Hilde

Kristine blev født!!!

12 indlæg i dette emne

Fredag den 19. august skulle jeg til en ekstra scanning, fordi mit blodtryk var alt for højt. Lægen der scannede mig, blev enig med en anden kollega om, at jeg ikke skulle gå graviditeten ud til termin den 27. august, men i stedet for skulle sættes i gang den 24. august, da der udover det høje blodtryk også var antistoffer i mit blod, som kunne have indvirkning på babyen.

De næste 5 dage håbede jeg hver dag på, at fødslen ville gå i gang af sig selv inden den 24., men det gjorde den ikke, så tidligt om morgenen den 24. kørte min mand og jeg til Herning sygehus, hvor jeg havde en tid klokken 8:00 på fødegangen. Jordemoderen startede med at lave en CTG, for at se, hvordan babyen havde det. Alt så fint ud, så klokken 9:00 fik jeg lagt en stikpille op bag livmoderhalsen. Livmoderhalsen var 2 cm og helt lukket, så der var ingen tegn på, at fødslen skulle gå i gang foreløbig. Pga. blodtrykket, skulle jeg indlægges, så der kunne blive holdt øje med babyen og mig. Vi aftalte, at jeg skulle komme tilbage til fødegangen klokken 14:30. Da vi kom tilbage, startede vi igen med at lave en CTG. Det var stadigvæk fint det hele. Ved den indvendige undersøgelse af mig, var der ingen ændring siden om morgenen, så jeg fik lagt en ny stikpille. Derefter gik vi op på den stue, jeg skulle være på. Min mand kunne desværre ikke indlægges sammen med mig, da det var en to-mands-stue. Klokken 16:15 begyndte jeg at få kraftige plukveer, der begyndte at nive og gøre ondt klokken 17:15. Klokken 19 sendte jeg min mand hjem for at tage sig af hundene og for at hvile lidt, for nu kunne jeg tydeligt mærke veer, så jeg var sikker på, at han skulle komme på sygehuset i løbet af natten for at være med til fødslen. Jeg lå vågen med veer til klokken tre. Derfra begyndte de at blive mindre kraftige, og det endte med, at de gik næsten i sig selv. Øv hvor var jeg skuffet…

Den 25. klokken 8 gik jeg ned på fødegangen igen som aftalt. Der blev igen lavet en CTG, som viste, at babyen havde det godt, og klokken 9 fik jeg lagt en ny stikpille, da den indre undersøgelse igen viste, at der ikke var nogen ændring. Vi aftalte, at jeg skulle komme tilbage 15:30. Min mand var kommet på sygehuset i mellemtiden, og var lige så skuffet som mig over, at der ikke var sket noget som helst endnu.

Klokken ca 11:15 begyndte jeg at få veer. Vi gik for at spise middagsmad klokken 12, men jeg kunne ikke rigtigt spise noget, for veerne begyndte virkelig at gøre ondt nu. Jeg lagde mig i sengen på stuen, men da min mand blev lidt nervøs klokken 13, hentede han en jordemoder. Hun ringede til fødegangen, og fik besked om, at de gerne ville se mig. Ved den indvendige undersøgelse viste det sig, at livmoderhalsen nu kun var 1 cm og jeg havde åbnet mig ca 1 cm. Endelig skete der noget. Jeg fik igen sat CTG på, og så skulle jeg bare ligge og vente. Klokken 15 var der vagtskifte. Der kom en rigtig sød jordemoder, som skulle overtage fødslen herfra. Hun undersøgte mig, og kunne fortælle, at livmoderhalsen nu var væk, og hun lige kunne få en finger ind. Da hun synes, det gik lidt for langsomt, sprængte hun fosterhinden klokken 15:06. Vi aftalte, at jeg skulle gå lidt rundt, og så skulle vi snakke om evt. videre stimulering om ca. en time. Jeg ville egentlig gå med min mand ned til bilen, for at hente nogen ting, men veerne begyndte nu at gøre så ondt, at jeg ikke følte, at jeg ville gå nogen som helst steder. Mens jeg stod og pustede, ringede min svigerfar til min mand for at høre, om der var noget nyt, og hvordan jeg havde det…han vidste ikke, at jeg skulle sættes i gang, så min mand fortalte ham en lille ”løgn” om, at jeg skulle undersøges om lidt. Samtidig stod jeg og prøvede ikke at puste for højlydt, da han ikke skulle vide, at jeg var gået i fødsel.

