinget tryg ved det, selvom vores egen laege har givet groent lys. Dertil kommer, at jeg havde lidt grums efter min sidste TS, som var vaginal, og det hjalp ikke saa meget paa status.

Der er nok ikke meget andet end at gaa lidt mere til ham med det, saa vi kan proeve at finde hinanden paa den intime maade igen :seng Det er jo virkelig ikke, fordi jeg ikke har selve lysten til ham :blush

Men foeles det rent faktisk godt eller er det en halvlunken fornoejelse i graviditeten? Udover at det maaske ikke goer ondt... :help

[Susse]

Men foeles det rent faktisk godt eller er det en halvlunken fornoejelse i graviditeten? Udover at det maaske ikke goer ondt... :help

Jeg synes at det føles rigtig godt og det er lidt specielt når man ved at man samtidig er i gang med at lave noget så stort sammen. På nogle punkter er det faktisk endnu bedre end før.

Men tror med alt under en graviditet er første gang den sværeste.. Synes det var skræmmende at skulle ud og løbe første gang og sex første gang efter positiv test var også lidt mærkeligt.. Men efter det synes jeg at det ændre sig, tror det er fordi graviditeten fylder så meget i starten :)

Held og lykke ;)

[Tinuviel]

Jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret for, om der nu sker noget ved at have sex.

Men langt de fleste læger siger, at der ikke kan ske noget som helst ved det. Der er nogle, der fraråder det lige efter ægoplægning, hvis der har været tale om det, og der er også nogle der mener, at hvis man i forvejen har stor tendens til abort, så kan det måske øge risikoen. Jeg fik selv lagt æg kunstigt op, og i Skejbys informationsfolder, står der, at der ifølge en undersøgelse er lidt større sandsynlighed for at blive gravid, hvis man har sex lige før og/eller lige efter ægoplægning. Det giver jo god mening, eftersom det jo er vha. sex, at man normalt bliver gravid!

Hvis sex giver pletblødning, der kommer fra skeden, sker der ikke noget ved det. Det skyldes rifter i skeden, som ikke på nogen måde skader livmoderen og fosteret. Hvis man har pletblødning efter sex, som ikke holder op igen i løbet af måske et døgns tid, så bør man måske få det undersøgt. Men det gælder også, hvis man ikke havde haft sex.

Ved godt det kan være svært, men jeg synes simpelthen, I skal prøve at slå angsten ud af hovedet og så "hit the madresses!" :badgirl

Og så er der det med, om sex er godt, når man er gravid. Hvis I spørger mig, så er det! Det er ligeså godt som ellers, nogen synes endda det er bedre.

Jeg har dog selv haft lidt problemer med, at livmoderen fyldte lidt for meget, så det gjorde ondt, når han trængte helt ind. Tror det var omkring uge 12-15 stykker. Det varede kun et par uger, så var det ovre. Nu (uge 27) døjer vi mere med, at variationsmulighederne ikke er helt så store, fordi maven fylder lidt :) Så man(d) skal nok være indstillet på at tage lidt mere hensyn og være lidt mere forsigtig end ellers, men så kan man også godt få rigtig god sex ud af det. Det er bare med at komme i gang ;)

[Camillat]

Tusind, tusind tak for dit indlaeg. Jeg er efterhaanden ved at vaere der, hvor jeg maaske kan overvinde mig selv, saa mon ikke det snart sker :seng

Jeg vil helt sikkert have en lille smule plet bagefter, naar det nu var efter scanning sidst, men alt efter maengde og farve, saa maa jeg slaa koldt vand i blodet, som jeg gjorde det efter den scanning. Der formaaede jeg jo at forblive rolig :)

Traenger ogsaa snart til at maerke min mand, altsaa!

[Susanne]

Men foeles det rent faktisk godt eller er det en halvlunken fornoejelse i graviditeten? Udover at det maaske ikke goer ondt... :help

Jeg synes mest af alt det er anderledes. Både psykisk, men også fysisk. Jeg synes ikke det var svært i starten, hvor man ikke kunne se eller mærke jeg var gravid - der var det mest psykisk der var en forandring, men efterhånden som maven begyndte at vokse, var det lidt som om der var en barriere der skulle overvindes. Til gengæld så steg min lyst i sidste halvdel af 2. trimester og så begyndte det også at føles anderledes rent fysisk. Det er som om det er mere følsomt og for mit vedkommende er orgasmerne markant vildere (på den gode måde) end uden graviditet! :blush

Efter jeg blødte efter sidste gang (hvilket jo var første gang siden jeg blev gravid jeg har set blod) har det lagt en dæmper på det hele... Men faktisk er min lyst også faldet og jeg føler mig bare ikke særlig sexet og lækker med en kæmpe mave der altså alt andet lige besværliggør de fysiske udfoldelser <_< Og et ordentlig spark fra pigebarnet midt i sceancen ødelægger det altså bare for os begge to... Jeg tror ikke vi kommer til at sexe mere før maven er væk :(

Mit råd er at prøve ligeså stille og så nyde hinanden. Der er ingen farer så tidligt i graviditeten og måske er det (endnu) bedre end det plejer at være - og det er fantastisk at være helt tæt på hinanden med bevidstheden om hvad man er ved at lave sammen :wub