Klokken 15:30 kom jordemoderen tilbage, og da jeg ikke havde åbnet mig meget mere, synes hun, at jeg skulle sige ja tak til en epidural, da jeg havde meget kraftige smerter, men veerne ikke udrettede nok, og hendes plan var at give mig ve-drop. Hun sagde, at det kom til at gøre for ondt, og at jeg så ikke ville have kræfter nok til at kunne klare hele fødslen. Desuden var mit blodtryk alt for højt, og epiduralen ville sænke dette lidt. Jeg ville egentlig klare mig uden smertestillende (og skulle i hvert fald ikke have epidural), men jeg stolede på, hvad jordemoderen sagde, og sagde ja til en epidural. Klokken 16:50 satte jordemoder en elektrode på babyens hoved, da den i CTG´en virkede lidt for stille. Mellem to veer spurgte jeg min mand, om han var ok, for han trippede lidt frem og tilbage. ”Nåå hvor er du sød” sagde jordemoderen og sagde til min mand, at der kunne han bare se, hvad kvinder er i stand til…at de tænker på deres mænds velvære, selvom de er midt i en fødsel. Klokken 17:25 kom narkoselægen, og epiduralen var lagt klokken 17:52. På trods af veerne og ubehaget ved at få lagt epiduralen, kunne jeg lave små vittigheder, hvilket lægen og jordemoderen morede sig noget over. Epiduralen begyndte at virke, men kun i venstre side. Klokken 18:34 var jeg stadigvæk ikke åbnet mere end 4 cm, men narkoselægen sagde til jordemoderen, at hun skulle vente med ve-droppet, til epiduralen virkede rigtig. Klokken 19:40 kom narkoselægen igen. En ny epidural var lagt klokken 19:47. Denne gang virkede den rigtig godt, så jeg fik ve-drop klokken 20:12. Klokken 20:30 var jeg stadigvæk kun åbnet 4 cm. Jordemoderen gik ca. klokken 21:15 for at holde en lille pause og for at få lidt at spise og drikke. Inden hun gik tilbød hun at hente en seng til min mand, så han kunne sove lidt, for der ville gå mindst tre timer endnu, inden jeg ville føde vores baby, mente hun. Da hun kom tilbage klokken 21:40 kunne hun ikke forstå, at jeg nu pustede meget kraftigt igen. Hun mente, at jeg er svær at bedøve…men da jeg fortalte hende, at jeg følte, at jeg var ved at presse noget stort ud af endetarmen, sagde hun at det ikke kunne passe, da det først sker, når man er næsten helt åben og har presseveer. For en sikkerheds skyld undersøgte hun mig alligevel, og blev helt overrasket, for jeg var nu 9 cm åben, men der var stadigvæk en tyk kant foran barnets hoved. Klokken 22:10 var CTG´en lidt afvigende, men jordemoderen ville se tiden lidt an. Klokken 22:45 var kanten af livmoderen foran hovedet helt væk, og babyens hoved stod helt nede på bækkenbunden. Jeg fik endelig lov til at presse. Klokken 23:00 kunne hovedet ses, når jeg pressede. Jordemoderen ringede til en læge, da baby´en begyndte at blive noget stresset, men da lægen var på vej til et kejsersnit, skulle vi bare fortsætte. Det var ikke meningen, at jeg skulle høre, at barnet ikke var helt ok, men da jeg kunne fornemme, at der var et eller andet i vejen, pressede jeg endnu mere, selvom mine ben var følelsesløse, og jeg følte, at jeg ikke havde flere kræfter. Klokken 23:18 fødte jeg vores baby. Den blev lagt på min mave, og jeg spurgte jordemoderen, hvad det blev. Hun løftede baby´en op og sagde, at jeg skulle kigge selv… Det var en lille pige! Hun var lidt blå, men da hun skreg godt igennem, fik hun lov til at blive liggende på min mave. På trods af at hun var blå, fik hun en apgar-score på 10 efter 1 minut. Min mand klippede navlesnoren. Klokken 23:40 fødte jeg moderkagen uden problemer. Herefter syede jordemoderen små bristninger i skamlæberne. Hun sagde, at jeg var sluppet meget billigt for en førstegangsfødende, da mit mellemkød ikke var bristet overhovedet.

Klokken 03:00 kom en anden jordemoder for at undersøge vores lille pige. Og der begyndte en hård tid… alt så fint ud, indtil jordemoderen nævnte, at vores datter har fire-finger-furer i begge hænder… Det kan være et symptom på Downs Syndrom. Efter to uger blev denne mistanke heldigvis afkræftet. Vi fik svar på en blodprøve, at vores prinsesse ikke har Down Syndrom!!! Det var to lange uger med usikkerhed, angst, håb og mange tårer! Lægen på børneafdelingen havde nemlig fundet fire symptomer på Downs Syndrom.

Min mand og jeg kunne slet ikke rigtigt nyde de første 13 dage med vores lille pige, men nu, hvor svaret er kommet, og det var en god nyhed, nyder vi de sidste dage af hans barsel!!! Vores lille datter er sund og rask!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak fordi du ville dele din fødselsberetning :balloons

Tillykke med jeres datter :hurra

det må have været nogle hårde uger med uvished i starten...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med hende. sikke en lang og hård fødsel du var i gemmen, godt gået.

Og puha sikke et par hårde opstartsuger i fik med den uvished, dejligt hun er sund og rask :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En rigtig god fødselsbeskrivelse du har lavet Hilde :loveshower sjovt at læse du også lavede sjov trods du var i fødsel, ligesom jeg gjorde. Jordemødrene morede sig også meget over det dengang.

Rigtig spændende at læse din fødselsberetning og vi er også bare så lettede over jeres dejlige lille pige ikke havde DS. Det må have været et helvede for jer at komme igennem til I endelig fik det afkræftet!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med fødslen af jeres lille Kristine!!! :loveshower :balloons

Det lyder som en hård start, men dejligt at I nu har fået afklaring og kan begynde at nyde jeres lille pige.

Tak for din beretning :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for en god fødselsberetning.

Hvor var det dejligt for jer at det hele endte godt, selvom i startede ud med 2 svære uger..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med jeres datter, godt at høre at alt er ok :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med jeres lille pige :loveshower

Det lyder godt nok som en hård og lang oplevelse, godt klaret.

Hvor dejligt at hun har det godt, stakkels jer, at I skulle igennem de uger med uvished. Men dejligt i bare kan nyde hende nu :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Tak for en dejlig beretning :)

Det må bare være helt ufatteligt hårdt at skulle igennem den uvished lige efter fødslen :( Men hvor er det godt, at I fik det afkræftet og nu kan nyde Jeres lille pige :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak allesammen!!!

Stort tillykke med hende. sikke en lang og hård fødsel du var i gemmen, godt gået.

Og puha sikke et par hårde opstartsuger i fik med den uvished, dejligt hun er sund og rask :)

Tillykke med fødslen af jeres lille Kristine!!! :loveshower :balloons

Det lyder som en hård start, men dejligt at I nu har fået afklaring og kan begynde at nyde jeres lille pige.

Tak for din beretning :-)

Tak for en god fødselsberetning.

Hvor var det dejligt for jer at det hele endte godt, selvom i startede ud med 2 svære uger..

Stort tillykke med jeres lille pige :loveshower

Det lyder godt nok som en hård og lang oplevelse, godt klaret.

Hvor dejligt at hun har det godt, stakkels jer, at I skulle igennem de uger med uvished. Men dejligt i bare kan nyde hende nu :loveshower

Tak for en dejlig beretning :)

Det må bare være helt ufatteligt hårdt at skulle igennem den uvished lige efter fødslen :( Men hvor er det godt, at I fik det afkræftet og nu kan nyde Jeres lille pige :loveshower

[/quote

Det har været nogen forfærdelig lange dage med uvisheden, men nu nyder vi vores lille pige rigtig meget :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Woow :D tak for beretningen og godt at bekræftelsen kunne give jer ro! Sikke en hektisk fødsel du har haft dig! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER